Havbaek

Måske kan kræsenhed hjælpes lidt af med Bento ;) Det koster lidt at købe ind men kan gøres billigt dog. Jeg har købt lidt og jeg er selv rundt regnet kommet af med vel omkring 300 kr og har planer om i det nye år at købe lidt igen. Men hvis du er glad for at lave madpakker kan du lave Bento madpakker, og de kan heldigvis laves på utallige fantasifulde måder :P Der er madspild det skal man regne med, men så kan man evt. lave noget esktra specielt en dag i madpakken og de andre dage knap så spændende. O synes det er piv hyggeligt at åbne sådan en madpakke når der lige er gjort ekstra ud af det. Tagget fra nettet.

Nu er Tristan jo slet ikke der endnu hvor vi skal starte grød/mos, men tænkte jeg alligevel vil spørger jer på BK. Laver I selv grød til jeres poder? Fryser ned af forskelligt slags i tern, som er lige til at tage op. Og i så fald hvad fryser I ned i? Jeg vil gerne lave selv, og har også forskellige opskrifter liggende. Men en jeg kender har sagt til mig, at hun ikke gad mere efter de første 3 måneder, så gik hun fra at lave selv til at købe grød/mos i butikker. Synes bare det er så kedeligt og dyrt at købe i butikkerne. Så hvad gør I når de små poder skal spise grød/mos?

Nu ved jeg godt man ikke kan give en baby en reelt døgnrytme endnu, og som 6 ugers baby, så er Tristan langt fra endnu. Han har 2 vågne perioder om natten, hvor han spiser (flaske) og ofte skal have skiftet ble da han om natten levere meget våde bleer og simpelthen ikke kan finde ro uden en ren og tør ble. Han møffer rundt, ormer sig og græder og falder først til ro på puslebordet så snart jeg skifter ham. 20 minutter efter det ca. falder han til ro og glider som regel ind i drømmeland kort tid efter det, medmindre vi bliver indhentet af en ulvetime, som desværre er sket et par gange :( En typisk døgnrytme med måltider kan se sådan her ud (da jeg forsøger at skrive alt ned for at have styr på det): 04.18 08.48 13.14 15.56 19.16 22.48 (01.40 på ny dag/meget tidligt morgen) Typisk sover han mellem disse måltider, men er ved at være der hvor han er mere vågen også, selvom han stadig sover meget. Men hvor gamle er de, før der begynder at komme lidt mere rymte over det? Han er tilmeldt opskrivning på DP pr. 1 August 2013 hvor han vil være 10 måneder, og kan godt håbe at han til der, vil have en nogenlunde rytme.

Jeg er som nogle af de andre der har skrevet også overvægtig, så det er bestemt ingen hindring. Jeg blev gravid efter 7 måneder fra vi startede PB til jeg stod med den positive test. Så jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og krydser fingre for d. 24 December :bd :goodluck

Uha griner, dem har jeg også lavet pånær lige en :P Når man i groggy tilstand leder efter elkedlen, som ikke står på sin plads/holder, fordi man skal varme vand til flasken. Og efter lidt tid opdager den står i køkkenvasken med åben låg. Fordi man sidste gang i meget træt tilstand glemte at stille den på plads efter sidste man varmede til en flaske. Når man hælder saftevand op til sin bonussøn, men at det er ens egen kaffekop man har fat i fyldt med kaffe.

