StineDJ

Jeg havde også sådanne lette smerter i starten og så gik de væk igen efter nogle uger. Sådanne drømme er ikke rare under graviditeten :boo

Eller: "Det kommer helt sikkert her i ferien, I trænger bare til at slappe lidt af" Det tror jeg næppe det gør efter man har prøvet mere end et år <_<

Tak, og i lige måde :stork Vi er ikke enige herhjemme, jeg vil også fortælle tidligt, J er typen der gerne vil vente. Men jeg er sikker på jeg ville have brug for mine forældre som støtte hvis jeg mistede..

Jeg kom bare ud fra toilettet med testen i hånden, det var meget stille og roligt dengang for snart 6 år siden.. Jeg var 22 og knapt færdig med min uddannelse og vidste godt at det ikke ville blive taget helt vildt godt imod af mine nærmeste, så det var en lidt behersket glæde vi havde dengang, lige indtil uroen havde lagt sig :) Men denne gang(med en anden mand) er det noget helt andet, der står nærmest familie på sidelinien og hepper :unsure Og jeg ved at J bliver SÅ lykkelig, så vil bare gerne gøre noget ekstra når det engang bliver vires tur sammen :biglove

Nåååårh... :loveshower

Det var en sød måde :) Ved min datters far gjorde jeg ikke noget ud af det, men det vil jeg enormt gerne gøre denne gang, specielt fordi det er noget vi har kæmpet i lang tid for.. Lyder skønt, god ide med en slags gave :7himmel

Rigtig meget held og lykke med behandlingen, håber på det snart giver pote. Det er rigtig lang tid I har forsøgt nu :bd

:tak Jeg kan huske at en i min nærmeste familie havde svært ved det og endte med reagensglas for 10 år siden. Alligevel sagde hun engang til mig, da min fætter og kæreste skulle have nr. 2 og vi havde 1 der var ældre end deres, "Nå, så kom de nok før jer, hva...?" :ba Say what? :sm

Har jeg også brugt i starten, men efterhånden er det svært bare at fyre den af hver gang.. Forsøger at være glad på andres vegne, der er jeg selvfølgelig, men man kan jo i realiteten ikke bruge den historie til noget.. :rolleyes

Tjaaaa... Jeg har selv stået i den situation for 2 år siden. Det var, ligesom jeres situation, fuldstændig umuligt at overskue hvordan det skulle blive med børn og hvordan fremtiden i det hele taget kom til at se ud. Vi gjorde dog intet inden vi begge havde gjort det forbi og det var helt sikkert den bedste beslutning vi begge har truffet. Vi valgte kærligheden til hinanden, men det var en tur i helvede og tilbage igen, sådan groft sat op, men nu hvor man forlængst er på den anden side, så skal alting nok gå. Han skal nok få et godt samvær med hans dreng, moderen skal bare lige komme over det hele, man kan jo ikke holde sit barn fra den anden forældre.. Pøj pøj med det, ved det er rigtig svært :kram

Tak :)