/aŋgә/

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    982
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af /aŋgә/


  1. Hej piger

    Jeg har tænkt meget over, om jeg skulle oprette dette indlæg eller ej, men jeg kan mærke, at jeg har brug for at komme ud med mine tanker.

    Vi var til nakkefoldsscanning i går, og var selvfølgelig spændte og glædede os til at se vores lille spire. Desværre blev det ikke, som vi havde håbet.

    Der ER en baby, og den er fint i live og lå bevægede sig, mens vi så på - så skønt! :wub Jeg er dog åbenbart 8 dage kortere henne, end lægen har regnet sig frem til, og den var derfor kun lige og lige stor nok til, at jordemoderen kunne måle nakkefolden.

    Da hun så endelig fik nogle rimelige målinger, kom resultatet: Nakkefolden er for stor! Det var desværre alt hun kunne fortælle, da min ændrede terminsdato betyder, at mine blodprøver er blevet taget for tidligt til at de kan bruges til at foretage en risikoberegning.

    Møg!!!! :(

    Nå, men vi skyndte os ned til blodprøvetagningen, hvor jeg fik tudet mig til at få taget en ny blodprøve, selvom de egentlig allerede havde lukket. Og nu går vi så og venter på, at jordemoderen forhåbentligt får resultaterne mandag eftermiddag, så hun kan fortælle os, hvordan det ser ud - om vi bliver tilbudt en moderkagebiopsi, eller om risikovurderingen kommer over 1:300, så vi kan nøjes med en ekstra scanning. Det bliver nok noget nær den længste weekend, jeg har haft.

    Jeg fik tudet ud i går og snakket rigtig meget med min dejlige, dejlige mand, for hvem det hårdeste var at se, hvordan jeg havde det. I dag har jeg det lidt bedre, men er fuldstændig energiforladt - ikke så fedt, når jeg egentlig burde skrive på et oplæg, jeg skal holde til en stor konference på onsdag!

    Jeg har sagt til mig selv, at indtil vi får andet at vide, så er babyen OK!! Men det hindrer selvfølgelig ikke tankerne i at komme (derfor dette indlæg - de trænger til at komme ud!!). Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvad nu hvis..? Men igen - så slemt bliver det forhåbenltigt ikke! Basta! Eller....

    Nå, men... Tak, fordi i læste med! Lige nu glæder jeg mig mest af alt, til ventetiden er overstået, og så må vi tage den derfra. :)


  2. Vores naboer har en Citroen Xsara Picasso til deres tre børn

    Ellers er der god plads i f.eks. en Mercedes E klasse (de har dog en slem tendens til at ruste...), i en Opel Zafira, i en VW Touran eller Sharan, en Kia Carnival, i de store stationcars - Ford Mondeo, Opel Vectra/ Insignia, VW Passat mm - og i en Citroen Berlingo eller Peugeot Partner. :)


  3. Rubens-dukkerne ser så søde ud :)

    Filippa fik Baby Annabell i julegave - den på 36 cm og som ikke er interaktiv. Hun har blød krop og der findes en del tilbehør til. Filippa er meget glad for Bella :loveshower Jeg synes, at hun passer rigtig godt til Filippa nu, fordi hun er passende i størrelsen, så Filippa kan bære hende og kramme hende.

    Den har Elina også, og hun er SÅ glad for den! Et plus er også, at den kan passe det meste af det dukketøj, der kan købes, f.eks det til baby born. :)


  4. Nøj hvor er jeg TRÆT af halsbrænd! Og så havde jeg lige total ubehagelig "får jeg veer nu" oplevelse i nat, SHIT hvor gjorde det ondt. Jeg skulle op for at gå på toilet, og da jeg rejste mig gjorde det virkelig ondt. Hvis veer er sådan, så overlever jeg ikke så mange timer som en fødsel kan tage.

    På den gode side, så fik jeg endelig rydtet ud i lillemandens skabe, så det nu KUN er hans ting der er der inde, J er endelig komme til fornuft, og mente ikke der skulle være spil, bøger, krea-ting, brudekjole mv i skabet :)

    Tja - veer GØR ondt! ;) Men heldigvis er kroppen sådan indrettet, at du nok skal komme igennem det hele. Og så er det jo det hele værd i sidste ende. :biglove

    Jeg er spændt på at høre, om det udvikler sig snart!!

    :bd :bd :bd :bd :bd :bd


  5. Da jeg var gravid med Elina ramte mine JMbesøg sammen med barsler, sygdom og ferie, så jeg endte faktisk med at have en ny JM hver gang. Ogd et gjorde mig ikke noget. Jeg havde en ret ukompliceret graviditet, og de jordemødre jeg fik, var alle meget flinke og gode til at besvare mine spørgsmål - og det var for mig det vigtigste.