Sikke en debat, men det er kun godt at få disse meninger ud. Jeg synes ikke det er en skam at være homo/eller bisexuel. Sågar trans har jeg det fint med. For er folk lykkelige så er det fint nok med mig. Skulle O eller Tristan, og evt. fremtidligt barn springe ud, så vil jeg have det ganske fint med det, ligeså vel som hvis de ikke blev det. Det forkert at det skal være et "tabu" og jeg ønsker ikke af mine børn skal være flove over deres følelser eller måder at være på. Og det vil knuse mit hjerte hvis mine børn begår selvmord fordi de har fået afvide deres køn og liv som homo/bisexuel/trans er forkert, klamt og de er grimme mennesker. Jeg kan ikke leve deres liv som de ikke kan leve mit liv. Og er de lykkelige for deres valg og det fungere for dem, er jeg glad og tilfreds. Og kan kun håbe med tiden af den danske som udenlanske befolkning lærer at acceptere at der er plads til alle lige meget hvordan kønsrollerne fordeler sig. Mine børns lykke er nu det mest vigtige for mig, jeg skal ikke pådutte deres liv og valg. Jeg kan råde dem og snakke med dem, men ligefrem at omvende dem kunne jeg aldrig drømme om. Hvad B reelt vil gøre, ved jeg ikke. Han er lidt skræmt ved tanken og vi har haft debatten oppe og vende herhjemme. Mange af jer der har skrevet er jeg enig med, og Justme skriver respektfuld selvom der er andre meninger der. Og det tager jeg også hatten af for. Kan huske den debat om kirkerne, at det blev muligt for homo/bisexuelle at blive gift i kirker. Jeg synes det er fint man nu kan det, og selvom jeg ved det er delte meninger om det også, at det er forkert. Så synes jeg også det er forkert, at man pådutter folk, at der skal være plads til alle, også i kirken. For der er jo netop ikke plads til alle, hvis man ikke ønsker at homo/bisex. skal være en del af de kirkelige m.m Hvad er egentlig det der gør man er så skræmt, og hvorfor mener man det er forkert? For hvad er forkert egentlig i grunden? Der er så mange andre ting der er forkerte, men gør det folk til dårligere mennesker af den grund, hvis man er lykkelig for det man er? Og er lykke i ens liv, ikke mere vigtigt for at leve godt end i evig frygt og skam? Præster der nægter at begrave/vie homo/bisexuelle burde i min verden ikke være præst. Og folk der nægter at ansætte m.m sætter et stærk skræk tabu op, og det er forkert efter min mening, for man kan være lige så god en arbejdsgiver m.m som en hetro. Ligeså vel alle har ret til at komme retmæssigt herfra på en smuk måde omgivet af familie og i det hele taget generelt. Der skal være plads til alle lige meget hvad, for det er mennesker ligeså vel som os hetrosexuelle.

O bliver kaldt : Skatbas skat tosse (kærligt ment :) ) bettemand og så ved navn. Tristan : Skatbas skat guldklump tissemyre (fordi han ynder at tisse på primæst mig når han ligger uden ble :)) kålormen, fordi han ormer sig rundt på pudslebordet bla. Supermand. lillefis og da han lå i maven var det bejs.

øvøv god bedring med hende :kram 9 uger er bare ikke okay, håber der snart sker noget så hun ikke skal døje sådan med sygdom. Og var det mig der fik sådan en besked fra lægen, at man ikke vil tjekke for en sikkerheds skyld, så vil jeg få ny læge.

Var så lidt :) Uhaa det kender jeg godt. Søger jeg et svar så stopper jeg heller ikke med at søge svar før jeg har fundet ud af det. Pænt belastende engang imellem.

Her har O lært at vi ikke konstant rydder op efter ham. Smider han jakken på gulvet, eller andre ting der ikke bliver ryddet op, så bliver det liggende men han ved så også godt, at jeg "sparker" til det. Forståes på den måde, at jeg skubber tingene til side og siger hvem er det der sådan roder. Og så ved O godt han skal rydde sine ting op. Kan han ikke finde hans ting, så har vi gjort det, at vi beder ham prøve at huske hvor han har lagt det sidst, nogengange ved vi det og andre gang ved vi det ikke. Han er nemlig i perioder meget glemsom, men ved at få det der velmente skub til at prøve at huske, gør at han 5 ud af 10 gange faktisk godt alligevel husker hvor han har lagt det ;) Tror det er en fase børn er igennem, men det er vist bare at blive ved med at opmunte dem til at rydde op efter dem selv.

Tristan har også lidt kolde hænder om natten når jeg er oppe med ham. Nu får han flaske, fordi amningen ikke helt gik som den skulle. Men jeg lærte inde på sygehuset at svøbe ham og så på med babydynen. Han har så også nogle strømpebukser på, langærmet body og en natdrag med fødder og det tager hos os de væreste kolde hænder. Men han er tilpas dejlig varm ellers. Samtidig har vi også en god temperatur i soveværelset, hverken for koldt eller varmt.

