Nummer4

Gode tanker :) Jeg sad faktisk også og tænkte (mens jeg skrev indlægget) om den mælk, som en ikke-gravid producerer er afstemt til barnet på samme måde som modermælk "normalt" er. F.eks. hvis barnet fødes for tidligt - så ved kroppen helt automatisk, at råmælken skal have en helt speciel sammensætning. Men ved ovennævnte eksempel tvinges kroppen jo ud at producere noget, som ellers sker automatisk. Interessant egl om mælken vil være lige så gavnlig i forhold til antistoffer osv.? - og hvad med de spædbørn, som får "donor" mælk på f.eks. neonatal? De får jo heller ikke altid den biologiske mors mælk. Gad vide om der er forskel på den positive effekt der - i forhold til f.eks. beskyttelse mod infektioner osv. ved biologisk kontra donormælk? Altså den positive effekt må vel næsten være der, siden man vælger at give dem det, men spørgsmålet er, om det var bedre med biologisk mælk. Nå - jeg vrøvler vist lidt nu, undskyld. Og det er jo også en helt anden diskussion. Men jeg kan godt se din pointe med fremmedhed :) - men det er jo så ikke anderledes, end de børn som får en fremmeds mælk på f.eks. neonatal - og her skeler man jo så åbenbart mere til modermælkens gavnlige effekt. Men jeg kan sagtens følge dig i det med at det i hjemmets private sfære måske "skader lige så meget som det gavner" i forhold til ikke at forvirre barnet. Og så kom jeg til at tænke på, at i gamle dage havde man jo også en "amme" som kom og ammede barnet - det har jeg det tilgengæld lidt mærkeligt med. Jeg ville have det virkelig underligt med at amme en andens barn. Altså var der en naturkatastrofe og barnet ellers ville dø af sult - så selvfølgelig ville jeg amme et fremmedt barn for at redde det. Men ellers så kan jeg slet ikke forestille mig det - men det er så også igen en helt anden diskussion :) Jeg ævler for meget, og skal da vist hellere bare gå i gang med at gøre hytten ren :D

