Solberg

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    404
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Indlæg oprettet af Solberg


  1. vægten er da stadig nedadgående, så det kan da kun betegnes som en sejr. Og super fedt din mand også er engageret. Det gør det lige lidt nemmere.

    Ha´ en dejlig dag. :balloons


  2. Pu ha, det har været noget af en weekend. Mit program hed fødselsdag, polterabend, fødselsdag og endnu en fødselsdag. Og alle steder var det jo meningen man skulle spise. Det er gået sådan nooooogenlunde. Jeg ved jeg har fået alt for meget at spise, men har alligevel holdt fokus på ikke at blive overmæt og har også fået motioneret to gange.

     

    Selvom jeg ved det bliver svært, har jeg besluttet at arbejde hen mod to vejninger om ugen. Nu er jeg bare lidt i tvivl om hvornår det så skal være?

     

    Jeg har jo tabt mig mange gange før. Tænkte faktisk over forleden, at jeg da nok har tabt hele min daglige vægt i gennem hele mit liv. Det synes jeg er skræmmende. Altså at jeg har tabt mig, taget på, tabt mig osv. Jeg vil ikke sige jeg som sådan har Yo-yo-vægt. Jeg holder egentlig min vægt fint igennem lang tid, når jeg har tabt mig. Og alligevel har jeg jo desværre formået at tage på, når der er sket store ændringer i mit liv. I ved; et ensomt teenageår, dødsfald, ny fast kæreste, graviditet, graviditet, antidepressivt medicin (det kostede virkelig mange kg til en opadgående vægt) og endnu en graviditet. Hver gang har jeg lige taget +10kg på, som jeg så har tabt igen indtil næste "krise". Jeg er heldigvis rigtig god til det. Eller jeg ved ihvertfald det kan lade sig gøre. Faktisk var det kun under indtaget af det antidepressive stof, at jeg ikke kunne tabe mig. Og kiloerne blev bare ved med at snige sig på. Heldigvis forsvandt de så næsten af sig selv, da jeg stoppede med at spise pillerne. Helt fantastisk.

    Nå men hver gang jeg har tabt mig (med undtagelse af mit vægttab omkring mit pillestop) har jeg haft en ugentlig vejedag. Det har været tirsdag eller onsdag. Det er nogle perfekte dage. Når jeg er blevet vejet med succes plejer jeg lige at synde lidt. Altså en romkugle, en Nutellamad eller andet lækkert kage, og så har der været en hel uge til næste vejning. Det har virkelig fungeret. Jeg er bare lige nu bange for, at hvis jeg indføre ugentlig vejning, ja så kommer jeg ikke hen til vejningen. Eller selvfølgelig kommer jeg til dagen, men jeg når at opgive min kur inden jeg kommer til vejedagen. OG DET VIL JEG IKKE. Så det var derfor jeg tænkte; jeg tager da to vejedage. Så skal jeg ikke holde SÅÅÅÅ lang tid her i starten. Måske skulle jeg prøve tirsdag og fredag. Så kan jeg synde en lille bitte mikroskopisk smule i weekenderne og stadig nå at svinge mig op på hesten til tirsdag. 

    Det er det jeg vil prøve. Så først vejning igen tirsdag. 

     

    Jeg ved vægten ikke kan være fantastisk efter al det mad, men bare jeg ikke er tilbage ved start, så er jeg tilfreds. Og i morgen giver jeg den en ordentlig skalle. Både med motion og madindtag. 


  3. Jeg fik spist masser af lækker kage, en enkelt bolle og resten af dagen spiste jeg bønner og drak en max. Men det var kun da vi holdt fødselsdag jeg spiste det. Gik ikke og smovsede da de andre var gået hjem, så jeg er godt tilfreds.

     

    I dag fylder min store søn så 10 år. Jeg er så stolt af ham. Tænkt vi har haft vores lille Birk i 10 år. Elsker elsker elsker at have fået børn. Også når de vælger at vågne kl 5.30 fordi de har fødselsdag. :loveshower  :balloon  :hurra  :biglove

     

    Dagens program er noget presset. Jeg skal til polterabend mens min mor tager aberne (mine to store drenge) med i Zoo. Min skønne mand er så hjemme med lille-aben og vi alle vender hjem ved fem-seks tiden; og så skal vi holde fødselsdag (igen) for Birk. Altså en helt igennem dejlig dag, men også en dag fyldt med fristelser.

     

    Men dagens vægt gør jeg ikke kan slås ud. Jeg kan godt klare fristelser og samtidigt være på kur. Så må vi se, om jeg er lige så langt oppe at flyve i morgen.....efter polterabend og fødselsdag.

     

    Dagens vægt 68,4

    Dagens vægttab 200g

    Samlet vægttab 900g    


  4. Tak for supporten. Jeg ved godt jeg vejer mig for tit, alt for tit. Jeg VED jeg spiste fornuftigt i går. Har besluttet at grunden til vægten var på det samme, er fordi jeg kun har sovet fem timer i nat og var oppe og give mad til min lille prinsesse.

