Luller01

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    37

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    3

Indlæg oprettet af Luller01

  1. Besvaret

    Tak for jeres gode råd og personlige erfaringer.

    Vi var derovre i går med blomster, lys og et personligt brev. Vi fik en rigtig god snak om deres oplevelse, og de var glade for besøget. Vi måtte lige samle mod til at gå ind i en situation, som jo selvfølgelig er rigtig svær. Men det var nu et rigtigt fint besøg. Vi fik tilbudt dem hjælp til alt, de kunne have brug for, og det var de glade for.

    Begravelsen er på fredag, og der er vi desværre ude og rejse..

    Tak igen - det var meget fint at høre, hvad i andre har af gode råd og tanker.

  2. Oprettet

    Min nabo har oplevet en tragedie, som slet ikke kan forstås.

    Hun blev mor til 2 smukke piger for en måneds tid siden. Vi var faktisk meget i tvivl om, hvorvidt hun havde født, for ingen havde set eller hørt noget til dem (vi er ikke tætte..). Snakken er gået på vejen - havde hun mon født - skulle vi finde på en barselsgave mv.

    I onsdags kom først 1 ambulance, og så læge ambulancen derover - jeg blev meget forskrækket - det er så voldsomt med sirener og lys i aftenmørket. Og det værste er sket. 1 af pigerne er død - uforklarligt i hendes søvn!

    Vi har fået beskeden per brev - vi gik selv over med et kort dagen efter, for at spørge til, om alt var ok, og for at ønske dem glædelig jul, og det har de så svaret på ved at lægge et fint brev i vores postkasse sammen med en fin fødselsannonce med et billede af pigerne.

    Og nu til det svære.. For hvordan får vi - de nærmenste naboer - vist vores kondolence. Vi er ikke så tætte at vi deltager i en evt. begravelse. Vi vil købe nogle smukke blomster, og skrive et kort til dem. Men jeg har behov for at få noget input.

    Vi skal både vise vores deltagelse i deres datters død, men vi skal også ønske dem tillykke med den anden sunde og raske datter - det er en utrolig svær balanceakt, synes jeg.

    Er der nogen, der har nogle gode ideer? Sigende digte, citater e.l. om livets flygtighed.. Andre ting som kan hjælpe med at indkapsle en situation som denne?

    Mit hjerte gør ondt på deres vegne - det er en helt igennem forfærdelig situation, de står i.

    På forhånd tak.

    PS: Jeg ved godt, at det er længe siden jeg har været aktiv - jeg har haft svært ved at være herinde, idet det ikke har gavnet mig i min situation. Men det er et godt forum helt generelt, og hvis nogen kan hjælpe med dette dilemma, må det være jer.

  3. Besvaret

    Evt en Volkswagen Touran. Den har den fordel, at den er ret høj, så man skal ikke stå og bakse med at slå alting for meget sammen.

    Vi har heller ikke børn endnu, men vores venner med børn, er ret vilde med bilen, fordi man netop ikke skal stå og splitte barnevognen i atomer ;) Så uanset hvilket mærke, så tror jeg at det er super, men lidt "høj" bil, hvis den skal være barnevognsparat og -venlig :balloons

  5. Besvaret

    Tusind tak for jeres besvarelser :loveshower

    Jeg kan altså forstå, at der ikke skal ske det store i dag udover snak med lægen. Jeg havde lidt håbet på, at vi også kunne tage blodprøver mv i dag, så processen ligesom kommer i gang.. Men jeg må væbne mig med tålmodighed ;)

    Jeg hører meget gerne fra andre, hvis i har erfaringer med hvordan processen forløber.

    :balloons

  6. Oprettet

    Kære alle,

    Efter små 2 års forsøg på graviditet, har vi nu en tid ved egen læge i morgen eftermiddag med henblik på at blive henvist til fertilitetsbehandling. Selvom jeg er klar over, at der nok ikke skal ske det store ved lægen i morgen, er jeg ret spændt, og vil gerne høre jeres erfaringer med forløbet. Hvad skal jeg forvente af det første besøg i morgen, og hvad sker der så derefter?

