Mette A.

Hvor er hun bare SEJ og dygtig Anna! :yay Og fiiiin cykel hun har fået sig der!

Vi har jo så en Simon også nu, udover Lise :) Han er ikke opkaldt efter nogen, det var bare et af 3 navne vi kunne blive enige om - og så da jeg lå på barselshotellet skulle Per lige i kiosken efter en cola og så stod der Simon på flasken. Det blev vi enige om måtte være et tegn :D

Årh det er så dejligt! :kuller

Haha fedt udtryk! :D

Skønt billede! :kuller

Alt for hurtigt! :P Det kunne være skønt med sådan en knap! :P Særligt i nogle øjeblikke, som man bare vil have til at vare for evigt! Som fx igår da Lise og jeg hyggede helt alene i badebassinet i haven (Simon sov og Per arbejdede på skuret) og på et tidspunkt lå vi begge på maven i bassinet med hovederne helt tæt sammen kind mod kind lige over vandoverfladen. Og så lå vi bare sådan helt stille og småsnakkede imens vi nød varmen, vandet og fuglene der sang :wub Lige der ville jeg godt have haft en pauseknap...

Sådan Susanne! :super Du gør det sgu godt! :kram Og jeg kan i øvrigt nikke mere end genkendende til bare at ville have et ØJEBLIK for sig selv! Der er dage hvor jeg ikke engang kan få lov at sk*** i fred på toilettet uden at Lise hamrer døren ned og græder/skriger at hun vil med ud <_<

Hehe tak, men jeg gjorde nu bare det samme som jeg håber andre ville gøre for mig hvis det nu er mig en dag der taber min pung :)

:wub :wub

Vi skal jo giftes til næste år og er meget i tvivl om vi skal have børnene med eller få dem passet til selve bryllupsfesten (de skal helt sikkert med til vielse+reception). Til den tid vil Lise være 4 år og 3 mdr og Simon 1 år og 9 mdr. Alle vores nærmeste skal jo med til brylluppet, så de ville skulle passes af en fremmed babysitter :( Og er Simon mon stor nok til det? Hvad har I selv gjort/ville gøre? Har I været til nogle bryllupper hvor brudeparret havde deres (små) børn med? Hvordan fungerede det (eller ikke fungerede)? Jeg er så bange for at fortryde både hvis jeg tager dem med og ikke gør. For jeg vil selvfølgelig gerne at de er en del af denne store dag og vil et eller andet sted ikke undvære dem, men samtidig er jeg bange for at vi ikke får mulighed for at nyde festen fuldt ud, hvis børnene også kræver vores opmærksomhed. Vi ville selvfølgelig sætte noget af familien til at tage sig af dem, men de vil jo nok stadig lidt over til deres mor og far alligevel ind imellem. Og hvad hvis de ikke kan forholde sig i ro under fx talerne, så "babysitteren" må gå ud med dem, så går DE jo glip af noget af festen? :unsure Åhh jeg synes det er svært.

Jeg fandt en pung på cykelstien på vej hjem fra arbejde igår. Tjekkede indholdet (der var nøglekort, pendlerkort, visa, kontanter osv i) og fandt en adresse - så jeg cyklede lige en omvej for at aflevere pungen til rette ejer. Hun stod så lige uden for hoveddøren, da jeg kom, med barnevogn og indkøbsposer. Pungen var så faldet ud af en af indkøbsposerne. Hun blev MEGET glad! :glad

BBM: Lise takker mange gange for de grønne! :glad Vi fik lige hygget med at sætte dem i og krydset af idag, der var rigtig mange iblandt hun ikke havde.

Det er Pers tur til at putte Lise, men Lise protesterer. L: Jeg vil gerne have MOR putter mig! M: Hvorfor skal jeg putte dig, nu vil far jo gerne gøre det? L: Det fordi du er så SØD mor! M: (griner) Tak skat, men far er da også sød. L: (med lille stemme) Det bare fordi jeg ikke vil have drysset hår over hele mit værelse....... :haha tænk at fars kropsbehåring (og han har altså en del!) nu er blevet en undskyldning for hvorfor han ikke skal putte hende!

