FrkØstergaard

Jeg har fået af vide, at ved det at det er to forskellige suttetrknikker så er det "bedst" at vente med sutten til amningen er godt igang. Det skulle være nemmere for en baby at lære at sutte på en sut end på bryst. Så vi undlader at give sut før amningen forhåbentlig kører :)

Haha :) tænkte godt at jeg ikke ville være den eneste der ville afprøve teorien ;) sig endelig til hvis det virker.

Hvor er de fine og hvor er du flot på din mave :)

Ja lige præcis - det skulle jo gerne blive en god oplevelse og det føler jeg at det nemmere kan blive ved det, at jeg ved hvornår det bliver - med mindre hun kommer før :) Jamen de vil undersøge om de kan tage mit vand, hvis de ikke kan vil jeg få lagt en stikpille op og så komme igen næste morgen for at undersøge om jeg skal have endnu en pille, eller have taget vandet ;) Bonus info: Min jordmoder sagde faktisk at det eneste der kan hjælpe på at sætte en fødsel igang er sex. For at ramme samme "effekt" som 1 stilpille kræver det 17 doser sæd. Så derskal virkelig også noget til - og så skal man gerne få orgasme hver gang for det kan fremprovokere plukveer som vil være super at få gang i, så de kan blive til rigtige veer.

Ja det har været helt fjollet. Normalt kan jeg mærke når der er optræk til et anfald men jeg får ingen advarsel her. Jeg får og har fået hjælp - er på medicin og ellers psykolog ved siden af. Men det er en gave at min jordmoder er lydhør og tager det seriøst :)

Ja det er en udfordring :/ Min mand har lige haft en ordentlig gang mandeinfluenza så han har været herhjemme, hvilket har været rigtig trygt og rart. Ellers har jeg en veninde eller min mor til at være her hver dag. Det er så sødt af dem men det giver godt nok også dårlig samvittighed.

Ja, psykisk kan min krop ikke klare at være gravid mere. Jeg lider af angst og det gør at min krop er konstant på "vagt" så jeg kan fx ikke være alene hjemme mere da jeg besvimer ved det mindste fordi min krop ikke har energien til at "bekæmpe" et angstanfald, som kommer fuldstændig umotiveret og har gjort det i nogle uger nu. Fik et anfald for et par uger siden hos min tandlæge og det har resulteret i, at jeg lå nede på deres gulv da jeg kom til mig selv og har måtte gå med en blottet nerve i tanden lige siden - min krop rummer ikke mere. Så jeg er bare rigtig glad for, at det kan lade sig gøre at blive sat igang. Jeg ved ikke om det giver mening Marmik ? :)

Jeg har fået lov til at blive sat igang af min jordmoder på min terminsdag den 4. marts - jeg er så glad :bunny

Hvor har du købt ammebh henne? :) Og har du købt en med bøjle eller?

Du må meget gerne svare :) Synes at man ofte høre at stikket gør ondt og det de sprøjter ind skulle svide en del?

Det lyder som en hård men dejlig oplevelse :) tusind mange gange tillykke med hende. Jeg har tænkt på det med den epidural - gjorde det ondt at få den lagt? Er der noget du tænker var en fordel for dig at gøre eller have med i tasken til at komme igennem dine veer? Hvordan har hun det og hvad skete der da du havde født hende, blev hun hos jer eller skulle hun på neonatal når hun er i præmature kategorien?

Stort tillykke med din datter :) glæder mig til at læse om det hele.

Hvad er status så hos dig nu? Er du alene eller ? Lyder ikke godt med at hun er for lille.

Det er da også op ad bakke! :/ Men dejligt med en forstående mand. Det kan i min verden redde stortest alt :)

Kan sagtens følge dig i din følelse. Men super sejt at du kan blive liggende/siddende og passer på dig selv. Jeg er så dum at jeg bare lader som ingenting og tager med. Det gjorde jeg igår og idag betaler jeg prisen. Har du snakket med din mand om det?

Jeg ville nok mærke efter med mig selv. Er der aktivitet, har jeg ondt og ikke mindst kan jeg undlade at spekulere på, om der er noget galt med mit barn hvis jeg ikke ringer og får snakket med en jm ? :) ring hvis du har det mindste brug for det.

Skidt pyt med alt andet end dig og din lille pige! Gør det du har brug for og nyd det :) held og lykke med det hele.

Ej det var da også helt vildt :O Men det vil jeg også gøre fra nu af; skal til fys i morgen og må drøfte det med min reserve jordmoder på mandag, og fortælle hende om min oplevelse. Tak :)

Ja det er også rigtig rart :) tak for de søde ord. Det er super hårdt idag men glæder mig over solen skinner :)

Det er jeg rigtig glad for at du siger. Tak :) Det er bare så svært når der står en person med faglig ekspertise og fortæller hvorfor det gør ondt, selvom man selv føler noget andet. Jeg føler jo lidt at det er hende der har ret og kan bestemme fordi hun har en uddannelse :/ men jeg skal til jordmoder, dog en reserve jordmoder på mandag men så vil jeg prøve at snakke med hende om det og evt høre hvad jeg må gøre med smertestillende. Min kæreste er lige kørt på arbejde så jeg er blevet nødt til at stå op, for det skal han hjælpe mig med for at ku komme ud af sengen, ellers kan jeg ikkekomme op og ned af trappen. Så nu sidder jeg nede i min stue på mit mormor glidelag og er fuldstændig kvæstet :/ Jeg synes altså ikke det er helt optimalt men det er jo "bare mit hoved" :/

