Mortilde3

Æv, er bare megatræt i dag og kan slet ikke tage mig sammen til noget som helst... Men så må jeg bare glæde mig over det jeg nåede i går, jeg fik ryddet det sidste op efter vores campingtur, jeg fik gået alle tre ungers skabe igennem og fjernet det tøj som var ved at være for lille, jeg fik vasket og lagt masse af vasketøj sammen OG på plads, jeg fik fjernet de gamle sengesæt og lagener fra sengene og støvsuget madrasser og lagt nyt, friskt sengetøj på, jeg fik slået græsplænen, jeg fik handlet ind til en del af det sammenskudsgrill-halløj vi skulle have sammen med et hold venner der kom på besøg, efter maden lavede jeg vafler til os og sidst men ikke mindst stod jeg op kl. 8 i dag og gik og småluntede en tur på en times tid, og nu er batterierne bare flade....

Er det sært at man rent faktisk ser det at man er begyndt at komme af med afføring hver dag som en helt succesoplevelse? :rolleyes Men nøj,der var dage hvor der gik både 2, 3 og 4 dage imellem og hvor jeg sad flere halve timer på toilettet gasblå i hovedet i forsøg på at komme af med noget. Håber sandelig på at "succesen" bliver ved. ;) Ellers synes jeg at jeg klarer den oplevelse vi havde i mandags nogenlunde fornuftigt og roligt, men jeg må tilstå at så snart jeg mærker ubehag så dukker det op til overfladen igen og især "hvis"-kommentaren fra lægen. Så den ro jeg håbede at få,efter de første 12 uger var overstået, har altså ikke helt indfundet sig. Vil faktisk gerne have den ekstra scanning og den md-scanning vi skal have i næste måned overstået så lægerne (selvfølgelig) kan konstatere at alt er som det skal være...

Puha jeg kan mærke at min lænd ikke er helt glad efter den 7 timer lange tur i Djurs Sommerland, eller det var den såmænd ikke da de første par stykker var gået men det blev da ikke just bedre med tiden. Havde lykkeligt glemt alt om hvor tidligt jeg plejer at begynde at døje med lændesmerter.... It sucks! Og det er ikke ligefrem så nemt at forklare børnene at man ikke har lyst til at rokke sig ud af flækken fordi man lige har fundet et godt sted på en bænk et sted.. Suk... Men ellers en dejlig dag som både vi og ungerne (især) har nydt. :) Men nu er jeg ved at være klar til at se dyner. Godnat de damer.

Åh hvor må det være dejligt kun at have lyst til frugt og grønt, så slipper man også for at gå og føle sig konstant småklam fordi man ikke lige helt følger de sunde kostråd. Men jeg kan altså bare ikke styre de underlige lyster der lige pludselig dukker op, men prøver af og til at se om jeg kan nøjes med frugt eller rosiner, istedet for at spise alle de ulækre ting, men nogle gange så er der altså ikke andet der duer... :whistling

WOW! :respekt til dig med 2,1 kg. Det ligger vist også i den lave ende af det normale man tager på i en graviditet. Plejer de ikke sige 8 - 12 hvis man er normalvægtig?

Uh, har undgået vægten de sidste par uger, for jeg har virkelig været en fedt- og sukkergris, jeg har ikke tal på de pomfritter, cheeseburgere, chips og m&m's der er røget indenbords den sidste halvanden måneds tid. Men jeg tog mig sammen og prøvede her til morgen, og ja, vejer mig kun om morgenen, det er det laveste resultat man får der og det kan jeg bedst lide. :whistling Men summasummarum så har jeg kun taget et halvt kilo på siden jeg blev gravid, det er da vist helt ok når man er i 14 + 4 er det ikke? Kan stadig passe mine bukser indtil om aftenen hvor min mave vokser til dobbelt størrelse, men det varer da nok ikke længe før jeg bliver nødt til at tage mig sammen og finde en ventetøjsforretning og få mig en lille forsyning af tøj til den voksende mavse. :)