    Min mands sædkvalitet blev tjekket sidste år, og det fejler heldigvis ikke noget. Jeg har hørt noget om at jeg skal have taget en masse blodprøver, men hvad ellers?

    Jeg vil sætte stor pris på jeres indsigt - på forhånd mange tak :loveshower

  7. Besvaret

    Jeg har faktisk en sjov historie..

    Vi var for nyligt nede og handle, og skal bruge en bestemt specialøl. Der er også en del af dem på hylden, men de er alle sammen for gamle..

    Jeg har selv arbejdet i butik i min studietid, så jeg tager dem pænt med ned til kassen, stiller dem på en af de lukkede kasser, og siger til ekspedienten, at de er for gamle, og skal stilles væk. Han takker meget sødt, og er i det hele taget super flink. Han siger, at han vil give mig en æske chokolade som tak - fint med mig.. ;)

    Vi kommer så hjem - kigger på chokoladen... og hvad ser vi..??

    Har i gættet det??

    Jep - den er for gammel :lolhit :lolhit :lolhit

    Dét er altså bare for sjovt :D :D :D

  8. Besvaret

    Den - for mig - ultimative bedste og mest rørende sang nogensinde. Jeg synes, at det er en uhyggelig kraftfuld sang, en fantastisk tekst, og en vidunderlig fremførelse. Den giver mig giver altid dybe tanker:

    Denne version er også rigtig god:

  9. Besvaret

    Nu håber jeg ikke, at det bliver taget ilde op, men i min ydmyge mening betyder tid sammen en masse uanset alder, omstændigheder mv.

    Man kan selvfølgelig finde nogle gode eksempler på, at folk får et fantastisk samliv, selvom de kun har kendt hinanden i 3 måneder før de blev gravide. Man kan tilsvarende finde eksempler på folk, der går fra hinanden, selvom de har været sammen i mange år, inden de får børn. De gode og dårlige eksempler findes - det er klart.

    Men, når det er sagt, så betyder tid altså en masse. Jeg vil mene, at jo yngre man er, jo mere tid har man behov for at bruge sammen med en partner, før end man går igang med at lave børn sammen. Det er ikke pga. alderen som sådan, men pga. de omstædigheder der følger med, når man er meget ung. Men er selv inde i en rivende udvikling, man er højst sandsynlig ikke "etableret" (træls ord, men i ved, hvad jeg mener..) Men har selv brug for tid og rum til udvikling. Senere i livet er man sikkert længere i sin egen udvikling, og har derfor et mere klart billede af, hvad man selv vil og ikke vil. Men selv der, er der behov for at være sammen med et andet menneske i en rum tid, førend man ved, hvad man "går ind til". Det kræver lidt tid at lære hinanden at kende. Hvordan reagerer personen på stress, pressede situationer, på ferie, i festlig lag osv. osv. Kan man bo sammen? Er der vaner, som irriterer voldsomt, og som gør samlivet svært? Hvordan udvikles det intime liv over tid? Hvordan har man det med vedkommendes familie (og ja, det betyder en masse, bare se på de mange indlæg i smalltalk mv.) Der er mange mange ting, som man bør bruge lidt tid på at "undersøge" eller afprøve ved hinanden, inden man får børn sammen. HVIS altså intentionen er, at man vil have børn sammen med den person, man gerne vil leve sammen med fremover. Nogle tænker slet ikke sådan, og de har jo en helt anden opfattelse end mig. Og det er helt ok altså :)

    Jeg kan ikke sætte tid på. Nogen vil være hurtige til at finde ud af, om man kan leve sammen - andre er længere tid om det. Jeg er på ingen måde moralist. Men jeg mener, at den danske skilsmisserate viser, at der kan være udfordringer ved den måde, vi lever sammen på, eller de forudsætninger vi bliver gift på baggrund af. Igen går jeg ud fra, at meningen er at man vil leve sammen "for evigt", når man bliver gift, og at man ikke har lyst til at blive skilt. Jeg er helt med på, at det kan være det bedste i mange tilfælde - men det har altså også store omkostninger for den enkelte, og for eventuelle børn..

