Sætter i en ære i at føde

[MLM]

Det har faktisk undret mig i et stykke tid, hvorfor folk skriver det.

For mig er det ikke en større præstation at føde uden smertelingring end med.

Min personlige holdning er da den skal have hvad den kan trække at det sygehuset har mulighed for at give mig.

Jeg er ikke pivet og men mener bare man skal gøre hvad man finder bedst i den givnende situation.

Dette er ikke en kritik af det ene eller det andet, men bare en ting som undre mig

[TiaK]

Jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg håber virkelig jeg kommer gennem fødslen uden medicinsk smertelindring. Ikke at jeg vil gøre det for enhver pris, men jeg synes at ved stort set hver form for smertelindring (som ikke er massage/vejrtrækning/varmt vand osv) er der et "men"... og det "men" kunne jeg godt tænke mig at holde mig langt fra! Tror bare ikke jeg er stødt på en smertelindring hvor jeg har tænkt "bliver det nødvendigt, så er det DEN jeg vælger".

[Guest LouiseB]

Jeg er egentlig ligeglad med de kommentarer, jeg har hele tiden haft meningen ''Gi' mig hvad der fungere for mig i øjeblikket'' første gang fik jeg nærmest alt, anden gang fik jeg kun lattergas :) Næste gang vil jeg gerne føde hjemme, så det bliver uden hjælp :biglove :biglove

[metten86]

Jeg synes bare at man skal tage hvad man kan få, så man får den bedst mulige oplevelse af fødslen! :super

Jeg havde sagt, at jeg skulle bare have EPI - UDEN tvivl. Men sådan blev det ikke. Jeg var 8 cm åben, da jeg kom på fødegangen, så det løb var kørt. (Tror så bare ikke der var nogle der havde regnet med at jeg skulle være 10 cm åben med presseveer i 5 timer :rolleyes )

[Sookie]

Jeg synes nu heller ikke at det er en større præstation.

Jeg synes helt klart at man skal vælge det man vil for at komme igennem fødslen.

bedte om noget til smerterne første gang, men der var jeg så langt at det var for sent.

lattergas ville jeg gerne ha haft begge gange - første gang havde de det ikke og andet gang

var det blevet afskaffet.

[MissingLink]

Jeg er egentlig ligeglad med de kommentarer, jeg har hele tiden haft meningen ''Gi' mig hvad der fungere for mig i øjeblikket'' første gang fik jeg nærmest alt, anden gang fik jeg kun lattergas :) Næste gang vil jeg gerne føde hjemme, så det bliver uden hjælp :biglove :biglove

Jeg synes bare at man skal tage hvad man kan få, så man får den bedst mulige oplevelse af fødslen! :super

Jeg havde sagt, at jeg skulle bare have EPI - UDEN tvivl. Men sådan blev det ikke. Jeg var 8 cm åben, da jeg kom på fødegangen, så det løb var kørt. (Tror så bare ikke der var nogle der havde regnet med at jeg skulle være 10 cm åben med presseveer i 5 timer :rolleyes )

Fuldstændig enig! Jeg fik jo så også dén med, at jeg jo ikke havde "født" fordi jeg fik AKS, og dermed ikke kendte til en fødsel eller veer. Øh jo, jeg havde så haft veer on/off i små 6 uger da Isabella blev født, og AKS kom pga af truende ruptur af livmoderen pga de amnge veer ;)

[metten86]

Fuldstændig enig! Jeg fik jo så også dén med, at jeg jo ikke havde "født" fordi jeg fik AKS, og dermed ikke kendte til en fødsel eller veer. Øh jo, jeg havde så haft veer on/off i små 6 uger da Isabella blev født, og AKS kom pga af truende ruptur af livmoderen pga de amnge veer ;)

Årrhhh HVAD!! :blink Føj, det lyder ikke rart! :kram2 :kram2

[MissingLink]

