Nummer4

Private klinikker tilbyder ihvertfald insemination til par med fælles barn uden beregning, så længe der er henvisning fra egen læge og overenskomst. Du skal dog naturligvis selv betale for medicin, men selve undersøgelser og skanninger samt inseminationen er gratis.

Jeg kan heller ikke se billedet

Mums en lækker pose at få lige til weekenden - tusind tak :D

Fint at du uddyber - for min tanke var faktisk først, at jeg synes det er tidligt, at en 13-14 årig selv skal stå for alle den slags indkøb. Der er vi slet slet ikke endnu med vores dreng, som er 13 1/2. Men når du beskriver det med sko, gavebod osv, så giver det lidt mere mening :) Vores dreng får 100 kr om ugen i lommepenge. For disse penge skal han lave nogle ting herhjemme, fx tømme opvasker, lægge tøj sammen og på plads, støvsuge, følge lillebror til gymnastik, hente søskende i BH/DP, gøre rent på værelset, slå græs, feje udenfor etc. Naturligvis ikke alle tingene hver dag/uge - det er bare eksempler på opgaver, som vi forventer, at han hjælper med ved behov. Herudover tjener han penge ved to små fritidsjobs (ca 700 kr pr måned). Lønnen går direkte ind på hans juniorkonto i banken, og så sparer han op til større indkøb. Fx Ipad, spil til PS og Wii e.l. Vi kan også godt lave en aftale med at vi betaler en del - fx fik han ny bærbar pc her i efteråret (til skolebrug, men også til spil), og der betalte vi 2/3 og han betalte selv den sidste 1/3. Så når han spiller for meget, så minder vi ham lige om, at 2/3 af den jo er til skolebrug :D :D Hans lommepenge sparer han enten op, eller bruger af, hvis ham og kammeraterne fx vil i biografen eller på shoppingtur. Vi betaler alt tøj, sko, overtøj osv - og derudover betaler vi hans telefon, mad i skolens kantine (måske 3-4 x pr måned, ellers har han madpakke med), lejrture, cykel, fritidsaktiviteter (og udstyr hertil), fødselsdagsgaver til kammeraterne - ligesom han også får lidt penge med til fest, biograf, lejrture osv. Han er, som du selv er inde på, teenager med bevidsthed om mode, og har sine favoritmærker. Dog heldigvis ikke de dyreste. Og når vi fx falder over ting på lagersalg eller tilbud, så køber vi stort ind. Fx købte vi 3 par ens Adidas bukser i et sportoutlet forleden. Meget af hans tøj er også stadig fra H&M, hvor man jo kommer langt for pengene. Når vi kommer dertil, hvor de "rigtige" cowboybukser pludselig koster 5-10 x så meget, så bliver det nok igen noget med at vi giver et tilskud, og han betaler resten. Tror jeg - vi er der jo ikke endnu :) Jeg har ikke noget overblik over, hvad vi bruger pr måned på alm tøj, sko osv, som du beskriver, da det ofte købes i perioder, og nu er det jo også en dreng, så der er natuligvis nogle andre indkøb med piger. Umiddelbart tænker jeg, at en pige er dyrere i brug? Som du forklarer det, ville jeg nok sige omkring 800 kr som et maks beløb. Har hun nogle pligter hjemme? Ellers kunne hun måske få 700 kr, og så med mulighed for at tjene ekstra? Hvis der mangler penge til sko sidst på måneden :D Men det kan godt være, at det er lavt sat - vi har endnu til gode, at se hvad en teenage-pige koster i drift :) Her er jeg faktisk enig. Forhåbentlig ender de jo om få år i en situation, hvor de skal studere og klare sig for en SU - så jeg ser ingen grund til at skrue forbruget op. Det er altid lettere at gå fra færre penge til flere, end omvendt. Men igen er det bare ikke meget tøj, sko osv, som man får for 500 kr, hvis det er alt tøj og sko (fraset overtøj og 3 x fodtøj, som nævnt). Alene basisting som undertøj, strømper, nattøj, tshirts og cowboybukser løber jo op. Og når der så også skal være til de andre ting, som makeup, gaver osv, så er 500 kr hurtigt væk, tror jeg.

