NSEllekilde

Baby vægtskøn -debat

14 indlæg i dette emne

Jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skulle ligge denne her tråd, men nu blev det her.

Jeg håber inderligt at ingen føler sig trådt på/såret pga denne "debattråd" , men jeg har virkelig behovet for at få vendt om jeg mon er den eneste der har det lidt stramt med babyvægtskøn.....

Det starter egentlig for mig ret tidligt hvor min bedste veninde er til 3D skanning og får et vægtskøn, og ingen tvivl om at hendes datter ligger i den lave ende af gennemsnittet.

Jeg udbryder med det samme noget med at hun får en fin lille prinsesse, en skøn BABY og en dejlig lille datter.

Efterfølgende er pigerne fra min Facebook -terminsgruppe også begyndt at få vægtskøn på deres babyer og det virker som om at de alle sammen ligger i den lave ende af skalaen, men stadigvæk fuldstændig normale.

Og det er faktisk her min (hormonella) film knækker.

Så snart at en baby vejer lidt mere end de andre (og det er jo stadigvæk et skøn!) så udbryder jo folk lynhurtigt noget med: Sikke en tyk basse du får!, Sikke en flødebolle eller du fodrer ham/hende godt! Alt sammen ment godt og noget jeg faktisk selv har sagt før om andre babyer.

Men idag var jeg selv til jordemoder og fik et vægtskøn, og min datter følger fuldstændig anbefalingerne til punkt og prikke. Men fordi at de andre babyer er blevet skønnet næsten et halvt kg mindre, er det nu mig der får de her kommentarer om at jeg får en tyk sund bassepige, "hold da op!" kommentarer og lignende..

Da jeg selv har sagt disse kommentarer til andre før, er jeg meget overrasket over hvad den kommentar egentlig gør ved mig!

For helt ærligt så har ordet "tyk" da aldrig været en sød kommentar, og jeg bliver rigtig ked af at folk tænker at min datter er tyk, inden hun overhovedet er blevet født!

Jeg ved også godt at mange forbinder ordet tyk og baby med sundhed, og at der reelt nok ikke er nogen som tænker noget dårligt om det -nogen er jo endda vild med små elastikarme og ben. Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over om hvorfor at det bare er okay at sige "dejlig tyk basse" om en baby, men at det ville man da aldrig sige om en voksen... Eller måske mere generelt: hvorfor er det okay at kommentere på en babys vægt?

Måske et lidt fjollet debatindlæg, men altså jeg er bare blevet opmærksom på at det måske ikke er sødt sagt, selvom det er kærligt ment?

Hvad er jeres tanker på dette område?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

For det første kan de her skøn jo være helt hen i vejret... :D

Men jeg kan egentlig godt følge dig lidt! Selvom jeg tror at man virkelig skal prøve at se det positive i folks kommentarer, så ville jeg faktisk selv have rigtig svært ved at håndtere det - hvis nogen brugte ordet tyk om mit ufødte eller nyfødte barn...

Det her kan helt sikkert blive en hed debat om hvor "sart" man må være, men jeg synes altid det er fair at sige: Det gør mig faktisk lidt ked af det!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan rigtig godt følge dig! Min første søn vejede 3900 og var 58 cm og 3 uger inden jeg fødte fik jeg en niece der vejede 3200. Jeg fik udelukkede kommentarer på at det ikke var en baby men et barn jeg havde født osv osv og det sårede mig virkelig! Og helt ærligt, han var jo slet ikke særligt stor..

Jeg synes jo min nyfødte var lillebitte og ikke mindre lækker end sin kusine.. Jeg havde det virkelig svært med det og kom med nogle ret vrede udbrud som svar, og er slet ikke i tvivl om at jeg blev set på som hysterisk.

Desværre.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh dumme kommentarer kan virkelig såre, også selv om jeg tænker folk ikke lægger noget i det, det er jo tit bare for at sige noget :rolleyes

 

Da jeg havde født Melissa gik jeg i legestue med hendes storebror, og vi var der ovre da hun var en uge gammel og der var en anden mor som havde født samme uge, hendes baby var bare godt et kg mindre end min lille skønhed. Melissa vejede også 4100g ved fødslen så hun var da en basse, men den her anden mor blev bare ved med nærmest hånligt (syns jeg) at bemærke hvor kæmpe enorm min baby var: hun var tyk, havde deller, hun var jo nærmest dobbelt så bred, fyldte for 2 babyer osv. Jeg blev bare så såret, jeg havde jo ikke sagt noget om hendes sølle, lille skravl (syns jeg lige den dag  :D ) så jeg syns virkelig det var tarveligt.

 

Måske skal man selv mærke det for at opdage hvor sårende ubetænksomme kommentarer er?

 

Og som Centenary skriver, det er skøn og de kan sagtens være helt hen i vejret. Man vil jo egentlig gerne kommentere et eller andet når en man kender lykkelig annoncerer at nu vejer lille pus altså xx00g, så det er bare med at finde noget positivt at sige om folks elskede guld  :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er jo netop som i siger aldrig ment i ondt mening, og ofte bare for at sige et eller andet :p

Men det er da rart at vide at jeg ikke er den eneste som måske godt kan blive lidt ked af det når folk kommentere på den måde :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Alle sagde også til os at vores datter aldrig har været lille, hun var et barn og ikke en baby og hvornår hun skulle starte i skole. Min farfar og hans kone kaldte hende tyksak, det sagde jeg at jeg ikke ville have. Helt ærligt hun vejede 4808 g, men derfor var hun jo stadig vores lille baby.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan rigtig godt følge dig! Min første søn vejede 3900 og var 58 cm og 3 uger inden jeg fødte fik jeg en niece der vejede 3200. Jeg fik udelukkede kommentarer på at det ikke var en baby men et barn jeg havde født osv osv og det sårede mig virkelig! Og helt ærligt, han var jo slet ikke særligt stor..

