Mistel

Jeg tænkte lidt på, at I jo på en eller anden måde kan betragte C som et donorbarn. Og der er en del hjælp at hente omkring, hvordan man taler med et barn om, at far ikke er den biologiske far. Vi kommer jo selv til at tage den snak på et tidspunkt. Han er stadig for lille - og jeg tillader mig at sige heldigvis - men man anbefaler jo i hvert fald, at man giver et aldersvarende ærligt svar, når børnene begynder at spørge. (Og jeg forstår godt, at det er frygtelig svært - men måske kan I finde lidt råd og vejledning den vej, som gør det lidt nemmere.)

Dét lyder hyggeligt! :)

Hvor er han dum!

Første gang jeg var væk fra Vitus var det 4 dage/nætter - det var vist i starten af april i år. Vi var begge sådan ret nervøse, for Vitus har haft perioder, hvor han har været ekstremt morsyg og helt generelt dur far bare ikke om natten osv. Så jeg var ærlig talt ret bekymret! Så vi gjorde simpelthen det, at vi vel ca. 14 dage forinden begyndte at fortælle, at mor jo skulle rejse, men kom hjem igen. Nævnte det også lige nede i VS, så de vidste, at de måske ville få en ked af det dreng derned. Men min frygt blev gjort fuldstændig til skamme - både far og søn klarede det til UG. Da der var gået et par dage, begyndte Vitus at spørge efter mig især om morgenen. Men han spurgte bare - det var ikke noget med at græde og være ked af det. Så min erfaring siger - begynd at nævne det stille og roligt. Når det nærmer sig, så tal mere om det. Informer evt institution - og så tror jeg faktisk nok det skal gå.

... BABYSAFE PLUS SHR 2 500 kr forestiller jeg mig :)

Hvis I ikke et kommet af sted allerede - ned og kigge på vikingeskibe eller noget dinos legeland :)

Hvad er set-up'et? Jeg havde jeans, kondisko og en fleece (fuld af kattehår viste det sig...) men det var også bålhygge i en kolonihave :)

Har de trukket pengene? Bed banken om at annullere betalingen....

Kan du få muscavadosukker - de to ting synes jeg godt kan erstatte hinanden. Ellers - tja, det har jeg ikke prøvet men almindelig sukker og evt. noget glukosesirup?

Jamen, jeg synes, det er en rigtig god pointe, du har - og tak fordi du gider at skrive :) Især det der med at det ikke skal blive ens identitet - hende/ham den kræsne. Og jeg prøver virkelig at slappe af overfor det og ikke gøre et stort nummer ud af det. Men det er godt nok svært!! Jeg tror, hans problematik er lidt en anden. Hvis han ikke kender en madvare, giver den ham brækfornemmelser. Her forleden skulle jeg bage nogle småkager - og underholde ham samtidig, så jeg legede tv-køkkenet og fortalte hvad jeg gjorde og viste ham alle de ting, jeg puttede i dejen - bl.a. brun farin. Jeg viser ham sukkeret, og han siger, han ikke kan lide det. Jooo, det smager da godt, siger jeg og tager lidt på fingeren, og han er helt sådan - ja, han småhoster og laver bræklyde. Det er SÅ slemt for ham. men han valgte faktisk at smage på det! Hvilket var vildt flot klaret (for ham) og jeg roste ham meget. Man kan så sige, at man jo nok ikke skal nøde ens barn til at spise ren sukker alt for ofte :D men pointen er her, at han overvandt sig selv og smagte på noget, han ikke vidste hvad var. Det var tydeligvis svært for ham, men han opdagede jo, at det smagte godt alligevel. Det tænker jeg, er en rigtig god oplevelse - og så pyt med det sukker.

Tænker lidt det samme, at den skal blødes lidt op foran - men ellers go for it! :) tror det ville se super flot ud!

Med kungfu is bliver alting godt! It's a fact!

Det lyder ikke sjovt - hvad er los? Og ellers er løsningen på udvidet spilletid jo lige en tur i supermarkedet efter bleer og en omgang vådservietter... Jeg håber, du får trukket vejret dybt - det er ikke rart at være så vred :kram

Åh for pokker altså - jeg tror nu altså, der er en god chance for at ringen dukker op! :kram

:kram Hvad er der sket?

Vi har sådan en stor rund i lampe hængende. Den giver et godt generelt lys i stuen og over sofabordet, er der ingen der går ind i den ;)

Man kan da godt sige Augusta på engelsk? Men derudover - øh... Madeleine Louise Christa Christiane Christine/a Katharina

Det lyder interessant. Det kan være vi skal prøve det. Han er rigtig fascineret af især æg og jordbær. Han skal bare ikke nyde noget! ;) Her til aften skulle vi igennem en noget alternativ øvelse, hvor han selv tog maden (pasta med tomatsovs Dvs godkendt fødevare) op på gaflen. Gav gaflen til mig så jeg kunne made ham..! Skøre unge!