Nu er O rimelig let at putte (nu), og falder hurtigt i søvn. Men havde han haft problemer med at falde til ro, så ville vi også gøre det hyggeligt at komme i seng. Læse en godnat historie og sidde lidt inde ved ham indtil uroen var over. Han har så en drømmefanger over sin seng, da han var begyndt at drømme om monstre som dem man ser i tegnefilm. Så vi satte en drenge farvet (blå) drømmefanger op og fortalt ham, at den fanger alle de dumme monstre og gør dem gode og sjove. Så alle drømme bliver gode. Og den har godt nok hjulpet os meget her, at vi har gjort hans værelse trygt. Derfor har jeg også lagt vetro mod at han fx ser tegnefilmen frygtløs den frygtsomme hund. Fordi den har lidt for meget uhygge over sig til at jeg synes den er egnet for børn og specielt børn der er lidt bange af sig eller utrygge, og har en livligere fantasi. Ved du hvorfor din dreng er utryg ved at falde i søvn selv? Det er synd når de ikke kan finde den ro, men så er det godt han har jer til at få hjælp til at falde til ro. Men ellers her spiser vi også omkring kl. 18.00 nogengange bliver den dog 18.30 Nogengange ser han lidt tegnefilm inden og er det fredag får han lov til at se disney sjov kl. 19.00 Han kommer i bad, får børstet tænder og tisset af omkring kl. 19.20 som er blevet en fast rytme her. Og så op i seng senest kl. 20.00, hvor vi siger vi elsker dig, får et godnatkys og der bliver godnat og drøm godt og det er så faktisk det. Han falder så hurtigt i søvn. Der har endnu ikke været behov for godnat historie, og vi har desværre heller ikke så mange børnebøger, men det bliver dog ændret da jeg er medlem af børnebog klubben nu ^_^

Førhen kneb jeg sådan lidt on and off både i almindelighed men også når der var sengehygge. Nu her efter jeg har født, sagde det ligesom sig selv, at ens bækkenbund er helt på den anden ende. Må ærlligt indrømme jeg blev noget chokeret og skræmt over, hvor hævet man faktisk er efter en vaginal fødsel :blink Det var lige før jeg ikke kunne kende mig selv, da jeg første gang efter fødslen, dagen efter, turde vove forsøget og kigge i et spejl også fordi jeg var nødt til det. Var blevet syet og havde også fået en følgesvend Hærmoride, som skulle under behandling med creme og stikpiller. Jeg har her 16 dage efter fødslen af min søn, haft lysten til :hump men down under er jeg bare slet ikke klar endnu. Men så er det jeg spørg, hvordan føles det første gang når man er parat igen psykisk og fysisk? Skal man forsat knibe selvom man føler hele bækkebunden er slap og det kan føles ubehageligt? Det er jo første gang jeg har født, så jeg aner jo slet ikke hvordan det føles at have sex efter en fødsel. Derfor jeg lige tillader mig at spørger herinde på BK. Jeg forsøger at knibe lidt hver dag, er først lige startet op igen, men bliver hurtigt træt i bækkenbunden, og kan slet ikke endnu holde de længere knib. Ondt har jeg ikke som sådan mere og er holdt op med at bløde også, har kun lidt barselflåd tilbage. Hvor ofte kneb I efter fødslen til I havde hygge med manden første gang og var jeres bækkenbund "med jer" eller var det direkte ubehageligt? Der bliver både købt vandbaseret og siliconebaseret glidecreme, selvom jeg ved vandbaseret her efter fødslen er bedst. Men kan godt mærke jeg er lidt nervøs for at det strammer i huden ubehageligt efter jeg er blevet syet, og at den første gang med manden ikke er behageligt :( Og så er der det med den mave. Jeg har mine problem områder som alle andre, og det skal da heller ingen løgn være, at maven er et af mine problemområder. Manden synes jo stadigvæk jeg er lige dejlig og har flere gange også rørt min mave efter jeg har født. De gange han har rørt mig, uden jeg har haft t-shirt på, er det som om jeg stivner indvendigt. Egentlig er min mave ikke som sådan slem at se på efter jeg har født, så om det er de strækmærker jeg fik eller om jeg bare er blevet anderledes bevist om min mave efter fødslen aner jeg ikke. Jeg er godt klar over min mave aldrig bliver helt den samme igen, men findes der ikke nogle øvelser så man kan "stramme" lidt op på den også eller er det bare helt håbløst?

