Alura

Da jeg var ti år gammel blev der sat en pony til salg på min rideskole, som jeg forelskede mig inderligt i. Jeg plagede selvfølgelig hos mine forældre, men fik at vide, at det havde vi slet ikke råd til. Hvis jeg ville have en pony, måtte jeg selv spare op. Jeg spurgte ejeren hvad hun kostede og blev helt knust, da hun svarede "17.000 kroner". Hun kunne lige så godt have sagt "en million". 17.000 var intet mindre end en formue for mig, da jeg var ti. Men jeg fik en avisrute. 20 km. på cykel, 3-5 gange hver eneste uge, i sne, storm og regn ude på landevejen (ingen hjælp fra forældre her, vi havde ikke bil) og ni måneder senere havde jeg sparet 15.000 sammen (og min bedstefar forbarmede sig over mig og gav mig de sidste 2.000) og kunne købe min pony, der heldigvis stadig var til salg. Det er jeg stolt af! Og så er jeg stolt af at jeg tog en kold tyrker og kvittede smøgerne i november 2012 og ikke har røget siden.

Årh, puha :puke Jeg er virkelig påpasselig med det der flyveri af samme grund :D Kavalergangen har været udsat her indtil flere gange, men venter stadig på den dag hvor jeg får gylp i munden :wacko

Du lyder som en, der godt kunne bruge et stort kram i dag søde :kram Håber at du formår at ignorere 'teenageren' og får lidt godt ud af aflastningstiden :kiss

Skønt billede :loveshower

Øj, god bedring til dig også søde og håber at du fik ham overtalt til at sove lidt længere :kram2

Årh øv, håber på super hurtig bedring til dig søde :kram2

Bolsin: det lyder godt nok helt ekstremt hårdt det der, kæmpe kram til dig :kram Jeg har kun prøvet light versionen af det du står med der. De første fire uger havde M. virkelig mange problemer med maven og intet vi gjorde hjalp. Hun sov slet ikke óm natten og fra ca. 19.00 om aftenen og ud til mellem klokken 4 og 8 om morgenen var hun bare ulykkelig. Her var det også kun amning der hjalp en smule midlertidigt. Jeg fortrød at jeg havde fået et barn mindst ti gange om dagen i løbet af de første uger. Og jeg fortrød også hende helt specifikt. Og det er sgu en forfærdelig følelse, når man nu ellers har gået og ønsket hende så længe. Når jeg var helt kørt ned af træthed, så blev jeg så desperat så jeg bare havde lyst til at tage mand, baby og katte og bare kyle dem allesammen ud i havedammen. Bare for at få fred. Aner ikke hvorfor de i mit trætte sind ikke bare kunne 'nøjes' med at blive sat udenfor døren, men de skulle altså helt ud i dammen. Man tænker hverken logisk eller rationelt, når man er så træt. Og det kan det heller ikke forventes at man skal kunne. Der er virkelig en god grund til at forstyrret/manglende søvn er anerkendt som torturmetode, for det er så mega hårdt. Det piller helt nede ved bunden af ens behovspyramide og når det ikke virker, så virker alt andet ligegyldigt. Det samme gør sig i øvrigt gældende for lyd. Sådan en konstant, som man bare ikke har nogen mulighed for at stoppe eller flytte sig fra. Og så begynder man at tænke i ekstremer - som en pude over hovedet. Ikke fordi man på nogen måde ønsker at skade eller slå sit barn ihjel, men ganske simpelt fordi man bare er desperat efter at få ro. Bare et sekund. Jeg håber virkelig på bedring til jer meget snart. Og klap dig selv på skulderen, for du gør det umulige lige nu og alle dine tanker og følelser er fuldstændig forståelige og helt ok :kram2

Årh hvor fint :kuller Er det Brio hunden?

Åh, det er virkelig ambivalent ikke? :kram2 Jeg har fået pakket M's 50 og 56 tøj sammen, men ikke 62 endnu, selvom hun faktisk ikke kan passe det længere. Det føles bare så definitivt når det er lagt helt væk :unsure

Awww, stor krammer til dig og Clara også :kram2 Sikke da nogle nætter I har haft. Håber også at hun er ok igen her til morgen?

