[Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!]

Da min datter var lige under 1 år, gik jeg fra hendes far.

Jeg blev hjemløs, boede ved mine forældre og i dag er jeg max presset økonomisk..

 

At blive med min eks, havde helt sikkert været den letteste løsning, og havde nok givet mig færre bekymringer end i dag.. MEN.. i dag, er jeg lykkelig "indeni", og skal ikke "lede" efter den glade følelse. Jeg kan se bort fra de bekymringer jeg har, og nyde mit liv :)

 

 

Svaret på dit spørgsmål, kan jeg ikke komme med.. Men spørgsmålet er: Er du lykkelig? Kan du se en fremtid sammen? For de praktiske ting, dem finder man en løsning på! Men lykke, kan ikke købes for penge!

Hvor er jeg glad for at du er kommet ud fra forholdet og er endt med at være lykkelig. Din datter fortjener en lykkelig og glad mor :)

Vi arbejder på lykkelig. Jeg har mange ønsker omkring vores liv og som måske også vil hjælpe med at lykken kommer frem. Og der kræver en del for det lykkes. Men jeg kan godt se mig lykkelig. Og jeg ser umiddelbart en fremtid sammen. Vi har mange af de samme ønsker. Men jeg har følt at jeg har skulle have lov til feks at købe noget hvor han tog det som en selvfølge bare at købe, og det har simpelthen fået bægeret til at fylde over.

Nu hvor vi med vores skatte penge kan betale stort set al klatgælden væk kan jeg mærke lettelsen brede sig i kroppen. Og jeg glæder mig sådan til at kunne sige til banken at nu har vi 1300 ekstra hver måned. Selvfølgelig er det ikke meget men det letter alligevel lidt. Og jeg tror at det også har været med til at lette stemningen imellem os

[Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!]

Jeg blev skilt, mens jeg var gravid. Det med at være alene med barnet skal du i hvert fald nok klare sådan rent praktisk. Jeg tænker også, at din mand nok er nødt til at vokse med opgaven, når han pludselig skal være alene med jeres barn i fx en weekend. Han vil måske ligefrem blive en bedre far, fordi han lige pludselig selv skal klare tingene. Økonomisk kan det godt blive lidt svært for jer begge, tænker jeg, når I i forvejen sidder stramt i det og har forbrugslån af forskellig art.

Min eksmand og jeg havde lige købt hus, da han forlod mig, og da han på daværende tidspunkt ikke var interesseret i huset og ingen af os kunne få lov at overtage huset selv, satte vi det til salg. Det er så endt med at han alligevel overtager det sammen med sin kæreste her til den første (efter at det har været til salg i 1½ år). Men selv det var vores egen bank ikke med på, fordi hun er på SU. De fandt så en anden bank, der sagde ja.

Du skriver, at din mand måske skal købe dig ud af huset, men det kræver jo for det første, at han er interesseret i det og dernæst, at banken siger ja, hvilket jeg godt kan have mine tvivl om, når jeres økonomi sammen er så stram, som du beskriver. Bankerne er virkelig strikse i dag. Alternativet er, at I sætter til salg, men kan I få pengene hjem igen, når der også skal betales salær til en mægler, og er det overhovedet til at sælge?

Hvis først du kan slippe ud af huset, vil du sandsynligvis være godt stillet økonomisk, hvis jeres barn skal bo hos dig. Du vil både få forhøjet børnepenge, børnebidrag fra din mand, friplads (i hvert fald delvist) og evt. boligstøtte. Før mit eget vedkommende betaler jeg kun 900 kr. for insitutionsplads og så får jeg ca. 2600 ekstra i kvartalet i børnepenge + knap 1300 kr. om måneden fra min søns far. Jeg tjener så for meget til at være berettiget til boligsikring, men det får mange enlige forældre jo. Det vil nok se værre ud for din eks, der ikke får noget ekstra men pludselig vil mangle en at dele faste udgifter med og samtidig skal betale dig 1300 om måneden i børnebidrag.