Jeg synes også at 6 år er alt for længe. Min egen grænse er når de fylder 3 - med børnehavestart. Og det er også kun en af mine (indtil videre - den yngste ammes stadig), som er fortsat så længe. De to andre har selv sagt fra omkring de 2 år. Jeg synes, at den 3-årige får meget bevidsthed, og jeg vil personligt ikke risikere mobning i BH, fordi barnet fortæller at det får en aften-tår. Så derfor trappede jeg selv mit barn ud, da det lige var startet i BH. Jeg har tilgengæld ikke overvejet at stoppe, bare fordi barnet selv kan indtage fast føde, og dermed ikke er afhængig af brystet som primær ernæring mere. For mig er amning ikke en afhængighedsting. Jeg kunne ALDRIG finde på at flashe noget - heller ikke overfor nære venner. Jo - med et lille spædbarn, som bare ligger lige så stille og spiser, så kan jeg godt sidde i samme rum (dog ikke ved spisebordet) med en stofble som dække. Men så snart barnet bliver så stort, at det vil trække kluden væk og begynder at møve rundt, så går jeg for mig selv. Både for ikke at blive blottet - men også for at give barnet ro til at spise uden forstyrrelser. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil amme et adoptivbarn. Det ville også føles akavet for mig, fordi barnet er så stort, når I ville skulle starte. Men jeg så engang et program på tv om en mor, som skulle adoptere et spædbarn lige efter fødslen - jeg kan ikke lige huske omstændighederne. Men hun besluttede at hun ville amme det her spædbarn, og lejede derfor en brystpumpe og fik en mælkeproduktion op, så der var mælk klar til barnet, da det blev født. Det synes jeg egl. var ret sejt. Og også lidt vildt, at det kan lade sig gøre - når der nu ikke var en graviditet forudfor amningen. Jeg kan sagtens se, at ikke alle bruger ord som klamt osv - men jeg synes generelt at der var meget lidt rummelighed i besvarelserne. Og jeg har faktisk ikke fortalt vidt og bredt om at mine børn bliver ammet længe - simpelthen fordi jeg ikke gider forsvare mit valg. Og egl. synes jeg at det er synd, at det skal være nødvendigt. Ligesom flaskemødre vel også synes at det er træls, at de hele tiden skal forsvare deres valg om ikke at amme. Jeg læser hvad du skriver - men ærligt, så synes jeg egl. at det er lige sårende (eller hvad man nu skal kalde det) om det er moderen som person, der er klam - eller om det er hendes handling, der er klam. Ligesom det vel er ligeså sårende at sige, at en mor behandler sit barn dårligt, som at sige at hun er en dårlig mor? Det gør garanteret lige så ondt i hjertet at høre, selvom det er handlingen - altså hendes måde at behandle barnet på - som angribes. Men nok om det :) Og hvorvidt der er en effekt af langtidsamning, så er det jo meget omdiskuteret. Og jeg er bestemt ikke en disipel, som prædiker om alle de gode ting ved langtidsamning. Inden min første graviditet havde jeg et stort ønske om at amme. Der er massiv disponering for allergi i vores familie, og jeg læste side op og side ned om at amning var godt til at forebygge allergi. Og så synes jeg, at det lød nemmere end alt det flaskerengøring osv. Jeg gik ikke ind til opgaven med ambitioner om at langtidsamme. Jeg var tilfreds, hvis jeg blot kunne amme de dengang anbefalede 4 måneder. Men det viste sig så, at jeg var en god malkeko ;) - og jeg nød den intimitet og hyggestund med det, som vi havde. Og så tog den ene måned bare den anden. Og barnet blev jo bare en dag ældre hver aften - så det var jo ikke sådan et kulturchok, som hvis du pludselig ville lægge en 2½-årig til brystet. Det ville også føles akavet for mig. Men dagene gik jo bare, og det var jo samme barn som dagen før - så på den måde mærkede man ikke, at barnet var et stort ammebarn. Ved ikke om det giver mening? Og effekten af det? Tja - nu ved jeg jo af gode grunde ikke, hvordan mine børn havde udviklet sig uden den lange ammetid, men jeg kan da fortælle, at på trods af virkelig massiv allergidisponering i familien (stort set alle allergier er vist repræsenteret), så har ingen af mine 4 børn udviklet allergi. De har heller aldrig haft f.eks. mellemørebetændelse, vrøvl med maven - eller i det hele taget været meget syge. Udover skoldkopper. Vores to skolebørn har sammenlagt haft maks 5 sygedage på 5 år tilsammen, og vi har heller ikke oplevet sygdom ved f.eks. start i DP og BH. De er ikke snottede og pjevsede og har stort set aldrig haft feber. Tror det kan tælles på een hånd for dem alle 4 tilsammen. MEN igen - jeg siger bestemt IKKE, at det skyldes (langtids)amningen, selvom mange vil mene, at det bl.a. er sygdomsforebyggende - for jeg ved jo ikke, hvordan det ville have været, hvis de havde fået flaske. Og jeg er også sikker på, at masser af andre mødre kan skrive det samme om deres børn, uanset om de er blevet ammet kort eller længe eller har fået flaske. Så ovenstående skal ikke ses som en prædiken FOR langtidsamning - og det håber jeg ikke bliver misforstået. Og så synes jeg forøvrigt også, at man skal adskille amning og flødepiskning. Så sippet er jeg nemlig også ;)

