milla83

fik i tirsdags at vide at tvilling b ikke fik nok næring igennem navlestrengen, så han hev i nødbremsen og ville ud. Var til en ctg scanning efterfølgende som så fin ud, men lægen havde på konference besluttet at drengene skulle ud dagen efter. Så onsdag d 16. Maj kl. Hhv 17.58 og 17.59 kom Magnus og Mikkel til verden. Magnus vejede 2140 gr og Mikkel 1960 gr. Begge 46 cm lange. Mikkel måtte have ilt i 4 timer og de får begge mad via sonde. Men de er fantastiske og smukke og bare perfekte selv om de er lidt små. De elsker at putte helt tæt og ellers ligge og kigge på hinanden og verden omkring dem.

kan altså anbefale Hæmojern der er knap så hård mod maven. Det hjalp mig da jeg fik forstoppelse af de "normale" i starten af graviditeten :)

jeg kom til at tænke på at da jeg var ca uge 26 og stadig arbejdede havde jeg en dag jeg kom hjem fra job ondt i den ene side af underlivet, i højre side omkring bikinistregen, og der ringede jeg til sygehuset da jeg var bange for det var veer. Måtte ligge ned fordi det gjorde ondt i perioder. Lægen sagde at det måske var lyskebrok. Så længe jeg ikke havde smerter hele vejen hen skulle jeg bare slappe af og det burde gå væk. Og det gjorde det også i løbet af et par timer. Syntes altså at du skal ringe til din læge jm eller sygehuset hvis du er nervøs for hvad det er. Det kan hjælpe at høre en professionel sige hvad det evt kan være og hvordan du skal reagere ved smerten.

jeg får det også i venstre side mest helt nede under maven. Min jm siger det er fordi man er ved at blødgøres så baby kan komme ud. Tænker at det er baby der presser på noget dernede.

jeg ved ikke hvordan rigtige veer føles, og derfor ville jeg ikke tøve med at ringe til fødegangen hvis jeg var i tvivl ! De er der jo også til at give råd hvis man er usikker på om hvad kroppen evt fortæller en.

Da begge mine drenge ligger med hovedet op af (Man kan ikke vende en tvillings stilling) er der blevet besluttet af lægen på sygehuset at jeg skal have et planlagt kejsersnit. Min termin hedder derfor d. 6. juni

32 +4 og ca 10 kg. Syntes at det er ved at være hårdt at se hvordan den stiger stille og roligt... Selvfølgelig vejer drengene ca 4 kg tilsammen men 6 kg ud over det er jo ikke kun fostervæske og moderkager. Er der ikke andre der er "bekymret" for at tage for meget på under graviditeten ?

vi har valgt magnus og Mikkel - hvis de ligner det. Hvis vi ikke har navne til dem ved fødsel skriver sygehuset tvilling a og tvilling b , så håber at navnene holder når de også kommer ud :)

29+0 og 7 kg hvilket er ok når drengene vejer ca 2.5 kg tilsammen :)

har fået at vide at sådan en lille en sagtens kan sparke så meget at man får blå mærker, får ondt i ribbene hvis den sparker der osv. På et tidspunkt Vil den jo vende sig og kan kun forstille mig at det ville kunne mærkes. Tænk på at alle dine organer bliver forskubbet for at der er plads hvilket den jo også kan sparke så det gir ømhed... Fik at vide af jordemoderen at det eneste der ikke kan rykke sig i maven er leveren hvorfor at livmoderen også Vil være skæv mod den højre side.

det er skønt og glæder mig til at det bliver en del af hverdagen at kunne føle dem :)

så har jeg mærket liv udvendigt :) :) :) kunne mærke det boblede så tog hånden på maven og pressede lidt ind, og vupti så kom der lige noget der pressede ud mod min hånd. Jeg blev sk**e forskrækket, så skreg op til manden. Desværre var der intet at mærke da han prøvede. Må sku sige at mit hjerte galoperede afsted et stykke efter. Fantastisk følelse !

ja men det er fordi jeg bliver sygmeldt i uge 28 pga tvillingerne, det anbefaler Jordmoderen så det følger jeg selvfølgelig :) skal så også til gengæld sættes i gang i uge 38.

Jeg har ca 25 arbejdsdage tilbage til jeg går fra d. 21.marts - og jeg glæder mig SÅ meget ! Syntes det er trætheden der er den værste, er på flextid, så kan se hvordan mit plus på kontoen stille og roligt bliver brugt til at gå tidligere hjem :)

Uge 20+0 :)

tillykke med at det er en lille dreng :)