Det er ikke en nem beslutning at tage, og jeg tænker lidt, om det ikke vil være en start at sætte dig ned og tale med ham om dine tanker? Hvis han forstår, at du er så træt af det hele, at du faktisk overvejer at gå, kunne det jo godt tænkes, at han oppede sig lidt. For mit eget vedkommende betyder det noget, at man har valgt at gifte sig (at ham jeg så havde giftet mig med så anderledes på det, er en anden sag). Jeg vil til enhver tid mene, at skilsmisse er sidste udvej, hvis man virkelig ikke kan få det til at fungere sammen. Især når der er børn inde i billedet.

 

Jeg håber, du/I finder en løsning på den ene eller anden måde. Du er velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål til noget :kram .

Det sidste jeg ønsker er også en skulsmisse men har bare følt han aldrig lyttede til mig. Plus jeg skal altid spørge om lov hvis jeg skal købe noget til vores datter fordi jeg ikke bare har ville købe det. Og det har helt klart været økonomien der har presset mig helt derud hvor jeg ikke gider mere.

Vi har fået at vide vi får penge tilbage i skat. Penge nok til at vi kan betale alle gældsættelse undtagen to ud. Det giver 1300 ekstra om måneden. Men vi er stadig nødt til ekstra job.

Men det har klart lettet vores situation og jeg synes også der er mere ro på omkring os. Vi har for første gang længe haft en god weekend hvor vi var glade :)

Jeg tvivler på vi ville kunne få nok for vores hus. Vi ville klart gå ud med et underskud. Så det ville nok ikke være ek god løsning.. Men nu håber jeg bare det gele vil fortsætte med at køre bedre. For vores alles skyld

[Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!]

Oh gee... Jeg er ked af at høre, at det står så slemt til...

Jeg vender lige tilbage med med mere fyldestgørende svar, men lige kort så er skilsmisser desværre noget ekstra møg, når man ikke har nogen penge:-/

Har han sagt noget om det med telefonen (som lyder til at være dråben, der er ved at få bægeret til at flyde over..)?

Nej egentlig ikke. Jeg sagde efterfølgende til ham at jeg synes det er for dårligt at han går ud og køber den når vi intet har at gøre med. Vi lever i forvejen sparsomt. Han siger han havde sagt det men nu var det altså sket.

Jeg tror desværre at økonomien også gør at man bare til sidst får nok af det hele.

Men vi er så heldige at få skatte penge tilbage. Hvilket betyder vi kan betale alle klatgælds poster væk undtagen to. Vi vil så have 1300 ekstra hver måned, stadig nødvendigt med ekstra job men det ser lysere ud end før :)

[Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!]

:kram2

Jeg har ikke nogle gode input men jeg ville ikke forlade tråden uden at give et kram, det er ikke nogle sjove tanker du går rundt med.

Takker :) nej og jeg ved heller ikke helt hvor de skal bærer hen.

Jeg er så forvirret i mit hoved lige nu. Og ved ikke hvad jeg skal gøre

[Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!]

Har ingen erfaringer og ikke ret mange kloge ord, men ville ikke gå uden kram :kram

Det eneste jeg lige tænker er, at jeg er helt overbevist om, at han nok skal lære at være alene med din datter, hvis det bliver aktuelt. Det kommer med erfaring og øvelse ;)

Ja det vil han jo nok, jeg vil så nok bare skulle lære at give slip på hende. Og det bliver svært når han normalt vis er så lille en del af hendes hverdag. Jeg står for alt omkring hende.

[Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!]

Puha det er nogle tunge tanker. Hvor må det ikke være sjovt at gennemgå :kram

Jeg har ikke prøvet at være i en lignende situation, men ligesom Barbamama er jeg sikker på at man vokser med opgaven som forældre. Lige nu ved han at du er der, så behøver han ikke kæmpe så meget for det - det er let bare at overdrage til dig. Det vil være noget andet hvis han pludselig står alene.