Yup det er hvad min mor fortalte. Navnegivnings blanket kan afleveres til præsten, så sender han den videre ind. Sådan gjorde vi og der var slet ingen problemer i det. Vi er nemlig af grunde lidt i tvivl om hvorvidt Tristan skal døbes, og præsten sagde nemlig sådan til os, efter jeg også havde snakket med min mor om det. Hvis barnet bliver døbt inden for 6 måneder, så sker det helt automatisk, men det kan præsten fortælle jer meget mere om hvis I er i tvivl.

Jeg kan nikke genkendende til de indlæg jeg har quotet. Jeg er selv skilsmissebarn men det var ved min far hver 14 dag/weekend. Men min bonus søn O har vi hver anden uge fra Onsdag hvor vi henter ham i skole og når vi når efter weekenden og når vi når Tirsdag morgen aflevere vi ham i skole igen. Og han har reageret både godt og negativt ved det. Ikke kun pga. vi har vores regler her og hjemme ved hans mor er det noget andet. Men også fordi han er/var meget indelukket m.m så det kræver sit hos os. Og for nydeligt mistænkte vi også, at han muligvis er ordblind og måske også skal gå klassen om når tid er. Flere har lagt mærke til, at han trives bedre hos os, og fagpersoner som sundhedsplejersken har også hentydet det. O`s mor har af flere omgange lagt mærke til at der sker mere med O når han har været hos os, hvor hun hjemme ved hende ikke kan styre ham. Desværre er O`s mor en mor der ikke kan eller vil sammenarbejde, så vi er ude i andre ting også, der gør det lidt vanskeligt engang imellem. Så det er super hvis I kan sammenarbejde om jeres børn. For jeres døtre har brug for jer begge 2, også selvom det pt. kun er den ældste af pigerne der reagere. Rigtigt nok er det ikke alle børn der kan være lige delt mellem forældrene, og måske er din ene pige sådan et barn. Og det skal der tages hensyn til. Jeres børn har jo været vant til at I var sammen mor og far, og pludselig er I det ikke mere og det kan være svært at finde rundt i for et barn. Måske skulle I også når I hver især har jeres piger, at den af jer der er ugen uden børn, at man så tager på besøg i et par timer og evt. tager med ud på legeplads m.m for det kan jo godt ske at overgangen mellem at være hos henv. mor og far er for overskueligt, og bare at se mor eller far komme på besøg kan lette det hele lidt og måske gøre det lettere for pigerne. Og samtidig så ser de, at far og mor stadig kan snakke sammen, for det er så vigtigt at man kan det. Skaden kan blive stor hvis man ikke kan snakke sammen som forældre efter man er gået hvert til sit, så det at I kan snakke sammen skal I holde fast i, for jeres pigers skyld. Håber alt løser sig selvom det godt kan virke uoverskueligt og hårdt nu. Men der er lys for enden, og du/I skal nok nå det. Husk dig selv også i alt det her, for det er hårdt. Men mind dig selv om at du er en god mor, en mor der er ulykkelig i et forhold som det lader lidt til du var, er en ulykkelig mor der også glemmer sig selv. Så det at du endelig har sagt stop, viser bare hvor stærk du er allerede nu igennem alt håbløsheden og tristheden. Det skal nok gå og husk du er en god mor :kram

Når jeg bader Tristan, så har jeg kun fokus på det, så må alt andet vente. Her er Tristan i bad også ca. 10 minutter og så længe han er så lille har jeg altid en hånd/arm ved ham. Og alt det jeg skal bruge når jeg bader ham har jeg ved hånden, så der ikke skal rendes efter det. Der er indbygget stol i vores babybadekar, men jeg er en hønemor lige der og lader ham ikke selv sidde i den, der er jeg alt for bekymret hvorvidt hans nedre regioner vil blive klemt. Han er i karbad 2-3 gange i ugen.