Jeg synes jo min nyfødte var lillebitte og ikke mindre lækker end sin kusine.. Jeg havde det virkelig svært med det og kom med nogle ret vrede udbrud som svar, og er slet ikke i tvivl om at jeg blev set på som hysterisk.

Desværre.

Så var min søn virkelig en "basse". Trods det at han var "normal" fik jeg også kommentaren om at det da ikke var en baby men et 3 måneders barn jeg havde fået mig. (Nok fordi han hoppede direkte i str. 62)

Han var 57 cm og vejede 4480 g. (Han er 10 år i dag og alle bukser skal være i slim model og med justerbar talje).

Min datter var "en rigtig baby" (endnu en kommentar.) Hun var 52 cm. Og vejede 3090 g. Men den kommentar var nok mere i forhold til Mikkel.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og ja... det er skøn! Min svigermor kunne berette om at hun hele tiden blev skønnet til at skulle have et meget lille barn, da hun ventede min mands søster (har fuldstændig glemt hvad det hedder). Men hun vejede altså 4600 g. Ved fødslen

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg fik vægtskøn 41+0, og det var på 3700 gram, mente min mor også, at jeg da ventede en kæmpe baby, og det blev jeg ret ked af. Men helt ærligt, det kom også fra kvinden, der fik tre børn på henholdsvis 2000, 2500 og 3000 gram :rolleyes Da han endelig besluttede sig for at komme ud og vejede 3846 gram, var han jo helt lille og perfekt også i hendes øjne ;) Også selvom han vejede 1800 gram mere end jeg gjorde, da jeg blev født :D

 

Jeg tror virkelig ikke, folk tænker over, at det kan være et følsomt emne, og at de netop siger det bare for at sige noget.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej, jeg synes ikke det er ok at kalde babyer tykke. Med mindre man som mor eller far siger det som kælenavn. Men på den anden side er det nok blot for at sige "noget". Folk tror måske at man forventer at få en kommentar når man fortæller hvad babyen vejer eller er skønnet til, og så kommer der noget kikset ud. Men altså, til TS, så må jeg sige, at det er meget mærkværdigt at dine veninder kalder din ufødte baby tyk,, og især når hun er skønnet til at ligge på normalkurven!

 

Min yngste søn var omvendt meget lille da han blev født, 36 % under gennemsnittet. Du kan tro vi fik mange kommentarer. "Hold da op, han er da meget lille", "Har du forsøgt at tabe dig under graviditeten?", "Han bliver vidst ikke særlig stor som voksen!" etc. Jeg har forsøgt at lade de ting gå ind af det ene øre, og forsvinde ud af det andet...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes også vi som gravide/mødre skal være forsigtige med at tage alting til os. Hvis vi fortæller nogen at vi har været til scanning og fået et vægtskøn, så føler vedkommende jo et pres på at svare et eller andet - og tænker jo så at man gerne må kalde en baby tyk, for hvad skal man ellers sige? 

 

Jeg har vist ikke sådan delt vægtskøn med særlig mange, så det har jeg ikke fået de store kommentarer på. Men jeg fik mange kommentarer da jeg gik over tid med at "han har det vist for godt derinde", "han trives bare derinde", "han vil slet ikke ud til de dumme forældre" osv. Det kunne være lidt svært at finde den rigtige grimasse når man også bare selv helst ville han fandt vejen ud  :rolleyes Og da han så blev født vejede han 3870 g men var hele 56 cm lang, så han så faktisk ret "slank" ud - og det kommenterede folk jo så. Det gjorde mig nu ikke noget, for jeg syntes han var helt perfekt  :wub

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan godt se princippet. Men selv er jeg bedøvende ligeglad - det er jo en baby, helt perfekt uanset om den er rund eller slank eller polkaprikket :)

Da Sigrid landede på undersøgelsesbordet efter nogle lidt dramatiske sidste minutter, udbrød en af damerne på stuen 'neeejj, hvor er hun dejligt tyk' :D Jeg har naturligvis joket med, om det nu mon også var babyen, hun talte om, men jeg har ikke-vestlige øjeblik overvejet at blive stødt :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er ikke i tvivl om, at W er en rigtig tyk basse. Det er ikke noget problem, jeg synes det er herligt.

Caro var normal i vægt / Pænt standard og var ikke særlig dellet. Jeg synes stadig hun var lækker.

Jeg går ikke op i det. Deller eller ej :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes ikke, at ordet "tyk" er forkert at bruge om babyer. De må gerne være tykke! :wub

Som en anden skrev, så tror jeg mere det er fordi folk gerne vil svare når man fortæller om sin baby, og hvad kan man rigtig sige, når man bare får skudt et tal i hovedet? :)

Jeg er selv en tyk voksen ;), og meget bevidst om at tale ordentlig om mig selv og andre, men alligevel synes jeg nok, at man lidt leder efter noget at blive fornærmet over, hvis man bliver stødt over at andre kommenterer ens babys vægt. :blush

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER