Lisebuur

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    65
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Alle besvarelser af Lisebuur

  1. Vi har skrevet Mikkel op til dagpleje. Det er ligesom det der passer bedst til os, og vi kan også godt lide billedet af Mikkel bliver passet af 1 person, som maks har 4-5 børn ialt. Vi har ingen erfaring med vuggestuer, men tænker ligesom lidt at der er mere "plads" hos en dagplejer, mere opmærksomhed forestiller jeg mig også, altså mere tid til det enkelte barn. Jeg ved ikke om jeg er galt på den, men det er de overvejelser der ligger til grund for vores valg og dermed er det endt med dagpleje.
  2. Mikkel bruger ikke længere liften, og vi var faktisk forundrede over hvor hurtigt vi valgte den fra - jeg tror han har været lidt over 1 måned. Han vil meget gerne ligge med armene ud til siderne, og det er lidt svært i liften. Så Mikkel har ligget i barnevogn og sin egen tremmeseng siden han var cirka 1 måned. :biglove
  3. Her har vi bare sovet godt - og længe. Mikkel blev puttet omkring kl. 21.30, og han er måske faldet i søvn omkring kl. 22.00. Og så vågnede han først igen kl. 3.45. Se det var dejligt. Her blev vi så bespist og fik skiftet ble og så sov han igen helt til kl. 7.00. Dejligt. Dette mønster må gerne fortsætte... :whistling
  4. Vi har lagt mærke til at Mikkel helst kigger til højre når han sover, og vi aner en begyndende skævhed i hans baghoved. Vi er blevet meget opmærksomme på dette og drejer hans hoved lige så tit vi kan komme til det, men vi frygter at det ikke er nok. Hvad gør I andre for at undgå det "skæve" baghoved ?
  5. Vi har overvejet at bestille en, men ville lige høre om den var pengene værd. Vi har nu fået flere positive historier fra nær og fjern, så den er netop blev et bestilt. :super
  6. Kære Susanne, Det er helt fint at du "blander dig" - :super og tusind tak for de fine råd. Vi vil straks tage dem i brug, og håbe det hjælper. Vi har allerede været ved kiroprktor, men det var af en anden årsag, så han er blevet tjekket. Hun fandt ganske vist lidt i venstre side af nakken, men ikke noget hun mente han skulle i behandling for, vi skulle bare være obs på det. Vi havde hørt om bøgerne under sengen, men synes ikke det hjælper, måske der skal en bog mere under.... :whistling Vi vil i hvertfald prøve dem alle sammen af..... :biglove
  7. Vi bruger også flasker og mme herhjemme. Vi bruger Nutramigen grundet allergi fra min side, så vi er faste gæster på apoteket. Vi bruger MAM flasker og kan kun anbefale dem, da man kan sterilisere dem direkte i flaskerne - vi skulle altså ikke investere i en sterilisator til mikroovnen. Det er vi meget glade for. Vi bruger en del flasker og har købt rigeligt - vi har pt. 12 stk af de store. Vi ville hellere have for mange end hele tiden skulle vaske/sterilisere. Vi blander mælk til en hel dag ad gangen, det fik vi at vide af vores sp, at det var helt fint. Ingen grund til at gøre det mere besværligt end nødvendigt, og det er jo det samme de gør på sygehuset. Vi har derfor en kande stående med færdig mælk, som vi så tager af løbende og varmer i mikroen. Når den er ved at være tom, koger vi vand og hælder over i en andne kande, som så er nedkølet og klar til næste portion. Vi synes det fungerer rigtig godt, og det er vel egentlig hvad det hele handler om - at finde en rutine der passer til hver familie :-)
  8. Argh altså. Jeg blev temmelig forarget da jeg læste hvordan JM har talt til dig. Jeg ammer slet ikke vores gulkdklump, jeg producerer ikke nok mælk, og har derfor meget tidligt overgivet mig, og vi giver udelukkende flaske og MME. Da vi har besluttet at gøre dette, er det meget naturligt at far deltager i dette, og han er helt vild med det. Vi deler det nærmest op, og særligt om natten, skiftes vi til at stå op, så vi hver især får lidt søvn. Det fungerer rigtig godt for os. :zzz Med hensyn til om far er bedre end mor - det kommer an på situationen, og som andre skriver - det handler om personlighed. Og her kan far jo være super. Hjemme hos os, er det far der er bedst til at trøste når det handler om de "timelange" ture med skrig/skrål - her er far mest rolig og kan berolige vores søn, jeg derimod bliver hurtigt frustreret, og det kan Mikkel naturligvis mærke, og så kører det hele i ring :prik Det lyder som om I har gennemtænkt det rigtigt godt, og det handler jo i bund og grund om at det skal fungere for jer, og ingen andre. :respekt
  9. Vi skal holde barnedåb d. 12. august. Mikkel når at blive knap 1,5 mdr. på dette tidspunkt. Grunden til den lidt tidlige barnedåb, er at min mand sejler, og skal afsted igen sidst i august, for så at være afsted i ca. 2,5 mdr. Så ville vi hellere have barnedåben overstået, så vi kom ud over problematikken med at Mikkel skal være døbt/navngivet senest 6 mdr. efter fødslen. Vi havde snakket om stort partytelt i haven og med maden leveret udefra, men da vi efter at have regnet på det, besluttede vi at det gad vi ikke have besvær med. Den smule vi kunne spare, gjorde det ikke op for alt besværet, så vi har istedet bestilt et festlokale på et nærliggende hotel ( samme sted som vi holdt vores bryllup) og holder barnedåb der. Så er der styr på det hele, og vi skal ikke tænke på madlavning, rengøring etc. Det bliver dejligt.