    Mit humør er på toppen nu. Har stået i køkkenet hele dagen indtil nu. Bagt masser af kage og fødselsdagsboller. Ironisk nok bliver jeg altid i godt humør af at bage. Det er sgu da også max snyd at man bliver tyk af bagværk. Eller ihvertfald af meget bagværk.

    Og jeg kommer helt sikkert til at synde. Men jeg vil nyde det og løbe en tur i aften.


  5. Vægten er helt det samme som i går. Jeg har IKKE spist noget forbudt. I går aftes da jeg sad og havde max ondt af mig selv spiste jeg INGENTING og alligevel er der ingen gevinst. ØV ØV ØV. Motivation søges.

     

    I dag skal vi så oven i købet holde fødselsdag for min søn = Masser af lækre ting jeg ikke bør spise, men som jeg nok ikke helt undgår.

     

    Nå, jeg glæder mig til at vægten får endnu et nøk nedad og må jo holde gejsten.

     

    Dagens vægt 68,6

    Dagens vægttab 0g

    Samlet vægttab 700g


  6. Hvorfor er de her aftener så utroligt ulidelige. Min mand havde sagt vi skulle hygge os, drak to glas vin og faldt i søvn. Ahhh jeg under ham godt at sove, men hold nu op hvor ensomheden så bider sig ind under huden på mig, og jeg får lyst til et besøg af mine gamle venner. Dem som aldrig svigter, de som altid kommer når man er alene og har brug for selvskab og dem som jeg nu selv har valgt at vende ryggen til. Kage, slik, is og chokolade er deres navne og jeg SAVNER dem. I stedet har jeg ingenting at være sammen med, og det er sgu lidt trist. Og her er lidt faktisk underdrevet en smule. Håber virkelig vægten så til gengæld bliver min ven i morgen. Jeg vil have tabt mig. Please.


  7. Havde virkelig en hård aften i går. Det er ikke fordi der som sådan skete noget dårligt, næ, jeg savner bare SUKKER og især ting der indeholder sukker. Og for mig er det åbenbart noget af det værste der kan ske.

     

    Hvis nogen i går havde spurgt om jeg ville bytte min kæreste, som faktisk er min mand, ud med et par Snickers, ja så havde jeg nok gjort det for en aften. 

     

    I stedet for at bytte ham med en Snickers, for ingen kom og spurgte om de kunne bytte, ja, så gik jeg rundt og var rigtig grumpy. Tog af og til en Lakerol. Men helt ærligt Lakerol er ikke slik, men ok det tager lige toppen.

     

    Mit madindtag i går bestod igen af havregryn, bananpandekage (puttede en ske peanutbutter i dejen....kan varmt anbefales. Det var virkelig mums og igen blev det dagens absolut skønneste måltid), kylling med tomatsalat og ris og en håndfuld nødder.

     

    Kommer lige i tanke om, at jeg også havde en optur i går. På vej hjem i bilen fra min lillebror, følte jeg mig helt høj. Havde sagt pænt nej tak til mad og sad og drømte om den slanke mig i en lækker kjole, som jeg kan passe om en fem kg. Jeg kunne mærke hvordan det var at være i mit slankere hylster; også selvom jeg slet ikke er det endnu. Men det giver mod og lyst til at komme til den krop.

     

    Nu har jeg så lige vejet mig; og det er ligesom et fedt tidspunkt; ihvertfald så længe vægten falder. Jeg har lyst til at veje mig HELE tiden, men ved jeg ihvertfald skal holde det til en gang om dagen. Faktisk skulle jeg arbejde hen i mod en gang om ugen, men lige nu hvor jeg har brug for motivation bliver dagligt.

     

    Dagens vægt 68,6

    Vægttab 500g

    Vægttab i alt 700g

     

    I dag skal jeg så lave en masse kage. Min søn har fødselsdag lørdag, men skal holde familie tamtam i morgen. Elsker at lave kage og elsker endnu højere at spise den bagefter.

    Dagens udfordring bliver at beslutte, hvor meget kage jeg må spise i morgen. Den tænker jeg lige over.


  8. Jeg kan godt følge solidaritetstanken om at lederne også skal gå ned i løn, når en virksomhed skal spare, men tænker det ofte kan hænge sammen på en anden måde.

     

    Når en virksomhed er i krise og derfor ikke får solgt nok, har de ikke brug for at producere i samme grad som før. Det betyder færre hænder eller lønnedgang til de som producerer. Hvis virksomheden så skal ud af krisen, skal de betale en dygtig leder for at få efterspørgslen tilbage og forhåbentlig blive rigtig god, så arbejderne som producerer kan få bedre løn og ikke risikere at blive fyret. De betaler altså en dygtig leder en høj løn for at få vendt virksomhedens negative spiral. 