Først og fremmest håber jeg ikke, at du er gået i fødsel i nat. Selvom jeg godt forstår, at du gerne snart vil nå dertil :) Og til mandens opførsel: Jeg var blevet rigtig sur og skuffet. Han skulle vel også køre jer - eller? Hvad ville han mon egl have gjort, hvis det pludselig gik i gang - mødt halvfuld op på fødegangen? Fantastisk indtryk, det ville have gjort som kommende nybagt far. Nej, jeg forstår det slet ikke, og ville bestemt også være blevet sur og gal over sådan en hovedløs og egoistisk prioritering. Håber du får en undskyldning af ham her til morgen. Og personligt ville jeg nok være fristet til at tage listeskoene af og sætte ham i gang med at skure gulv og vaske køkkenlåger. Så kan han lære det ;) Hører ikke til i terminsgruppen, men faldt over dit indlæg - håber det er ok, at jeg svarer. Og rigtig god fødsel, når det sker :)

Bestemt ingen grund til dårlig samvittighed :) - nu har vi så også 4 børn i spredt alder, så vi kan ikke bare vælge en bog, som er for alle. Så det giver jo nogle flere bøger på bundlinien. Den store på 13 læser godt nok selv nu, men hende på 9 får både læst højt for hyggens skyld - og læser selv. Og så plejer vi at læse noget fælles for de to mindste, som er tættere i alder. Men generelt er vi bare nogle læseheste alle sammen, og vi har hundredevis af bøger herhjemme. Måske lidt for mange, når de skal støves af :D Men som skrevet, så prøv fx med bøgerne om Kaptajn Underhyler. Titlerne alene var nok til at vores 5-årige var solgt. Det er lavet som en tegneserie, så der er masser af skøre billeder også :)

Serien om Kaptajn Underhyler - dem har vi lige læst. Dem synes vores 5-årige var rigtig sjove og fjollede. Lige nu er vi gået i gang med Troldepus. Den fanger både ham og lillesøster på knap 3. Og så slutter vi næsten hver aften med "Axel elsker biler", som vi fik i et Happy Meal på McD for et stykke tid siden. Den elsker ham på 5, og han kan efterhånden alle rimene udenad. Den bog er simpelthen fantastisk :D Ellers har vi læst flere af de nævnte i tråden, bl.a Ole Lund Kirkegård og Thorbjørn Egners klassikere - og Bjarne Reuters bøger om Buster - men også bøgerne om Vitello. Alle gode til højtlæsning i den aldersgruppe, du nævner. For de store har vi pløjet os igennem Harry Potter, som er fantastisk til begge køn. Og Manu Sareens bøger om Iqbal Farooq er også rigtig gode til de lidt større. Vores datter på 9 læser lige nu Vildheks bøgerne, og var også glad for Skammerens datter og efterfølgeren (som jeg lige har glemt navnet på). Men også gamle bøger som Puk og Susy-serien hitter også stadig - men måske ikke så meget til drenge. Men der er serien om "De Fem" - også gamle, men tit holder det alligevel. De store her har også været glade for de gamle bøger om "De tre detektiver". De er også gode til drenge - jeg tror vores store dreng var omkring 7-8 år, da vi startede med at læse dem for ham. Og så fortsatte han selv. Når dine drenge bliver lidt ældre er Dennis Jurgensen er også genial med hans børne "gysere". Dem har vi godt nok læst meget. Beklager, at der lige kom lidt forslag til ældre børn også. Men så er der måske inspiration til om nogle år :D

Ups :)

Hmm ... Jeg synes ellers, at jeg havde svaret i tråden, men mit svar må være blevet væk. Men vi fik et kvalificeret bud på kønnet ved NF, og det holdt stik. Lægen sagde naturligvis, at det var med forbehold så tidligt, men var ret sikker i sin sag ved os. Og fik jo så også ret.

Enig. Men en yndig lille pige :)

Det sidder jeg også og undrer mig meget over? Hvorfor er han ikke oppe, når I skal afsted?