Øv med sprækkede fødder, og fede ankler... Åh jeg husker så tydeligt at jeg i den sidste måneds tid ikke engang kunne være i mine meget fodformede Ecco-sandaler... Ikke så fedt... :kram2 Men ellers skønt med en dejlig dag med familie. :glad

Ja vi tog imod den ekstra scanning, vil jo gerne se ind til bebs, og se om udviklingen sker efter bogen og forhåbentlig fjerne tvivl om eventuel kromosomfejl. Åh, jeg kan godt følge dig... Man kan tage det læge/sygeplejerske siger til en så frygteligt nært, og man kan meget nemt mistolke det og blive unødigt nervøs og bange, jeg er jo selv der lige nu så har ingen gode råd men vil lige sende :kram :kram

Super dejligt Minnie. Så håber jeg at du kan slappe lidt af igen. :yiepie Jeg er selv lige kommet tilbage fra tjek på Skejby sygehus og det var da godt nok ikke en særlig god oplevelse. Havde en forestilling om at det bare var ind og ud igen med beskeden om at alt var ok, men hun scannede mig i over en halv time, og selvom det jo altid er skønt at se bebs og hjertet og spjæt, så blev jeg mere og mere nervøs for hvorfor blev hun ikke bare blev færdig og sagde at alt var som det skulle være. Efter et godt stykke tid og en lang og grundig gennemscanning hvor alt umiddelbart så fint ud, fik jeg at vide at hun gerne ville tilbyde os en moderkagebiopsi da cyste på navlestrengen i få tilfælde kunne være tegn på kromosomfejl... Men da det slet ikke er en mulighed i vores øjne at få barnet fjernet vil vi ikke tage den risiko der kan være forbundet med biopsien. Hun sagde at det med al sandsynlighed var ingenting og det troede hun mest på, men vi skulle jo have den risikovurdering der var at vide også. Hun tilbød endvidere os en yderligere scanning om 3 uger, for at se efter eventuelle misdannelser, og sagde en sætning der bliver ved med at køre i ring i mit hoved, HVIS det klarede sig dertil.... HVIS??? Hvad er det for noget at sige? Jeg er lige røget om på den "gode" side og var begyndt at slappe lidt mere af, og så insinuerer hun at bebs måske alligevel ikke klarer skærene hvis der skulle være noget galt... Hun havde lige sagt at det højest sandsynligt var ingenting... Jeg er færdig.. Fuldstændig grådkvalt... Det er en langsommelig proces jeg skal til at gå igennem... Håber at alt er ok... Virkelig... :boo

Hvorfor er det lige at jeg vågner før kl. er 6, når jeg nu har mulighed for at sove til jeg vågner? Belastende.. Mon det er det tjek af bebs' cyste på navlesnoren jeg skal til på Skejby sygehus i dag der generer mig mere end jeg er mig bevidst? Jeg ved det faktisk ikke, men nu tror faktisk jeg vil stå op og lave mig lidt zumba, det er over en uge siden at jeg har lavet noget der har fået pulsen bare lidt op, og det er jo sundt at bevæge sig. Og jeg skal have en modvægt til de chips, pomfritter og cheeseburgere der ryger ned.. :whistling Synes jeg bilder mig ned at jeg kan mærke bevægelser allerede, men ved ikke om jeg forveksler det med urolige tarmbevægelser.. :blink Nå men om ikke andet er der vel ikke så lang tid til at jeg er sikker på hvad er hvad. God dag til jer allesammen. :)