Ja det har du nok ret i. Men hans tålmodighed er ikke til hende. I hans verden virker det nogen gange til at et barn skal ses men ikke høres. Hun elsker at komme med høje lyde hvilket han absolut ikke kan have og han mener ikke det er normalt børn gør sådan. Det kan i hans verden heller ikke være normalt et barn kaster med maden. Hvor jeg måske bare er sådan at jeg trækker på skulderen. Lad hende. Hvis vi begynder at skælde udover den med maden så synes hun bare det er endnu sjovere og hvad sker der ved hun prøver stemmen af. Jeg kan virkelig ikke se det som nogen problemer. Jeg er ikke i tvivl om at han aldrig vil gøre hende noget. Han elsker hende ufattelig højt, men han ved bare ikke hvad børn indebærer.

Og desværre ligner han sin far på det punkt. Ved faren når vi er på besøg må vi kun være uden for eller i køkken fordi madison sviner, vi inviteres aldrig med resten af familien for uha nej så skal vi jo ind i stuen. Man kan se på ham det er træls når vores datter løber rundt og leger og tumler. Og jeg frygter sådan han skal blive så streng som sin far.

Og han er så lille en del af hendes hverdag nu at der er så mange ting han intet aner noget om.

[Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!]

Jeg har indtryk af, at der er flere enlige paa slyngebarn.dk og at de ved ret meget om "overlevelse" paa den premis - bare hvis du soeger flere egnede at sparre med, foer du tager springet. Har du snakket med ham om dine tanker? 

 

I mean, jeg har ogsaa nogle gange tider, hvor jeg taenker, at jeg sgu staar lidt alene med barnet, men jeg er immaervaek gift med min mand og elsker ham, saa jeg tager bladet fra munden inden de tanker naar dertil, hvor jeg taenker den slags tanker saadan for alvor.

Ja det har jeg flere gange. Og flere gange har vi snakket om han skal hjælpe mere til men intet sker. Jeg arbejder ofte flere timer end ham men skal alligevel klare alt det huslige. Den anden afte/nat/morgen var han ikke hjemme da han skulle se Oscar med en ven. Lige den nat ville vores datter ikke sove så jeg var dødtræt. Tirsdag morgen kommer mit dp barn først kl 8 så kunne sove lidt længere end normalt hvilket var tiltrængt. Vores datter vågner halv syv og i stedet for at tage hende så går han direkte ind til mig og spørger om jeg ikke skal op. Jeg kogte indvendigt. I nat har jeg været oppe mange gange med syg barn og har ikke sovet siden tyve i to. Men intet hjælp fra ham.

Så er det bare jeg tænker, gider jeg blive ved med det her. For er jeg alene så ved jeg jo også ingen hjælper mig men så forventer man det heller ikke.

[Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!]

Jeg vil lige starte med at fortælle lidt fra vores liv, så I måske får en lille indsigt i hvorfor jeg har oprettet dette emne.

Min mand og jeg har været sammen i 8 år. Der har været medgang og modgang og hårde tider. I 2012 får vi vores dejlige datter. I december 2012 køber vi hus og flytter til en mindre by. Vi er så også nu blevet gift.

Min mand har altid købt og solgt en masse elektronik hvilket betyder han i dag har noget klatgæld på tre forskellige ting. Ja vi har lige fået betalt fire andre ting væk.

Jeg betaler noget su tilbage samt jeg har en H&M konto hvor vi køber tøj og en ellos som jeg ikke har brugt i mange år. Men de skide høje renter gør den endnu ikke er væk.

Min mand har været nødt til at tage ekstra job og det samme har jeg for at vi kan få mad på bordet. I denne måned var vi heldige at have 3000 kr til mad og diverse, så heldige er vi nok ikke i næste måned.

Alle ekstra penge skal gå til at betale klatgæld væk.

Vi må sige nej til mange ting da der ikke er råd, hvilket jeg har det fint med. Det er jo vores egen skyld.

Min mand vælger at sælge sin iPad og mobil. Han køber en gammel Nokia som kun kan ringe og SMS. Jeg var flere gange efter ham om at han ikke skal sælge den mobil han havde da han ikke ville kunne undvære den, men det var ikke noget problem.