    Til fødslen fik jeg så igen en ny JM, men hende var vi kun sammen med i 1 - 2 timer (jeg var allerede helt åben, da jeg kom ind på sygehuset), så hende nåede jeg heller ikke at knytte mig til. Igen gjorde det ikke det store, fordi hun var meget god til at hjælpe mig igennem det hele. :)

    Jeg håber da, at jeg får lov til at se min JM mere end én gang denne gang, men gør jeg ikke, er det også ok. :)


  6. Min svigerinde fødte på Herlev og det var ikke en god oplevelse. Hun fik lov til at ligge for sig selv på en sovesofa mere eller mindre uden opsyn til 10-15 min før barnet var ude. Så der ville jeg ikke føde.

    Ej undskyld, havde lige læst forkert!! Jeg havde læst din besked som om hun lå der i 10-15 min - ikke indtil 10-15 min før fødslen! For det er da ikke særlig rart. :/


  7. Min svigerinde fødte på Herlev og det var ikke en god oplevelse. Hun fik lov til at ligge for sig selv på en sovesofa mere eller mindre uden opsyn til 10-15 min før barnet var ude. Så der ville jeg ikke føde.

    Det gjorde jeg nu også på hvidovre - for jeg var jo bare en førstegangsfødende, der var kommet alt for tidligt ind. :) De blev vist lidt overraskede, da det viste sig at jeg allerede var 10 cm åben... ;)

    Udover det har jeg kun følt mig godt behandlet derude.


  8. Det er en fase. :) Den går over, men du kan godt regne med den kommer igen.

    Som nogle af de andre skriver, har vi herhjemme mest haft det sådan, når elina (på 2 1/2) har været rigtig meget sammen med mig - så er det kun mig der dur. :-/ Og sådan var det lige fra hun var spæd og begyndte at være opmærksom på, at der var forskel på os. Måske var det netop omkring de 4 mdr?

    Det der hjalp hos os var, at far var ekstra meget på i de tidspunkter hvor hun var mæt og glad, så de fik rigtig meget positivt sammen. Og da vi så startede med grød, blev det hans opgave, så de havde noget særligt sammen.

    Nu hvor hun er blevet så gammel, sørger vi for at jeg jævnligt er væk et par timer eller mere, så de to kan få noget alenetid. :)


  9. Har hun behov for mere søvn end det hun får? Sover hun godt om natten, spiser og udvikler hun sig som hun skal?

    Elina gjorde det samme - faktisk lige indtil hun startede i vuggestuen. Vi prøvede i et stykke tid at gøre noget ved det - for alle andre børn sov jo længere! Vi fandt dog ro i, at hun altid vågnede og var veludhvilet, og at hun udviklede sig helt som hun skulle. Og så betød de små lure også, at hun allerede kom i seng kl. 20, fra hun var ca. tre måneder gammel. :)

    Jeg læste også Helens bog dengang, og fandt trøst i at der stod, at så længe barnet ikke viser tegn på at have brug for mere søvn, så er det helt ok med de korte lure.


  10. Bare rolig - du er ikke alene! :)

    Vi havde store problemer med at få Elina til at tage flasken da hun var spæd. Jeg begyndte at læse på deltid, da hun var 4 mdr., så det var ellers ret nødvendigt. PÅ det tidspunkt gav vi op og endte med at give hende mere grød de dage, jeg var væk.

    Men sjovt nok - da vi så prøvede igen, var der ingen problemer! I hvert fald ikke, når det var far der gav flasken. Vi brugte Tommie Tippie flasken, der minder lidt om et bryst i formen og er meget blød - og den ville hun gerne tage. Dog helst med nr. 2 str. sut, hvor hullet er lidt større.

    Vi brugte MME. Modermælk ville hun nemlig stadig kun havepå den rigtige måde. ;)

    Når i før har kunnet, burde der være god sandsynlighed for at i kan gøre det igen. Så jeg ville nok bare fortsætte med at gøre, som i gør nu - bliv ved med at prøve, så kan det være denne fase går over... :goodluck


  11. Åh, hvor jeg kan huske det! Vi havde præcist det samme problem med elina, fordi vi havde gjort det til en vane, at det var mig der lagde hende, når jeg havde ammet. Til sidst blev det så stort et problem, at hun nægtede sin far, så snart hun begyndte at blive træt.

    I starten var det svært at gøre noget ved det, da hverken hun eller vi var klar til andet, men da hun var 7-8 måneder, tog vi kampen op for at bryde vanen. Det var rigtig hårdt og kostede mange tårer, men det hjalp!

    Vi gjorde det, at vi gik over til at give flaske om aftenen (jeg havde alligevel ikke så meget mælk tilbage, og det gik fint, selvom hun aldrig havde villet tage flasken), så hun ikke var afhængig af at jeg var der, og så gik jeg mange laange ture, så hun ikke kunne høre mig. I starten blev elina stikhysterisk og skreg sig i søvn, men efter noget tid begyndte hun at acceptere, at far altså også godt måtte putte.