På sygehuset får du sådan en blanket der tilkendegiver I er blevet forældre til en baby, her skal kun jeres navne og oplysninger stå. Og vidner på at barnet er kommet til. Her skrev min mor og svigermor under.Det eneste der står vedr. baby er cpr. nummer som den lille får inde på sygehuset. Den blanket, siger de inde på sygehuset skal afleveres inden 14 dage, men det passer ikke. Min mor sidder i menighedsrådet på nu snart 4 år (kirke) og mener at huske hun sagde en 1 uge mindst efter. Så B og jeg fik den ordnet inde på sygehuset og så gik han ned med den til præsten, da han kom hjem fra sygehuset. Navnegivning skal ske inden for 6 måneder, der kan du henvende dig til præsten, og beder du om det, så kan du få den printet ud, det er https://www.personregistrering.dk/ som vores præst hentede den inde under, og så fik vi den blanket med hjem, da vi ikke har printer og jeg gerne ville sidde med den i hænderne og vi stille og roligt kunne udfylde den uden at der var pres på ved at skulle udfylde den på nettet. Der skal navnet på baby, cpr, adresse også jeres personlige oplysninger udfyldes. Og så kan I gå ned til præsten med den igen hvis det er, eller give navnet til ham, så ordner han det. Barnet skal under alle omstændigheder navngives inden det bliver døbt, og det er noget du/I kan få gjort i sammenråd med præsten, inden dåben, hvis I hellere vil sidde fysisk nede ved ham. I bestemmer selv, om I fortæller andre navnet på den lille, det er kun præsten, jer og den person der sidder med registreringen som har kendskab til hvad et barn kommer til at hedde, indtil det bliver bekendt gjort ved dåben. Præsten må ikke skrive fortrolig samtaler ned, da det må de ikke. Så I kan være ganske rolige, hvad der fortælles til præsten kommer ikke videre, ikke engang til hans seketær.

Nu husker jeg meget tydeligt ve- smerten, som jeg var mere i end jeg husker så meget andet. Ve smerter er modbydelige :wacko for mig husker jeg bare de kom rullende specielt efter 2 stikpille (blev sat igang da jeg gik over tid), så jeg følte slet ikke jeg havde pauser. Og når man som jeg, udvidede hurtigt, så trækker det tænder ud. Og uden smertestillende :wacko Jeg vil 100 gange hellere blive sparket af en hest over benet eller blive skubbet omkuld af en tung trailer med brænde (er prøvet ;) ) end jeg vil have veer, så modbydeligt ondt gør de. At føde hovedet/barnet var det nemmeste og gør ikke nær så ondt, og pludselig er det smertehelved overstået.' Om jeg vil gøre det igen, vil jeg ja, men håber jeg næste gang når at få smertestillende.

Tristan ligner sig selv ^_^ 50/50 lige meget af både B og mig. Men skal man ud i hvem han ligner af far eller mig, så er det overvejende farmand han ligner. Samme bløde barbiehår bla. :wub Tristan har min næse og mine hvivler. Øjenfarve kan vi ikke vide endnu, men ellers ligner han virkelig sin far. Der kan B ikke løbe fra, at han er far til Tristan :D

Lyder ikke rart den måde de tog vandet på :wacko Og sikke da en ventetid... Venter også spændt på forsættelsen..

Vi har hund, og hun kan godt være lidt frembrusende i leg engang imellem og hoppe rundt med alle 4 ben lettende fra jorden/gulvet engang imellem :rolleyes (hun er 4 år, så stadig meget leg der). Så her bruger vi kravlegård af sikkerhedshensyn. Lige nu står liften i kravlegården når Tristan sover sine lure i dagtimerne. Så vudere hvorvidt der er brug for en kravlegård. Og ellers er det ikke værre end du kan gå ud og købe en senere.

JM skønnede her Tristan til at være 3800 g i uge 40+1. Da jeg fødte/blev sat i gang i uge 41+3 og han kom ud til os, vejede han 3250 g.