Årh, lille pus da :baby3 Håber at han (og du) endte med at få lidt søvn alligevel og at han er ok nu :kram2

Der er mange metalbands gennem tidens løb, der har lavet covers og hele koncerter i samarbejde med klassiske orkestre. Der er del fællesnævnere mellem visse metalgenrer og klassisk musik, hvorfor de også fungerer rigtig godt sammen, så forstår ikke helt folks forbavselse - med henvisning til overskriften ;) Det er rigtig flot, uden tvivl, men jeg vil dog egentlig ikke kalde det et cover. Et cover er efter min mening når man tager en sang og laver sin egen skildring af den, giver den et twist og tilføjer den noget nyt. Det Disturbed laver her, synes jeg i bedste fald bare er en fremførelse af en andens sang på den oprindelige sangs præmisser. Så synes jeg at der er andre der gør sig bedre som reelle covers. Som f.eks. Voices of Decay eller Nevermore.

Haha, røngten-far :lol Elsker den med Netto spionerne :D

Dælens, sådan en ville ellers være handy at have ved hånden i den slags situationer :D

Ja sikke noget gris :o I det mindste er hun glad, der er tørret op igen og det var ikke den sidste :p

Du har ikke tilfældigvis en tvilling du kan sende?

Baby der med et "aaaiiyyyy" svinger armen vildt bagover og rager ens dåsecola (joh, det må man faktisk godt, når man først kom i seng klokken fire) på gulvet, så der nu er cola på alt. Så er morgenen ligesom startet <_<

Det er sødt af dig, tak :kiss Det er ikke så meget økonomisk, som det er ork og overskud vi har manglet, tror jeg. Vi har bare været kørt sur i det i så mange år snart, fordi vi havde sådan et mega stressende forløb med nogle dumme håndværkere i sin tid. Det er mest småting vi mangler som lidt gulvlister her og der og så skal der spartles og males en masse, slibes lidt trapper osv. Og så har hele haven været gravet op og endevendt i forbindelse med installation af noget jordvarme og der ligger stadig en masse sten- og jordbunker sådan lidt umotiveret over det hele, som vi gerne skulle have haft flyttet. Haven kunne godt lidt mere ligne noget, der var meningen :rolleyes Lige nu har vi genfundet motivationen lidt, fordi vi bare så gerne vil flytte, men med en mand der er væk hjemmefra 50 % af tiden og en baby på armen, så går det bare ikke så stærkt :rolleyes Og som nævnt aner jeg ikke engang om vi vil kunne flytte alligevel, men hvis vi død og pine skal blive boende, så kan vi i det mindste lige så godt bo ordentligt og ikke i sådan noget halvfærdigt, træls noget. Så uanset er det ikke spildt at få gjort i hvert fald :)

Det gider vi heller ikke (altså charterferier), så det var nu ikke dem specifikt, som jeg var ked af at gå glip af. Og dem kommer M. og eventuelle andre fremtidige børn vi måtte få altså også til at undvære. Jeg kom selv gennem en hel barndom kun med cykel- og campingferier på de danske øer og jeg har ingen men i dag og syntes heller ikke at jeg led nogen nød dengang :lol Jeres unger skal nok overleve ;)

Haha, det er derfor at man skal have langt til naboerne :lol

Tak søde, det håber jeg også. Og stort kram til dig også, det er bare så træls med de smerter :( Jeg havde også sådan et trokanderbælte, men jeg syntes altså også at jeg fik mere ondt af at have det på :unsure

De der skift i ens humør, der bare kommer ud af det blå nogle gange, uden at man aner hvorfor, eller synes at der er en god grund. Mit humør er bare sort i dag - eller i hvert fald meget mørkegråt. Som i ingenting vil lykkedes, ingenting kommer nogensinde til at lykkedes og alt er ligegyldigt. Og lige i dag føler jeg mig lidt som en underskudsmor, der hverken kan finde ud af- eller har overskud til at aktivere mit barn :( Hvor fanden blev du af, relativt gode humør? :unsure

Tak søde :kiss Det er ikke så nemt lige nu hvor vi bor så langt væk, men forhåbentlig bliver der både større overskud og bedre muligheder for den slags igen engang :)

:ditto - økologisk.