    Jeg sætter på ingen måde lighedstegn mellem tiden man har kendt hinanden, og sandsynligheden for skilsmisse - det har jeg slet ikke belæg for. Men jeg tænker, at der godt kan være en sammenhæng.

    Det var en meget lang forklaring, uden ret meget svar på spørgsmålet "Hvor længe bør man ha' været sammen?". Og der er jo heller ikke noget "bør", tænker jeg. Det er meget forskelligt, men dog er det en grundlæggende god ide, at det ikke er en "impulshandling" sådan generelt.

    Jeg ville faktisk svare for længe siden, da tråden kom frem, men jeg har veget tilbage af skræk for at træde nogen over tæerne. Det håber jeg ikke, at jeg har gjort.. Jeg er helt med på, at verden ikke er sort eller hvid - det håber jeg også, at min kommentar bærer præg af.

    :balloons

  10. Besvaret

    Så har mit savn efter at blive gravid ført mig herind...

    Min kæreste og jeg har det sidste år aktivt forsøgt at blive gravid uden held :(

    Det skal også lige tilføjes at vi fandt sammen igen for et år siden efter næsten 3 år væk fra hinanden - meget sundt og godt for vores forhold at være fra hinanden i den tid - nu ved vi begge at vi skal være sammen resten af livet !

    Inden vi gik fra hinanden var vi sammen i 7 år, hvor de sidste 4 år gik med ubeskyttet samleje - uden der kom noget ud af det.

    Jeg har altid haft det motto, at der er en mening med det hele, så hvis jeg blev gravid dengang, jamen så var der en grund, og hvis jeg ikke blev gravid, jamen så var der mange år endnu at bruge af.

    Nu er min kæreste 35, og jeg er så 28 år, og mit indre ur SKRIGER efter at få et barn.... Så derfor startede vi med at tale med lægen som satte hel møllen igang med en udredning af om der var en grund til at mine sammenlagt ca 5 år ikke havde ført til en graviditet.

    Heldigvis har min kæreste en fin fin sædkvalitet, og jeg har ægløsning, fin passage i æggelederne og ingen cyster på æggestokkene Skønt at få at vide, men stadig gjorde det mig også utrolig fortvivlet, for hvorfor sker der så ikke noget !?!?!?

    Jeg startede medio januar i år at ændre min livstil, tabte mig 7 kg. ved regelmæssig træning, sund mad og minus sukker, stivelse i form af pasta, mel, kartofler osv.... Ud fra bogen " Spis dig gravid"

    Intet har åbenlyst hjulpet, og min tålmodighed er ikke til at skulle leve sådan et år eller mere for at der måske ikke kommer en "gevinst" ud af det :(

    Derfor har vi nu taget skridtet til at starte en fertilitetsbehandling, og lige så snart fertilitetsafdelingen har holdt sommerferie skal jeg ved min næste mens starte i hormonbehandling for derefter at blive insemineret

    Vi er nu officielt : Uforklarlig barnløse

    Jeg har tilmeldt mig denne side da jeg oplever at dette fylder utrolig meget i min hverdag - - skal jeg glæde mig til at starte i behandlingen, skal jeg frygte en masse nederlag og måske ud i regensglas osv.

    Så mange tanker der fylder mit hovedet, og som jeg ikke 24/7 kan tale med min kæreste om...

    Jeg har kigget efter andre der er i en lign. situation som selv venter på at blive insemineret eller er i gang med en behandling, uden at kunne finde sådan en tråd herinde..

    er der nogen derude som kan give deres input, gode som mindre gode .....

    Jeg kunne nærmest selv have skrevet dette indlæg!

    Vi er ikke helt så langt. Men vi har forsøgt i 18 mdr. Gemalens sædkvalitet er super fin, og jeg kan teste ÆL hver måned...

