Barbamama

Tjah, der er jo også noget, der hedder en Isabella piercing... Ikke så kendt som en Prins Albert, men alligevel.

Jeg skriver lige på et "friskt ark" men det er selvfølgelig svar på dit lange svar på mit lange svar ;) Den med veninden kan jeg godt forstå! Jeg ville såmænd også kunne havet forstået at I sagde nej, hvis det havde været en kæreste, for det er jo jeres hjem og dermed jeres grænser. Min pointe gik bare på, om I kunne have lært hende at kende før I sagde nej (og "dømte" hende på forhånd). MEN hvis der ikke er tale om en kæreste, så kan jeg godt forstå, at I simpelthen bare siger nej på forhånd - det havde jeg også gjort. Udover det, synes jeg stadig at det lyder som om, at du har "besluttet" dig for at han er udenfor pædagogisk rækkevidde og at det aldrig bliver bedre og at det er hans skyld. Og det er nok heller ikke så underligt, når han har været så hård, som han har, men jeg holder fast i min oprindelige tankegang om, at der er noget, du kan gøre for at få det til at glide lettere, også for din kærestes skyld, og uden at du bliver en anden end du er. F.eks. tænker jeg, at det måske ikke er et større indgreb på din personlighed, hvis du går glip af at se en serie i tv? Og at det faktisk er ret provo og uhøfligt overfor gæster at de "får lov at se tv-avis indtil dit program kommer på". Du kunne måske også passe lidt på med at høre på hvad svigermor og fastre osv. siger at han har sagt om dig. Hvis de heller ikke kan lide ham, så har de vel også det lettere ved at tolke hans ord som om at han er en nar og derved få det formuleret hårdere til dig, end det faktisk er ment? Og den med maden... Arrrrh... Selvom I er i to hold, så kunne han vel godt spise med før, under eller efter et hold? I ville vel heller ikke gå gennem en hel dag uden mad? Og ellers så ryst på skulderen af at manden tager pizza med - ikke fordi det er iorden, men fordi det lidt bedre kan opretholde husfreden. ;) At han ikke spørger ind til din irritable tyktarm synes jeg heller ikke, at du kan bebrejde ham. Det kan jo også være akavet for ham, at snakke om. Jeg kan tilgengæld godt forså, at du er såret over at han ikke aner, hvad du laver. Omvendt, så hænger det måske også sammen med, at I ikke rigtig kan sammen? Noget andet er, at det godt kunne lyde som om at din svigerfar måske har det rigtig svært i livet. Det må da heller ikke være spor sjovt at være gnaven på alle pånær sin søn, ikke at kunne holde på en kæreste, at være alene ved store lejligheder, og at være uvenner med sit eneste svigerbarn. Og hvis han så også har tendens til at være voldelig, så kunne der måske være noget oprigtigt galt. Du skriver også, at han selv snakker om sygdom og noget med at han fejler noget? Når han nu har så stor respekt for sin søn, kunne du så foreslå din kæreste, at han talte med sin far om, om han egentlig havde det godt? Det kan jo være, at han har noget depression/afhængighed/temperamentsproblemer eller andet, som han skammer sig for meget over til at gøre noget ved, men som ødelægger det for jer alle sammen? Og så skal han jo i virkeligheden have hjælp og støtte, vil jeg sige... Og hvis han har problemer, så ville det jo også forklare at han ikke havde overskud til at sætte sig ind i andres liv og heller ikke dit. Jeg synes, det lyder lidt som om, at I begge har besluttet, at den anden opfører sig totalt latterligt (og måske har I begge lidt ret ;)), og jeg tror ikke at din svigerfar har styrken til at ændre på den opfattelse, men det tror jeg at du har. Det vil være mega mega hårdt, og det bliver nok aldrig MEGA godt, men der ER altså stadig ting, du kan gøre for at det bliver bedre. Og husk forresten at du ER god nok. :) Det lyder egentlig ikke som om, at du glemmer det, men sådan som det her tynger dig, så kan tvivlen nok dukke op for selv den bedste. Og selvom jeg måske "er lidt efter dig" mht. svigerfaren, så synes jeg samtidig at det lyser ud af dit indlæg at du elsker din kæreste SÅ højt, og at du virkelig gerne vil hans familie (det går jo godt med alle andre end svigerfaren). Hold ud!!!! Og så håber jeg meget, at det hele blive bedre for jer. :kram2

HAHAHA! Ifølge BT kan man spille på om de skal hedde Amalie og Peter. :P

Jeg har også hørt nogen byde på Dagmar... Og Freja :)

Gode bud! Isabella hedder jo også både Ingrid og Henrietta, så det kunne da godt være at den lille pige, også fik et af disse navne. Leonora synes jeg er superflot, men hverken Amanda eller Simona passer helt ind, synes jeg... Robert har HTB og jeg også været inde over (Dog fordi han foreslog Jay og Silent Bob, hvor jeg så gik fra Bob til Robert, men alligevel ;)). Edward og Sebastian synes jeg også er gode. Albert har jeg svært ved, men det er så nok også fordi mit lille tykke marsvin hedder det, og der er det jo nok mig, der er underlig, haha.