Jeg har haft en i min. 3 og 4 graviditet - og har været rigtig glad for den. Især i starten, hvor man ikke mærker liv - og til sidst, hvor baby nogle dage er mere stille, så var det rart at kunne tjekke, at der var gang i den derinde. Og de store søskende og farmand synes også at det er hyggeligt. Jeg fandt hjertelyd 11+ ved nr. 3, og allerede 9+ ved nr 4. Så det kan sagtens lade sig gøre tidligt - også selvom der skal skydes gennem en del flæsk først. I brugsanvisningen står der senest fra 12-14+. Vælg gerne en model med display, selvom de er lidt dyrere - så kan du nemlig se antal slag/minut uden at skulle sidde og tælle selv. Og antal minutter er især vigtigt i starten, når man ikke er så øvet i at lytte - da man ret nemt finder ens egen puls og så er det kun antal slag/minut, som fortæller om det er dig selv eller baby. Og selvom der er stor forskel (baby ligger typisk på ca. 140-180 i starten af graviditeten - og mor kun det halve), så kan man sagtens synes at det lyder hurtigt nok til at være baby. Og så er det altså noget nemmere at kunne se tallet istedet for at skulle tælle, hvis man er i tvivl. Bare et tip. Vores blev købt på Ebay til 550 kr inkl. fragt, gele, taske m.m. - og det var endda den dyre model med display, så man kan se antal slag/minut.

Og jeg er så en af de kvalmende, ulækre, skumle, klamme og mærkelige mødre, som langtidsammer deres børn. Det er muligt, at alle flaskemødrene korser sig og råber op om, at de ihvertfald ikke vil kaldes for dårlige mødre, som har gjort deres børn dumme ved at give dem flaske ... Og bemærk venligst, at jeg ikke mener at flaskemødre er dårlige mødre - og dermed heller aldrig kunne finde på at kalde dem det. Men jeg så garantere jer, at det heller ikke er nogen fornøjelse at blive kaldt for både ulækker, klam, skummel og mærkelig eller at se på skrift, at man giver folk kvalme!! :( Hvorfor er det helt ok at sige det? Modsat at tale grimt om flaskemødre? Respekten for ammende mødre og flaskemødre burde vel gå begge veje? Jeg indrømmer gerne, at mine (4) børn er blevet ammet længe (ammer stadig den yngste) - og at den ene af dem også nåede lige forbi 3 år, før vi sluttede. JEG sluttede det for at undgå mobning i BH, fordi der nemt kunne blive snak om det. Jeg har aldrig ammet dem offentligt efter ca. 6-8 måneder (altså hvor de selv har kunnet sidde med ved bordet og spise hapsere) - men er gået for mig selv. Og amningen efter 15-18 måneder har udelukkende været morgen og aften - og er dermed foregået i hjemmet. I soveværelset, hvis der har været gæster. Jeg ønsker ikke at forarge folk eller udstille mine bryster - men mest af alt er jeg gået for mig selv, fordi amningen er en hyggestund for barnet og jeg - ikke en social begivenhed. Men om folk har set det eller ej, så er jeg jo stadig langtidsammer (og står ved det) - og dermed er det jeg foretager mig, jo ifølge den generelle holdning herinde åbenbart ulækkert, kvalmende, mærkeligt, skummelt og virkelig klamt. Jeg havde ellers ud fra overskriften håbet, at der ville være en god mulighed for debat og åbenhed overfor at langtidsamme, og havde glædet mig til at dele min historie om at amme længe - men efter at have læst svarene, så har jeg da på ingen måde lyst til at dele noget, som bare vil udløse flere udtalelser som KLAMT!, FØJ! Skummelt! osv. Sikke en rummelighed :( ´Seriøst? Det er ikke en skrivefejl med de 6 måneder?

Det er vigtigt, at den som stikker noterer dato og batch nummer - hvis der nu er problemer eller uventede bivirkninger, så SKAL de kunne finde tilbage til batch nummeret, hvis det skulle være en fejl på vaccinen. Så lægen eller sygeplejersken SKAL notere batch og dato samt personnummer ved alle som bliver stukket. Hos os noteres det både i vaccinationskortet og i den elektroniske journal.