I sidste uge kan jegs e posten har været her med en pakke. Spørger ham om den og han siger det er en mobil. Spaden har købt ny mobil men ikke sagt noget til mig. De 184 kr til den hver måned kan vi godt bruge på andet. Jeg kan knap få lov at købe overtøj til vores datter fordi han ikke mener der er råd.

Jeg er så rasende og han ved det godt.

Men jeg kan mærke jeg begynder at bebrejde ham det hele. Det betyder jeg nemt bliver sur på ham. Jeg har fortalt ham hvordan jeg har det, men han mener at når han knokler sådan så må han gerne.

Jeg kan mærke lidt at jeg går med tankerne om at flytte. Jeg tænker at det vil være nemmere. For så skal ingen af os stå til regnskab for den anden. Og jeg er kørt surt i det hele. For ikke nok med pengene, så er jeg også den der sørger for alt herhjemme. Jeg står stort set hver dag alene med vores datter. Samt alt det huslige. Men jeg har nogle bekymringer i forhold til at bo selv.

Vores datter skulle bo fast ved mig. Og han må selvfølgelig se hende alt det han vil. Men han er ikke vant til at tage bare på hende selv. Han kan knap have hende en time hvor jeg handler eller sover længere uden at de bliver uvenner og hun græder. Ofte er jeg kommet hjem hvor han er pisse muggen fordi hun ikke lige har opført sig som han vil. Jeg er på ingen måde tryg ved at han skulle have hende på overnatning. Men det er han vel nødt til??

Vi har hus og bil og begge vores navne står der på. Jeg vil gerne blive boende i byen, men absolut ikke i huset. Jeg føler lidt da vi købte det at det er blevet valgt over hovedet på mig, så det er ikke et sted jeg vil beholde. Men så skal han vel købe mig ud? Og bilen vil ingen af os kunne beholde, men samtidig bor vi ude på landet med bus forbindelse men jeg vil ikke kunne undvære bil til feks lægebesøg da der ikke går bus der. Vil man overhovedet kunne have råd til en lille bil?

Vi har forbrugslån i banken som vel skal deles i to??

Jeg er privat dagpleje sp for mig ville det være vigtig at finde et hjem hvor jeg kan fortsætte med dette job. Også derfor jeg ikke vil væk fra byen. Har lige nu en kunde men får om nogle mdr kunde nr to.

Hvordan står man økonomisk når man er enlig mor? Jeg ved jo ikke en gang om det er det jeg vil. Men jeg gider bare heller ikke være sur og tvær hele tiden. Det er ingen tjent med. Og samtidig tænker jeg det er nemmest at blive fremfor at blive skilt. Men det er lige så meget fordi jeg heller ikke er tryg ved den situation hvor min datter skal efterlades ved ham eller hans familie. De ser ikke hendes behov.

Jeg kunne godt tænke mig at høre de overvejelser I har gjort jer i forbindelse med et brud og hvad der gjorde i tog de valg i gjorde.

[Mobning (TV2)]

Det er lidt sjovt for vi har nemlig lige siddet og snakket om mobning.

Ingen af os mindes at der var fokus på mobning da vi var børn/unge. Vi er hhv 28 og 30 år. Enten så er der mere fokus på det i dag eller også var det ikke så slemt den gang.

Jeg har ikke selv set det program du nævner. Men jeg synes det er frygteligt nogen der mobbes kan komme så lang ud de vælger at tage deres eget liv. Man har læst om meget unge børn som ikke så nogen anden udvej.

I min folkeskole klasse var der nogen der mobbede, og det gik altid udover nogle få bestemte. Ofte mobbede de pga udseende altså påklædning (en blev mobbet med hendes hårpragt under armene) og den måde man opførte sig på. Det sidste resulterede egentlig mest i man ikke ville være sammen med vedkommende.

Personligt har jeg aldrig selv mobbet og er heller aldrig blevet det. Men jeg har heller aldrig grebet ind når jeg har set nogen blive det.

Men stakkels børn i dag. Der skal jo nærmest intet til før de mobber i dag. Jeg håber aldrig nogensinde mine børn kommer ud for det og gør de vil jeg for alt i verden hjælpe dem.