Årrhhh HVAD!! :blink Føj, det lyder ikke rart! :kram2 :kram2

Det var heller ikke det fedeste øjeblik i mit liv ;)

Jeg fik en afsindig smerte- sådan rigtig vedvarende, mistede bevistheden, og blev løbet op på fødegangen. Her kom jeg til bevisthed, og de målte ctg, der bare stod i én lang streg og målte konstant 100. Blev bare kørt på OP og 15 min senere var Isabella ude, og smerterne pist :loveshower

Til gengæld havde ve-smerterne og smerterne generelt gennem de sidste 6 uger gjort, at KS-arret føltes som "ingenting" Jeg var oppe at gå 3 timer efter :glad

[Mor til de skønne]

Det var heller ikke det fedeste øjeblik i mit liv ;)

Jeg fik en afsindig smerte- sådan rigtig vedvarende, mistede bevistheden, og blev løbet op på fødegangen. Her kom jeg til bevisthed, og de målte ctg, der bare stod i én lang streg og målte konstant 100. Blev bare kørt på OP og 15 min senere var Isabella ude, og smerterne pist :loveshower

Til gengæld havde ve-smerterne og smerterne generelt gennem de sidste 6 uger gjort, at KS-arret føltes som "ingenting" Jeg var oppe at gå 3 timer efter :glad

Pralrøv :D Jeg var kun mange timer om det :rolleyes :D

[MissingLink]

Pralrøv :D Jeg var kun mange timer om det :rolleyes :D

Tror også det var fordi de sagde, at hvis jeg kom op at gå hurtigt, ville jeg kommer hurtigere hjem. Og hjem ville jeg sg efter 6-7 uger på sygehus ;) :D

[Mor til de skønne]

Jeg synes bare at man skal tage hvad man kan få, så man får den bedst mulige oplevelse af fødslen! :super

Enig her ;) Dog endte det med kejsersnit for mig, men havde på forhånd valgt at jeg ville tage imod det der skulle til, for at jeg kunne få en god fødsel :)

[Miss-Mette]

Jeg håber virkelig jeg kan komme igennem fødslen uden epidural bedøvelse, så er jeg ovenud lykkelig - jeg kan bare ikke klare tanken om at de skal ind og rode med min rygsøjle <_<

[Mor til de skønne]

Jeg håber virkelig jeg kan komme igennem fødslen uden epidural bedøvelse, så er jeg ovenud lykkelig - jeg kan bare ikke klare tanken om at de skal ind og rode med min rygsøjle <_<

Sådan havde jeg det også, men jeg mærkede intet da jeg fik den og hvilken befrielse det var :D

[MissingLink]

Jeg håber virkelig jeg kan komme igennem fødslen uden epidural bedøvelse, så er jeg ovenud lykkelig - jeg kan bare ikke klare tanken om at de skal ind og rode med min rygsøjle <_<

Jeg var ogaå mere bange for bedøvelsen end for selve fødslen ;) Men nu fik jeg en spinal-blokade til AKS, og det var slet, slet ikke så slemt som jeg havde frygtet :kram2 Og det synes jeg man hører rigtig mange sige :)

[Tauriel]

Det betød meget for mig at få så lidt medicinsk smertelindring som muligt og især at undgå en epiduralblokade. Jeg har ikke rigtigt tidligere kunnet identificere hvorfor, for det er ikke, fordi jeg synes, folk, der benytter sig af medicinsk smertelindring, har gjort det dårligere end dem, der ikke gør. Men her fornylig er jeg kommet til den konklusion, at det skyldes en blanding af nysgerrighed og behov for kontrol. Nysgerrigheden har jeg hele tiden været klar over - det var min første fødsel, og jeg var nysgerrig efter, hvordan sådan én faktisk føltes sådan helt "au naturel", og det kan man jo i sagens natur kun finde ud af ved at gøre det. Men den med kontrollen er gået op for mig siden. På en eller anden måde ville det føles, som om jeg ikke længere var den, der styrede forløbet, hvis jeg skulle til at benytte mig af noget medicinsk, i hvert fald hvis det var mere end noget meget let (jeg fik en lille smule lattergas, og det gjorde mig ikke noget - men det hjalp mig bare heller ikke; tværtimod - så ikke mere af det). Det føles, som om det så ville være medicinen og lægen, der styrede min fødsel for mig.