Jeg ville altså også blive nødt til lige at høre, hvad det gik ud på. Og jeg var også blevet såret!

Nej hvad, altså!? Stakkels jer - håber den bare slipper af sig selv. Hvor lang tid får den?

Jeg prøver virkelig også at tage det let - ikke presse ham, ikke blive sur og alt det der. Men det er svært, og jeg kan også lige så godt sige med det samme, at det er rigtig mange gange, det overhovedet ikke lykkes... Jeg ville ønske, at succes i mindre grad afhang af, om jeg har sovet nok/haft en god dag på arbejdet/sol, måne og stjerner står 100% optimalt. Suk. Vitus får i øvrigt også tit lov til at sidde og se fjernsyn eller sådan et eller andet. Ikke altid, men nogle gange glider der lidt mere mad ned - hvis man lige minder ham om at tage en bid engang imellem!

På mange måder lyder det utroligt ens. Vi har efterhånden rykket måltidet til omkring kl. 17.30. Dels er det nærmest praktisk umuligt at nå til kl, 17 - dels begyndte ikke rigtig at være sulten så tidligt mere. Men det var han så i går alligevel. Vi skal tit minde ham om at huske at tage en bid mere. Vi skal også minde ham om at tygge af munden ellers er han pludselig ved at kløjes i en halv bolle. Han elsker også lasagne og kødsovs (og er lykkeligt uvidende om mængden af grøntsager ;)) Boller i karry er også en favorit. Hvis han selv spiser, spiser hans mest kun kødboller - hvis jeg hjælper ham får han risene med uden problemer. Sovsen er der karrymæssigt godt drøn på, og det kan han godt lide, så det er ikke fordi tingene ikke gerne må smage af en hel masse. Jeg har aldrig tænkt på ham som sensitiv, fordi han er udadvendt (kan selvfølgelig godt være genert), elsker selskaber, er nysgerrig og opdagende og har en veludviklet fantasi og forestillingsevne og farver er rigtig vigtige for ham. Han er dygtig til rigtig mange ting - og så lige her, er der noget, der ikke rigtig spiller. Ift. vinter/sommertøj - jeg ved ikke, om det er et fysisk eller psykisk symptom, for han elsker at putte og blive nusset, så jeg tænker ikke, at berøring som sådan er et problem for ham. Men uanset om det en psykisk eller fysisk blokering, så bliver det dejligt at få lidt hjælp til at hjælpe ham. Indstillingen er i øvrigt i første omgang til en fysioterapeut, for det er indgangen til ergoterapeuten, men jeg ved faktisk ikke helt hvad processen er her fra. Men nu er papirerne afleveret.

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du gør dig af tanker.Vitus har ikke på den måde andre udfordringer. Er med sprogligt og motorisk.. som der står i indstillingen også så er det svært for ham at gå fra vinter til sommertøj. Korte ærmer og bukser skal han virkelig vænne sig til. Det har han så nu for i år, men hold da op nogle hys ture vi har skullet igennem...

Jamen som sagt, så ved jeg ikke eller kan ikke svare på, hvor relevant det er på den test. Men hvis man virkelig ikke underviser i disse ting på et eller andet tidspunkt i skolesystemet, så synes jeg rent faktisk, det er en meget stor fejl. Gymnasiets formål var bl.a. engang at være "alment dannende, hvilket jeg synes er en overordentlig vigtig opgave, der efterhånden... tja. Bliver mere og mere udvandet. Men altså, ok, nu er det så også bare min personlige kæphest du er løbet lige ind i!;)

I dag fik vi så papirerne til underskrift, så vi kan komme videre i systemet. Endelig. Rart at der sker noget. Vi havde den mærkeligste aftensmad i dag. Jeg havde lavet "grøn sovs" (Det er stuvet spinat) som de påstår i VS han elsker. Jeg har så aldrig haft held med det, men ok. Grøn sovs, fuldkornspasta og medister. Han vil selvfølgelig ikke spise. Som i pverhovedet ikke. Men han er jo sulten den lille, så til sidst prøver han en bid og lyser helt op, for det smager jo godt! Halvvejs inde i mundfulden bliver det for meget, han bliver ked af det og spytter ud. Vi er altså få sekunder mellem ahhh, dejligt, og hjælp frygteligt! Og han skal absolut ikke have mere. Han vil se fjernsyn, hvilket han ikke får lov til. Så vil han have far læser en historie, hvilket vi så siger ok til. Imens mader jeg ham så med den aftensmad, der lige var det frygteligste i verden, og han spiser en pæn portion pasta, 3 sovseskeer spinat og kød svarende til en frikadelle. Det er sgu da ok for en på 2½. Men om jeg forstår det? Hvad der sker inde i hans hoved? Han er sulten og i virkeligheden synes han, maden smager godt. Hvad pokker er det så, han skal overvinde? :(