    VI har lige bestilt en tid ved lægen til lige efter sommerferien, og så håber vi på at skulle igennem samme proces som jer - inseminering mv. Så må vi sammen håbe, at det er vejen til den højt ønskede graviditet :kram2

    Ja, jeg vil nok egentlig bare sige, at du har en lidelsesfælle herinde, og jeg har ligesom dig svært ved at få mine tanker drejet over på noget andet i løbet af dagen - det er utroligt frustrerende og giver en rigtig stor følelse af afmagt.

    Lad os håbe, at tingene går bedre, når vi kommer igang med behandlingen :kram

  13. Besvaret

    Tusind tak for jeres omsorg. Jeg tror i begge har ret. Det er en blanding af ærgrelse over, at det ikke er gået sådan, som man havde håbet. Og så er jeg selvfølgelig også nervøs for, hvad "dommen" fra lægerne bliver! Jeg ved faktisk ikke hvorfor. Gemalens sæd er tjekket, og den er, som den skal være:yay Jeg har jo været gravid, så jeg ved jo, at jeg kan blive det. Jeg fungerer i øvrigt meget regelmæssigt, og kan teste for ÆL hver måned. SÅ alle forudsætninger burde være til stede..

    Men i har jo ret. Det er bare at komme afsted - måske skal der ikke megen hjælp til for at det lykkes - let's hope!! :bd

  14. Besvaret

    Hejsa :) Vi investerede i en del Le Klint lamper, da vi købte hus. De har altså nogle virkelig lækre lamper i meget forskellig stil. Du kan finde dem her: http://www.leklint.dk/da-DK/Produkter.aspx?GroupID=GROUP8&PageNum=1 Hvis det var en lidt anden prisklasse, du var ude efter, så har jeg købt en del lamper fra Herstal. Det er dog især lofts- og bordlamper. Men jeg kan se, at de også har mange fine pendler: http://www.herstal.dk/Default.aspx?Page=Group&GroupID=95&SubID=170&ID=0&Menu=1

    Held og lykke :)

  15. Oprettet

    Jeg har kredset om den varme grød i længe nu. Faktum er, at vi nu har forsøgt at få børn i sammenlagt 18 mdr. Det er som bekendt ikke lykkedes, og det næste skridt er så at få noget hjælp til det.

    Men for søren hvor er det bare svært for mig - og jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor! Vi har råd til at gå igennem behandling, vi har en super sød og forstående læge, som med garanti vil hjælpe os godt gennem processen. Men tanken om det, er altså bare svær - jeg kan ikke sætte fingeren på det præcis. Måske fordi ens forventninger definitivt (og det er det jo så ikke alligevel) må udskiftes, måske fordi man føler nederlag? Jeg ved det faktisk ikke rigtig..

    Men jeg har bestilt tid ved lægen d. 5. sep - lige efter vi er kommet hjem fra ferie, og så må vi tage den derfra.. :unsure

  17. Besvaret

    Jeg er velsagtens det, man kunne kalde for kulturkristen!:unsure

    Jeg tror, man kan dele det op i 2 dele. Om man tror på Biblen inkl. skabelsesdelen, eller om man tror på det kristne budskab. Jeg tager ikke biblen bogstaveligt - overhovedet. Jeg tror ikke på kreationisme og intelligent design. Jeg har stor respekt for det moralkodeks, som man har bygget op gennem Kristendommen (og mange andre religioner): at være god mod andre, at kunne tilgive, at kære sig for sin næste osv. Jeg er konfirmeret, og gift i kirken, fordi jeg gerne dermed vil sige, at jeg støtter op om de værdier, og de gode ting, som den danske Folkekirke giver mange mennesker.

    Men når det er sagt, så fylder religiøse temaer ikke meget i vores liv generelt. Vi lever jo i en stadig stigende sekularisering af samfundet, hvor religion for den enkelte dansker fylder mindre og mindre. Derimod er religiøse emner og mærkesager blevet en politisk dagsorden, så derfor kunne man godt forledes til at tro, at det fylder meget for den alm. dansker - det tror jeg bare ikke er tilfældet. Jeg tror mange af disse diskussioner fylder mest i medierne for for alt. Selvfølgelig med moderationer.