  10. Dejligt - :yay
  11. Det var en god oplevelse. Det var selvfølgelig begrænset hvor meget man når at snakke om, 2 timer går alligevel hurtigt, når man alle sammen sidder og pusler/holder øje/mader vores små guldklumper. Man skulle tro at 6 bebser kunne gejle hinanden op til den helt store koncert, men der var overraskende roligt ;) Vi fik da præsenteret os selv hver især, og fik fortalt lidt om vores små. Vi fik snakket lidt om småproblemer, opskrivning til dagpleje/vuggestue, små fif til dagligdagen og i den dur, så det kan kun blive positivt. Jeg glæder mig i hvertfald til næste møde, og håber for jer alle, at I kommer i nogle skønne mødregrupper :biglove
  12. Så har jeg været til mit første møde i mødregruppen idag - og vi er ialt 6 nybagte mødre sat sammen. der er ialt 3 drenge og 3 piger i gruppen og alle mødre bor i nærheden af hinanden, så vi kan rent faktisk gå til hinanden når vi skal mødes. Vi mødtes første gang hos sundhedsplejen, og herefter var det op til os selv at planlægge næste besøg og selv varetage gruppen. det er så endt med at næste møde er hos mig - det glæder jeg mig til. :balloon Vi er alle nybagte mødre, min Mikkel er den yngste, han er 2,5 uge, den ældste er 8 uger. Der er 4 flergangsfødende og 2 førstegangsfødende - mig og en mere. jeg er i hvertfald hooked indtil videre, det skal nok blive hyggeligt. :yiepie
  13. Avs, det lyder ikke rart. Jeg har ikke erfaring med revner eller svamp i forbindelse med amning, men jeg kan i hvertfald tale godt for at stoppe og gå over til mme. Det har jeg gjort, og da beslutningen var taget, kunne jeg mærke en byrde forlade mine skuldre. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at det er den rigtige beslutning vi har taget, og for hver dag der går, bliver jeg mindet om dette via min glade dreng. Jeg producerede ikke nok mælk og har samtidigt en dreng med kort tungebånd, så han kan ikke rigtig sutte på mit bryst. Dette betød at amning på sygehuset blev til med ammebrikker, lactaid ( sondeslanger og mme direkte i ammebrikken) så lillemanden ikke nåede at blive alt for frustreret over ikke at få noget at spise. Dette betød at amning hurtigt kunne tage 1 time eller derover, og da jeg ikke producerede mælk nok selv, skulle vi alligevel have gang i mme. Da vi tog beslutningen om udelukkende at benytte mme, har vi kun mødt positiv respons, også fra barselsgangen og sundhedsplejersken. Jeg vil hellere have en mæt, glad dreng, og jeg er sikker på han også hellere vil have en glad mor fremfor en frustreret mor. Jeg ved ikke om det hjælper dig, men at droppe amning helt, og overgivet mig til mme har ihvertfald hjulpet mig i stor stil.
  14. Vi kører også på mme herhjemme til vores lille dreng, og vi bruger et produkt der hedder Nutramigen. Det købes på apoteket. Det er hvad de bruger på barselsgangen i Svendborg, og det ville vi gerne fortsætte med. Desuden fik vi at vide, at det var helt uden tilsætningsstoffer som kunne kickstarte evt. allergier, hvis nu vores søn havde anlæg for dette. Jeg har allergier, så derfor blev der lige efter fødslen taget en blodprøve fra navlestrengen, som ville anslå om vores søn også har anlæg for allergier. Denne prøver har vi netop fået svar på, og han har selvfølgelig også anlæg for allergier. Vi fik at vide, at hvis dette var tilfældet, ville de anbefale at vi fortsatte med Nutramigen. Det skulle være allergivenligt. Ulempen er så, at er det temmelig pebret at købe, men fordi han nu har anlæg for allergier, kan jeg få udstedt en recept hos lægen, som så giver mig ret til at købe Nutramigen til 1/3 af prisen.....