Wee, jeg er simpelthen SÅ lettet. Jeg har jo gået de sidste par dage og tænkt at baby var "kaput" for havde ondt og fik nogle rigtige grimme jag i maven og følte det tynge på underlivet. Og der havde jo været bøvl med min vandrejournal der ikke var kommet afsted fra mit lægehus i ordenlig tid, men ved at ringe lidt rundt fik jeg trumfet en scanning igennem i Silkeborg hvor jeg pt. camperer (har valgt Viborg som fødested og Silkeborg hører sammen med dem, så det kunne de lige arrangere for mig -lækkert! :super ) Men skulle altså så til scanning i dag og da hun spurgte til hvordan jeg havde det, svarede jeg ærligt at jeg altså var meget nervøs for om alt var som det skulle være, hun spurgte til hvor langt jeg mente jeg var og jeg svarede 12 + 1, og så sagde hun om vi ikke bare skulle få mig scannet så jeg kunne få noget ro på igen, og det var jeg selvfølgelig meget interesseret i. Og hun kiggede lidt på den og fandt som det første frem til hjertet der blinkede flot og fint derudad, og hun konstaterede så at hu syntes at bebs så lidt stor ud, hvorpå hun målte og vurderede mig til at være i 13 + 4, så sprang da lige 10 dage frem. Har da godt nok ikke lige haft styr på sagerne.. :oops Og alt andet så rigtig fint ud, risikoen for at få et barn med downs var meget lav, så det var jo dejligt, men hun fandt en cyste på navlesnoren, noget hun havde set en gang før hvor det ikke havde været noget, men hun ville gerne sende mig videre til Skejby hvor en overlæge skulle tjekke om det var noget at bekymre sig over, men det ville hun ikke mene, og i hvert fald gik der de der tre halløjer (kan ikke lige huske hvad det eksakt er) igennem navlesnoren til bebs, og det er jo godt. Men fik en tid i Skejby til på mandag hvor de vil tjekke cysten, og så den næste scanning sidst i august, hvor der er større chancer for at se køn, selvom hun kom med et forsigtigt bud om en dreng i dag. :7himmel Er virkelig bare glad for at alting så ud til at være som det skulle være (bortset fra cysten) Så kan jeg da slappe lidt af igen for nu.. :yiepie

Øv hvor er jeg nervøs i dag... Havde været ude og gå/lunte en tur med vores hund i dag, og så skulle jeg have hende afsted i pension da vi skulle afsted på camping i dag. På vej hjemmefra pensionen får jeg den der kraftige tyngende menstruationslignende smerter som bare har plaget mig hele dagen, så har rendt i pendulfart frem og tilbage til toiletterne for at tjekke om jeg skulle bløde, men det har der ikke været noget af heldigvis. Jeg har haft menssmerter tidligere, men kan ikke lide de bare dukker op ud af det blå igen. Og får flashback til da jeg mistede sidste gang, det var jo også i 12. uge hvor jeg også befinder mig nu, så er måske også lidt psykisk påvirket lige nu. Men jeg fik ringet til det sygehus jeg havde valgt og de kunne give mig en tid til scanning i den by vi camperer i til på onsdag, så nu må jeg lige se hvad der sker der. Håber det bedste, men frygter det værste... :(

Ej hvor lyder det altså bare hyggeligt... Skønt at have sådan nogle dage inden at man skal være forældre og tomandheden forsvinder for en tid. :)

Kan godt forstå at du savner nogen i dit liv at holde af og om, især når man er i den følelsesmæssige rutsjebanetur det er at være gravid. Men prøv om du kan finde et positivt holdepunkt i at vide det der venter og kommer er af langt større betydning end alt andet. Det er nu du skal prøve at fokusere på dig, og at du får det bedre med dig selv, så du har det overskud der skal til at gøre dig i stand til at give dit barn det han/hun har brug for, nemlig en stærk mor der kender sit eget værd. Når du kender dit eget værd er det også nemmere at koncentrere sig om at finde den person der er det værd at tage ind i sit liv.. :kiss

Det er da træls at du har fået den fornemmelse... Har du prøvet at tage en snak med dem om det du føler? Hvis der vitterligt er et eller andet der går dem på, så få at vide hvad det er og så prøv om det er muligt at finde frem til en løsning der fungerer for alle. Måske de bare ikke helt forstår hvordan det påvirker en fysisk og psykisk at være gravid, også selvom det måske ikke kan ses endnu.. Ved godt det er nemmere sagt end gjort, men synes det er synd hvis man går omkring på listesko fordi man føler at man gør alting forkert, uden at være sikker på om der overhovedet er noget at være nervøs for, og hvis der er, er det rarere at vide nøjagtigt hvad man måske skal prøve at ændre lidt på.. I hvert får du en masse :kram :kram :kram