[Min mand snorker :(]

Jep. Egen læge skal henvise ham :)

Han var afsted i dag men glemte at nævne det med snorken. Han skulle tjekkes fordi han havde været syg i en uge. Det var influenza. Men må lige bede ham ringe dertil når han er frisk. Hvilket forhåbentligt er snart

[Min mand snorker :(]

Dårlige undskyldninger dur ikke. Det gør jo ikke familielivet bedre. Pres på.

Det gør jeg også. Lige så meget for hans som for min skyld. Jeg har det fint med at sove hver for sig men hvis man føler søvnen er dårlig pga snorken så må han tage tyren ved hornene,

[Min mand snorker :(]

Det kan det sikkert godt. Hvis han allerede er tilknyttet en lungemedicinsk afdeling, så synes jeg han skal kontakte dem. Søvnklinikker og søvnambulatorier er som oftest en del af de lungemedicinske afdelinger.

Efter han er blevet voksen er han ikke tilknyttet andet end alm læge, men de må da kunne henvise ham så

[Modermælkserstatning - ØV!!]

Jeg mødte nærmest den slags advarelser fra folk. Min datter var fire dage da jeg måtte give op. Det gjorde ondt, blødte, havde en datter der lå ved brystet hele dagen og alligevel aldrig var mæt. Jeg var led og ked af at den gode første tid ikke var god.

Jeg tog mit valg om at gå over på mme, og jeg fik et meget gladere barn.

Men jeg blev mødt af folk og især vores forældre, om at det var så forkert, hun havde meget bedre af at blive ammet, og det var ikke sundt for hende at få mme osv osv.

Hold da op jeg tvivlede og var så ked af det, for jeg havde så svært ved at træffe det valg. Men nu blev jeg også mødt af dem der skulle støtte mig, af deres negative kommentarer.

Jeg havde en rigtig sød læge, som jeg stor tudende fortalte det hele. Og hun sagde noget fornuftigt. Mit barn tager ikke skade af mme. Nej tværtimod var det bedre hun havde en glad og tilfreds mor som havde overskud og tid/lyst til hende. Fremfor en mor der er anspændt, ked af det og har det skidt. Plus at kunne jeg se at hun blev en gladere baby og mere mæt, så skulle jeg vide det var det helt rigtige valg.

Min baby blev allerede efter første flaske en helt anden. Hun blev mæt for første gang i fire dage.

Jeg har aldrig fortrudt mit valg, og jeg har valgt at ved den næste vil jeg slet ikke amme. Jeg magter ikke at skulle igennem det hele en gang til. Nej jeg vil være mor fra dag et med masser af overskud og glæde.

Vi har altid brugt den blå allomin hvor vi en gang i mellem gav den grønne allomin. Vi har ikke oplevet problemer. Det var også den vi blev anbefalet fra sygehuset.

Held og lykke med det hele

[Min mand snorker :(]

Det kan det sikkert godt. Hvis han allerede er tilknyttet en lungemedicinsk afdeling, så synes jeg han skal kontakte dem. Søvnklinikker og søvnambulatorier er som oftest en del af de lungemedicinske afdelinger.

Det er han ikke. Han har haft det siden han var barn og har bare gået til egen læge når der har været noget.

[Min mand snorker :(]

Min mand snorkede også meget. Han gik til lægen. Først var han ved en øre, næse, halslæge uden succes. Så blev han henvist til søvnklinikken i viborg og har fået en maskine mid søvnabnø. Det hjælper og min mand er blevet meget nemmere at få op om morgenen for han er udhvilet.

Så bestil du en tid ved lægen til ham når han ikke selv har gjort noget ved det.

Det har nærmest reddet vores forhold.

