Mistel

Jeg vil også foreslå en vandpistol. Katten hader det men tager ingen skade. Jeg kan godt forstå det er vildt irriterende med bilen - især når man er allergisk, men ift. at skælde ud på naboen - helt praktisk, hvad skal han gøre? Man kan ikke spærre en kat inde ved at sætte hegn op ligesom ved en hund. Man kan ikke træne katten til ikke at opholde sig på jeres grund. Jeg er selv katteejer - og har indimellem haft et hyr med at holde nabokattene ude af hus, seng, madskål, rester på køkkenbordet - you name it -. men ejeren kan bare ikke rigtig løse det. Så jeg ville lade være med at skælde ud - og tage en tur i BR i morgen.

Det er fuldstændig horibelt! Ondt!

2 spkf kokosolie, 1 spkf natron. Røre røre - done! Ift lugt af armsved er den uden sammenligning den mest effektive deo jeg nogensinde har prøvet. Men efter nogle mdr var natronen ikke god for min hud. Det er individuelt men hvis din hud begynder at rødme må du stoppe.

Jeg hoppede på den der hjemmelavede deo med kokosolie og natron. Det er helt utroligt effektivt og ganske naturligt - men jeg kunne så ikke tåle natronen i længden...

Puh... Det er fandme tungt stof, det... :(

Vitus har altid lært at sige det, der lå ham nærmest hjertet først. Det resulterede i den hidtil længste sammenhængende sætning fra ham i går. Jeg ved ikke, hvor stolt jeg er over selve indholdet - i det mindste var svaret nej... ;) Men han var så dygtig, at jeg nææææsten sagde ja! :D "Jeg vil gerne se tegnefilm på computeren, mens jeg spiser min lasagne, mor!" :yay Og han bliver først 3 til oktober. Min dygtige dreng! Men altså - what's not to like? Tegnefilm, computer, lasagne, mor! :biglove

Hvad er det, der stresser dig? :kiss

Sjovt - der har jeg fået virkelig fin hjælp. Høje Tåstrup derimod - Christ, altså!

Altså min læge, som så også bare er mega cool, sagde at hvis jeg blev bekymret kom jeg bare og fik hørt hjertelyd. Det tager 5 min og hun ville bare tage mig ind mellem 2 patienter. Du kan jo høre ad....

Jeg ville ikke være bekymret på nuværende tidspunkt. Mht. tænder siger man, at alle børn har alle deres tænder, når de bliver 2½. Vitus sidste tand brød så igennem DAGEN FØR han blev 2½ - det er ikke engang løgn! Den første fik han vist omkring 10 mdr, så vidt jeg husker.... Mht. sprog - det er SÅ forskelligt. Min mor fortæller om min bror, at han intet sagde (andet end agyyy) til han nærmede sig de to - og så lige pludselig i løbet af ganske kort tid talte han nærmest rent. Den historie har jeg hørt om andre børn også. Jeg kan se i min mødregruppe, hvor børnene bliver 3 år i løbet af september og oktober hvor forskelligt de har udviklet sig, En af pigerne gik(!) da hun var 6 mdr - der var der 2 andre børn der ikke engang havde forsøgt at bevæge sig endnu... Den pige O der gik så tidligt - jamen, hun er bare foran de andre børn. Hun taler bedre og i mere komplekse sætninger, hun kan begynde at tegne noget, der ikke kun er krimskrams osv. Og man bliver sgu lidt stresset over det. Selvom Vitus er rigtig godt med selv og sådan set selv begyndte at gå forholdsvis tidligt - så bliver man sådan lidt.... Jamen, O kan jo dittendatten. Og det bliver man jo bare nødt til at holde op med, for børn er forskellige :) Men altså, hvis du trænger til ro i sindet, så tag en snak med SP eller lægen - som så helt sikkert vil sige, at du skal tage det roligt :)

Åh du... Jeg lover dig, at du kommer til at kæmpe en hel del hårdere for at tage den titel fra mig! :kram

Vi var/er kommet ind i sådan en vane med, at Vitus ser rigtig meget tegnefilm på tablet. Vi har begge haft det sådan, at det sgu var for meget, men har ikke rigtig orket det helt vilde skrig og skrål som det udløste at tage tabletten fra ham. For dårligt, I know, men sådan har det været... Så var han sløj her forleden, hjemme fra VS og der fik han lov til at se rigtig meget tegnefilm (hvilket jeg så synes er ok, når man er syg). Men hold da op en ballade, da han så ikke var syg længere og dermed ikke bare skulle sidde med den maskine, altså! Så i går kommer han hjem fra VS, og det allerførste han siger - computer. Nej, lille skat, du skal altså ikke se computer nu. Skrig, skrål, vræl! (Og fair nok - han PLEJER jo at få lov). Så siger jeg - ved du hvad, nu sætter jeg uret på ½ time. Så må du se tegnefilm imens. Når uret ringer, så slukker vi for computeren også selv om filmen ikke er færdig. Det indvilger han i - og jeg forbereder mig på, at konflikten er udsat ½ time. Tiden går, uret ringer, så Vitus, nu lukker vi for computeren.... Og det gjorde vi så - helt fint. Ingen problemer. Bare total accept. Det gentog sig her til morgen. Han ville se tegnefilm. Ok, du får 10 minutter. Da uret ringede -fint, så slukkede vi bare. :blink :o :glad