    Samtidig gjorde vi det, at min mand brugte så meget tid med hende om dagen som muligt, så han ikke kun var bussemanden.

    Nå, det blev en lang smøre, som egentlig bare skulle fortælle at jeg ved hvordan det er - og det er ikke sjovt! :kram

    Jeg tror, det er det helt rigtige i gør- at far er så meget med til putningen som muligt. Måske kan du også tilbyde, at næste hyggeaften foregår hos jer? Så kan far være den der forbereder putningen, så du kun lige skal være væk den tid det tager at lægge jeres barn.

    Hvis i ikke er klar til det, synes jeg ikke i skal tage kampen med hende- især ikke, hvis det er fordi hun bliver ulykkelig og ikke bare vred, som min datter gjorde.


  12. Jeg kan ikke helt huske, hvornår elina begyndte at få sødmælk, men i min bog om mad til småbørn (den fra sundhedsstyrelsen) står der, at børn kan begynde at få små slurke sødmælk fra omkring 6 mdr., og fra 9 mdr. kan mælk så gives i større mængder og blive hovedparten af barnets mælk.

    Grød lavede jeg altid med MME - primært fordi det var så meget nemmere end at malke ud. Jeg tilberedte grøden med vand i mikroen, og puttede så pulveret i til sidst. :)


  13. Det lyder ellers dejligt med sådan lidt massage og sådan lidt "av" på den gode måde med strækøvelserne.

    Synes du behandlingen gjorde en stor forskel?

    Ja for søren! Altså, jeg var stadig almindelig øm, som man gerne er som gravid, og skulle passe på ikke at lave for meget, men jeg kunne da passe mit arbejde. :)


  14. Hvad er det egentlig sådan en fys gør og hjælper den gravide med? og er det rart? jeg har aldrig været til fys. :D

    Hos mig var problemet, at jeg har en stiv lænd + bækken, der ikke kunne give sig som de egentlig skal under en graviditet - og det gjorde pænt nas.

    Fys'en hjalp mig både med massage og udstrækning af sener og muskler, og med få, men effektive øvelser, som jeg skulle lave dagligt, og som hjalp med at holde bækkenet bevægeligt. :)

    Kiropraktoren gjorde nogenlunde det samme, bare med leddene i stedet for musklerne.


  15. Årh, øv! Det er bare ikke rart, sådan noget.. :(

    Jeg gik en del til både fys og kiropraktor under min første graviditet, og hvis det bliver aktuelt kan jeg varmt anbefale Albertslund fysioterapi - særligt Heidi. :)


  16. Jeg har været rigtig glad for min brystpumpe, som jeg købte da jeg skulle læse ved siden af min barsel. Jeg nåede desværre ikke at bruge den så meget, da der gik rigtig lang tid, før min datter gad flasken (og til den tid gik vi bare over til modermælkserstatning), men den var guld værd ved forstoppede mælkegange. :)

    Jeg har prøvet både en manuel og en elektrisk, og jeg kunne slet ikke finde ud af den manuelle! Til gengæld kørte det som smurt med den elektriske. :)


  17. Hej

    Jeg er selv talepædagog' og synes faktisk det er dejligt, at din dagplejer reagerer så tidligt. Det lyder, som om din søn er godt i gang med sin udvikling, især hvad angår sprogforståelsen - men at han er lidt forsinket i udviklingen af sit talesprog. Det er meget forskelligt, hvor meget børn kan i den alder, og det ses tit, at børn der er motorisk langt fremme, godt kan være lidt senere om at komme i gang med sproget.

    Det kan dog stadig være en rigtig god ide at få besøg af en talepædagog. I den alder vil det jo ikke dreje sig om decideret undervisning, men mere om at hun kommer og giver jer og DP gode ideer til, hvordan i kan arbejde med hans sprog.

    nogle af de råd, jeg oftest giver forældre til små børn, er:

    Sæt ord på det, i gør og ser. Hold øje ,med, hvor hans opmærksomhed er, og fortæl ham, hvad han ser (f.eks. Nok, det er en stor traktor!). Ord skal nemlig høres rigtig mange gange og i forskellige situationer, før de kan siges.

    Lad være med at presse ham til at sige det rigtige, men forvent gerne at han siger noget (ligegyldigt om det bare er "det"),når han f.eks. vil have noget, i stedet for at han peger eller bare kommer med en lyd.

    Læs bøger og snak om det i ser på bilederne

    Gentagne og byg videre på det han siger. Siger han "bold", så sig: ja, du kaster bolden!"

    Mange af tingene gør i sikkert allerede - det er som sagt bare generelle råd. :)