  15. Den første gang her i Svendborg er også på neutral grund. så er det lidt lettere at hoppe fra, men jeg håber da jeg bliver positivt overrasket. Er der nogen der ved hvor mange man typisk er i gruppe ? Min søster var i mødregruppe da hun fik begge sine drenge, og de holder stadig sammen, og det skal lige nævnes at hendes drenge er 8 og 12 år. De har simpelthen fået et rigtig godt forhold til hinanden og mødes stadig en gang i mellem. de har sågar en årlig sommertur for kun mødre.... ingen mænd eller børn, hvor de tager i sommerhus for en weekend og tøsehygger.
  16. Jeg har også takket ja tak til at deltage i mødregruppe. Jeg ved ikke helt om det er noget for mig, men det skal da prøves. Jeg skal dog allerede afsted på mandag - der er første møde. Det synes jeg er tidligt, men jeg er samtidigt også lidt spændt på at møde de andre mødre og deres guldklumper. Håber de er førstegangsfødende ligesom mig, ville blive temmelig ked af det, hvis det er flergangsfødende alle sammen. Sundhedsplejesken har dog fortalt, at de gør meget ud at sætte mødre sammen med andre ligesindede, så jeg håber.
  17. Vi fik at vide på barselsgangen hvor vi var indlagt et par dage, at vi skulle holde et fast spisemønster, og de anbefalede at han skal spise hver 3. time. Og hvis han sov, skulle vi bare vække ham. Så det holder vi os til, men vi har da også selv snakket om det her med, at han nok skulle sige til hvis han var sulten. Men indtil videre holder vi fast i de 3 timer. :-) Min mand mener at kunne huske noget med at sygeplejerskerne har sagt at han skal have 8 måltider om dagen, dette kan jeg dog ikke huske.... :whistling
  18. Mikkel sover også en hel del. Vi skal vække ham hver 3. time og give ham mad, han vågner ikke af sig selv. Og når vi endelig får liv i ham og får mad i ham, så falder han hurtigt i søvn igen. Og hold da op hvor sådanne små størrelser kan spise.... :-)
  19. Ja, så kan jeg tilslutte mig denne liste - d. 21. juni kl. 00.54 fødte jeg den skønneste dreng på 3070 gram og 52 cm. Han hedder Mikkel og kom til verden på Svendborg Sygehus ved alm. vaginal fødsel. :loveshower
  20. Jeg sender en masse ve støv afsted til dig/jer, og håber I snart får jeres guldklumper i armene..... Og håber det også snart lykkes for mig, dog har jeg 7 dage til termin endnu. Jeg må være lidt mere tålmodig... :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd :bd
  21. Hjertelig tillykke med jeres lille pige - hvor er hun dog skøn. :balloon :balloon
  22. Her er der dømt babyferie - jeg er på barsel, og har termin lige om lidt, så der er ikke planlagt nogen rejser. Vi skal være herhjemme og dernæst snakker vi om nogle en-dags rejser, men det afhænger af hvordan vores guldklump bliver. :7himmel Hvor god han/hun bliver til bilkørsel. Den første tid efter fødslen skal tilbringes hjemme, så vi kan vænne os til at være forældre og få en hverdag i gang, først derefter kommer det på tale med ture til venner/familie etc. Men afslapning i haven bliver der helt sikkert plads til. Med forhåbentlig lidt dansk sommer med sol :hurra
  23. Hjertelig tillykke med den lille guldklump - dejligt at I alle er kommet hjem igen :balloons :balloons
  24. Hjertelig tillykke med den lille prinsesse :balloons - og tak for ve-støv :bd
  25. Jeg er absolut også utålmodig, og jeg kan sige, at min mand er ligeså utålmodig som mig. Nu vil vi gerne have den lille guldklump ud i verden, og vide om det er en dreng eller en pige. Og så er jeg bare træt af den store mave. Øm i ryggen og lænden og den fødsel kan kun komme for langsomt. Og jeg har først termin om 12 dage..... :whistling Jeg har dog længe haft en følelse af, at jeg IKKE kommer til at gå tiden ud, men man ved jo aldrig. Men det hjælper jo ikke just på tålmodigheden.... :rolleyes