Alura

Puha, det lyder rigtig strengt God bedring til jer alle tre Her kan jeg i det mindste nøjes med "kat med dårlig mave, der har brækket sig og skidt tyndt i sengen og baby der kom i seng 22.30 og syntes, at det var morgen klokken 04.00"

Jeg må så være undtagelsen, der faktisk kommer selleri i frikadeller - altså dengang jeg stadig spiste frikadeller, altså Men jeg er også ret glad for selleri og spiser det i rigtig mange ting. Synes at det fungerede fint i frikadeller også Prøv - hvad er det værste der kan ske?

Træt, bare træt... 02.30 er altså ikke noget tidspunkt at stå op på baby. Især ikke når man først sov 22.30. Og har været vågen syv gange der i mellem

Øv da, det lyder super træls og synd for jer. Håber at I begge snart må blive friske igen Og glæder mig til flere billeder, når overskuddet engang vender retur igen

Tak søde, kram til dig også Og kram til alle jer andre, der ikke har fået søvn nok, er vågnet med tis i sengen osv.

Nå, hele det der seneste døgn med fantastisk søvn og eksemplarisk baby, var åbenbart bare en ond joke, for at vifte mig om næsen med, hvor nemt livet ligesom kunne have været M. sov først 21.30 igen i går. Jeg stoppede med at tælle, efter at hun havde været vågen de første ti gange. Klokken 03.30 vågnede hun og var helt og aldeles færdig med at sove. Så vi har været oppe siden og jeg skal forestille at have energi til at renovere hus hele dagen i dag Lige nu synes det der med at have taget en kold tyrker fra min cola og eneste koffeinkilde som en rigtig fæl og træls idé...

Dejligt søde Tillykke

Tak søde piger Altså hvis det bare var sådan hver dag, så kunne jeg nemt få ti børn altså

M. faldt i søvn allerede indenfor, da jeg skulle lægge hende i barnevognen i dag. Hun sov bare videre, da jeg lagde hende ud, så behøvede slet ikke engang at gå med hende. Og så sov hun lige 4 timer og 15 min. Fandeme så! Det sker bare aldrig her og blev sgu nærmest helt bange for, om hun stadig var i live derude. Jeg nåede at sove lidt (oven på i nat, hvor jeg faktisk også fik søvn til en forandring) og manden havde et andet ønske, som vi også nåede at opfylde Og så satte jeg mig efterfølgende, bare sådan rent principielt, og læste et kapitel i den bog, som jeg fik til min fødselsdag for over et halvt år siden og ikke har haft tid eller overskud til at læse i. Så nåede jeg ligesom det hele. Godt nok en succes altså, jublen vil jo virkelig ingen ende tage Aner ikke hvad der stikker hende i dag, men jeg tager bare imod med kyshånd altså. Nu håber jeg så bare virkelig ikke, at der skal gå et halvt år mere, før det sker igen

Altså i følge Ammenets wiki omkring babysøvn (som jeg selv lige har siddet og læst, fordi jeg var frustreret over M's søvn - som også vågner 5-100 gange per nat pt. ), så var der tre ting derfra, som jeg tænker gør sig gældende i tilfældet for din A også. 1: Alt mellem 10 og 20 timers søvn per døgn, skulle ligge indenfor 'normalen'. Men hvis man begynder at sammenligne med dem, hvis børn sover 20 timer i døgnet (M's 8 uger yngre kusine f.eks. ), så føles forskellen enorm - og urimelig Jeg aner så ikke, om de bør være fordelt på en bestemt måde. Men hvis et barn der nu kun sover 10 timer i døgnet, sov lur i 3-4 timer per dag, så ville man vel også føle, at de så sov for lidt om natten, tænker jeg? 2: Hyppige opvågninger er helt normale og faktisk med til at sikre de små's overlevelse. Selvom det er misundelsesværdigt i forhold til ens egen søvn og ikke at miste sin forstand, så er det faktisk de babyer der 'sover igennem', der er de 'unormale'. (Igen som M's kusine, der sover 10 timer i træk per nat ) 3: Mange babyer begynder at få en døgnrytme omkring 4 måneders alderen, men nogle er langt ældre inden det sker og nogle forældre oplever, i følge artiklen, at deres barn aldrig får det. Jeg tror at rigtig mange af de forventninger, der er til børns søvn, er kulturelt konstruerede. Ligesom forventningen om, at man 'skal' sove i egen seng eller 'skal' sove i barnevogn etc. (en samtale som du og jeg også tidligere har haft ) Jeg ved at det er monster hårdt og især i din situation, hvor du så ofte står alene med ham. Nu undværer jeg jo aldrig min mand i en måned ad gangen, men har ofte været 'praktisk alenemor' i en uges tid ad gangen og det er bare hårdt, med en baby som ikke synes, at han/hun skal sove Jeg har selv lige haft en kæmpe nedsmeltning i går, fordi det bare blev for meget og jeg nærmest ingen søvn havde fået en hel uge i træk. Og den er dæleme ellers sparsom nok, som det er normalt. M. er i øvrigt også, som jeg har læst dig skrive om A., ofte rigtig træt (gnider sig i øjnene osv.) uden at jeg kan få hende til at sove af den grund. Og hun kan også nemt lave det der nummer med at vågne om natten og så bare være vågen. Jeg plejer at holde hende i sengen, hvis jeg kan, fordi jeg gerne vil signalere, at 'nu er det nat, og så er vi i sengen og ikke alle mulige andre steder', men jeg har altså også opgivet ind i mellem og siddet oppe med en baby fra klokken 23 til 02 f.eks. Fordi jeg kender hende og ved, at hun bare ikke falder i søvn igen, før hun har været vågen i mindst et par timer, hvis hun først er vågnet rigtigt op. Bottomline; jeg aner ikke om A. tager skade af ikke at sove om dagen, men min fornemmelse siger nej (jeg har i øvrigt selv haft samme tanker om M. tidligere, selvom hun sov 1-1½ time sammenlagt fordelt ud på tre lure om dagen på det tidspunkt). Men hvis du på nogen måde er i tvivl, så synes jeg også at du burde vende den med en børnelæge. Om ikke andet, så for at få ro i maven over dét i hvert fald. Og så bare kæmpe kram Jeg forstår, at du er ved at gå fuldstændig i opløsning, det gør jeg virkelig. Vi burde anskaffe os en tvillingebarnevogn, når jeg flytter til Fyn om lidt. Så kunne vi smide M. og A. deri og så kunne jeg gå med dem den ene dag, mens du sov og så kunne vi bytte den næste Hvis det ellers kunne lade sig gøre at mødes, med to babyer der begge hader at køre i bil

