Solberg

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    404
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Indlæg oprettet af Solberg


  1. Er i Berlin med min skønne familie, så snart vi har mulighed for det. Mine drenge elsker; fjernsynstårnet og spise i restauranten som drejer rundt, køre i metro, komme i legoshoppen, spise pandekager og drikke varm kakao på diverse cafeer, lege på nogle af de mange legepladser (der findes kort over dem), være på Rittersport og lave egen chokolade, zoo, teknisk museum, det tyrkiske marked, cykelture, havnerundfart, kuplen i parlamentet og bare at gå rundt og opleve byen. Håber I får en skøn tur.


  2. Min bror der idag har meldt afbud til eigils barnedåb med den mest latterlige begrundelse - nemlig at han ikke vil komme, når vi holder fast i at skal døbes Eigil :(

    Nej det lyder da helt tosset.Hvor gammel er han? Fem år håber jeg. Hvordan kan han tænke, at han skal være med til indirekte at bestemme Jeres søns navn. Og så lader han det personligt gå ud over din søn. Hvis han syntes I havde valgt et tosset navn (hvilket man slet ikke bør blande sig i, men det er en anden sag), så burde han da vise sig som det gode eksempel og netop vise at han er en fantastisk onkel, der bakker din søn op uanset om han har forældre der har givet ham ( i hans øjne) et "tosset" navn. Jeg er chokeret. Sender dig et kram. Synes det er et fint navn og i har jo uden tvivl valgt det i kærlighed til Jeres søn.

  3. Så skønt at vågne til endnu en dag med en nedadgående vægt; og oven i købet en dag hvor jeg kom under de 64. Det er så vildt i min verden. Alligevel er der en lille stemme der siger; du kunne godt gøre det lidt bedre. Skal nok arbejde lidt med,  at være tilfreds med det man faktisk har gjort for at opnå et vægttab. Samtidigt kalder slik, kage og is utroligt højt på mig. Måske fordi jeg ikke har en oplagt syndedag, før om 14 dage,,,,,og jeg kan da ikke leve 14 dage uden at synde overhovedet.

     

    Dagens vægt 63,9

    Vægttab i alt: 5,4 kg


  4. Pu ha, der er mange aftener hvor diverse kager ligger og kalder på mig i fryseren. Men jeg har holdt stand og har endnu ikke overgivet mig til deres råberi. Min mand foreslog jeg smed dem ud, hvortil jeg svarede han måtte være tosset. En eller anden dag, skal jeg have lov til at give efter.....og jeg glæder mig selv om det nok ikke bliver i dag. 

    Jeg synes faktisk det går fint med at holde fokus. Jeg havde håbet jeg ville nå at tabe det hele inden vi skal ud og rejse i september, men jeg tror det bliver svært. 

    Til gengæld var jeg til forældremøde i min kommende klasse i går og jeg skruede mig ned i en kjole, jeg ikke har kunne være i før nu. Så skønt at komme tilbage til noget af ens gamle tøj.

     

    Dagens vægt 64,0

    Vægttab i alt: 5,3 kg


  5. Har holdt en lang pause fra at skrive men nu er det vist tid til en up-date.

     

    Kender I det? Vægttabet går i stå(nok fordi man ikke gør sig så umage mere), man taber motivationen og så begynder vægten at gå den anden vej.....og så er den eneste motivation man kan finde i sit indre, den der handler om hvor meget usundt man kan indtage i døgnet. Godt nok i hård konkurrence med antallet af dårlige undskyldninger for hvorfor man ikke skal være på kur. Det var ihvertfald dette jeg løb ind i. Vi holdt ferie og jeg synes ærlig talt det var synd for mig, hvis jeg skulle spise fornuftigt når jeg var på ferie med min familie. Indtil jeg efter et par dage, så mig selv i spejlet og kiggede på min mand. Utrolig nok, trængte vi stadig til at tabe os.

     

    Dybt inspireret af Fru Skruk begyndte vi på Dukan. Og lad mig bare sige, det satte skub i noget. Det med at leve af kød, æg og lidt mælkeprodukter var, ja det ord der passer bedst på det er, rædselsfuldt. Til gengæld blev sulten mindre og mindre, vægten gik tydeligt nedad og stoltheden over at gennemføre fem dage, hvor vi ikke snød overhovedet, var helt i top. Så på trods af at det virkede som en rædselsfuld kur, ja så fortsatte vi. Vi lever ikke slavisk efter Dukan. Men der er godt nok kommet mange flere proteiner ind i vores dagligdag og brød, pasta, ris og lignende er kun til børnene. 

     

    Nu gælder det bare om at fortsætte. Min mand mangler stadig 8-10 kg og jeg mangler 5, men det går hele tiden den rigtige vej. Vi skal en måned til Tyrkiet om 3,5 uge, og jeg vil kæmpe for at kunne købe en bikini til turen, som jeg vel og mærket synes jeg ser godt ud i. 

     

    Så hvilke af mine mål er nået?

     

    Endeligt mål: At komme under de 60 kg (Der er stadig et stykke vej, men nu tror jeg faktisk på det)

     

    Delmål 1: Komme under 67 (Er nået)

     

    Delmål 2: Komme under 65 (Er nået i dag :yay )

     

    Delmål 3: Løbe 5 km på under 35 min (Her skal jeg sætte lidt ind, men hvis jeg deltog i et løb, tror jeg godt jeg kunne)

     

    Delmål 4: Svømme 300m på under 8 min

     

    Delmål 5: Komme under 63

     

    Delmål 6: Komme under 61,5

     

    Dagens vægt 64,9

    Vægttab i alt: 4,4 kg


  6. Når jeg ser Jeres madplan, forstår jeg ikke, at det ikke bliver mere end 200 kr for en uge. Og i de 200 skal der jo også være penge til personlig hygiejne, toiletpapir, vaskemiddel, bleer osv. Er I selvforsynende med noget?