Jeg tror, jeg er enig her. For når du fortæller lyder det "på papiret" ikke enormt voldsomt. (Hvilket på ingen måde er ment som en kritik!!) Men du virker også bare så ked af det. Så jeg tror måske det er et symptom på et dybereliggende problem, som skal tackles snarere end at diskutere hvor meget den ene eller anden bestemmer? :kram

Jeg er sådan ret large, når og hvis andre passer Vitus. Jeg blander mig ikke i antallet af småkager og tiden på computeren eller hvad det nu ellers kunne være, hvor jeg selv måske ville være lidt mere skrap. Den der har barnet bestemmer. Men når det kommer til lige præcis det, er der INGEN kompromiser her fra. Jeg er fuldstændig smækhamrende hysterisk og jeg ville under INGEN omstændigheder acceptere, at barnet ikke var ordentligt og korrekt spændt fast. Så kommer de bare ingen steder, Basta! Hvis barnet siger nej. Nå men så holder bilen stille. Bare ærgerligt! Derudover kan du jo så minde din svigermor om, at hun rent faktisk står til et klip i kørekortet, hvis hun bliver stoppet af politiet. Jeg ville ikke råbe, skælde ud. Men jeg ville sige: Nu siger jeg det for sidste gang. Det er et fuldstændigt ufravigeligt krav, at mit barn er spændt korrekt fast, når I skal ud at køre. Kan I ikke det, eller kan I ikke huske hvordan man gør, så kører hun ikke med. Det er ikke til diskussion. Det er sådan her. Der er ingen undtagelse. Nogensinde.

Tillykke :)

Det lyder som om, det bliver en rigtig fin dag! :)

Og så et ekstra kram til dig, Lady H, på denne dag.

Fantastisk! Hvordan dukkede den op?

Jeg ka da smide et link, hvis det skulle være? ;)

Ja Roskilde holder ;) Og så dukkede der lige et hus op i øh Store Salby? i min fb news feed. 160 m2 2,5 mill. Ja? ;)

At det ikke gik værre! Vitus sad og spiste aftensmad på sin trip trap stol i går. Jeg gik ud for at hente noget mere. Hører en lyd og når lige at se ham "mid fall" med hovedet først ned i gulvet! Der gik hul - lidt ikke meget. Han fik koldt på og jeg kontaktede lægevagten, men besluttede han ikke skulle på skadestuen. Har observeret ham for hjernerystelse - lidt usikker. Men kan se på historien med Mylionas stakkels lille Leah, at det skal vi ikke være bekymret for. Pyh... har godt nok ikke sovet meget i nat...

;)

Tja. Vi har også været igennem lidt forskelligt, men er dog endt med at få jordens dejligste søn! :) Mit råd er - accepter og anerkend den sorg, det lige præcis er. Jeg skulle selv virkelig sige farvel til den der ide om "skæbnen". Altså, det der med - hov min mens er ikke kommet, det var da mærkeligt - guuuuuud!!! Du ved. Det kom bare aldrig til at ske for os. Og så vær forberedt på, at ens grænser for, hvad man synes er ok i hele det her spil, bliver hele tiden udfordret. Man kommer til at vide ting om medicin og cyklus og hist op og kom her ned, som man bare aldrig troede... Og som man ikke gider at vide, for man ved det jo kun fordi... tingene ikke er, som de skal være. Og så husk - tiden læger alle sår. Du ved nu, at du skal igennem nogle ting for at blive mor. Jamen, så ved du det. Du er 21. Det bedre at vide det nu end, hvis du var 41. For du har tid og det er godt. Og du skal nok stå med dit barn i armene en dag, og så betyder alt det der pludselig nærmest ingen ting. Men indtil da - jo, så er det en sorg. Sådan var det i hvert fald for mig. Og i øvrigt - stort tillykke med elevpladsen! :)

Ja jo - jeg vil sammenligne det med et lille sammenstød vi havde i dag. Vi er blevet netværksfamilie for en syrisk familie, der er flyttet til vores by. Det er helt nyt, sprogforbistringen er stor og det er vildt grænseoverskridende (for mig)! Men jeg har så på sms inviteret dem til kaffe her hos os i morgen. De starter med at svare måske (hvis de talte bedre dansk er jeg sikker på, de havde sagt - vi checker lige kalenderen og vender tilbage ;)) Manden er informeret til og med "måske". De vender så tilbage og siger ja tak. Jeg har så glemt at sige, at nu kommer de, og han blev så småfornærmet, da jeg spørger ham, hvad han egentlig synes, vi skal servere for dem, for han havde dæleme ikke fået at vide, de havde sagt ja. Nej ok. Det har jeg så glemt at sige. Men jeg er sgu ikke hans sekretær og lige så meget, som jeg skal huske at sige de kommer, lige så meget skal han huske at spørge om, vi har fået svar! Nemlig! Og derfor er det altså tilladt for din ellers på mange områder helt hæderlige og udmærkede ægtemand at tænke så langt som hey, jeg tror sgu mor ville blive glad for et billede af junior der ser stjernelykkelig ud på den her traktor. Ikke i alle, naturligvis - det skal jo heller ikke gribe om sig, men i nogle tilfælde er det simpelthen ok at tænke ud over sin egen næsetip!

De sidste par gange jeg har skullet lave dessert til mange har jeg lavet (chokolade)pavlova. Altså en chokolademarengs med flødeskum og jordbær og blåbær. Marengsen kan fryses. Det er supernemt, ser flot ud og det er hvis det ikke er jordbær sæson kan de bare skiftes ud :)