Tak søde Det håber jeg også.

Interessant, så kan man jo ikke sådan lige vide sig sikker. Det må jeg lige have i baghovedet og evt. få tjekket igen så

Tak for input Jeg tror nu ikke at det har noget med det at gøre. Min mor har jo problemer med skjoldbruskkirtlen/lavt stofskifte og derfor blev jeg automatisk tjekket for det under graviditeten og der var ingenting. Så skulle det være kommet længere henne i graviditeten eller efter fødslen i hvert fald. Og godt at du er 'back to normal' igen Tak for kram Altså det er helt sikkert også et issue her; minimal søvn, at 'være på' konstant osv. Jeg er også bare udmattet og tyndslidt efterhånden. Men det føles alligevel som om, at der er sket et skift på en eller anden måde her omkring de 6 måneder. Mit humør var meget stabilt, mens jeg var gravid (jeg er sådan lidt 'frøken modsat' med mange ting åbenbart, jeg drømte stort set heller ikke som gravid, men gør det utrolig meget, når jeg ikke er det ) og det har egentlig, med få undtagelser udløst af ovennævnte udmattethed m.m., varet ved efter fødslen også. Normalt er jeg heller ikke pms og bliver ikke hysterisk, irritabel eller i dårligt humør omkring mens, men bliver til gengæld åbenbart fra det ene øjeblik til det andet voldsomt depri i et par dage omkring æl. Hvilket jeg tænker må være hormonelt betinget Og det er lidt samme følelse som jeg har for tiden, som under æl. At ud af det blå, så er der bare pludselig intet der er godt eller bliver det igen nogensinde og det hele kan bare være lige meget. Alt er håbløst og udsigtsløst. Og så forsvinder det pludselig lige så hurtigt som det kom igen. Jeg har også haft lidt uren hud den seneste måneds tid, hvilket jeg heller ikke har haft skyggen af under graviditeten eller det første halve år efter fødslen. Så tænkte at det sikkert også var noget hormonelt og at jeg måske var ved at få mens igen. Men altså indtil videre ikke skyggen af hverken mens eller æl (tester med æl tests af ren nysgerrighed med jævne mellemrum). Så hvad det så bunder i, aner jeg altså ikke. Det var derfor jeg troede, at der måske var 'et eller andet' omkring den tid

