tsecret

1. Når man har et kejsersnit i bagagen er de lidt mere tilbageholdne med igangsættelse næste gang, og der er også noget andet medicin man skal have osv. 2. Fordi vi til lægesamtalen blev enige om, at igangsættelsen havde betydning for at fødslen blev så lang og hård og endte i AKS. Derfor var vi enige om at det ikke var noget vi havde lyst til at gentage. Det er mit eget valg dog - og jeg kan stadig nå at lave det om, men jeg føler mig ikke tryg ved endnu en igangsættelse. Jeg må gå 2 uger over tid ligesom alle andre. Hvis det bliver PKS, så bliver det sådan noget med vi kommer til lægesamtale en dag, og så får vi tid til PKS dagen efter.

Og min R blev født 1½ uge efter termin, og var absolut IKKE nogen nem baby de første 3 måneder. Jeg er lidt blandet - jeg vil aller helst bare føde præcis på terminsdato - men det sker jo nærmest aldrig! Jeg vil gerne nyde min barsel og redebyggeri inden baby kommer, og vil også gerne til de arrangementer der er lige inden termin, men samtidig er jeg bange for at gå over tid. Føler mig mere tryg ved at få baby ud inden der går alt for længe. Og også fordi at jeg ikke skal sættes igang, så hvis fødslen ikke går i gang af sig selv, så skal jeg have PKS. Men efter jeg klatrede og tonsede rundt i legeland i over to timer i lørdags, uden det gav tegn på fødsel overhovedet (ikke engang flere plukveer), så tror jeg egentligt ikke så meget på at fødslen går i gang af sig selv længere.

Jep, det kan man godt, de er generelt lidt mere large når det kommer til baby mad. Bare husk at pak cirka det antal i regner med at bruge i håndbagagen og resten i kufferten, og hav baby i nærheden når de tjekker håndbagagen så de kan se hvem det er til. De scanner det typisk i en eller anden maskine og kan bede jer om at smage på det (vi har skulle smage på det i sutteflasken en gang, ellers aldrig).

Vi var i Thailand da R var 5 måneder. Til flyveturen gælder det om at have noget at drikke ved op og ned - og hvis han bruger sut, så hav den i baghånden hvis han ikke vil drikke, da det giver stort set det samme. Hvis han sover, så skal du bare lade ham sove, så får de heller ikke ondt i ørene. Det er en nem alder at rejse med dem! Jeg kan anbefale strækvikle til i lufthavnen. De fleste sikkerhedskontroller tillader nemlig at han sidder i viklen igennem kontrollen, fordi der ingen metal er i. Nogle kræver man tager baby ud, men tillader stadig viklen er på. Det er kun en gang jeg har skulle fjerne det hele. Personlig synes jeg i hvert fald det er meget nemmere end klapvogn, som skal klappes sammen og sendes igennem scanneren, samtidig med at man jo har baby i den ene hånd og håndbagagen i den anden. I må gerne have flydende modersmælkerstatning med i håndbagagen, tænker det måske er nemmest? Bare husk at have baby i nærheden af MME når i går gennem sikkerhedskontrollen, så de kan se den hænger sammen med en baby. Køb solcreme med hjemmefra, så i er sikre på at få uden parabener osv. Bleer og vådservietter har vi som regel købt på destinationen - mest fordi det virkelig kan betale sig at forsøge at pakke let, let, let! Trust me, man kommer sandsynligvis på et eller andet tidspunkt til at føle man står med alt for meget, når der er baby, håndbagage, kuffert osv, selv om man er to voksne. Tænk at hvis du har baby, så skal din kæreste/mand helst kunne have ALT det andet uden alt for meget besvær. Overvej om i har brug for at have vogn med eller ej. Vi synes det er besværligt, men der er mange der er glade for det. Jeg ville nok faktisk overveje UV dragt og i stedet spare på solcremen. Vi havde både UV dragt og badebukser med til Thailand, men var klart mest glad for dragten. Han var typisk i poolen to korte gange om dagen, og badebukserne tog nogle gange længere tid om at tørre. Du spørger bare hvis der er mere - vi har rejst meget med baby :)

Så kunne du vel også skynde dig at føde inden? Jeg har selv først tid til at føde fra den 4.juli. I dag er min første rigtige barselsdag, og jeg må indrømme at jeg også gerne tager lidt flere af dem inden hun kommer ud, så bliver vi noget mere klar..