  9. Tak for opmuntringen piger, det hjælper når man får lidt hep på vejen.

     

    I går var jo første dag på vej mod en slankere udgave af mig selv . Jeg har ikke fortalt om projekt vægttab til nogen andre end Jer, men jeg kan mærke det er godt at have denne tråd. Faktisk var der flere gange i går, da jeg blev desperat efter sukkerholdige ting, at jeg tænkte, "Næ nej, så skriver jeg mig sgu ud af det og laver endnu et indlæg". 

     

    Min mand sagde i går til mig; "Du ligner virkelig en der har brug for et eller andet",,,,,,,,Jeg sagde bare hmmmm, men i mit stille sind tænkte jeg, "Ja, jeg har brug for banankage, Marabou(gerne den med mint, daim eller nødder), Ben&Jerry og et kæmpe stykke marcipan med Nutella på. I stedet tog jeg en Lakerol med saltkaramel. Den var faktisk ok lige til at tage toppen, men gav mig nok ikke den glød i kinderne sukker kan give mig. 

     

    Madmæssigt var i går en fin dag; havregryn, bananpandekage lavet på æggehvider, havregryn, banan og sødestof (klart mit bedste måltid i går), kylling med tomatsalat og lidt pasta. Af lækkerier fik jeg en lille pakke rosiner, 7 Lakeroler og en håndfuld nødder.

    Det er især om aftenen det er svært. Jeg savner at guffe et eller andet når børnene er gået i seng. Tanken om at man ikke må spise den slags er virkelig hård, og får mig direkte ind i tanken om, "Faktisk er jeg ikke så tyk" og "min mand elsker mig jo uanset"(selv om jeg ved jeg ti kg lettere kan få hans hoved til at gå af led, så selv om han elsker mig lige meget hvad, så kan det nok vække lidt mere begær, hvis jeg er i den slankere udgave af mig selv).

    Men jeg klarede første dag; jeg døde ikke af det, jeg lever og i dag havde jeg tabt 200g. Regnede lynhurtigt ud, at hvis jeg fortsætter på den måde (hvilket jeg ikke gør, da det nok er lidt urealistisk) så vil jeg have tabt alle ti kg om 50 dage,,,,,eller nej, i dag 49. Det gav mig da lidt mod tilbage, for synes ikke 200g lyder af særlig meget.

     

    I dag skal jeg ud og se min lillebrors nye hus og jeg håber virkelig IKKE de serverer noget som helst. 

     

    Dagens vægt 69,1

    Vægttab 200 g


  10. Nu handler demokrati jo om at samtale om forskellige emner og forhåbentlig også udvikle sine holdninger.

    Jeg håber bestemt ikke tråden bliver lukket, men at vi kan høre flere indlæg om holdninger og argumenter for hvorfor man stemmer som man gør. Når det er sagt, så kan man jo have en holdning I denne debat, som vil støde nogen. Fx, jeg er selv skolelærer. Jeg hører tit på folks holdninger til min profession og hvordan undervisningen kan blive bedre. Disse ting skal jeg jo helst ikke tage personligt, da de handler om min profession og ikke om mig som privatperson.


  11. Hvorfor en leder er mere værd end en smed.

    Nu kan man jo være leder på mange måder, men generelt har hvert individ nogle kompetencer som arbejdsmarkedet efterspørger. Nogle kompetencer er sværere at få end andre, og dermed bliver det udbud og efterspørgsel, der i dette kapitalistiske samfund afgør prisen for lønnen.

    I et kommunistisk styre er det anderledes for dér styre staten alt. Lønninger, hvilke varer der skal forefindes i butikkerne og så er ejendomsretten også ophævet.

    Som mennesker er vi alle lige, men at nogle mennesker besidder nogle særlige kompetencer og gerne vil belønnes for at bruge dem er vel ikke så mærkeligt. Hvis der pludselig var akut behov for smede og de var livsnødvendige, Ja så ville deres løn også stige gevaldigt.


  12. Så er det første dag og jeg har været på vægten. Ikke at jeg ikke har været det alle de andre dage, men nu vil jeg forevige tallet herinde. 

     

    69,3 

     

    Jeg håber virkelig det hjælper med denne tråd. Jeg føler mig klar til at tabe mig, og især til at være i min krop når jeg har tabt mig; men samtidig svæver der konstant tanker rundt i mit hoved som fx: "Nej, hvis man ser dig fra den vinkel er du da ikke så tyk", "Nu skal jeg jo til polterabend lørdag, måske er det dumt at starte nu og ikke efter" eller "en lille (alt er jo relativt :D ) usund ting i løbet af dagen, må jeg vel godt unde mig selv". Hvorfor er det ikke tanker om, hvor rart det bliver at blive slank, eller hvor sund jeg kommer til at føle mig når jeg er i gang. For ikke at tale om glæden ved, rent faktisk at kunne tage noget af sit tøj på. Altså det jeg brugte før graviditeten og IKKE graviditetstøjet.

     

    Håber jeg kommer ud at løbe i dag. Det hjælper godt nok ikke meget på vægten, men det giver et boost af at være bare lidt sund.