Ok - godt så. Der fik alle dem, som vælger at få børn i en sen alder da lige et gok i hovedet :blink Jeg synes lidt du glemmer, at det ikke kun er et spørgsmål om dåbsattestens tal, men også om personen. Nu magtede din mor måske ikke at blive forælder igen som 45-årig, men derfor kan andre 45-årige jo godt være friske og sagtens magte det. Se på f.eks. Bettina Aller - hun fik tvillinger som 48-årig, men rejser stadig jorden rundt på ekspeditioner - mens andre ender som førtidspensionister før de fylder 30 (og endnu tidligere). Ikke at der er noget galt i det - men bare for at vise, at "alder" er et tal, ikke et udtryk for, hvad en person magter. Nogle "gamle" forældre klarer det supergodt - andre ikke. Ligesom nogle unge forældre magter opgaven som forældre flot, mens andre fejler totalt. Det afhænger i lige så høj grad af individet som af dåbsattsten. Efter min mening. Der er bestemt ikke kun ulemper ved at få børn senere i livet - og det lyder jo til at trådstarter har planlagt og gennemtænkt det nøje. Og desuden er hun åbenbart kun 35, så det er da slet ikke for gammelt! Jeg har en veninde, hvor der er 17 år mellem børnene - og hun siger, at det var klart hårdest første gang - hun har en helt anden ro over sig nu. Så til trådstarter - drop bekymringerne om hvad de store søskende vil sige, og go for it! Jeg ønsker dig det allerbedste og håber der snart er to flotte streger til dig :) :stork

Præcis - det må da være rarere at vide, OM det var en abort eller "bare" en voldsom blødning. Og HCG er et stykke tid om at forsvinde helt, så jeg tror nu godt, at man vil kunne se det i en blodprøve.

Hvor er det træls for dig :kram2 Du kunne jo overveje, at få taget en blodprøve med 3 dages mellemrum, for at se om HCG falder som det skal. På den måde finder du også ud af, om du overhovedet har været gravid. Måske det lyder som et mærkeligt forslag, men jeg har selv oplevet blødninger et par gange, som du beskriver - men uden at jeg har været gravid. Og det lyder som om, at du er langt nede psykisk over det - og måske det vil hjælpe dig, hvis det nu viser sig, at du alligevel ikke har mistet "noget"? Og skulle det vise sig, at du rent faktisk var gravid - så betyder det jo trods alt, at du KAN blive gravid, og det er jo positivt ... så kan man jo håbe, at du hurtigt bliver det igen. Det sker jo tit hurtigt efter en abort - som om kroppen er "tunet ind" på at skulle være gravid. Bare et forslag :) - og held og lykke fremover.

Hun skal naturligvis ikke vælge barnet fra, fordi hun er bange for, at arbejdsgiveren bliver sur. Men hvis hun er 6 uger henne nu, og hendes søn er 29 uger - hvordan kan der så blive 18 mdr. imellem børnene? Der er da noget, som ikke stemmer.

Enig - bare med 4 fødsler uden smertelindring. To hurtige og to langvarige. Svarer lige på denne også, eftersom jeg jo var enig med brugerens svar. Nej - det er ikke noget, som jeg sidder og fremhæver - men nu spørger du jo direkte, om man sætter en ære i det. Og derfor svarer jeg, at for MIG har det været vigtigt, at det var så naturligt som muligt. Og dermed uden smertelindring, så jeg selv følte at jeg var med og kunne "kontrollere" forløbet selv. Og så det var mest naturligt for barnet også. Men hvad andre gør og vælger vedkommer jo ikke mig og vores børn - så derfor ser jeg ingen grund til at fremhæve mig selv og mine valg. Og det gælder ikke kun i forhold til fødsler uden smertelindring, men også med så mange andre ting. Vi gør jo formentlig alle sammen hvad vi finder bedst for vores familie.

