Lovely Lady

Ork jo - det stod der i hvert fald på min digitale vægt, at man skulle - lille knap på undersiden:-)

På løsningsfronten tænker jeg også, at I skal overveje, om ikke barnets far skal på en pænt stor del af barslen? Og barnedåb kan jo heldigvis gøres ret billigt:-)

Vi er begge jurister i staten. Jeg bilder mig ind, at jeg får løn et halvt års tid, men har faktisk ikke tjekket... Vi tænker, at min mand tager over efter det halve år, og jeg så betaler halvdelen af hans indtægtsnedgang, indtil vi får en institutionsplads. Jeg tjener ok, og har (desværre) nogle penge efter min fars alt for tidlige død forrige år...

Hehe, jeg har også altid undret mig over, hvorfor der åbenbart er frit slag til at kommentere gravides kroppe - det ville jo være dybt uartigt ved alle andre... Selv bliver jeg lidt irriteret (mere før end nu), når folk siger "neeeeej, det kan man da også godt se", fordi de begyndte at sige det på et tidspunkt, hvor der sq ikke rigtig havde flyttet sig noget som helst, men hvor jeg da muligvis havde fået lige rigeligt med julemad...;-)

Lidt indblanding fra sidelinjen.. Hvis I har en vægt, der skal tages frem og bliver sat væk igen, så vær opmærksomme på at nulstille den, når I har sat den frem (det skal man teknisk set, hver gang den bliver flyttet...:-).

I princippet helt enig - men jeg synes, at det er svært at bedømme med egne stærkt subjektive øjne (og min mands er endnu værre;-). Tallene er lidt nemmere at holde øje med.. Jeg er ikke voldsomt bekymret - primært noget spændt:o)

Hmm, jeg tror, at min mand fik noget at vide i telefonerer par dage efter, men den egentlige besked fik vi først til en samtale noget senere... Men jeg ved ikke, om der er forskel fra sted til sted. Det kan gøres meget hurtigt, hvis det passer dem...

Tjah, min mand har altid bare fulgt sine særbørn ind i seng igen, når de kom ind i soveværelset (også da han var single). Hos deres mor sover de jævnligt hos hende (selvom de er ret store nu...), men det lader ikke til at de har nogen problemer med forskellen. Jeg er lidt spændt på, hvad jeg vil synes med vores barn, men det giver til et vist punkt sig selv, da vi har valgt at have en seng, hvor der altså ikke kan ligge flere... og så tænker jeg lidt, at når alt har handlet om børnene hele dagen (som det vel let kommer til), og den fysiske kontakt lang hen ad vejen har været med de små børn, så synes jeg måske at min mand har fortjent at have mig og den fysiske kontakt til mig (ligge tæt uden barn imellem) for sig selv om natten...

... Jeg kan godt se det... Jeg har selv et kontorarbejde (er jurist), der kræver en del koncentration og sidden stille... Jeg var sq heller ikke særligt produktiv i de perioder, hvor jeg var ked af det... Jeg prioriterede at lave små nemme sager, så jeg i hvert fald fik et eller andet fra hånden, og var så heldig at jeg kunne gemme mig i en biblioteksoprydning med noget manuel håndtering mv. Kan du evt. bytte lidt rundt på arbejdet og en periode løse nogle opgaver, der er lidt mere ekspeditionsagtige?

Åh... For fanden, hvor har du også været urimeligt hårdt ramt... Jeg har ikke de store løsningsforslag, men jeg tror ikke, at du som sådan skal være bekymret for at have taget permanent skade på koncentrationsevnen... 4 uger er ikke ret lang tid efter sådan et traume, og barnløshedsbehandling kan drive de sundeste og stærkeste til vanvid, imens det står på... Er der noget, du kan foretage dig, du ved, du plejer at blive glad af og slappe af ved? Ride ture (hvis man er til det), bage kager, et eller andet manuelt, som ikke kræver boglig koncentration, men som alligevel beskæftiger tankerne og kroppen lidt... Knus!

Dén lever jeg i hvert fald med følgerne af... Min mand og hans tidligere kæreste var lidt kollegieforelskede i tidernes morgen, uden at det nogensinde var det helt vilde - men iiiiih, hvor kunne de begge to godt tænke sig et barn, og syntes at det aldersmæssigt var på tide, såeh... Det fik de så... Forholdet gik (sjovt nok) skidt... Men så var det jo på tide at få et barn mere... Så det fik klaphattene så, selvom de allerede der mest af alt tænkte på at slippe væk fra hinanden... Det gik helt galt kort tid efter, og de har nu begge to "fornøjelsen" af at dele 2 børn med et menneske, der ikke siger dem noget, og som har helt andre ønsker og værdier end dem selv... Suk... De er udmærkede mennesker og udmærkede forældre hver for sig, men en usædvanligt dårlig kombination...

Jeg fik et træls udbrud navnlig på ryggen... Min kosmetolog siger, at de fleste bliver nogenlunde normale igen omkring uge 16, men det er selvfølgelig individuelt....