Jeg er godt klar over, at det ikke er sådan - at vælge, at nu vil man gerne have det og det, kan jo i høj grad betegnes som en form for kontrol. Men det føles - af en eller anden grund - bare sådan for mig. Jeg var også meget glad for, at jeg endte med at føde uden det vedrop, der ellers blev gjort klar til sidst. Selvom jeg ikke på nogen måde kunne bestemme mere om, hvornår veerne kom, uden det end med det, føltes det bare mere trygt og som om, jeg var i kontrol, når jeg vidste, det kun var min egen krop, der var involveret.

På et tidspunkt var jeg ved at tale om at få en epidural, fordi det simpelthen gjorde så ondt. På det tidspunkt havde jeg heller ikke meget kontrol, for der var det bare smerten, der havde hele kontrollen - og det var nok derfor, jeg var villig til at få epiduralen, for selvom det føltes som mangel på kontrol, var det trods alt en rarere form for mangel på kontrol end den, hvor jeg følte, jeg druknede i smerterne. Men så kom den nye jordemoder (det var lige ved vagtskifte), og hun hjalp mig tilbage i kontrol vha. vejrtrækning, så jeg kunne klare mig uden epidural, og det var jeg meget glad for.

Igen, så ved jeg ikke, hvorfor jeg føler det sådan, men når jeg nu engang gør, så er det naturligvis rarest for mig at handle efter det så vidt muligt, da jeg så føler mig mest tryg.

Og nå ja, jeg villa da lyve, hvis jeg ikke syntes, det var ganske godt gået af mig selv at kunne klare smerterne - men jeg ved godt, at det som sådan er en temmelig meningsløs form for "præstation" og synes derfor heller ikke, at jeg i bund og grund er sejere end dem, der får mere smertelindring.

[Guest baby2011]

Det har jeg aldrig tænkt over :) Jeg er gået igennem to fødsler uden smertelindring..

Her sidste gang for et par måneder siden fødte jeg på 45 minutter fra første ve til hun var ude, men var alligevel parat til, at tage imod hvad som helst, da jeg i de minutter havde en lang ve..Jeg nåede dog ikke at få noget :rolleyes

Men om det er en ære - næææ det synes jeg egentlig ikke, jeg føler mig ihvertfald ikke mere sej :) I min verden er det bare sejt at gennemgå en fødsel, uanset måden barnet kommer ud...

[MissingLink]

Det har jeg aldrig tænkt over :) Jeg er gået igennem to fødsler uden smertelindring..

Her sidste gang for et par måneder siden fødte jeg på 45 minutter fra første ve til hun var ude, men var alligevel parat til, at tage imod hvad som helst, da jeg i de minutter havde en lang ve..Jeg nåede dog ikke at få noget :rolleyes

Men om det er en ære - næææ det synes jeg egentlig ikke, jeg føler mig ihvertfald ikke mere sej :) I min verden er det bare sejt at gennemgå en fødsel, uanset måden barnet kommer ud...

Er meget enig :) Dog kan jeg huske, at jeg på at tidspunkt under AKS fik at vide, at jeg klarede det flot! ;) Jo, tak- jeg ligger her så bare- det var indtil de var ved at rive mig ned af briksen fordi lillepigen var for stor til det skårede snit :P

[Dorthe]

Begge gange har jeg haft det sådan, at jeg bare skulle have alt det den kunne trække og det fødegangen ville give mig :D MEN jeg kunne kun nå og få en varmepude ved Tobias og ved Annika kun jeg slet ikke nå og få noget ;) Ved Tobias ville jeg virkelig have ønsket at jeg havde tænkt på at bede om en epi noget før, men da jeg kom i tanke om det, da var det forsent ;)

[ammmor]

Jeg har det lidt sådan at man skal have det der gør at man får en god oplevelse ud af det.