Jeg har simpelthen brug for at lette mit hjerte... Jeg er i den heldige situation at jeg er gravid og venter to små drenge til juni. Det ligger til min mors side at få tvillinger (min mormor fødte et sæt en-æggede drenge og et sæt tve-æggede dreng/pige) , men da jeg er blevet gravid ved hjælp af IUI er det formenligt dét der skyldes at jeg nu er gravid med tve-æggede. Men jeg har en stor del af mit voksne liv vidst at der kunne være en chance for at det gik i arv. Da jeg i uge 6 fik at vide at der lå TO små derinde må jeg da indrømme at det medførte et stort chok hos min kæreste og jeg. For det første bor vi i en to værelses lejlighed, på 70 km2 godt nok, men alligevel kun 1 soveværelse. Økonomisk vil det jo blive en dobbelt udgift, på trods af diverse rabatter i institutioner. Det der bekymrede mig mest var faktisk at jeg skulle forholde mig til to små babyer når de kommer ud, altså følelsesmæssigt skulle elske hele to mennesker på en gang - kan jeg det.. Så mange tanker fløj rundt i hovedet de første par uger efter nyheden. Jeg blev scannet igen i uge 8, da den ene var lidt mindre end den anden, og der var en risiko for at den ville gå i sig selv. Da jeg så lå i uge 8 og blev scannet var det en enorm lettelse at få at vide at de begge var derinde - pludselig kunne jeg slet ikke forstille mig andet end at jeg var så heldig at få hele to på en gang..... Det jeg så oplever nu er meget forskellige reaktioner når jeg fortæller at jeg venter tvillinger. Mange har reageret med Næ, hvor er det fedt, Ej, tillykke og grint osv. men har også oplevet nogle der udbryder "Nej for satan da", eller "nej, det ikke rigtigt" med et bekymret/forundret udtryk, hvor jeg så svare jo for pokker da med et stort smil. Jeg har af en kollega, der har en veninde med tvillinger hørt, at fremmede damer kommer op til hende og siger "godt det ikke er mig" eller "Ej hvor er det syndt for dig" Altså forstår ikke at mennesker ikke kan være glade på andres vegne, men samtidig kan jeg ikke forstå at det faktisk går mig lidt på at nogle folk har reageret som de har. Burde jeg ikke glæde mig lige så meget som kvinder der er gravid med ét barn ? Bør jeg være flov over at skulle have tvillinger? Var det forkert at jeg dengang blev IUI med tre modne æg? Frygter nok at når de er kommet til verden vil opleve en negativ reaktion - dér vil jeg nok være endnu mere sårbar og virkelig blive ked af at nogle ikke syntes at mine to små børn er en velsignelse og ikke en byrde for nogen som helst ! Pu ha, det var rart at få luftet lidt ud:)

Hold da magle hvor er det fedt at komme herind og læse jeres besvarelser - WOW, hvor det varmer når jeg læser jeres tanker om mit emne- Må da sige at de seneste par mdr. er mit moder instink er vågnet 100 % og glæder mig til at se de to små tage imod al min kærlighed. Og et eller andet sted har jeg også lyst til at glemme alle de dumme tanker jeg har om hvad andre vil sige/tænke men de ligger bare og lure hele tiden, så håber bestemt at jeg kan ranke min ryg både nu og når de er født, og kunne svare igen.... Der er en del man går glip af når man er gravid og venter tvillinger, men tænker da at de må være dejligt for dem at vokse op sammen med en potentiel bedste ven igennem hele livet. Men igen tvivl om at det bliver sindsygt hårdt, især i starten, men så tænker jeg, at jeg jo ikke har prøvet dette før så kan ikke sammenligne det med hvordan det er når man får en. Lige meget hvad så er det nu vores liv ændres for altid :)

ja, er så heldig at vente to små drenge :)

jeps. Jeg har :) drømte at jeg havde begge i en lift i en plastic pose og så knak hanken og de trillede ud. Samlede dem begge op igen. Så må da være et tegn på at mit moderinstink er vækket i mig :-D

jeg var til første jm besøg da jeg var ca uge 14 og skal igen når jeg er i uge 22 - skal have tvillinger, men det lød på hende hun bare gerne ville tale med mig efter md scanning der er i uge 19. Så tror det er meget forskelligt:)

så må jeg også hellere komme på banen i en termins gruppe der ellers var præget af flest piger. Jeg venter 2 drenge og terminen er d. 20 juni - men Vil blive sat i gang senest uge 38 hvilket må være d. 6 juni.... :)

jeg ved det ikke men ville nok google det... Men hvis lægen siger god for det, ville jeg tænke at han har styr på det. De må have oplevet det før vel....

Så tør jeg begynde at melde min stille ankomst herinde. Jeg har tidligere været i "Min vej til graviditet" Men i dag er jeg 5+0 og kan mærke jeg savner at følge lidt med i et forum. Lidt om mig- Jeg er 28 år og min kæreste 36. Min kæreste og jeg har aktivit forsøgt at blive gravide siden august 2010. I marts mdr. 2011 uden to streget på min GT kontaktede vi vores læge for en udredning. Min kærestes små svømmere har et tal der var over gennemsnittet - så helt O.K Jeg fik taget blodprøve og der kunne påvises en højere mængde (ikke testestoron) men en anden mandlig hormon. Jeg havde månederne op til læge besøget spist mad efter bogen "Spis dig gravid" fordi jeg var bange for at have PCO. Jeg fik en røntgen undersøgelse med kontrastvæske af æggestokkene, som viste fri passage. Næste skridt var at få tid på fertilitetsklinikken for at undersøge med scanning livmoder og æggestokke og æg og cyster. Vi startede behandling primo juni mdr. hvor jeg havde min første tid på fertilitetsklinikken på sygehuset. Hun kunne ved samtalen se, at jeg havde fin æggestok uden cyster, og min livmoder var også fin - altså havde jeg ikke PCO Jeg fik dér at vide at de nu betragtede mig som Ufrivillig barnløs og jeg skulle starte i behandling til august efter deres ferie... For at prøve at gøre min historie bare lidt kort, så var 1. IUI med 1 æg uden held. 2. IUI d. 26.09.11 med 3 (!!!) æg = gravid :loveshower :loveshower Så nu vil jeg bare tage en dag af gangen og håbe at bebse hænger i derinde. D. 31. okt. skal jeg til tryghedsscanning og her får jeg så også at vide hvor mange æg der har sat sig fast :)