Selvfølgelig bør det være op til den enkelte familie at planlægge deres privatliv, som det passer dem bedst:-) Meeeeen, jeg kender nu flere mænd, der gerne ville have haft længere barsel, og blev mødt at store tårevædede øjne og beskeden om, at han ikke skulle tage hendes barsel... Hvis jeg skal være lidt småfræk, så kan jeg endda i nogle sammenhænge spotte en tendens til nogle kvinder, der helst vil både have hele barslen og brokke sig over det;-) Heldigvis er der også massevis, der er ganske enige om fordelingen, uanset om den er nogenlunde lige eller temmeligt skæv. Jeg har ingen bud på løsninger osv, eller særligt faste meninger om, hvad der er den bedste fordeling. :) Som skilsmissebarn, der har boet hos sin far næsten altid, undrer jeg mig i øvrigtaltid dybt, når jeg (og det gør jeg) støder på holdningen om, at barnet er mest morens (og den synes jeg at skinner lidt igennem i barselsdrøftelserne til tider) - det fatter jeg simpelthen HAT af :huh Nå, det var en sidebemærkning - god dag derude:-)

:) sikke en dejlig positiv tråd. Well, jeg kiggede lige efter i min kalender - og vi havde første besøg på hospitalet (efter forudgående udredning ved gynækolog) den 7. august, og den 18. oktober fik jeg taget en positiv blodprøve - efter én insemination uden resultat og én insemination konverteret til ivf, der blev til den graviditet, der 7-9-13 holder ved endnu - jeg synes godt, at det kan kvalificere som en succes :) Rigtig meget held og lykke med behandlingen!

Fnis - min mand og jeg forventer at dele barselsorloven lige, og han har deltaget i alt, der har været at deltage i - men han ville da hellere dø af grin end at sidde og fedte rundt på et forum med titlen "babyklar" - det her er stedet, hvor jeg sidder og nusser og sludrer, så jeg ikke driver ham til vanvid med non-stop baby-snak;-) Det forhold, at forummet i sin natur primært tiltrækker kvinder, og derfor også primært henvender sig til kvinder, kan vist dårligt ophøjes til ligefrem stigmatiserende... Men velkommen til dig og det maskuline indslag :super

MIT RIGTIGE NAVN: Lise ALDER: 33 TERMIN: Nogle- og tyvende juni - den har flyttet sig lidt nogle gange FØDESTED: Hvidovre - under nogen protest, men sådan bliver det vist SCANNINGER: tryghedsskanning i oktober og nakkefoldsskanning i december:-) JM KONSULTATIONER: 1. gang om en uge - lidt spændt... VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER: ? (kun én) MULIGE NAVNE: Charlotte /Christian - og mange flere... STØRRE SØSKENDE: Njah, ikke rigtig - men i princippet to markant ældre halvsøstre TAGET PÅ I KILO: 1½ (vist primært feriesul) Startvægt: 62,5 GENER: Nej SÅDAN VIL JEG FØDE: Som det nu bliver... Helst uden for store skader på barn eller mig selv... HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN: Min mand (når nu han insisterer - jeg har det lidt praktisk med den del, og går mere op i, at han skal være nærværende i tiden EFTER;-).

Politikens bog om barnet fx eller Gyldendals....? Er der nogen, der har sat sig ind i, hvilken en, der er bedst?

Åh... Ingen egentlige erfaringer her eller domme herfra, men min egen søster er og har altid været noget af det bedste, tætteste og mest stabile i mit liv, så tanken om at være enebarn er fæl for mig (helt personligt). Jeg sagde ja til at få barn med min mand på betingelse af, at så skulle vi have to... Der er selvfølgelig ingen garanti for, at de får et tæt forhold, men så er muligheden der:-). Meeeen for the record, så kender jeg nu flere glade og tilfredse enebørn;-).

Jeg vil 100% gøre det, der føltes bedst for mig selv - bum! Jeg lytter ellers MEGET til min mand, men denne her ville være noget, hvor han blev hørt men ikke nødvendigvis fik sin vilje;-)

Brutto 38.500,- + 6.000,- i pension - rundt regnet. Jurist i staten.

Ork, du er velkommen - jeg lytter;-)

Kender følelsen - jeg har maks kunne svinge mig op til lidt ømme bryster og en marginal mindelse om kvalme i en overfyldt bus - men foreløbig er jeg da forbi en vellykket nakkefoldsskanning... :-)

Kors en klaphat! Nogle læger skulle holde sig til obduktioner :klap

Fino:-) Mange tak:-)

Må jeg lige forstyrre med et lidt dumt spørgsmål :rolleyes Hvad er egentlig argumenterne for at lære børn at bruge sut? Når jeg ser det hyr, som nogen har med at vænne dem fra igen, suttebid (tænder osv), så er min første tanke jo, at det måske kunne være fint ikke at få baby vænnet til at bruge sut - men når der (flere steder) skrives om, hvordan man får dem til at tage sutten, så må der jo være nogle fordele, som jeg ikke er indviet i... (indsæt flov smiley...).