Sparklinrock

Jeg foretrækker Thorvald, og jeg ville ikke drømme om at udtale det Thoor-vald Får også associationer til Thorvaldsen..... Og så tænkte jeg netop, at det måske ville blive lidt besværligt på engelsk (modsat Sigfred), men det ser ud til, at det netop er det, I foretrækker. Så det er vel win-win

Tak!! Googlede det lige - noget med havregryn i en sok, og så ned i badekarret. Det skal prøves!! Ellers kører vi panodil junior (der hjælper lidt, når han skal sove), og den der zinkspray, som han hader Tror han er forholdsvist mildt ramt, men det er bare så hårdt (for os alle), når han næsten ikke sover

Interessante pointer BBM. Helt klart må hensynet til barnet, der ender med 'det forkerte køn' jo veje højest. Og her skal forældrene være dygtige til at fortælle historien, så barnet aldrig nogensinde må føle sig uønsket! Det skal der ikke herske tvivl om. Dog tænker jeg også, at dette barn nok langt fra er det første i verdenshistorien, hvor forældrene havde ønsket, at det havde et andet køn (ikke at det gør det bedre). Jeg så i sin tid den engelske dokumentar om netop kønsselektion, og her fulgte man bl.a. en familie, der brændende ønskede sig en datter til deres børneflok bestående af drenge, men ikke havde råd til at rejse til Spanien og betale for kønsselektion. Her brød moderen hulkende sammen, da de ved scanningen af hendes 5. graviditet fandt, at de ventede sig søn nr. 5. i rækken. Dette er nok heller ikke super fedt for søn nr. 5 senere at se. Jeg kunne fra den anden historie ikke finde ud af, om det nogensinde blev opklaret hvad der gik galt? Og så tænker jeg egentligt ikke, at sådan en historie betyder, at vi skal lade være med at lave kønsselektion, men snarere to ting. Den første er at informere patienterne grundigt - heriblandt fortælle, at der 'kun' er en sandsynlighed på 99% (??) for det ønskede køn (hvis det altså er teknikken, der er fejlet). Så kan man gå ind i det med åbne øjne og undgå sådanne 'overraskelser'. Hvis det derimod er klinikken, der har forbyttet embryomerne, så kan dette vel risikere at ske alle steder? I forbindelse med fertilitetsbehandling i DK, bliver man spurgt om sit CPR-nr, hver eneste gang der skal ske noget (æg ud, æg op etc). Det virker lidt voldsomt og overdrevet, men det gør også, at jeg ikke rigtigt frygter, at de kommer til at forbytte mine æg eller min mands sæd. Hvilket ville være ret utilgiveligt. Personligt, har jeg faktisk tænkt lidt om, havd vi ville gøre, hvis dette var muligt i DK. Min mand er jeg er i gang med fertilitetsbehandling til barn nr 2. I forvejen har vi en søn. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg altid har drømt om at opleve et barn af hver køn. Lige nu har vi to embryomer i fryseren, som vi snart skal bruge. De er begge samme kvalitet, og det er tilfældigt i hvilken rækkefølge de bliver tøet op. Og så er det jeg tænker, at hvis nu vi vidste at den ene var en pige og den anden var en dreng, skulle vi så ikke starte med pigen? Jeg er slet ikke der, hvor jeg ville kassere dem og begynde forfra, hvis de begge er drenge. Her er ønsket, om et BARN (sundt, raskt og køn underordnet) alt for stort. Men hvis vi nu havde den mulighed.....?! Hvis vi får en søn til, vil dette jo være perfekt!! Ingen tvivl om det. Men det betyder bare også, jeg nok skal lukke drømmen om nogensinde at få en datter ned, da økonomien, psyken og kroppen nok ikke holder til flere børn. Så med fare for at blive total skudt ned, hehe, så har jeg jo selv leget med tanken om kønsselektion.

Ok, nåede lige lidt længere nu. Fu&@ en sindssyg historie!!! Stakkels den familie, hold op en svær proces, de har været gennem!!! Tænk at skulle tvivle på, om ens ufødte barn er ens eget (genetisk altså). Mht til emnet gør det mig blot en endnu større fortaler for at legalisere kønsselektion i DK. Netop så man slipper for at rejse til udlandet og få behandling hos sådan nogle tvivlsomme klinikker

Argh, scroller og scroller.... den er godt nok lang. Men hun ender med at få en dreng ??? Scroller lige videre...