Det lyder på mig som en opgave der på ingen måde er i nærheden af at dumpe ;) Ja, netop gå ind i noget af det du var tvunget til at afgrænse ud af opgaven - det lyder meget fornuftigt. Det tror jeg er den helt rigtige vej at gå - og som noget både eksaminator og censor kan synes er spændende (og ja, vi er bare mennesker, så hvis du snakker om noget vi synes er spændende bliver vi nemt gearet :) ) Jeg synes heller ikke det lyder som den rigtige vinkel at kritisere din empiri for meget - det kan nemt komme til at lyde som dårlige undskyldninger eller brok... Som sagt arbejder jeg på en helt anden professionsbachelor, men vi skal tage alle ind til forsvar når først de har afleveret bacheloropgaven. Der er jo ekstern censor på som kvalitetssikring, så vi kan ikke bare selv sige at det ikke er godt nok. Undtagelsen er ved blank aflevering, det tæller bare som et brugt forsøg og de kommer ikke ind til forsvar.

Tænk på at vi er også kun mennesker, os der sidder på den anden side af eksamensbordet! Og vi er vandt til at se folk der er nervøse, og vi lader det ikke tælle negativt. Det kan dog være en god idé at sige det i starten, så ved vi at vi har det at forholde os til. Hvis der bliver stillet et spørgsmål du ikke forstår, så bed endelig om at få det omformuleret - især hvis det er censor der spørger, for så gør vi typisk sådan at eksaminator omformulerer det, han/hun kender dig jo lidt bedre og ved hvilke termer og begreber der er blevet brugt i undervisningen. Gå ikke i panik hvis du ikke kan svare på et spørgsmål. Bagefter når vi skal votere, så sidder vi og vurderer om det spørgsmål du ikke kunne svare på overhovedet var relevant eller noget du burde vide, og hvis vi kommer frem til at det er det ikke (og det gør vi altså tit!), så tæller det ikke negativt. Hvad har du skrevet bacheloropgave om? Vi sætter generelt pris på, til bachelorforsvar, at man går et hak videre end man gjorde i opgaven, f.eks. fokuserer på hvordan man vil bruge det man har skrevet om fremover, hvad næste skridt i undersøgelsen ville være osv. Spørg endelig hvis du vil høre mere fra den anden side af bordet. Men bottom line er, at vi altså ikke er farlige og vi vil egentlig bare hjælpe dig med at få en god oplevelse :)

Alexander og Anastacia Alexander og Miranda Alexander og Isabella Alexander og Cecilie/Cecilia Alexander og Henrietta

Jeg har været alene i legeland med min søn idag, hvor jeg både har klatret, rutsjet, løftet og løbet. Jeg kan godt mærke at min krop er brugt nu, men tror da bestemt ikke det har gjort varig skade. Og fødslen er ikke gået i gang endnu ;) håber også vældigt at den venter med det lidt endnu.

Hvordan tænker i jeres barns nyfødt garderobe skal se ud? Og hvad går man mon generelt efter i en sommergarderobe? Jeg har jo kun prøvet vinter-barn før, så er lidt spændt på om jeg kan finde ud af sommerbaby. R var 56 cm ved fødsel, så jeg ved jeg ikke køber ret meget i de små størrelser, selv om det jo godt kan være anderledes denne gang. Str 50 Synes at kunne huske det meste R havde i 50 var gråt, så det bliver nok bare ved det denne gang, medmindre vi undervejs får at vide vi nok venter en meget lille en ;) Str 56 x antal langærmede bodyer (eller risikerer man de er for varme?) x antal bløde bukser x antal kortærmede bodyer (tænker kun til hvis det er for varmt til langærmede, er ikke fan af trøjer til de helt små) 1-2 kjoler hvis pige Et par tynde bomuldshuer x antal natdragter x antal heldragter Sommerhat Hvad med overtøj? Str 62 Hmmm, umiddelbart det samme som str 56, men måske med et par lidt varmere dele. Her skal vi nok i hvert fald også ud i noget overtøj af en slags... Måske også et par strømpebukser?

Nu har jeg lige gjort op hvad vi har i de tre første størrelser - lidt blandet nyt fra svigermor og arvet fra storebror. Str 50 1 k/æ body i uld... 1 heldragt i uld... 2 heldragte bomuld 1 natdragt Str 56 4 k/æ bodyer 5 l/æ bodyer 4 bukser 4 sparkebukser (i babyfløjl, så lidt varmere) 1 kjole 7 cardigans (hovedsaglig strik, så lidt svært at vurdere størrelsen, men tænker de passer både i 56 og 62) Str 62 1 køredragt 1 natdragt 7 heldragte (3 i uld) 2 sparkebukser 8 bukser 10 k/æ bodyer 9 l/æ bodyer (4 i uld) 2 strikveste Tanker omkring det Jeg tror ikke vi kommer til at bruge str 50, så der gider jeg ikke købe mere, selvom der stort set intet er som kan bruges (regner med uld er for varmt...). Str 56 synes jeg ser lidt tom ud. Tænker at jeg evt. godt må forkæle hende med en let sommerkjole, et par sommer heldragte (altså med korte ærmer og ben) og måske nogle flere k/æ bodyer? Og så en sød sommerhat. Str 62 kunne også godt krydres med en enkelt kjole :kuller Og så generelt mangler vi natdragter, men jeg er i tvivl om hvad man skal gå efter her, for vores soveværelse er så varmt når det er varmt. Med storebror havde vi jo kun "rigtige" natdragter med fødder og det hele det første lange stykke tid, men hvad gør man med sommerbaby?

