My love

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    1,241
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af My love


  1. Såvidt jeg ved SKAL hun give medicin mod ab, hvis barnet har behov for det, men fint at snakke om det :)

    Måske kunne det også være interessant at vide:

    - Hvilke børn hun ellers har (alder)

    - Hvad de spiser (grøntsager? Varm mad? Fisk? Øko?)

    - Om hun ryger (hun må ikke ryge sammen med børnene, men for nogen er det jo en bekymring om der er røgpartikler i møbler mv)

    - Om hun har planer om at gå på efterløn eller lignende i nær fremtid (surt at skulle skifte dp efter et år...)

    - Om de går i legestue og hvor tit

    - Og som Ria siger, hvad de laver og om de kommer ud :)

    Den med røg er væsentlig. For har fået at vide af lægen at vores datter ikke må udsættes for røg og det hænger jo i huset.da vi er naboer så kender jeg hendes alder, 39 år så heldigvis ikke efterløns alder i nærmeste fremtid,

    Og legestue ved jeg de er i en gang om ugen,

    Jeps vi bor i en meget lille by ;)

    Man ved i hvert fald alt om alle. Men rigtig gode ting. Nu kan vores datter feks ikke tåle æg men jeg kan vel ikke forlange hun får mad uden æg? Men så kan man vel selv sørge for det. Vi oplever kun reaktion ved kogte æg, hjemmelavet is. Den slags hvor ægget ikke er i bagværk.


  2. Hva hun laver med børnene og om hun bruger tid på at komme uden for.

    Det kan du selvfølgelig ikke vide ;) men hun bor et hus fra os så ved de enten går daglige ture eller leger uden for. Men god ide med hvad hun laver med børnene :) takker :)


  3. Vores datter på 19 mdr har jeg været så heldig at have hjemme ved mig i dagpleje, men grundet forskellige ting, har vi besluttet at hun vil have bedst af at komme i en kommunal dagpleje. Det får hun mere glæde af.

    Men jeg vil rigtig gerne stille dagplejen nogle spørgsmål. Men er i tvivl om hvad der kunne være rart at vide.

    Vil spørge om ferie, og så nævne at vores datter har nogle ting hun ikke kan tåle. Vil også spørge om hun feks vil give medicin mod astmatisk bronkitis hvis det skulle blive nødvendigt. Men hvad kan man ellers spørge om?


  4. Jeg mistede min far til kræft da jeg var 21 år, så jeg ved hvad I går igennem. Det er noget af det værste her i livet og dybt uretfærdigt. Jeg burede mig inde i et helt år og troede vitterligt ikke jeg ville overleve det - min far var den ultimativt vigtigste person i mit liv. Men alligevel lykkedes det mig at komme videre og genoptage mit liv. Nu er det 10 år siden og jeg tænker stadig meget ofte på ham og græder over tabet, men jeg er lykkelig for mit liv. Bare ked af han ikke er her til at dele det med os. Vi snakker ofte om ham i familien og mindes ham. Sjove episoder og hvad han ville have synes om dit og dat. Det er som om det holder en del af ham i live, han er stadig en del af familien, hans ånd lever.

    Jeg håber at alt dette bliver irrelevant, fordi din onkel bliver rask.. Men skulle I miste ham, håber jeg at du kan bruge dette til noget. Uanset hvad ønsker jeg dig al mulig held og lykke, og styrke til at komme igennem.

    :kram :kram :kram

    Tusinde tak for dine trøstede ord. Jeg ved at hvis det utænkelige skulle ske så bliver det hårdt. Men man kommer videre på et tidspunkt. Og man lærer at leve med sorgen.

    Men håber på han bliver rask.

    Og så gør det mig rigtig ondt at høre med din far. Det er tidligt at miste en forældre, og kunne forestille mig at vedkommende altid vil mange. Men det er dejligt i kan mindes ham og snakke om ham. Og så følger han med garanti med i hvad der sker deroppe fra :)


  5. Det sker for mig næsten hver måned når jeg ikke tager mini-piller... Så det du beskriver er min helt almindelige mens... Bortset fra at det altid sker de sidste dage af mens.