Nej!! Læste kun den indledende historie...

Ok, fedt. Tak! Må lige ringe til lægen i morgen (hvis ikke der er markant bedring over natten).

Top fedt Elsker, når vi på BK har diskutere sagligt

Tak Må jeg spørge om, hvordan og hvorledes? Var I i kontakt med lægen inden? Vores dreng er 'kun' 18 mdr, og jeg synes at de fleste slags medicin kun er fra 2 år og op....

Det er et sværere spørgsmål, synes jeg. Her ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg synes Men denne type spørgsmål er jo netop den type spørgsmål, samfundet/etisk råd skal diskutere grundigt, når/hvis det skal legaliseres i DK. Personligt, tror jeg dog, at det vil være aktuelt meget sjældent. Har aldrig stødt på nogle familier, der har ytret et så kraftigt ønske om kønnet på første barn (og slet ikke, at de så var villige til at gå gennem de kæmpe strabadser, fertilitetsbehandling er (alm IVF koster 20-25.000 kr pr gang, og succesraten er omk 30% - ved ægsortering vil det koste meget mere og halvdelen af embryonerne bruges ikke, så succesraten må være nedsat)). Men så længe, at der ikke er risiko for en skævvridning af kønsratioen på samfundsplan (hvis nu alle fx ønskede piger), så tror jeg egentligt, at jeg synes, at det må være op til folk selv, hvad de vil bruge deres penge på og udsætte deres kroppe for. Men altså, jeg har dog kun hørt om ønsket kønsselektion hos familier, der allerede havde mindst 2 (og ofte flere) børn af samme køn. PS. Jeg argumenterer udelukkende ud fra den præmis, at behandlingen er som den er. Hvis man sci-fi agtigt kunne trykke på en knap og wupti blive gravid med ønskekønnet, så synes jeg, at det er noget andet.

Jeg er FOR! Helt sikkert. Jeg køber simpelthen ikke argumenterne om en glidebane, hvor vi ender op med en masse 'designerbabyer' (som jeg læst om andre steder). Det er jo slet ikke det, der er tale om. Man kan jo ikke vælge hårfarve eller noget i den dur (og hvis videnskaben en dag tillader det, så lad os tage den debat til den tid). Jeg har (og er) selv gennem fertilitetsbehandling. Og det er bestemt ikke for sjov. Det er dyrt, og totalt opslidende både fysisk og psykisk. Og jeg føler mig så personligt ramt, hver gang nogle siger, at det med børn (og køn), det må være op til naturen. Hvis vi på nogen måde kunne klare os uden opslidende behandling, ville vi selvfølgelig gøre det. Dermed mener jeg også, at denne type behandling går man kun gennem, hvis man virkelig ønsker det. Og hvordan kan jeg tillade at stille mig til dommer overfor en familie med 3 børn af samme køn, som nu brændende ønsker sig et barn af modsatte køn? Det er muligt, at min holdning er farvet af min baggrund som dansker, hvor begge køn er vægtet helt lige. Der er måske andre steder i verden, hvor det ene køn har en 'højere værdi' end det andet, hvor dette kunne blive problematisk. Men så bør der vel følge nogle former for retningslinier med, fx at en familie skal have x antal børn af det ene køn, før de kan ønske sig det andet køn el lign. Forresten, meget sød historie, du har linket til BBM (hvor det også er gået (unormalt) nemt )

Skoldkopper = ingen søvn!! Er så træt at jeg er ved at tude

Dine tanker giver helt fint mening Kan sagtens forstå, at du gerne vil se en indikator for noget nu. Og det kunne da have været mega sejt, hvis en HS test havde kastet noget af sig. Ellers har jeg intet klogt at sige. Det der med tålmodigheden ved 3+2 er jo en by i Rusland.... Og ikke desto mindre kan du ikke gøre andet end at vente lidt endnu. Jeg tror personligt, at du skal hen til 3+4 eller 3+5 med komplet blanke test, før at du for alvor bør sætte forventningerne lidt ned.

