jsc

Jeg har ikke været så obs på hvad der er af tilbud - har jo prøvet det før. Da jeg kort var inde og vende på fødegangen i sidste weekend, lignede den fuldstændig sig selv fra sidst - selv om der er gået 14½ år! Men rundvisningen ville nok afslører lidt fornyelser (håber jeg!)

Der er godt nok lang tid til - håber ikke dit arbejde er hårdt fysisk :huh

Jeg er offentlig ansat, så jeg starter barsel 8 uger før min termin - min sidste arbejdsdag bliver 13. September. Jeg synes det er svært at få gjort klar - jeg får 3 uger med den barselsvikar vi har fundet, men jeg aner ikke hvordan jeg skal sætte hende ind i hvad jeg laver - men det finder jeg nok ud af :-) Jeg læste stadig første gang, jeg var gravid og havde termin 13. December - perfekt jeg kunne færdiggøre semestret uden de store problemer og havde så en uge eksamen midt i januar - men der ville jeg jo også forlængst have født, så det gik nok....men, men jeg fødte først 31. December og da jeg nåede eksamen havde jeg fået brystbetændelse og var syg og træt. Min mor kom og hentede ham nogle timer ad gangen, hvor jeg skulle have ro til at skrive, men hver gang sov jeg som en sten. Tre dage inde i den uge jeg havde til at skrive opgaven, gav jeg op og meldte mig syg - men tog sygeeksamen sommeren efter uden problemer :-) Blot en lille historie om hvor svært det kan være at planlægge med babyer og fødsler ;-)

Hej allesammen Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen de sidste måneder, men har ikke blandet mig eller præsenteret mig - grunden er, at jeg for 1½ år side nåede at melde mig i en terminsgruppe og så efterfølgende aborterede og det var lidt træls - så denne gang ville jeg vente, til jeg var sikker. Tiden er bare fløjet og min graviditet har indtil nu været lidt turbolent, hvorfor jeg bare er blevet ved med at udskyde... Jeg hedder Jeanett og er 38 år og jeg er 25+0 i dag og har termin 13. november. Jeg har en dreng i forvejen på 14 og min mand har en dreng og en pige på 11 og 13, som bor hos os hver 2. uge - og vi har så langt om længe besluttet at ville have en sammen :hurra Det har taget os næsten to år at blive gravide med en enkelt decideret abort i 8. uge og et par lige ved og næsten graviditeter, hvor mens kom en uge eller to for sent (med svagt positive tests). Ved aborten fandt de ud af, at jeg havde en muskelknude i livmodervæggen, som de vurderde var skyld i det og den fik jeg fjernet sidste år i maj ved en kikkertoperation - men blev så først gravid i februar i år igen. Jeg venter en lille dreng - både han og jeg er blevet tjekket og kontrolleret virkelig meget indtil nu. Først fordi min doubletest ikke var for god, efterfølgende fordi de fandt ud af til en tidlig misdannelsens scanning, at jeg/han mangler et blodkar i navlestrengen (har to, hvor der normalt er tre). Jeg har både fået taget det der hedder en føtal DNA (blodprøve sendt helt til USA) og en fostervandsprøve - alt med godt resultat. Resultatet på fostervandsprøven fik vi sidst i juni og tænkte så, nu er alt godt, nu kan vi slappe af og jeg kan nyde min graviditet og vi tog på ferie til Spanien først i juli. På vej hjem i forrige uge opdager jeg så, at jeg bløder lidt og vi kører til det nærmeste hospital, som er i Toulouse Frankrig. Her finder de ud af, at jeg har forliggende moderkager, der går ned forbi min livmodermund. Jeg bliver indlagt til observation i 2 døgn inden jeg får lov at flyve hjem. Herhjemme bliver jeg også tjekket igen - alt ser fornuftigt ud, men moderkagen går ganske rigtigt lidt ned foran livmodermunden og jeg får besked på at tage det med ro. Selv om jeg synes, jeg har taget det med ro, lykkedes det mig alligevel i weekenden at bløde lidt igen og jeg fik et døgn på Aalborg Sygehus til observation :unsure Der er tale om meget små blødninger og jeg har en endog meget livlig lille dreng i maven, som er god til at sparke næsten hele tiden, så jeg har en god fornemmelse - men må da indrømme at jeg indtil videre ikke har haft den graviditet, jeg drømte om. Min første graviditet var fuldstændig problemfri - bortset fra, at jeg gik næsten 3 uger over tid og fik en kæmpe baby på 4520 ;) Men nu er jeg altså ved at være noget så langt, at vi tør tro på det. Min barselsvikar på arbejde er fundet og jeg går på barsel om små 6 uger (med mindre flere blødninger sætter en stopper for det før) og vi er så småt gået igang med at kigge på barnevogn o.l. Glæder mig til at deltage i lidt "almindelig" graviditets snak :-)