Jeg vil sørge for at få ham sparket afsted. Men han er bange for de vil sige han skal opereres. Det har han absolut ikke lyst til. Men vi skal jo nogen gange gøre noget vi ikke har lyst til

[Min mand snorker :(]

Han skal en tur til lægen - sådan er det. Læs gerne her: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/snork.htm Og jeg fremhæver især:

 

Hvad er risiciene ved søvnabnø?Ubehandlet søvnapnø er en stor belastning af hjerte og kar. Det øger risikoen for forhøjet blodtryk. På langt sigt kan det give en øget forekomst af hjerneblødninger og blodpropper i hjertet. Risikoen for disse komplikationer mindskes ved effektiv behandling. Trætheden/søvnigheden kan desuden føre til ulykker, dels under arbejdet, dels under bilkørsel.[/size]

Puha det var nogle grimme ting :(

[Min mand snorker :(]

Jeg tænker også at du må få ham sparket afsted til lægen. Du kan jo tage et tidspunkt hvor han har tid og så sætte dig med ham og ring op til lægen. Evt kan du bestille tiden for ham.

Min mand snorker også, men det gjorde han ikke førhen. Det er helt klart relateret til overvægt, da han har taget meget på siden vi mødtes. Der er desværre ikke udsigt til at han taber sig igen, så jeg prøver at lære at leve med det. Men det er godt nok træls :(

Jeg må nok hellere sparke ham godt og grundigt bag i og få ham afsted. Og ja ellers bare bestille tiden til ham. For det er godt non belastende. Han har altid snorket men ikke så slemt som det er blevet de seneste år. Og tror også overvægt bærer skylden plus han har astma

[Min mand snorker :(]

Naa, men jeg vil da godt fortaelle, at det i perioder er helt det samme her hos os og har vaeret det i godt to aar nu  :blink

Det startede, da jeg var gravid, men mest fordi jeg sov let sidst i graviditeten, saa der skulle intet til for at vaekke mig. Der begyndte jeg saa at gaa ind i stuen og sove. Nu er det mest min mand, der gaar derind, naar han snorker, for jeg gider faktisk ikke sove paa sofaen, fordi han snorker :P

 

Min mand gaar en til to gange om aaret i behandling paa en spa-klinik, hvor mineralsk kildevand goer undervaerker for ham og hans luftvejssystem. Han har noget skaevt inde i naesen, saa han har nemmere ved at snorke end flere andre. Han tage ren kur i marts - vi bor ret taet paa en raekke spaa-klinikker hernede i Italien.

 

MEN min mandhar ikke altid snorket. Og han har ikke altid haft sin "mave". Det er helt TYDELIGT, at naar han motionerer og holder sig under en vis vaegt, saa snorker han ikke! Saa her er jeg ret traet af det, naar han i perioder slaekker paa den og begynder at snorke. Vi var 3 uger i England, hvor han havde tabt sig op til og loeb hver dag, mens vi var der. Der snorkede han ikke foer til allersidst, hvor han blev virkelig forkoelet(det er noget andet, synes jeg). Nu er vi hjemme igen og efter lidt for lidt motion og for meget pasta, saa snorker han igen :shooter Han er saa begyndt at motionere de sidste dage, og jeg ser et haab forude!

 

Jeg kan ikke bruge oerepropper, som skal ind i oeregangen(mine oerer bliver meget irriterede af dem) og kun proevet de der voksnogen en gang. Hvis nogen har fundet den gyldne oereprop, og gerne vil dele ud af erfaringerne, saa skal jeg gerne goere et forsoeg igen :)

Det kunne have været mig der havde skrevet det. Min mand har de senere år taget på og dete r faktisk også der dete e blevet værre. I perioder var den dog gal. Men det med vægten har åbenbart noget at gøre med snorken.

Og jeg har nemlig heller ikke synes det var rimeligt jeg skulle på sofaen når han snorkene. ;)

[Min mand snorker :(]

Snorken, opvågninger og følelse af ikke at være veludhvilet er klare tegn på søvnapnø! Han skal gå til sin læge og blive henvist til en lungemedicinsk afdeling.

Nu spørger jeg meget dumt. Du skriver lunge medicinsk afdeling. Han har i forvejen slem astma. Kan det måske være en del af problemet?

[Min mand snorker :(]

Han skal helt klart til lægen! Overdreven snorken kan jo skyldes mange ting - og faktisk også nogle lidt mere alvorlige ting som ret let kan afhjælpes!