Jeg har ingen erfaringer med HS test. Men jeg fangede selv en bio (eller hvad det nu hedder) i forbindelse med et behandlingsforsøg i november. Testene fik lidt farve, men kun over tid, og det blev aldrig rigtigt til noget. På dagen hvor jeg skulle have taget blodprøve fik jeg en ganske svag streg (over tid), men den var helt sikkert tydelig nok til, at jeg ikke var i tvivl om, at den var der. Samme morgen blev mit HCG niveau målt til 5. Jeg brugte de billige strimmelteste fra billige-teste, der ellers skulle have en følsomhed på 25. Men for mig kunne de altså fange et langt lavere HCG niveau. Så ville nok råde dig til at holde dig til det samme mærke test (kan ikke huske, hvilke du plejer at bruge?) Vel vidende, at de altså er ret sensitive. Og så stort kram Jeg kan sagtens forstå frustrationen over den blanke test ved 3+2 Men jeg behøver jo ikke minde dig om, at alle gravideter er forskellige, og at du sagtens kan nå det endnu, og bla bla bla Håber på positiv test i morgen

Åh nej, det er jeg rigtig ked af at høre Selvfølgelig skal du melde dig syg (selv om jeg sagtens kan sætte mig ind i det med at begrænse fravær). Jeg håber, at det kommer til at forløbe ok for dig. Stort kram

Altså, jeg fik taget (nye) blodprøver på CD2 i samme cyklus, som vi begyndte på behandling. Så det behøver jo ikke at udelukke, at I kan komme i gang nu. Men kan sagtens forstå din frustration!!

Det lyder jo vanvittigt!!!!! Hvis jeg var dig, ville jeg kraftigt overveje at skifte læge, når du er ude på den anden side. Hvis der er noget galt, skal du da ikke side og bruge 30 min på at planlægge din fødsel. Det er da umenneskeligt. Sikke en klaphat til en læge du har (undskyld mit sprog)!! Dernæst et kæmpe kram til dig Hvor er det synd for dig, at du skal gennem sådan et forløb! Det må være modbydeligt hårdt!! Smid endeligt HCG værdierne (og dato for blodprøverne) herind, når du får dem. Så skal vi nok gøre vores bedste for at hjælpe dig!!!

Jamen, det går stille og roligt her Nyder egentligt ikke at være i behandling for at være helt ærlig. Fangede endeligt ÆL i søndags på CD 27, mega sent! Men altså, jeg har jo også talt CD1 som den første dag jeg blødte under behandlingen. Dog kan man argumentere for, at den 'rigtige' CD1 måske først lå en uge efter, hvor jeg stoppede med hormonerne, og så passer det hele jo meget godt med min gennemsnitlige cyklus, hvor ÆL ligger omk CD21. Det betyder, at terminsdatoen ville ligge mellem 12. og 19. december, hvis vi gik i gang i næste cyklus. Det ønsker jeg ikke, så næste cyklus bliver helt sikkert en frivillig pausemåned. Herefter er det meget muligt, at vi starter op cyklussen efter. Det kommer igen lidt an på, hvordan det hele flasker sig. Jeg vil meget gerne på den anden side af 15. januar som terminsdato, før jeg 'tør' gå i gang. Sidst fødte jeg 8 dage før termin, og jeg vil rigtigt gerne undgå en fødseldag, der ligger meget tæt på nytår. Så jeg har gang i den store regnemaskine i øjeblikket Jeg ammer stadig en del (mindst 2-3 gange i døgnet). Vores dreng har lige været gennem et par sygdomsperioder, hvor han hverken ville spise eller drikke men gerne amme. I disse tilfælde priser jeg mig lykkelig for, at jeg stadig ammer ham, så han kan få væske, næringstoffer og særligt tryghed den vej. Det er skønt. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortsætte med at amme til han selv afvænner. På den anden side, kan jeg ikke lade være med at tænke, om det kunne have en betydning for min fertilitet Og hvad skal jeg så gøre ved det? Afvænne ham nu? Eller lige vente lidt med behandling? Så lige her passer det mig stortartet, at vi i hvert fald har indtil april, før vi går i gang igen. Samtidig spekulerer jeg over min vægt. Jeg vejer nu 3-4 kg mindre end da jeg blev gravid. Mit BMI er derfor nede på 17,5 mod 18,7, da jeg blev gravid. Jeg gør jo hverken til eller fra lige nu. Jeg spiser da ikke decideret usundt, og jeg foretrækker skummetmælk fremfor sødmælk, men jeg gør intet særligt for at holde vægten nede. Jeg er begyndt at tænke lidt i, om jeg derimod skal gøre noget særligt for at tage lidt på.... Aner jo heller ikke i hvor høj grad min vægt har indflydelse På den anden side nyder jeg da helt ærligt, at min topmave er væsentligt mindre end den tidligere har været (jeg tager som regel kun på lige på maven - aldrig mere hensigtsmæssige steder som fx brysterne, hehe ). Så alt i alt går det hele ret fint. Hvordan går det hos mon hos dig? Stadig håbløs kvalme?