Når jeg får dem, låser hele maven og underlivet ligesom - det gør ikke ondt, men er meget ubehageligt og jeg kan f.eks. ikke gå ret hurtigt, mens det står på. Jeg tror, dem man får når barnet vender sig o.l. også er plukveer, bare i lidt mildere grad, hvor kun dele af maven låser. Jordemoderen på sygehuset, da jeg var indlagt, spurgte til om det strammede omme i lænden, når jeg har dem - det har jeg kun oplevet en enkelt gang, men der kravlede jeg også nærmest hen for at lægge mig! I en periode yndede min lille baby at ligge sig i højre side og med rumpen op ad så det ud til - så blev den side af maven hel hård, mens den anden side var blød og "tom" - han har ikke gjort det så meget den sidste uges tid - måske er han blevet for stor til det?

Det lyder rigtig spændende og jeg tror det er rigtigt, at det hjælper at kunne fokusere på noget teknik - jeg er så heldig, at min første fødsel gik rigtig godt, så jeg er ikke bange som sådan. Føler at jeg ved, hvad jeg går ind til. Jeg vil dog ikke påstå den var smertefri, men jeg fødte i løbet af 3½ time og jeg havde en super rolig og god jordemor, der førte mig sikkert igennem, så jeg havde hele tiden en fornemmelse af, at det var overskueligt.

Jeg har de sidste to uger døjet en del med plukveer - jeg kan ikke gå ret hurtig, så kommer de - hvis jeg rejser mig fra noget lavt (fx. sofaen), så kommer de - ja, bare hvis jeg skal tisse det mindste, så kommer de også. Da for mange kan sætte blødning i gang skal jeg prøve at undgå dem - og tudser rundt som en gammel dame, men jeg er ikke blevet sygemeldt endnu :-)

Tak allesammen - ja, jeg satser også på en nemmere graviditet fra nu af - og en fuldstændig fantastisk fødsel ;)

Jeg har slet ikke været herinde hele ugen - for jeg har ikke turde sætte ord på det, der var ved at ske. Jeg vil spare jer for detaljerne, da I jo er et helt andet sted lige nu, men efter en uge med pletblødninger og op og ned ture, håb og fortvivlelse, aborterede jeg igår. Det var smertefuldt og ikke en oplevelse jeg ville ønske for selv min værste fjende... Der er dog kommet en god ting ud af det. Jeg var til scanning på gynækologisk afdeling i dag, hvor de tjekkede om alt var udstødt igår, og her fandt de formodentlig forklaringen. Jeg har en lille, rund muskelknude i min livmoder og når den sidder som den gør, virker den næsten som en spiral, sagde lægen. Den er et fremmedlegeme, som forhindrer fostret i at sætte sig ordentligt fast / vokse som det skal. Den kan fjernes relativt simpelt, med en kikkert operation og hun var overbevidst om, at jeg vil have bedre held derefter. Jeg er et eller andet sted bare så lettet over, at der rent faktisk er en forklaring. På vej til vagtlægen igår, hvor min søde mand prøvede at trøste mig med, at så måtte vi jo bare prøve igen, gravid kunne jeg jo i hvert fald blive, havde jeg det sådan, at det havde jeg bare slet ikke lyst til at forsøge mig med igen... Jeg håber, at I alle får en dejlg graviditet og nogle dejlige børn - og jeg kan nok ikke lade være med at følge lidt med... :)