    Jeg håber for alt i verden ikke, at Danmark ender i den samme pseudo-diskussion, som man har i USA vedr. religion. Her er de de religiøse symboler, som betyder meget (lidt karikeret), hvor de faktiske handlinger betyder mindre. Det er et land som taler om moral og principper konstant, men hvor samfundsudviklingen ikke følger med i mine øjne. Jeg har det godt med, at man tager et oprigtigt standpunkt, hvorefter man efterlever det på bedste vis. Om det så betyder, at man er religiøs eller ej, det er mig lige meget, så længe vores samfund er bygget på principper om, at vi forsøger at holde hånden under de svageste, og være gode mod vore medmennesker.

    Det var vist mit meget rodede og meget subjektive indspark til dit spørgsmål :)

  20. Oprettet

    Jeg havde meget tydeligt ÆL i går (testede positiv onsdag, smerter i underliv og ÆL-slim). Vi havde naturligvis sex, eftersom at det er jo vejen frem til en baby ;) Men jeg var altså lidt øm før, og ret øm bagefter, og der kom en lille smule blod efterfølgende. Ikke meget - bare lige nok til at misfarve toiletpapir.

    Skal jeg være bekymret - eller er det meget normalt? Jeg har ikke oplevet det tidligere.. :unsure

  21. Besvaret

    Jeg har ikke rigtig nogle gode råd - jeg ville bare lige advare på det kraftigste imod at købe hjemmestests til brug for at måle fertiliteten på din mand.

    Jeg købte en dyr test, og alle instruktioner blev fulgt meget nøje. Resultatet var, at min mands sædprøve viste, at han nærmest var steril! Kort derefter blev hans sædkvalitet testet ordentligt på et sygehus, og hans sædkvalitet fejler ikke noget overhovedet! Den er fin fin. Så det var en fuldstændig unødvendig "nedtur" han måtte igennem med den hjemmetest.

    Der ligger følelser i det med at blive testet, også for manden. Men der er jo nok ingen vej uden om.

    :goodluck:balloons

  22. Besvaret

    Uden at det på nogen måde må misforstås, så er jeg egentlig lidt glad for, at der er andre, der har det ligesom mig med dette forum!

    Jeg synes altså også, at det kan være både opløftende og informativt, men samtidig også meget meget deprimerende! Man kan jo få opbakning af alle de søde piger her, men man bliver altså også konstant mindet om, at det ikke helt går, som man havde håbet på.

    Så jeg prøver på at være her lidt i de doser, som jeg synes, jeg kan klare.

    Det lyder måske lidt mærkeligt, men sådan har jeg det altså.

    Jeg "kender" mange af de fantastiske piger herinde fra bryllupsklar, og glæder mig enormt over deres successer, men det er samtidig også en reminder, som får mig til at tænke over, at jeg ikke er i den situation, som jeg havde håbet.

    Dejligt, at det er "tilladt" at sige højt :loveshower

  24. Besvaret

    Søde Luller!

    Velkommen tilbage :kram

    Jeg er så ked af at høre du blev slået sådan ud af din SA, men jeg kan GODT forstå det! Det lyder som om du er meget bevidst om dig selv og Jeres 'projekt' og jeg kender kun alt for godt fornemmelsen af, at man tænker sig 'ikke-gravid' - det tænkte jeg godt nok også tit! Og selvom tankerne kan påvirke, så tror jeg altså på, at det nok skal lykkes for Jer også. I har jo bevist, at I kan blive gravide sammen og det er i hvert fald mere end mange kan sige.

    Jeg ønsker Jer alt mulig held og lykke og glæder mig til at have dig tilbage!

    Tusind :kram2 og :kiss

    Jeg troede faktisk også, at jeg var lidt stærkere, end jeg åbenbart er. Eller også er det "temaet", som bare kan bringe mig i knæ..:boo

    Tak for din søde opmuntring og opbakning. Jeg glæder mig til at følge med i din vej til en arving af familieimperiet :lolhit

    :kram2