Vi spiser sammen alle 6. De små er typisk først færdige, men skal vente på hinanden. Sådan har det altid været, også da de var helt små. Går en af dem fra bordet, er de andre nemlig typisk ikke mere sultne :) - og desuden betragter vi aftensmåltidet, som samlingspunktet, hvor alle kan fortælle om deres dag og vi kan hyggesnakke. Og det kan de lige så godt lære fra starten af. Når de er færdige må de selvfølgelig gerne bære deres tallerkner ud og smutte fra bordet, hvis de voksne/ældste børn vil blive siddende. Den med at lade hende tage aftensmaden med hen til sofabordet, hvis hun har lyst, tror jeg er et skråplan, som for jeres egen skyld skal bremses nu. Ligesom det med, at hun tænder for tv'et, hvis hun har lyst. Jeg ville vise hende, at det er jer voksne, der bestemmer hvor man spiser, og hvornår tv'et skal være slukket. Det med den høje stol kan jeg godt se var et problem, når det var decideret farligt, men så ville jeg nok forsøge at forklare hende, at det er jer, som bestemmer, hvornår hun skal sidde ved bordet, og hvornår hun må smutte. Jeg håber du læser det, som det er tiltænkt. Et råd skrevet i den bedste mening :) Børn er utrolig snu, og hun kan hurtigt opfange, at hun har styringen, hvis I lader hendes bestemme en masse ting allerede nu. Selvfølgelig skal det ikke være en militærlejr :D - men de fleste børn trives efter min erfaring bedst, hvis de kan mærke, at der er en voksen, som har styringen og det overordnede ansvar. Og lige pludselig står I jo med to børn - og der tror jeg, at det vil være nemmere, hvis I har indarbejdet nogle spiseregler for den store, som den lille kan spejle sig i :) - det gør små søskende jo. Håber du forstår, hvad jeg mener :)

Den ser da fint positiv ud - tillykke :)

Godt indlæg :) - og jeg er fuldstændig enig sådan helt generelt set. Det er eksempler som de nævnte, der ødelægger det for alle de gravide, som faktisk bliver syge under graviditeten. Faktum er, at rigtig mange gravide sygemeldes i dag - og nogle gange (bemærk nogle - ikke alle gange) er det måske ikke helt nødvendigt, men der smøres måske lidt tykt på hos lægen. Bækkenløsning f.eks. - rigtig bækkenløsning er faktisk et sjældent fænomen, men til gengæld døjer rigtig mange gravide med bækkensmerter, som ikke automatisk/altid bør medføre sygemelding. Bækkensmerter er "naturlige", da leddene skal give sig, men bækkenløsning er en sygelig tilstand, som kan være invaliderende og give varige men. Men nogle læger sygemelder bare over en kam. Måske fordi det er nemmest? Og det er bare svært - for smertetærsklen er jo også meget forskellig. Ligesom nogle gravide godt kan arbejde med kvalme, hvor andre må ligge i sengen pga kvalmen. Og hvem skal vurdere, hvad der er mest rigtigt? Ikke to personer er ens, og derfor er det rigtig farligt at smide "graviditet er ikke en sygdom" kortet efter andre. For det som er tåleligt for en, er måske fuldstændig uoverskueligt for en anden. Men de gravide, som sygemeldes uberettiget ødelægger det jo for de mange, som virkelig har behovet for sygemeldingen - ligesom fordomme om dovne kontanthjælpsmodtagere jo udspringer af de personer, som vitterligt ikke gider - og dermed ødelægger det for dem, som kæmper for at komme ud af systemet. Bare til sammenligning. Så nej - graviditet er ikke en sygdom pr definition. Men dermed ikke sagt, at man ikke kan blive syg af at være gravid.

Indlæg nr 4 http://www.babyklar.dk/forum/21389/graviditet-er-ikke-en-sygdom.html/

Hvor længe har der været svamp i lejligheden?

Men det er da heller ikke holdbart at blive boende med skimmelsvamp? Som en anden skriver, så er det altså noget skadeligt stads :( - faktisk er det sådan, at alle ikke vaskbare ting skal kasseres ved en flytning, så skimmelsvampens sporer ikke flytter med, dvs madrasser, stofmøbler etc. Det er rigtig rigtig svært at komme til livs - og er der først meget skimmelsvamp i en lejlighed, så kan rengøring jo slet slet ikke gøre det. Det fjerner jo ikke alle svampesporerne. Der skal oftest en omfattende renovering til med udskiftning af de angrebne steder.

Faldt lige over denne tråd - har I fundet en anden lejlighed? Det er rigtig skidt med skimmelsvamp - både for jer, men ikke mindst for jeres kommende barn!