Tak allesammen - jeg håber virkelig også snart jeg får en tid til undersøgelse, så jeg kan komme videre. Det viser sig at det åbenbart er arveligt og både min mormor og min moster har døjet med det samme - min mormor fik dog 5 børn alligevel - og min moster 2 :)

Jeg har stemt efter 1. lægebesøg - men det ligger også ret sent, fordi vi skal på vinterferie, der hvor lægen foreslog - så jeg har først 1. lægebesøg 28. februar, hvor jeg er 10+4. Jeg kunne nok finde på at fortælle det til min mor før - og så har vi et tæt vennepar, som har fået det at vide fordi de har fulgt så meget med :)

Stort :kram - prøvede det selv i september. Vi besluttede os for at se det som et godt tegn på, at vi trods alt kunne blive gravide og så op på hesten igen ;) Og nu ser det ud til allerede at være lykkedes igen... Rigtig meget held og lykke næste gang...

Hejsa Efter lidt tøven har jeg taget skridtet og "meldt mig ind" i gruppen. Jeg har været - og er nok stadig - lidt nervøs for om det nu virkelig er sandt. Vi har prøvet at blive gravide siden juni - men jeg tror ikke min cyklus gik helt i orden før omkring august efter jeg fik mon hormonspiral fjernet i maj... I september havde jeg en BIO 5+2 henne - jeg havde testet svagt positivt to gange og havde lige overbevidst mig selv om, at det var sandt, da jeg på vej til en eksamen rejser mig og kan mærke blodet løbe ud af mig. Det er den længste eksamen jeg har prøvet, men det gik! Derfor har jeg været meget forsigtig, da jeg testede svagt positivt igen. Jeg tog tre tests (to forskellige mærker)i løbet af en uge og der var absolut ingen udvikling - alle tre meget svage. Så jeg var overbevist om at det bare var et spørgsmål om tid...ringede dog til lægen mandag morgen, som syntes jeg skulle komme ned til hans sygeplejerske med en urinprøve. Det gjorde jeg så i går morges og hun var slet ikke i tvivl - positiv. Mht. til de svage test og den manglende udvikling, sagde hun, at det skulle jeg ikke bekymre mig om, det kunne være testtyperne, en streg er en streg. Så nu er jeg her og føler mig da også mere og mere gravid, selvom jeg ikke døjer med kvalme eller noget - har "kun" enormt ømme bryster. Jeg har skrevet de hårde data om mig selv ind i den fine status skabelon og glæder mig til at tilbringe de næste mange måneder sammen med jer :loveshower

Tak for velkomsten - jeg glæder mig også til scanningen - jeg kan godt huske hvor meget ro det gav da jeg ventede min søn. Vi regner nu ikke med at købe os til en tryghedsscanning, så længe alting virker normalt... :)

I min første graviditet døjede jeg meget med menustrationslignende smerter de første 8 uger - faktisk fik jeg tilsidst en scanning, da min læge mente det var psykologisk betonet og han fik ret, ligeså snart jeg så liv holdt det op. Men jeg blødte heller ikke - jeg ville også kontaktet lægen i dit tilfælde - også fordi psyken spiller så meget ind, som den gør når man er gravid...