ÆO kan ikke mærkes. Det er ligesom at blive insemineret, synes jeg. Så her behøver du ingenting. Jeg har kun været gennem ÆU to gange. Begge gange fik jeg 2 stk paracetamol lidt tid inden. Derudover fik jeg et morfinlignende præparet intravenøst under selve ÆU. Det ville jeg ikke have været foruden. Men mon ikke de har et alternativ? Du kan da langt fra være den første, der ikke kan tåle morfin! Jeg tænker, at det vil være en god ide at tale med lægen om dette til jeres samtale, så I kan få en plan klar.

Ahh, det er pga den todelte livmoder. A er jo et mirakel Altså, jeg tænker at det super godt, hvis I kan få hjælp. Det kan måske hjælpe lidt på frustrationerne og bekyringerne, der kommer undervejs. Men det er selvfølgelig et stort skridt mentalt, når I ikke har regnet med det. Jeg håber, at I finder ud af, om det er vejen frem for jer, og at det kommer det at gå super nemt og hurtigt, hvis I når så langt

Ahhh, spændende Jeg har fået 150 eller 175 IE puregon hver dag i 7-10 dage, og så ingen anden stimulering. Her er det så tilsvarende, men kun hver anden dag, og så får du til gengæld pergotime oveni. Det lyder da egentligt meget tilforladeligt og fint. Det tror jeg, at du kan være ret tryg ved Det bliver godt nok spændende, hvis cyklus flasker sig, og I får lov at starte efter 1 .marts. Det er jo lige om lidt!! Glæder mig til at høre, hvordan samtalen går

Giver god mening Argh, var ikke klar over, at det var sådan, det var gået. Puha, det må være et hårdt slag, når du ikke har været forberedt på det, det kan jeg godt forstå!! Hvorfor, tror hun ikke, at I kan selv? (håber det er ok, at jeg spørger, ellers siger du selvfølgelig bare til, hvis ikke du har lyst til at dele)

Tænker, at det giver god mening, at få lavet et ny smear inden behandling, da der jo kan gå rigtigt lang tid til næste gang, da man netop påtænker graviditet Og så er det vel også godt at vide, at man ikke har celleforandringer (eller det der er værre), inden man begynder behandling. Kom lige til at læse på Rigshospitalets hjemmeside (hvor vi tidligere har været i behandling). Her er der en liste over test, man skal have lavet inden behandling, og en liste over test, der anbefales. Celleprøve (smear) er kun på den anbefalede liste, så tænker at den ikke er obligatorisk som sådan. https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/fertilitetsklinikken/undersoegelse-og-behandling/Sider/henvisning-hvordan.aspx For øvrigt, spændende at høre, at du har været til gyn. Håber alt gik OK, og du er fortrøstningsfuld. Det lyder ellers fint, hvis du kan blive insemineret

Du har helt ret i, at den skal tages/tilbydes (ca) hver 3. år (dette gælder for alle), men hvorvidt det også gælder ifb. med fertilitetsbehandling, det aner jeg ikke Men kan godt se, at det er lige ved at være på grænsen med den dato. Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte klinikken og evt høre dem, om der er en 'deadline'. Og ellers ville jeg kontakte egen læge og bede om en ny smear, da I netop står overfor fertilitetsbehandling. Som jeg forstår det, så vil de ikke lave smear, når man er gravid - hvilket du bliver lige om lidt - og så går der jo vældig lang tid inden næste smear er muligt. Det kan jeg faktisk godt forstå. IVF er noget hårdere for kroppen, men succesraten er væsentligt bedre. Så hvis I kan skære lidt ned på usikkerheden, så er det klart at foretrække. IVF kort protokol har jeg selv været igennem Så her spørger du bare løs. Men japanermodellen har jeg godt nok aldrig hørt om Hvad er det?

Tror ikke at der er nogle specifikke krav. I mit tilfælde var den 1 år og 4 måneder gammel (PB 1) og 6 måneder (PB2). Hvor langt tid siden er det, at har fået lavet din smeartest? Og PS. Overvejer I nu IVF fremfor IUI?