Troede at jeg kunne vedhæfte et billed af det - men det virkede vidste ikke :/

Vi har valgt (læs: jeg har bestemt) at bruge sådan en kurvedims fra IKEA til at komme vaskeklude, creme, termometer osv i - vi brugte dem også i den vuggestue jeg har arbejdet i. De er ganske brugbare, mega billige, tager ikke plads på bordet og man kan skubbe lidt til dem og fange opmærksomheden hos den lille ;)

Jeg har købt nogle engangs fra babysam - de havde tilbud og jeg har intet forstand på det. Til gengæld fortalte jordmoderen til fødselsforberedelsen der handlede om amning at dem i uld kan være gode for at mindske risikoen for brystbetændelse, specielt når vi føder på denne årstid - hun gjorde meget ud af, at fortælle at vi skal holde vores bryster varme for det skulle være den vildeste smerte, at få betændelse i brysterne. Så jeg er da klart på overvejeren til at købe et par i uld også.

Så er det min tur til at komme med ynk og brok :( Jeg har igennem de sidste par uger fået tiltagende ondt i mit skamben, og i morges da jeg vågnede kunne jeg næsten ikke komme ud af sengen. Det har resulteret i, at jeg har måtte bede min mor om at hjælpe mig med at komme i bad, og i det hele taget hjælpe mig rundt da jeg næsten ikke kan gå. Jeg ringer til svanger og fortæller at jeg har fået meget mere ondt end sidst jeg var der for 10 dage siden. Den gang mente de at jeg havde bækkengener (i stil med bækkenløsning, bare uden at mit bækken er løst) og at jeg endelig skulle ringe hvis smerterne blev værre. Jeg får fat i en virkelig sød jordmoder der godt kan høre på mig, at det gør utrolig ondt - det kommer sig hurtigt til udtryk i mine snøft og tuderi, og vi bliver enige om, at jeg skal komme derud og vi skal lægge en plan for sidste del af min graviditet. Hun vil ikke sætte mig igang i denne uge - idag er jeg 36+0 men hun vil ikke udelukke at det kunne ske ugen efter. Da jeg kommer derud har jeg stadig utrolig svært ved at gå, og den jordmoder jeg bliver tilset af er en helt anden end hende jeg snakkede i telefon med - desværre! Da jeg har fortalt hvor det gør ondt og hvordan jeg bevæger mig rundt (tager et skridt af gangen når jeg skal op af trappen, samler benene og drejer hele kroppen når jeg skal ud af sengen, osv) springer hun hurtigt over til den konklusion at det må være mit hovede der psykisk gør at det gør fysisk ondt på mig - og så psykolog Lise ellers igang med at analysere mig og min angst. Hun var sikker på at det handlede om, at jeg er bange for fødslen og at jeg er ved at nærme mig, så derfor er der mange tanker omkring det at være mor og specielt mor på piller. Hun fortsatte i ca 7 min hvor jeg nærmest var mundlam fordi jeg følte at hun fuldstændig negligeret mig og mine smerter, og nok skulle fikse mig med sin snak - det ville også have været rigtig sødt af hende og det har sikkert også været i hendes bedste hensigt at "trøste" mig, men nu er det bare ikke dét der er min problematik. Jeg har skide mange smerter i mit underliv primært ved mit skamben og det gør at jeg næsten ikke kan gå - det handler ikke om min frygt for at føde, for den frygt er der ikke - ikke på nuværende tidspunkt! Efter 20 min snak må jeg afbryde hende og spørge hende hvad hun så mener at vi skal gøre nu, for jeg vil allerhelst gøre det der er bedst for min datter men sgu også for mig selv, så jeg vil ikke have noget imod at blive sat igang før termin. Hun havde helt andre tanker; jeg kunne enten blive indlagt eller få en tid hos en fys. Jeg har på ingen måde lyst eller brug for at ligge derude og være indlagt de næste 4 uger, og jeg ville også føle mig vildt meget i vejen og til besvær - så jeg sagde ja tak til fys. Der kan jeg så komme til på fredag, og så måtte jeg jo endelig ringe hvis jeg havde brug for at snakke om min fødsel, så var de jo derude til det samme og ville gerne besvare alle mine spørgsmål så jeg kunne få ro på mit hoved. Jeg gik derfra med følelsen af at være fuldstændig stemplet som "hende der med pillerne der har brug for at snakke" i stedet for en forklaring på, hvorfor pokker det skal gøre så ondt og i givetfald hvad jeg kan gøre for at mindske smerten.

Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvorfor jeg ikke har taget mere på :) Men jeg synes det er dejligt og både læge og jordmoder finder intet problematisk i det. Jeg har taget 3 kg på fra min startvægt - jeg spiser som jeg plejer (med undtagelse af hvedemel fordi det forhindre mig i at få al for meget mavesyre), men ellers spiser jeg hvad jeg har lyst til og når jeg har lyst - uden på nogen måde at "spise for to" eller overspise. Jeg tænker, at det kan have noget at gøre med at jeg havde nogle "fyldte depoter" da jeg startede med at blive gravid da mit BMI sagde 28 og jeg dermed var overvægtig, men jeg er ikke sikker? :)