For nogen vil det være ingen smertelindring og for andre vil det være alt hvad der kan gives :)

Jeg har selv prøvet begge dele :)

Men min søn fik jeg nærmest alt, morfin, epidural, osv. jeg havde haft veer så længe og var fuldstændig udmattet.. Og er stadig i dag overbevist om det var blevet til AKS hvis ikke jeg havde fået den epidural, for jeg var bare FÆRDIG!

Min datter er tilgengæld født 2 1/2 time (ca.) efter første ve, og her kunne jeg sagtens udholde det, ved ankomst til fg var jeg allerede 8-9 cm åben, og fik ikke andet end ilt.

Begge fødsler har været gode forløb når jeg tænker tilbage, og det er det der for mig har været vigtigst :glad

[Mor til de skønne]

Begge gange har jeg haft det sådan, at jeg bare skulle have alt det den kunne trække og det fødegangen ville give mig :D MEN jeg kunne kun nå og få en varmepude ved Tobias og ved Annika kun jeg slet ikke nå og få noget ;) Ved Tobias ville jeg virkelig have ønsket at jeg havde tænkt på at bede om en epi noget før, men da jeg kom i tanke om det, da var det forsent ;)

Sådan :D

[MissingLink]

Begge gange har jeg haft det sådan, at jeg bare skulle have alt det den kunne trække og det fødegangen ville give mig :D MEN jeg kunne kun nå og få en varmepude ved Tobias og ved Annika kun jeg slet ikke nå og få noget ;) Ved Tobias ville jeg virkelig have ønsket at jeg havde tænkt på at bede om en epi noget før, men da jeg kom i tanke om det, da var det forsent ;)

Ej, så kan jeg godt se du blev snydt lidt :P

Hader også når man glemmer at bede om en epi ;) :biglove

[Dorthe]

Sådan :D

Ja bare giv mig jeg er modtager af det hele :D

Ej, så kan jeg godt se du blev snydt lidt :P

Hader også når man glemmer at bede om en epi ;) :biglove

Efter 22 timer med veer, så ville jeg gerne have haft den ;)

[Multe]

Om jeg sætter en ære i at føde? Uden smertelindring - fremfor med?

NEJ, det synes jeg ikke er en ære! Ikke desto mindre har jeg gjort det to gange - men jeg mener at der er så stor forskel på kvinder og fødsler at der ikke er forskel i æren over måden barnet kommer til verden!

Æren er barnet, ikke hvordan det kom til verden - jeg synes ikke der er nogen måde der er mere værd end andre :)

[Hilde]

Jeg vil helst undgå medicinsk smertestillende, men jeg vil meget gerne i vand som smertelindring.

Jeg synes overhovedet ikke, at der er noget galt i at få smertelindring, og hvis jeg ikke kan holde til smerterne, siger jeg også ja tak til at få noget. Det er ikke noget "nederlag" eller sådan for mig, hvis jeg får brug for smertestillende. Jeg vil bare helst at babyen ikke bliver påvirket af noget medicin. Akkupunktur er ikke noget jeg er interesseret i, da jeg har fået det forebyggende mod voldsom migræne flere gange, men det hjalp mig ikke, så det tror jeg ikke kan hjælpe mig, da jeg slet ikke tror på det mere.

Jeg synes det at føde et barn er en stor ting (selvom jeg ikke har prøvet endnu), ligemeget hvordan og om det er med eller uden smertestillende :gp

[MLM]

Super med så mange svar kom gerne med flere også hvis i er uenige med flertallet :balloons