Mener at Tristan stod fast ordeligt omkring uge 36. Har ikke lige læst min graviditets tråd igennem hvor det står mere præcist. Men det var i hvertfald deromkring. Han stod med hovedet nede i et stykke tid før han satte sig. Men jeg er så også førstegangs fødende, så ved ikke hvordan det er med de små, når man har født før. Men i hverfald held og lykke med det hele, er sikker på det nok skal gå og inden længe står du med din lille guldklump i armene :baby3

Jeg fik en del fortalt efterfølgende, og der blev sagt jeg var til at få kontakt med under vepauserne og lyttede efter når de bad mig huske trække vejret m.m Men dette husker jeg ikke og det er skræmmende :blink JM som jeg ringede til for at få en tid til samtale vedr. fødselforløbet, sagde det virker som om det kom alt for meget bag på mig at det hele gik så hurtigt så jeg lukkede ned og gik indad i mig selv pga. af smerterne og derfor ikke tænkte helt klart. Det jeg så selv husker er jeg glad for trods alt selv de mere ligegyldige ting, nu når det er at så meget andet står uklart. Jeg fik hverken lattergas, vedrop eller noget andet. Jeg fik 2 bade i mellem veerne, som jeg fik fortalt af min mor efterfølgende, da jeg huskede vand . Og der fik jeg af hende afvide at selvom jeg havde veer så faldt jeg til ro nogenlunde under det varme vand og havde lidt mere styr på mine veer og at trække vejret. Det rart nok at kunne spørger både B og min mor, men også JM der var med om de ting jeg ikke husker og de så også kan fortælle ting. For håber jeg den vej kan få styr på min fødsel og blive mindre afskrækket i at blive gravid igen en dag. Også hvis jeg skulle få en hurtig fødsel næste gang, at jeg så forhåbentlig reagere anderledes og bedre.

Nu får jeg jo et "vinterbarn" Og skal sættes igang hvis han ikke er kommet inden d. 31 Oktober. Men altså jeg har pakket både langærmet bodyer, og kortærmet. Fleece bukser med og uden fødder. Og et par lettere bukser der ikke er nær så varme. Bodyer med ben/natdragte er også med. Både i de varme men også lettere modeller. Varme bluser der kan knappes let op og så et par lettere. Strømpebukser, og så nogle strømper, også strikket strømper. Af huer er der et par stykker med, da jeg synes de str. er svære at bedømme, så for at være sikker på at han kan få en hue på, har jeg 3 str. med og en strikket som jeg er sikker på han kan passe (forhåbentligt). Plus det løse som stofbleer, lidt bleer bla. Jeg har pakket lidt ekstra af det hele, for ved ikke hvordan det ender, om jeg er hjemme igen efter 48 timer eller om jeg skal være derinde længere alt efter hvordan og hvorledes det forløber. Men så tager B bare hjem og henter det der er nødvendigt hvis det er. Udover det tager jeg babydynen med og så et fleecetæppe + hjemmerejse tøjet til bebs. Til mig selv, regner jeg med at jeg så vidt muligt benytter mig at hospitalstøjet, da jeg ingen problemer har i det. Men ellers har jeg alligevel pakket en taske til mig selv, men løse varme bukser/jogginbukser primært som der ligger 3 par af. Nogle toppe med bred strop der er lange og går ned over maven, da jeg hader de stumper. Nogle t-shirts jeg ikke er ked af at smide ud bagefter, hvis det er nødvendigt. Jeg har varme hyggestrømper, og almindelige strømper, da jeg fryser let på fødderne <_< 1 par varme sutsko og klipklapper. Ammebh`er og ammeindlæg. Og et par løse bluser. Bedstemor trusser, store bind plus det løse af toiletting. Så tvivler på jeg selv kommer til at fryse og er dækket ind. Hellere lige være lidt sikker på at man har ekstra med end komme med for lidt og bebs eller man selv fryser. Derfor har jeg pakket lidt ekstra, men primært til den lille. Jeg skal skam nok klare mig. Held og lykke med det hele :)