Tak Det er drænenede for tiden Vi har desværre ikke rigtig nogen steder, hvor vi sådan lige kan lukke døren uden katte. Vores hus er jo i forvejen delt op i to, med et hold katte i hver (der ikke kan enes). På den ene side kan jeg sove uden katte, hvis jeg lukker dem ude i det indhegnede stykke have vi har. Men det nænner jeg altså ikke at gøre i en hel nat, nu hvor det er så koldt som det er. På den anden side kan jeg kun sove uden katte, hvis jeg lukker dem ude i vores lille anneks. Og det synes jeg også er synd en hel nat i træk Så skal jeg også konstant omrokere vand, mad og kattebakker og det virker lidt omstændigt. Plus at vores kaniner bor derude og kattene kan finde på at drille dem lidt, hvis de keder sig. Vi har dog talt om, at jeg nok bliver nødt til at gøre det i et par timer om dagen, for at få noget ro der, så længe det her står på. Det løser sig heldigvis af sig selv, når vi forhåbentlig flytter inden længe. Der er masser af rum hvor vi kan lukke døren til i det nye hus Min mand har selvfølgelig været på arbejde stort set hele ugen og har derfor ikke kunnet hjælpe meget, for så skal han jo sove om dagen, når han er afsted om natten. Han tog dog vagten under hendes middagslur i forgårs og i går, så der fik jeg næsten to timer for mig selv. Men når det så skal tage mig lidt over en time at falde i søvn, så ender det med ca. 45 min. søvn. Det er altså op ad bakke på den måde Nå, men åbenbart skal man nogle gange lige nå at brokke sig, før det hjælper Vi har haft en helt fantastisk nat i nat. M. lagde sgu lige ud med at sove fra 21.30 til 02.15 Så længe har hun kun sovet tre gange i sit liv og alle gangene var indenfor samme uge, da hun var 8 uger gammel. Så det er jo et halvt års tid siden sidst snart. Ellers har den altid heddet max. tre timer i træk og de seneste par måneder har det været max. to og oftere en eller halvanden. Jeg faldt selv forholdsvis hurtigt i søvn og sov lidt over ti, så fik lige fire timers søvn. Det har jeg så ikke fået i ni måneder efterhånden. Det var så ikke helt i træk, fordi jeg vågnede halvvejs fordi hun lavede lyde og troede at hun vågnede og skulle ammes. Så jeg nåede at finde boob'en frem, men hun reagerede slet ikke på det og sov bare videre. Så det var ret usædvanligt og mega fedt. Hun har faktisk sovet rigtig godt resten af natten også. Hun vågnede kort igen 03.15 og fik bare sutten, blev ammet klokken 05.00 og igen 06.00 og stod så op 07.30. Så alt i alt kun fire opvågninger på ti timer, det er jo helt og aldeles fantastisk At jeg så ikke selv kunne falde i søvn igen efter de fire timer, er så en anden sag Lå i halvanden time med stress i maven og var lysvågen. 05.30 faldt jeg endelig til ro igen og blundede så en halv time, indtil hun vågnede 05.00. Og så lå jeg vågen mellem fem og seks igen, men faldt i søvn efter sidste amning og sov den sidste halvanden time med hende, så selvom den potentielt kunne have været endnu bedre, så var det også en fantastisk nat for mig. Føler mig jo helt udhvilet i dag Hun har så til gengæld været en mega sur mokke hele dagen indtil videre, hvilket er meget ulig hende, så det er bare omvendt-dag i dag Men det har jeg så meget mere overskud til nu, hvor jeg har fået sovet, så satser på at det bare skal leges og kysses væk Og håber inderligt, at i nat ikke var en enlig svale og at det måske går den rigtige vej herfra Det andet der gør mig til en rigtig kedelig version af mig selv i længden.

Mega fedt at han har fået tilbudt drømmejobbet, men kan også godt forstå dit forbehold, især hvis I ikke vil flytte efter det Jeg synes selv at det er hårdt og svært, sådan i praksis at skulle agere 'alenemor' med jævne mellemrum. Håber at I finder en god løsning, hvis han får det og takker ja.

Er der andre der oplevede en hormonel ændring da baby var omkring 6 måneder? Jeg synes at jeg har følt mig sådan lidt... hormonelt forstyrret og ude af balance den sidste måneds tid nu Jeg ammer stadig lige så meget som jeg hele tiden har gjort, så tænker ikke at det burde spille ind på nogen måde. Tænker bare om der er et eller andet punkt.. ligesom den der nedtur på tredjedagen (er det vist?) efter fødslen, som jeg ikke lige kender til?