Vi har altid brugt voksi om vinteren lige så længe, som de har sovet til middag. De har altid sovet ude i barnevognen, både hjemme og i DP. Har egl aldrig overvejet ikke at bruge den :)

Jeg elsker mit arbejde, og ville savne det meget, hvis jeg skulle gå hjemme altid. Det værende sagt, så kunne jeg dog sagtens se mig selv som hjemmegående i de år, mens børnene var små (DP-alder), men ikke for resten af livet. Jeg skal udfordres fagligt og vil gerne bruge min uddannelse. Og jeg ville også savne det sociale aspekt meget. Vandt vi pludselig en voldsom masse penge, så ville jeg nok gå ned i tid, så mine førskolebørn kunne have korte dage, og skolebørnene kunne undgå SFO efter skole. Men helt holde med at arbejde, ville jeg nok ikke - kun hvis jeg havde haft helt små børn stadig. Men jo, jeg arbejder jo for at leve. Ellers hang det ikke sammen økonomisk, omend manden tjener mere end det dobbelte :) ... Men jeg er på ingen måder ked af mit arbejde. Tværtimod er jeg overbevist om, at jeg er havnet på den helt rigtige hylde, jeg elsker mit arbejde og er glad hver dag, når jeg skal afsted.

Mine lister over hængepartier, som lige skal fixes snarest! Og sikkert også andre ting, men listerne kommer klart ind på en 1. plads. Men men men ..... han kunne jo også bare se at få tingene gjort færdige med det samme ... så var det jo ikke nødvendigt med listerne :D

Jeg ville nok forsøge at holde det på 2 nætter, når det er begge primærpersoner, der er væk samtidig, og hun kun lige er fyldt 2. Også selvom hun er tryg ved dem, som skal passe. Skal I afsted allerede torsdag, så ville jeg forsøge at skaffe et fly sent om aftenen, så hun mærker mindst muligt til den ekstra overnatning. Men allerhelst vente til fredag :) Men det er naturligvis forskelligt fra barn til barn. Vi har bare altid fulgt "reglen" om antal nætter = antal leveår, som et maksimum. Og så justeret ned (og ikke op) derfra, hvis barnet ikke har magtet det fulde antal dage. Fx har vores 5-årige endnu ikke været passet mere end 2 nætter i træk (og det er kun sket 1 gang), da han bare savner os for meget. Dermed jo også sagt, at vi ikke har ladet nogen af dem passe mere end "anbefalet", mens de var små, hvorfor jeg jo ikke ved, om det ville have fungeret med flere dage :) Lyder ellers lækkert med Island :)

22 er jo ikke imponerende højt, men indtil du har svaret på nr 2 blodprøve er det umuligt at sige, hvordan udviklingen er. Hvornår skal du have taget hcg igen? Krydser fingre !

Nej, det mener jeg faktisk ikke, at du kan. Med mindre du lyver om, at hun også har været syg i de sidste to dage. Barnets FØRSTE sygedag, er jo i sagens natur den 1. dag, hvor barnet er sygt - det er til akut opstået pasningsbehov, og det er meningen, at man således har dagen til at finde alternativ pasning til dag 2, hvis barnet fortsat er sygt. Med mindre man har barnets 2. sygedag også - for så har man jo to dage til at finde alternativ pasning. Faktisk er det også sådan, at man kun har ret til barnets første sygedag, såfremt arbejdet tillader det. Et eksempel kan være, at man arbejder alene i nattevagt - her har man ikke lov til at gå hjem/blive hjemme, hvis det betyder at vagten så er ubemandet. Hvis du forstår? Men i og med, at hun har været syg i to dage, så har du faktisk ifølge reglerne haft tid til at finde en anden til at passe. Også selvom du ikke har brugt barnets 1. sygedag endnu. På mit gamle arbejde kunne man fx heller ikke tage barnets 1. sygedag om mandagen, hvis barnet havde været syg i weekenden. At mange så bøjer den regel er en anden sag - ligesom mange forældre BEGGE tager barnets 1. sygedag, så de samlet set kan holde barnet hjemme i to dage. Dette er heller ikke lovligt - udfra samme princip om akut opstået pasningsbehov. Men god bedring til jer begge - og træls, at du bliver fanget lidt i det hele.

Det er der åbenbart delte meninger om så :)