    Men derfor kan det jo godt have været en bio for dig :-) men det behøver ikke være det

    Jeg har aldrig før oplevet det. Jo bitte små en enkelt gang i mellem. Men dem her var store, så blev virkelig bekymret. Og så at det gjorde så ondt samtidig.

    Men virkelig underligt var det


  6. Så er håbet umiddelbart ikke helt ude :) Det er hårdt for kroppen med kemoterapi, så derfor har de vurderet, at han kan holde til kemo og måske kan hjælpe på sygdommen :)

    Håber det hjælper ham :)

    Håbe kan man i hvert fald altid gøre.

    Han har snakket om grill fest til sommer. Så han vil vist kæmpe til det sidste. Men puha det kræver sin mand. Men håber og beder til han bliver rask selv om det ser sort ud.

    Min mand var ude ved ham i dag og han siger han ser meget tynd ud. Så håber han har kræfter til at kæmpe.


  7. Hmm, alt er vel muligt, men hvis du har haft ubeskyttet sex 1-2 uger forinden og evt var blevet gravid ved dette, ville "barnet" jo stadig være på celle stadie ved din mens, og dermed alt alt for lille til at du overhoved ville kunne se det med det blotte øje, så de klumper har hvertfald ikke været noget barn...

    Det er vist sket en til to måneder før. Men har ikke selv tænkt over det. Ville i hvert fald ikke have haft sex hvis jeg var bevidst om det. Men har bare ikke oplevet der kommer den størrelse klumper og så det samtidig gør sindsyg ondt


  8. For nogle måneder siden vågnede jeg ved jeg havde meget ondt samtidig med at jeg svedte pga smerten.

    Det var værre end menstruation smerter.

    Da jeg rejser mig kan jeg mærke noget glider ud af mig. Går på wc og der ligger nogle meget store klumper i bindet. Jeg lægger mig igen og efter en halv time er det det samme der gentager sig.

    Efterfølgende har jeg hverken ondt eller noget. Og min menstruation fortsætter.

    Jeg ringer til lægen for at høre om jeg skal være bekymret men det mener hun ikke. Det var muligvis slimhinden er var kommet ud. Men det var altså meget voldsomt og har ikke oplevet før jeg har haft så meget der kom eller det gjorde så ondt.

    Forinden havde jeg haft nogle dage hvor vi havde sex men ppiller ikke har virket da jeg har haft diarre og opkast. Så min mistanke går på det var en graviditet som kroppen udstødte. Men hvad tænker i?


  9. Hej piger.

    Jeg har før været medlem, men meldte mig ud. Nu er jeg så tilbage igen. I har før været en kæmpe støtte og den har jeg brug for igen.

    Min kære onkel havde sidste år kræft, og han blev helbredt. Men desværre er kræften tilbage og denne gang endnu værre.

    Han begynder i august at få små tegn men først i november søger han læge. Men allerede her har kræften bredt sig. Han har kræft fire til fem steder.

    Han bliver behandlet for det. Men lægerne har ikke givet ham mange måneder.

    Han var hjemme i julen og er stadig hjemme, men som jeg forstår så er han kun hjemme fordi der ikke er langt igen.

    Min ekstra "far" er jeg ved at miste. Mit hjerte græder for familien, hans kone og børn. Hvor er det uretfærdigt at han ikke er ældre og nu skal til og sige farvel til denne verden. Vi kan ikke undvære ham. Han er så stor en del af vores liv. Kan slet ikke se hvordan vi skal komme videre hvis han ikke er her.

    Det har virkelig været en rutsje bane tur den sidste måned. Har grædt flere gange om ugen, og så tror kan det vender fordi man får gode nyheder og sp tilbage til de dårlige. Hvor er det bare ikke fair.

    Havde brug for at komme ud med det et sted hvor jeg ved man kan få støtte og gode råd.

    Tusinde tak fordi i læste med