Det lyder dæleme rart Og stort tillykke med ham

Er seriøst begyndt at tvivle på, om jeg overlever det her tigerspring Kører på 10. uge nu (det ved 26 uger tog over, hvor det ved 19 uger slap) og jeg har mest af alt lyst til at sætte mig og tude (har gjort, hjalp intet) eller at gå hjemmefra. Jeg gider ikke mere. Jeg vil sove. Være i fred. Jeg bliver ikke engang glad når min datter slår øjnene op og smiler pt., bare desperat og tænker "Åh nej, ikke igen". Kattene driver mig til vanvid. Dem og baby fungerer bare ikke sammen. Det gør mig mega ked af det M. sover så møgdårligt for tiden, så jeg er ved at brække mig. Hun ligger godt nok i sengen fra ca. 21.00 til 07.00, men den seneste uges tid har hun været vågnet 1-2 gange i timen - hele natten igennem. Sådan uden nogen særlig grund, andet end at spise ind i mellem. Og hun vågner yderligere, hvis noget af nedenstående indtræffer: jeg flytter den mindste smule på mig i sengen, hvis jeg ikke ligger klods op og ned ad hende i sengen, hvis jeg giver hende dyne på, hvis en af kattene miaver, hvis en af kattene går op i sengen, hvis en af kattene kradser i kradsebrættet, hvis der er nogen lyde fra nogen overhovedet helt generelt. Det er som om, at hun aldrig sover tungt, men bare blunder hele tiden. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få stress af at gå på barsel Jeg kan ikke længere falde i søvn, selvom jeg er fuldstændig udmattet. Det tager mig mindst en time fra jeg lægger mig, til jeg har fået så meget ro på mine tanker, der kører på 8 x fast forward og på uroen i min mave og i mit bryst, før jeg kan slappe bare så tilpas meget af, at jeg faktisk kan falde i søvn. Og når det endelig, endelig sker, går der max. 30 minutter før baby eller en eller anden kat (som jeg ikke bare kan lukke ude - indekatte + åben planløsning er noget fanden har skabt i vrede lige nu ) har vækket mig igen. Jeg elsker min baby og jeg elsker mine katte - men hvis jeg fik chancen for at fortryde dem alle, så er jeg bange for at jeg ville tage den i et svagt øjeblik lige nu...

Fik tjekket op på Ammenets wiki om søvn (link her til andre der måtte være interesserede) og ud fra hvad de skriver derinde, så er M. jo nærmest så normal som hun overhovedet kan blive, alle hendes 30 minutters lure inklusive Jeg synes bare altid at man har læst, at små babyer sover 16-18 timer i døgnet. Men hvis alt mellem 10 og 20 timer i døgnet er indenfor 'normalen', så har vi så bare fået et barn med et forholdsvis lille søvnbehov nærmere de 10 timer, hvor M's kusine jo så modsætningsvis ligger i den anden yderlighed, nærmere de 20 timer. Forskellen føles bare meget stor, når man sammenligner

Åhh, så fik du dit bryllup søde og hvor blev det da bare helt perfekt. Et rigtigt prinsessebryllup Rigtig fint tema, helt i din og Pers ånd. Har selv en eller anden våbenskjolds fetish, så synes at det er så fint Og hvor havde I gjort meget for at gøre det til en god dag for jeres gæster også. Vejret var da også bare helt på jeres side og hold nu op en masse fantastiske billeder! Der må da slet ikke være vægplads nok derhjemme, til alle dem man får lyst til at hænge op, tænker jeg. Motiverne er jo altså også virkelig fine. Hvor er I bare flotte alle fire, men mest af alt dig. Smukke, smukke brud Du ser virkelig helt fantastisk ud

LPD: stort kram søde. En dårlig mor er du på ingen måde, men du er muligvis en ret desperat mor pt., og det forstår jeg dæleme godt :kram2 Ville ønske at vi var flyttet til Fyn allerede. Så tog jeg gerne M. under armen og kom og hjalp dig så godt som jeg nu kunne. Du skal simpelthen have lidt søvn søde. Er der ingen der kan tage ham et par timer af gangen ind i mellem mems din mand er væk i januar? Og kender desværre udmærket det med ikke at kunne falde til ro og falde i søvn pga. stress, når man endelig har muligheden. Det gør det jo virkelig svært :(

Dæleme heldigt at jeg tilfældigvis lige vidste, hvor i mit flytterod de befandt sig så I størrelse 92, 98/104, 110/116 og 122/128: Syntes at den var så fin - og så var den på tilbud Den er egentlig mørkeblå, men ser sort ud på billedet. Syntes at den duede fint til en lidt ældre pige også (med mindre hun modsætter sig, nu bliver jeg da helt nervøs ) og at det var sådan et fint budskab. Et som måske kan give anledning til en snak om drømme Og så er det et budskab som hendes forældre heller ikke dør af at blive husket på fra tid til anden - og hvilket bedre sted at se det, end på ens lille skat?

... (som jeg havde nået at quote, men ikke svare tidligere) og alle jer andre med input til tøj: Haha, skønne unger Kan høre på det hele, at jeg nok bare har været et meget nemt barn på tøjfronten så. Og her gik jeg og troede, at den hellige grav ville være vel forvaret indtil M. blev mindst ti år Godt at jeg lige har fundet en trøje som jeg syntes var så fin (og ikke kunne bære tanken om, at hun skulle vokse ud af lige med det samme), som jeg har købt i samtlige størrelser fra to og op til otte år så. Nu må vi se om den unge dame kan godkende den så

Den eneste julegave, som jeg behøver i år: masser af smil fra min datter