Mine 4 har alle brugt str. 50 i starten - og gået op i str. 56 efter henholdsvis 1,3,3 og 2 mdr. Så vi har brugt meget tøj i str. 50 :)

Det lyder også voldsomt, det du beskriver. Mht. taletidskort, så var vi også inde over den betragtning, da vores ældste fik mobiltelefon som 9-årig. Men vi valgte det fra igen, fordi det simpelthen var for dyrt i minutpris. Istedet har vi valgt et billigt abonnement, hvor der ingen fast abonnementsafgift er, og hvor minutprisen er billig. Og så kan man i de fleste selskaber sætte loft på regningen, så den maks på være på x kr om måneden - på den måde kan du begrænse forbruget, hvis barnet ikke selv kan. Det er dog ikke nødvendigt her - vores ældste er fint opgaven voksen og snakker ikke unødvendigt i den, så regningen er faktisk meget lille på den telefon.

9 år er vores udgangspunkt - evt. senere, hvis de ikke viser, at de kan passe på den.

Nej, det kunne aldrig falde mig ind at snyde mig til en offentlig ydelse, som jeg ikke var berettiget til. Men jeg har de sidste 3 gange selv betalt for en tidlig skanning, for at se om der var hjerteblink.

Jeg synes str. 50 var vildt lille, da vi skulle have den første, men han passede det fint, og de har de 3 andre også gjort - tænk så små mennesker, og alligevel så perfekte og færdige :loveshower Nu er jeg ny, og kender dig ikke - så jeg måtte lige lede for at finde ud af, hvorfor det er str. 86 og ikke str. "nyfødt" nu kigger efter ... og sikke en fantastisk tråd om jeres adoption :biglove - jeg ønsker jeg al mulig held og lykke med det. Og så en lille ting - jeg kender flere par, som har adopteret, og børnene er altså som regel ikke så store, som danske børn - så med mindre I får et barn over et år, så tror jeg måske, at str. 86 endda er for stor :) Mine børn er først rykket i str. 86, når de har været ca. 15 mdr. En barselsgave vi gav til et hold nybagte adoptivforældre var et sæt i str. 74, og det var endda rigeligt stort til deres nye datter på 9 mdr. Så måske du skal shoppe noget endnu mindre, når I engang finder ud af, hvor gammel jeres søn/datter vil være, når I får ham/hende i armene :kuller

Det behøver jo ikke være en gynækolog i den region, som du er bosat i. Jeg er bosat i en anden region end min gynækolog, og det er stadig gratis konsultationer, sålænge du har en henvisning fra din almindelige praktiserende læge. Så hvis du ringer til din læge, og beder vedkommende om at sende en henvisning afsted til en bestemt gynækolog, så er det ikke noget problem, og det koster ikke noget. Jeg kan varmt anbefale Anni Rosgaard i Viborg - det er lidt langt at køre for dig, men hun er det sødeste menneske og en superdygtig læge. Var det mig, så tvivlede jeg ikke et sekund, men bad om en "second opinion" - især med tanke på den muligt lukkede æggeleder, og de to chlamydia infektioner i bagagen. Held og lykke med det.

Det er så vidt jeg ved, fordi Puregon er tilskudsberettigt fra Lægemiddelstyrelsen, og du får derfor tilskud fra det offentlige i henhold til din CTR-saldo (Centrale Tilskuds Register). Denne saldo nulstilles efter 12 mdr, og så skal du betale fuld pris igen, indtil du har købt nok og begynder at få tilskud igen. Saldoen følger IKKE kalenderåret, men du kan se på kvitteringen fra apoteket, hvornår du begynder på en ny periode. På kvitteringen står også hvad din CTR-saldo er på, altså hvor meget du har købt for i indeværende tilskudsperiode. Jeg kan ikke huske taksterne, men mener at du kan komme op på at få 85 eller 90% i tilskud ... %-satsen stiger i takt med at din saldo vokser. Dvs. jo mere du har købt, jo billigere bliver det til sidst. Ved ikke om det hjalp, men der står mere om det HER Held og lykke med behandlingen :)