 

Her i huset snorker han også som et savværk... Han HAR været til lægen, og det skyldes til dels en skæv næsevæg, til dels at han har haft overbid som er blevet behandlet så hans kæbe falde bagud når han ligger på ryggen, og til dels at hans næse ikke er helt åben efter operation i næsen som barn. Der kan ikke gøres noget, men her har det været redningen af prøve SÅ mange forskellige slags ørepropper... Men hvis du ikke kan på grund af en trommehinde, så er det jo ikke en løsning.

Jeg har også mange gange presset ham til at gå til lægen. Om ikke andet så bare for at være sikker på der ikke er noget der er galt.

Og jeg kan godt leve med løsningen om hver vores værelse. Jeg sover bare bedst alene ;)

[Min mand snorker :(]

Som du selv er inde på, så kan overvægt have en betydning for snorken. Måske han kan lokkes til at tabe du lidt, hvis han får stillet til udsigt, at I så kan begynde t sove sammen igen, når han snorker mindre?

:kram

Det gør ikke noget for nogen af os at vi ikke sover sammen. Og må indrømme at jeg faktisk helst vil sove alene ;) men jeg har sagt han skal gøre noget. Især for sin egen skyld fordi han ofte vågner og ikke føler sig vel udhvilet.

[Min mand snorker :(]

Og det er ikke lidt men meget.

Vi har ikke sovet i samme værelse i to år. Jeg vil ti gange hellere have min søvn fremfor at sove med ham. Det er helt sindssygt som han kan snorke.

Nu her ligger han feks i soveværelset og jeg ligger i ekstra værelset på en madras. Der er måske fire meter mellem os, og han har lukket døren. Og stadig er det som at ligge ved siden af ham.

Jeg endte med at måtte lukke min død også. Åh Gud det er da træls.

Og folk griner af os når vi siger vi sover hver for sig, men er seriøst et problem. Vi kan ikke en gang tage nogen steder hen hvor vi skal sove sammen for jeg får ikke lukket et øje.

Han lover at gå til lægen men gør det ikke. Ved ikke hvad han er bange for. Men det er klart blevet værre efter han er blevet lidt rundere. Men før snorkene han nu også meget :(

Ørepropper er prøvet, de holdt ikke lyden ude, og har desværre skadet den ene trommehinde så kan ikke have dem i mere.

[Hvornår termo tøj og gummi sko???]

Camille får kun flyverdragt på, hvis hun skal lege/sidde ned udenfor :)

Hvis vi bare går en tur fx, så har hun termotøj på :) Hun er 20  måneder.

Jeg tænker nemlig også at så længe vi er i haven eller hvis vi går tur hvor der er nogen der sidder i klapvogn så hedder det flyverdragt. Jeg føler dog godt de kan være hæmmet i dragten når vi vår tur. Så kan være jeg skal bede om termo bukser til de ture. Vi foretrækker leg i haven men skal da gå nogen gange.

[Hvornår termo tøj og gummi sko???]

Bhv børnene har også stadig flyverdragter på, mens vi voksne har regnbukser (hvis noget) på. Men vi kan jo selv mærke og reagere på om vi fryser, men vi render rundt og mærker fingre på børn der har smidt handskerne fordi de ikke altid selv reagerer på kulden.

Så kan man give tyndere huer og handsker på, de kan få lov at rende uden vanter lidt tid osv.

Ja de får nemlig stadig kolde hænder. Og synes også de er godt kolde i kinderne. Men der er selvfølgelig dage der er lunere end andre. Jordene r bare stadig meget kold.

[Hvornår termo tøj og gummi sko???]

Mærk på dig selv - hvad har du på ud? Og så tag hensyn til at de kravler rundt på jorden.

Jeg er frygtelig kuldskær så skal nok ikke helt føle efter mig ;) men når vi er ude er det i sandkasse og de vælter jo også rundt når de løber osv. Så jeg synes personligt det er for tidligt nu.

Men kan godt forstå hun spurgte for man føler ikke at man har vinter og der er kommet knopper på træer og buske.