Det må være frygteligt at sidde der i spændt forventning over at skulle se det lille barn og at der så ikke er liv mere... Det gør mig rigtigt ondt.. :kram :kram

Hmm, synes det er lidt træls den første tid hvor man i løbet af dagen bare ligner en der er smålasket på maven og om aftenen ligner man en der er halvvejs hene i graviditeten med stor og opsvulmet mave... Glæder mig bare til at maven bliver "normal" og jeg kan mærke liv. :)

Jeg er træt, jeg orker ingenting og har ingen energi. Og vi tager afsted på ferie en uge på mandag og jeg har ikke pakket noget som helst til nogen og vi er altså 2 voksne, 3 børn og en hund så det er altså ikke noget man lige klarer i en håndevending.. Suk.. <_<

Naja betyder i øvrigt lillesøster på grønlandsk. :)

Jeg har også en datter der hedder Silje, og hendes søster hedder Naja, det er jeg jo naturligvis storfavorit af! :loveshower

Det var da dejligt at der så kom lidt fut i det, men håber da godt nok ikke at jeg kommer hjem fra næste uges ferie for at finde en indkaldelse der så er overstået... Tror du så at jeg måske kan ringe til sygehuset mandag og høre ad? Måske de kan sige noget mere og/eller arrangere en scanning. Hvor langt var du da du så fik scanning? Er der mon en "udløbsdato" for hvornår man kan få en nf- scanning?

Jamen altså, hvor er det da belastende, og det er jo ikke fordi at man propfyldt med tålmodighed når der er en scanning, og dermed et lille kig til det lille menneske indeni, på spil... Hvor lang tid gik der så fra din vandrejournal kom afsted til du fik indkaldelsen til scanning? Ved selvfølgelig godt at det er forskelligt fra sygehus til sygehus, men alligevel..

:angry Æv hvor blev jeg gal i dag på mit lægehus. Da jeg var til 1. lægetjek for 2 1/2 uge siden fik jeg selvfølgelig lavet en vandrejournal, men jeg fik den ikke med da jeg ugen efter skulle komme ind og få taget den obligatoriske blodprøve. Det fiksere så gjort den 4. i denne måned og har så siden gået og trippet og kigget i min postkasse flere gange dagligt i håb at modtage indkaldelse til nf-scanning, men intet modtaget. Af en eller anden grund tænker jeg så at jeg vil ringe til lægehuset for at høre om det ikke er underligt at jeg ikke har modtaget min vandrejournal, og sekretæren bliver fuldstændig paf da hun kan se at vandrejournalen stadig står fint og flot ved dem og at der endnu ikke er sendt noget frem til sygehuset, nej sygeplejersken der foretog testen havde ikke engang udfyldt journalen med resultatet - FLOT!!! :klap Hun undskyldte rigtig meget og sagde at det nok skulle komme afsted i dag, men lidt øv for nu smutter vi altså på ferie, og havde håbet at have fået scanning og det på plads inden. Men så må jeg jo have det til gode, men hvor lang tid kunne jeg lige have fået lov at vente uden at der skete noget... Man skal da godt nok være vågen ind imellem og ikke bare have fuldstændig tillid til lægesystemet..

Jeg mener nok at vi til mine tre fødsler har lagt både min mands og mine fødselspapirer ved samt vielsesattest.

Jeg er i dag i følge den noget usikre beregning vi har lavet i 11 + 3, dvs. lige så langt jeg var da jeg begyndte at bløde før jeg aborterede for 6 år siden ( wow det er da egentlig lang tid siden) men har ikke turde at tro på det endnu. Og har ikke turde tage et valg om at turde.. Håber det altsammen kommer til at gå lige ud ad landevejen. Og nu venter jeg så utålmodigt på indkaldelse til nf-scanning.. Kom så.. Ellers skal jeg i dag bruge tiden på at hygge med mine børn og følge Unicorns graviditetstråd... Heja Unicorn, kom så med Caroline... :bd