At det er sommer! Og at jeg kun har 3 dage tilbage på arbejde inden barsel :)

Det bliver godt nok spændende hvornår de første babyer fra listen kommer! Det kan jo ske hvornår som helst!!

Dårlig tilrettelæggelse af årets varmeste dag, når jeg skal køre bus i 2 X 45 min i dag for at komme til jordemoder. Gud, hvor jeg ikke gider og hellere ville være hjemme i haven...

Jeg hader også at vi pludselig har en meget pyller tumling. Han havde feber i mandags, uden vi nogensinde fandt ud af præcis hvad det var. Der var han ellers i godt humør. Men resten af ugen har bare været med kampe, og onsdag var første gang vi har fået at vide da vi hentede ham i vuggestuen at han havde haft en dårlig dag, været ked eller sur meget af dagen og faldt i søvn på en pædagog... I morges har været en kamp, jeg var alene med ham, han ville ikke spise morgen, ikke have solcreme på, ikke børste tænder, ikke i autostolen og ville bæres ind i vuggestuen. Og han ville absolut ikke have at jeg gik. Øv det er hårdt! Man ved man afleverer et "godt" barn, når pædagogen spørger "Har han været sådan her hele morgenen"... Jeg håber virkelig hans humør vender og han får en god dag på legepladsen - i går ville han jo slet ikke med hjem, såeh.

Jeg dør også en lille smule på mit kontor lige nu ;) Og jeg døde en lille smule da jeg cyklede hjem i går - selvom der kun er 2 km (dog opadbakke på vej hjem). Om en time skal jeg lige ind at undervise for sidste gang, og så skal jeg til et møde i eftermiddag. I morgen er hjemmearbejdsdag (som nok ikke bliver med ret meget reelt arbejde skal jeg være helt ærlig) fordi jeg skal til jordemoder. Mandag, tirsdag og onsdag næste uge skal jeg afholde mundtlig eksamen - så det bliver nogle lange dage hvor jeg skal holde hovedet koldt og helst fungere - men så er det også barsel!! Edit: og så gør jeg altså ikke ret meget andet end at arbejde disse dage. Altså manden står for indkøb, madlavning, aflevering og hentning, de fleste bleskift osv osv. Jeg putter sønnike, leger med ham og rydder nogle gange en lille smule op...

Min mand får et fotografbillede af sønnike, mor og mave, så er den ligesom både fra søn og lillesøster. Der er dog ikke den store overraskelse i det, da han var med ved fotografen, da vores mål egentlig var et familiebillede, men ingen af billederne med os alle tre på blev noget værd...

:ditto Og når man så stadig arbejder, og bliver tvunget til at vise mine tykke, blege ben frem fordi jeg ellers omkommer af varme :rolleyes Det er altså virkelig svært at finde nogenlunde præsentable outfits flere dage i træk i denne varme! Kun fem dage tilbage nu...

Det kunne meget vel være sådan en jeg skal ud i. Hvis du på et tidspunkt har overskud, må du meget gerne skrive dine tanker og overvejelser omkring sådan en, for du virker til at vide meeeeget mere om denne verden end mig ;)