Henrik kunne jeg heller ikke forholde mig til. Men havde faktisk også lidt svært ved Felix. For mig er det bare navnet på den der sorte tegnefilmskat. Og så synes jeg at Felix er for specielt i forhold til Nicolai og Henrik... Men det er jo smag og behag. :)

William og Victoria er faktisk et RIGTIG godt bud synes jeg. Det lyder også tvillingeagtigt uden at det bliver for meget. Kunne Villads mon være i spil?

Jamen det er rigtigt, jeg troede bare godt at de kunne være bare LIDT kreative... Hatten af for dem, hvis de kalder drengen for Bo. Eller Arne. :respekt

Ja okay, vidste ikke at de genbrugte så meget. Jeg håber altså lidt, at de ryster posen lidt denne gang :-p

Måske kunne drengen hedde Joachim som 2., 3. eller 4. navn? Nicolai hedder jo også Frederik (mener jeg da?) og der har jo været meget hurlumhej om hvorvidt Joachim og Frederik er uvenner... Det ville da være en måde at mane sådan nogle rygter til jorden på. Omvendt, så kan det jo være, at der er hold i dem... Og det ville heller ikke ligne Frederik at synes, at han skulle "bevise" at han altså har et godt forhold til Joachim....

:lolhit

Arh ja, kan godt se det med Elisabeth så... Men Victoria kunne de godt bruge, synes jeg! Jeg tvivler tilgengæld på Valdemar for det hedder Christian jo også. (Såvidt jeg husker i hvert fald)

Er helt klart med på Baronessen fra Benzintanken. Og hvad med Dyrlægens Plejebørn? Eeeeeelsker hende Vinnie, hun er da noget af det vakreste! :loveshower Og så må jeg erklære mig uenig med flertallet: Altså hvordan kan man blive træt af Olsenbanden? :o

Uha, det lyder faktisk også lidt svært :o :lolhit:

Burde: Læse til arbejds og organisationspsykologieksamen :( Men: Ser Uffe Holm 2 i nattøj og nørder herinde :)

Heheheheeh, sjov tanke! Dog liiiiiidt dyre kjoler til bare lige at forsøge at proppe på slangen. ;) Og hun er sgi nok også for slank til at den ville blive på. :P

Lyt til kroppen!!!! Uden sådan lige at kende dig iøvrigt, så er jeg sikker på at hvis din krop siger, at den ikke er klar, så er den ikke klar. Pas på dig selv :)

Hvor yndigt! :) Men nok bedre til porcelænsdukker end børn :-P

HAHAHA! Jeg tror heller ikke mine marsvin ville gide det :lolhit: Og slet ikke slangen! :lol

Skilsmissebarn. Multiskilsmisse, faktisk, min far er gift for fjerde gang :lolhit: Genert og bly eller sprudlende udadvendt?

Jeg ved det, men har selv dybt mærkelig og syg HTB fra Mars, der hader chokolade :o:lolhit

Uh, der var mange! Men generelt elskede jeg min kæmpe samling af bamser. :) Særligt Tommy-bamsen (opkaldt efter min far), min kæmpe pingvin som jeg sparede op til i et år for at få den, alle de bamser der havde familie og alle de bamser, der var et specielt dyr (f.eks. min flodhestebamse) Chokolade: Lys, mørk eller hvid? (Eller slet ikke? :o )

Nåååååårh, hvor sødt!!!!! Men kors hvor er de egentlig dyre :blink

Den er dælme svær! Altså hvis leverpostejen er lun og med "pøjhatte" (champignoner) og bacon så absolut leverpostejen! Men på en almindelig hverdag er en makrel med mayo også guld værd ;) Bager du selv dine småkager til jul?

Hehe tak for de pæne ord. :) Og iøvrigt en god tilføjelse at der jo er nogen, man bare ikke svinger med. - Men at man alligevel har ansvar for at det kører bare nogenlunde :)