Skønt! :glad Må man spørge hvad hun fik? :)

Spændende! :yay Du må hygge dig rigtig meget til havefest i aften!

Tak skal I have :) Jeg bliver mere og mere sikker på, at det er dét vi skal gøre. Og så må jeg forsøge at lægge låg på den dårlige samvittighed over at jeg burde have dem med til det hele.

Det er lige præcis det - vi MØDRE vil jo gerne gøre det allerbedste for vores børn! Men jeg tror på at det er det bedste for dem på længere sigt at få en lillebror eller -søster, selvom det kan være hårdt i starten. De kommer til at få så meget igen senere hen! Og som du også selv fortæller, så oplever de store det næppe lige så slemt som vi forældre føler det (selvfølgelig er der undtagelser). Som lovet er her også lige et billede (eller to :blush) af Lise og Simon - det er vidst ikke til at tage fejl af at hun KNUSELSKER ham og bare vil ham så meget, og det er mere end gengældt! Der er ingen som Lise, der kan få Simon til at smile og grine - nogle gange bare ved hendes blotte tilstedeværelse eller lyden af hendes stemme, og så selvfølgelig alle hendes kunstner og sjove ansigter :P

Nu fik du mig lige til at tude med det billede! :d :blush :rolleyes SÅ skønt og sødt et billede! :wubMen du har ret! Og jeg har også masser af den slags billeder som "bevis", vil lige prøve at finde et og vende tilbage ;)

Åh altså, de sidste 3-4 uger har jeg BESTEMT heller ikke været den mest fantastiske mor, da jeg har været ved at gå ned med stress på mit arbejde (nu er der sommerferie! :yay). Men det har betydet ligesom dig at jeg har været meget lidt rummende, haft kort lunte og råbt alt for meget :( Og selvom jeg har været sådan en lorte-mor, så har Lise alligevel insisteret på at jeg puttede hende den anden aften "for du er så SØD mor!" og hun kysser, krammer, siger hun elsker mig og om morgenen når jeg skulle på arbejde og sagde farvel svarede hun med et betuttet "jeg savner dig allerede mor!" :wub Puha, de små elsker os alligevel, selv når vi stinker som forældre! Vi gør det bedre imorgen... ;) :kram

:loveshower

Først en masse kram! :kram2 :kram2 :kram2 Det bliver bedre! Og Marius skal nok glemme det igen når tiderne bliver bedre, han tager ikke skade af at få lidt mindre opmærksomhed i en periode, selvom det virker barskt. Pak den dårlige samvittighed væk - det er INGENS skyld at tingene er som de er, det kan bare ikke være anderledes lige nu. Jeg kan ikke sammenligne min egen situation med din, da Simon ikke var et kolikbarn. Jeg har derfor kunnet inddrage Lise i stort set alt vedrørende baby og hun er derfor ikke blevet "forsømt". Når Julius bliver lidt større og kommer sig over sin kolik, kan Marius også begynde at være mere med og få glæde af sin lillebror. Hvis jeg skulle sige noget I kunne gøre her og nu, er det at italesætte overfor Marius hvorfor Julius græder så meget. Forklar ham at han har ondt i maven, men at han nok skal få det bedre senere og holde op med at græde så meget. Og hvis Marius gerne vil være med til noget, så lad ham endelig! Det kunne være praktiske ting som at give dig en ren ble, når du skifter. Hvis han altså kan holde gråden ud og være i nærheden af Julius.

God bedring til lille Leonora! :kram Håber I får en stille nat

Simon har lært at gå med gåvogn og er svært begejstret! :D Mor her er så lidt vemodig over hvor stor han bliver :P

Som de andre siger - lad være med at bekymre dig, det kommer lige pludseligt! Kan ikke huske præcis hvornår mine smilte første gang, men jeg synes de var ret gamle (eller også var jeg bare mega utålmodig :D), men de var i hvert fald mere end 5 uger!

Hahaha hvor er hun bare sjov! Elsker den med aberne i bilerne! :D