Jeg kan godt forstå det fylder noget lige i denne tid her, hvor der er så meget fokus på at de unge skal vælge uddannelse osv. Jeg endte på den rigtige hylde som 32 årig. Jeg har godt nok kun en uddannelse, og fik faktisk også drømmejobbet lige efter uddannelsen. Det viste sig bare at drømmejobbet var alt for hårdt, jeg arbejdede mellem 50-60 timer hver uge - og selv om jeg elskede det, ville jeg helt sikkert være brændt ud på et tidspunkt. I stedet endte jeg i et andet job. Det var ikke noget drømmejob. Det var ikke noget jeg nogensinde havde tænkt jeg skulle arbejde med, men der var gode forhold ift overarbejde (afspadsering), gode kolleger og et fint miljø. Jeg blev i det job i 5 år - altså selvom det ikke var et drømmejob! Fordi det passede så godt med andre ting der betød noget i vores liv - god løn, god fleksibilitet, mulighed for meget ferie, god beliggenhed osv. Der var ingen karrieremulighed i det og jeg kedede mig bravt med arbejdsopgaverne, men pauserne var sjove ;) Nu er jeg så i et drømmejob igen - helt helt anderledes end det første drømmejob, men alligevel så meget mig. Jeg elsker det og forestiller mig at være her i lang tid (selvom jeg lige nu glæder mig til barsel ;) ). Men jeg er ikke ked af at jeg brugte 5 år i et "kedeligt" job - det var vel også med til at forme mig og jeg havde det godt imens. Min mand minder faktisk mere om dig tror jeg. Han mangler den passion, mangler stadig at finde noget han drømmer om på den måde. Han bliver nogle gange misundelig på mig, og ville da også ønske at han havde det på samme måde. Men i stedet så skifter han så job lidt oftere i håb om at græsset er grønnere på den anden side, og så lever han ellers med at alt i livet ikke bare er supersjovt. Han er så heldigvis dygtig til det han laver og bliver motiveret af løn i stedet. Men han bliver altså 36 lige om lidt, så det er bare heller ikke alle der har det sådan med et job, at det nogensinde kan blive til en passion eller et drømmejob. Du er så ung endnu og har mange muligheder foran dig. Som flere andre siger så skal du også lige blive mor om lidt, og det kommer til at ændre ALT - eller sådan kan det i hvert fald føles nogle gange ;) Jeg vil faktisk råde dig til, hvis du kan få tid til det, at tage en snak med en studievejleder (eller en anden der har overblikket) inden du føder. For at få vendt dine tanker og måske få styr på hvilke muligheder du har. Hvilke muligheder er der f.eks. for at bygge ovenpå den uddannelse du allerede har, eller hvilke muligheder er der uden HF, og er der nogle af de muligheder som f.eks. ville give god mening blandet med en sosu-uddannelse? Og efter sådan en snak, ville jeg lige skrive nogle af dine tanker ned i et dokument og gemme det. Og så lukke den der. Så føder du jeres fantastiske, dejlige barn, bliver opslugt af barselsboblen og nyder den, og så næste gang du mærker at du har behov for at finde ud af hvad din fremtid skal indebære, så åbner du først det dokument og mærker efter om du har det på samme måde endnu. Book evt. derefter endnu et møde med en vejleder og så skulle du gerne være langt på vej.

Mens vi holdt det skjult - så hed det løse kjoler og leggings/strømpebukser, alt der kunne skjule maven mest muligt. Efter graviditeten var afsløret så begyndte jeg hurtigt at gå i ventebukser og sådan noget, og så ser maven straks lidt mere gravid ud og ikke kun tyk.

Sidst havde vi en strækvikle og en ergobaby. Jeg blev vildt glad for strækviklen og brugte den meeeget. Især genial på rejser. Ergobabyen blev ingen af os glad for spædbarnsindsatsen, men manden brugte den lidt bagefter (han brugte slet ikke viklen). Vi har ikke ergobabyen mere, og jeg går derfor og overvejer hvilket bæreværktøj vi skal have denne gang i tillæg til strækviklen. Det skal gerne være noget både jeg og manden gider, og gerne noget man på sigt kan bære på ryggen med, men som også kan bruges tidligere. Jeg overvejer en mai tai, men er der andre bud? Jeg går op i det skal være ergonomisk korrekt, men også at den skal være let at få af og på (det syntes vi ikke ergobabyen var, og brugte den faktisk nærmest kun hvis vi hjalp hinanden). Og nå ja, ringslynge prøvede jeg også sidst, men blev aldrig venner med. Prøvede den så først ret sent og en billig udgave, men alligevel så tror jeg ikke lige det er sagen for os.

Heller ikke her, for halvanden uge siden. Gør din det, CMatilde?

Jeg synes også vi som gravide/mødre skal være forsigtige med at tage alting til os. Hvis vi fortæller nogen at vi har været til scanning og fået et vægtskøn, så føler vedkommende jo et pres på at svare et eller andet - og tænker jo så at man gerne må kalde en baby tyk, for hvad skal man ellers sige? Jeg har vist ikke sådan delt vægtskøn med særlig mange, så det har jeg ikke fået de store kommentarer på. Men jeg fik mange kommentarer da jeg gik over tid med at "han har det vist for godt derinde", "han trives bare derinde", "han vil slet ikke ud til de dumme forældre" osv. Det kunne være lidt svært at finde den rigtige grimasse når man også bare selv helst ville han fandt vejen ud :rolleyes Og da han så blev født vejede han 3870 g men var hele 56 cm lang, så han så faktisk ret "slank" ud - og det kommenterede folk jo så. Det gjorde mig nu ikke noget, for jeg syntes han var helt perfekt :wub

Hvad med din mand? Har han ikke ret til noget barsel? Du vil sandsynligvis kunne søge (forlænget) orlov fra dit uddannelsessted, og dermed starte op igen til januar, så den del ville jeg ikke bekymre mig for meget for. Men hvis du allerede har brugt dine ekstra SU klip ved jeg desværre ikke hvordan du skal få penge ind...