:rolleyes NAVN: ALDER: BOR I: UDDANNELSE/ARBEJDE FRITIDSINTERESSER: KÆRESTE / GIFT: TERMIN: FØDESTED: DRENG/PIGE: MULIGE NAVNE: ANDRE BØRN: VÆGTFORØGELSE: STRÆKMÆRKER: KVALME: ØDEMER: PLUKVEER: RYGSMERTER: BÆKKENLØSNING: FØDSELSFORM: Almindelig FRYGT FOR FØDSEL: HVEM SKAL MED TIL FØDSEL: SOVER DÅRLIGT OM NATTEN: SJOVE SPISEVANER: SÅ LANGT HENNE VED SIDSTE OPDATERING: SCANNING: NÆSTE LÆGEBESØG: JORDMODER: ANDET:

Min anden mens efter fjernelsen af spiralen var så kraftig at jeg ringede til min læge. Hun ville ikke se mig, da hun ike vurderede det til at være unormalt, men udskrev nogle piller, der dæmpede menustrationen - Min cyklus er jo som sådan regelmæssige nok - det er mere styrken/længden af blødningerne, der svinger, så jeg har overvejet at kontakte min læge igen, men er ikke kommet det nærmere...jeg ville lige vente og give min krop en chance og se om jeg blev gravid - og har faktisk også været det, men kun ganske kort tid (gik alt i alt 1½ uge over tid og havde svag positiv test). Tænker at hvis der ikke sker noget i løbet af de næste par måneder, så kontakter jeg hende igen. Men jeg kan godt forstå, du har henvendt dig, for dine blødninger virker meget rodede...hvis gynækologen har nogle vise ord om hormonspiral og evt. effekter, må du meget gerne dele dem :-)

Jeg fik fjernet min hormonspiral sidst i maj (var også hos gynækolog fordi snoren var "forsvundet")- to dage efter fik jeg meget voldsom blødning, der varede næsten 14 dage. Godt så, tænkte jeg, så er den hormonspiral vel ude af systemet... 14 dage efter fik jeg igen blødning og denne gang endnu voldsommere - jeg måtte blive hjemme fordi jeg var helt svimmel og jeg blødte igennem alt! Igen blødte jeg i alt næsten 14 dage. De efterfølgende måneder er min menustration kommet nogenlunde regelmæssig (svinger max. 2 dage med en cyklus på ca. 28 dage) og den er ikke så kraftig mere, men det svinger noget hvor lang tid den varer - nogle måneder knap en uge, denne måned har den været oppe på næsten 14 dage igen. Jeg husker ikke så store udsving, før jeg fik hormonspiral og jeg er da heller ikke blevet gravid endnu (min søn på 12 tog kun et forsøg!)- men vi vælger at tro på, at min krop bare skal vende sig til at være helt sig selv igen - og så er jeg jo også blevet ældre, så det måske tager lidt længere tid... Det er ikke helt magen til din oplevelse, men jeg oplever det i hvert fald også som mere rodet på en eller anden måde end dengang jeg stoppede med mine p-piller for mange, mange år siden - men lægen sagde til mig, at der skulle ikke være noget i vejen for, at man blev gravid lige efter ,man får en hormonspiral fjernet fordi det er så lidt hormon, den afgiver, så mon ikke det kommer, du har jo kunnet blive gravid før, kan jeg læse :)

Træls, træls - held og lykke næste måned. Og god jul til alle - gravide som ikke gravide :jul6:

Krydser fingre for to streger :goodluck

Masser af :bd - håber det bliver en helt rigtig streg hurtig :glad

Så kom mens her til morgen - så jeg er officielt heller ikke gravid denne gang :gal Held og lykke til dig Mettemor :bd

Tog test her til morgen - og den var negativ :prik Øv, Øv. Mens er ikke kommet endnu, men dagen er heller ikke omme endnu. Jeg plejer at være ret præcis - det svinger højst en-to dage. Kan ikke forstå det skal være så besværligt - jeg har en rimelig regelmæssig cyklus, min søn som nu er 12 var der i første hug - men jeg er selvfølgelig også blevet 13 år ældre <_< Plus at jeg virkelig, virkelig gerne vil den her gang....

Stort tillykke - jeg håber det smitter :glad Kan næsten ikke vente til i morgen :rolleyes

Stort tillykke :balloon :glad Jeg er spændt på om der er flere - kom med nogle resultater :yay