Mistel

15 kroner????? NU stopper du! :D

Jeg har i hvert fald følt mig meget bekymret. Alt fra om barnet var rask til om jeg overhovedet burde have lov til at blive mor - både helt konkret og i mere åndelig forstand. Jeg tror, det er helt almindeligt, at man gør op med sin barndom og sin egen mor, når man selv skal til at være mor. Det er helt naturligt og sundt. Måske trænger du til at gå mere i dybden sammen med en psykolog evt? Jeg er altid fan af, at man går til psykolog ;) Men det er dig der ved, om det kunne gøre en god forskel for dig. Men først og fremmest mener jeg, at din reaktion er god og sund. Den er tegn på, at du er ved at forberede dig på forældreskabet, som jo er en stor opgave. Det er godt og rigtigt. Hvis du fornemmer, at du er på vej mod en depression eller noget, der minder om, så vil jeg virkelig råde dig til at tale med nogen om det - f.eks. din læge. Man skal jo altså helst føle sig glad - bare en gang imellem. Og ved du så hvad - stor tillykke med graviditeten - hvor er det dejligt! :balloons

.

Så er dagen oprunden, hvor Vitus skal starte i børnehaven! :) naturligvis efter minus information til forældrene - jeg har skullet opdage alt selv. Helt ned til at han skal have sit eget krus med. Og naturligvis at det implicit forventes at jeg tilbringer hele dagen i børnehaven i dag. Det kunne man jo have nævnt, da jeg helt fra begyndelsen gav udtryk for, at jeg var bekymret for, om vi kunne lave en fornuftig overgang, da det falder sammen med at jeg er tilbage på arbejde for første gang i en måned pga ferie og kurser og manden starter nyt job. Men ok, havde man givet et ærligt svar, havde man jo nok ikke fået frigivet en vs plads pr 1/9... Men nu har jeg så (alligevel) taget fri og gør mit bedste for at Vitus får en hyggelig første dag i børnehaven - og prøver at lade være med at dø af stress i mellemtiden. Suk.

Vitus bliver snart 3, og der bliver holdt 2 fødselsdage for ham. En børnefødselsdag (der kommer nogle vennepar med jævnaldrende børn) og en familiefødselsdag. I GUDER, det er first world problems - men jeg aner ikke, hvad vi skal ønske os til den dreng! Vi har løbecykel med tilbehør, vintertøj, juniordyne m.v. Må jeg høre jeres gode ideer? :balloons

Ja man må nemlig så!

? :)

? :)

I er fantastisk gode. Tak! Masser af inspiration - yay! :)

Det er sgu da monsterhårdt!

Jeg tror kun, jeg er blevet spurgt en gang om jeg havde aftalt det med lægen, da jeg købte noget antihistamin. Det var I hvert fald på sådan en helt objektiv, professionel måde, synes jeg :) jeg er flyttet til en by med en SØD apotekerdame! :D

:kram

Vitus har haft en nat med nærmest uafbrudt mareridt. Han kom ind til os på et tidspunkt og har klynket, grædt, råbt, slået - alt sammen i søvne så vi har naturligvis alle sovet ret dårligt. Kl. 5.15 farer jeg ud af sengen fordi drengen igen halvt i søvne beslutter at nu vil han sove i egen seng og er ved at tage hovedspring ud af vores seng for at komme væk. Nå, jeg får ham grebet, puttet i egen seng og så ikke mere søvn til mig. Så da vi står op siger manden at han ikke kunne sove siden kl 4.45. Møgirriterende, men hvorfor pokker skulle jeg så jages ud af sengen når han alligevel var vågen??? Mænd!

Hva så, søde Saga? Det med insulinen eller er der andet?

Det tror jeg altså bestemt ikke. Vitus er præcis lige sådan og lige så gammel. Her er det forældrene der efterhånden er en smule utålmodige, men når jeg tænker tilbage er alt han har lært lige fra første ord været helt betinget af hvad han synes var nødvendigt. (F.eks. lærte han at sige mor før far, selvom der står i bøgerne at det er meget nemmere at sige far (bar) ;)) Og han kan simpelthen ikke se pointen med at gå på toilettet - og han har jo heller ikke en ældre søskende at spejle sig i. Vitus starter i BH 1/9 og så tænker jeg, at der nok så småt begynder at ske noget, når han ser, hvordan de store børn gør. Men der er altså ingen grund til bekymring!

Lige nu er jeg godt nok træt af mit barn! Jeg er TRÆT af, jeg ikke kan få hans opmærksomhed uden at råbe højt af ham. Han ignorerer mig (og sin far) komplet. Jeg bliver fandme nærmest nødt til at gøre ham forskrækket og jeg gider det ikke. Jeg gider ikke gå og råbe og være skrap. Det burde for helvede heller ikke være nødvendigt! I går tog jeg en stille og rolig snak med ham og sagde at jeg synes det var rigtig ærgerligt at jeg følte jeg blev nødt til at råbe af ham og jeg slet ikke synes det var rart. Jeg SYNES jeg kunne fornemme tandhjulene dreje. Men han er jo lille og der er lang vej endnu. Men måske lidt ad gangen vil få os til at lykkes. Øv jeg gider ikke det her!

Ja, dét gør det!

Alt det milady siger.Og så et kæmpe :kram Og lige om lidt vil du synge ding dong the witch is dead! :kram

HELT ærlig!!!!! Mission impossible! :D :D :D

Jeg tror ikke på, du er ødelagt. Jeg tror, du er helt i orden. Jeg synes selv det er svært og krævende at være i er forhold. Og nogle gange har jeg lyst til at gå. Men jeg tror simpelthen ikke på, at du er i stykker og alle vi andre har regnet den ud. Og grunden til jeg ikke tror på der er, at det bare ikke giver mening! Har du tænkt på, hvordan det ville være ganske enkelt at forvente et andet engagement? Jeg synes btw det er rigtig godt klaret, at du har forlangt, han kommer hjem. Mer' af det!

Jeg har også elsket alle mulige, der ikke har elsket mig. Da jeg så mødte min mand oplevede jeg for første gang, hvordan det er at blive behandlet af en der elsker mig. Og det har intet at gøre med den opførsel G lægger for dagen.... efter min allerbedste opfattelse..

Bounty?

At det kursus jeg har været på siden i mandags snart er slut og der kun er få timer til jeg skal se min lille søde puttenuttedutte igen (Nej mor, ikke puttenuttedutte! - mor er ligeglad ;)) Jeg saaaaaavner ham!!!❤

Er på kursus hvor der serveres fantastisk mad, så øh.... ;)Men- jeg har meldt mig på zumba holdet fra på mandag, hvor jeg er hjemme igen. Og så er det zumba 2 gange om ugen. Jeg skal lige i gang og så er der planer om en tredje gang også - i hvert fald ind imellem. Og manden har fået besked om, at det er slut med ALT! Så masser af gode intentioner og ønsket om at være bikiniklar til Thailand i december 2018 :D Det er jo lidt ud i fremtiden, men jeg skal jo også tabe en del, og det ville jo ikke gøre noget, hvis jeg var i mål før det. Og 1000 tak fordi du spørger, søde du!

Man skal ALDRIG undskylde for snask-spam!