Altså det er i hvert fald træls i den forstand, at vi da selvfølgelig i sin tid har taget et bevidst valg om at flytte til Sverige - men vi har jo aldrig taget et bevidst valg om at sætte os i en situation, som vi syv år senere ville føle os fastlåst i. Og det er vel de færreste der kan se syv år ud i fremtiden ;) Der har aldrig rigtig været nogen bonus for os i at flytte til Sverige. Eller; bonussen har jo selvfølgelig været, at vi kom til at bo et sted vi var glade for. Før boede vi jo inde midt på Nørrebro og vi (jeg især) mistrivedes bare så meget derinde. Vi ville rigtig gerne på landet og bo og det havde vi ikke råd til på Sjælland. Og dengang mente vi at vi max. kunne holde ud at have halvanden times afstand til arbejdet i København og så hed valgmulighederne Lolland eller Sverige. Vi har aldrig 'spekuleret' i at flytte til Sverige. Det eneste vi har spekuleret i, var at der var mere og flottere natur i Sverige end på Lolland og da vi begge er naturmennesker, var det derfor vi endte med at synes, at Sverige var det sjovere alternativ. Men vi har ved gud aldrig været så 'fattige', eller haft så meget usikkerhed omkring vores situation, som efter vi flyttede til Sverige (fordi vi pendler så langt og har så høje transportomkostninger), så på den måde har det jo ikke været en bonus. Jeg har lidt en kæphest med den der opfattelse af, at hvis man er flyttet til Sverige, så er det for at bo billigt og køre i en stor fed bil (hvilket jeg virkelig ikke går op i) og at man 'tjener på det'. Det gør man måske hvis man bor i Malmö - vi bor ca. 75 km. derfra. Og vi havde vildt mange flere penge mellem hænderne, da vi boede i København ;) Og jeg er bare blevet mødt med den så mange gange, så jeg er ved at brække mig over at høre det. Da jeg i sin tid startede på mit forrige arbejde, havde jeg en del ældre kollegaer der var meget til den røde side. Og har mange gange måttet lægge øre til, at jeg "bare stod med fingrene begravet dybt nede i den fælles kasse" på grund af transportbidraget <_< Som jo altså ikke engang dækker i nærheden af halvdelen af ens omkostninger, så det er jo altså ikke ligefrem en fed forretning :rolleyes Det er btw slet ikke det jeg hører dig sige i dit indlæg, bare så du ikke misforstår mig, men der er mange generelt, der har den opfattelse. Nå, det var dengang og nu er nu. Og nu vil vi, af mange forskellige årsager, gerne flytte tilbage til Danmark ja. Og det kan vi måske og måske ikke, det kan vi ikke helt greje endnu. Vi har talt med banken i DK, men de vil ikke tale med os om lån (og det er ikke fordi vi vil låne til noget vildt dyrt, vi snakker 5-750.000 max.) før vi har fået tal på hvor meget vi kan regne med at sælge vores nuværende hus for. De vil gerne at vi kommer ud af det uden gæld. Selv bilen, som vi har en restgæld på 28.000 (svenske kroner vel at mærke, ca. 22.000 dkk) i, blev der gjort et nummer ud af hvor meget vi kunne få for og om vi kunne indfri gælden i den <_< Og vi har virkelig svært ved at gennemskue det. For det er ikke bare hvad vi kan få for huset her, men hele regnestykket. Der skal også betales salær til mægler, diverse udgifter, samt at man her i Sverige ikke betaler ejendomsskat - men i stedet skat af avancen ved et salg. Og da vi købte vores hus rigtig billigt (425.000 svenske kroner), men har renoveret det for over en million efterfølgende, så er jeg lidt usikker på, hvor meget 'overskud' man vil beregne, at vi har haft ved et salg :unsure Jeg er ikke sikker på at vi kan redegøre for samtlige udgifter vi har haft i forbindelse med renovering gennem årene desværre. Vi skylder pt. stadig 1.545.500 svenske kroner samlet herovre (restgæld i bil + hus) og der er netop blevet sat et hus til salg længere nede af vejen, der minder meget om vores. 50 m2 mindre end vores, men til gengæld med større grund. Ikke helt så pæn udsigt som vores, men til gengæld i lidt flottere stand. Og ellers er vores eneste fordele bedre og billigere opvarmningssystem, samt langt større og federe badeværelse. Det er sat til salg for 1.195.000 sek. Så selvom jeg hader tanken, så forbereder jeg mig pt. også lidt mentalt på, at vi måske er stavnsbundet i et land, som vi ikke længere har lyst til at bo i :( I hvert fald siger det mig så meget, så der ikke er nogen idé i at sætte vores til salg, før det er helt færdigrenoveret og står i tiptop stand. Så det arbejder vi hårdt på at nå pt. Så må vi se til den tid :unsure Nå, det blev vist lidt længere og mere end det du lige spurgte om, sorry. Men jo; vi vil rigtig gerne tilbage til Danmark - hvis vi da kan :)