micro

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    426

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Indlæg oprettet af micro

  2. Besvaret

    De har jo netop ikke sagt at de har tømt tingene - Og du synes ikke lagkagekrymmel er noget som er "øremærket"? Ja, undskyld i mit hovede, er det bare noget som KUN bruges til "pynt" - ikke noget som spises som slik!!

    Hvis man har en aftale om at man kun spise et kanelknækbrød om dagen - så synes jeg det handler om tillid når ens børn spiser mere og som du siger - ikke kan styre deres sukkerforbrug..

    Og kan godt se det "værste" der kan ske er de bliver fede - det gør da BESTEMT intet at de bliver fyldt med sukker, og deres hjerne langsomt bliver dummere, fordi de ikke spiser ordentlige madpakker og aftensmad, fordi de har spist sig mæt i sukker-mad ;) Jeg må indrømme at jeg godt kan forstå man bliver frustreret..

    Maden er SÅ vigtig i forhold til børns sundhed - OG LÆRING!! Du kan se på børns læring, om de får ordentlig kost - de børn som fx får cola og slik hver dag, i større mængder bliver som regel dovne i skolen og har sværrere ved at koncentrere sig. Det er bare IKKE en god ting, især fordi det jo kan få en æmpe betydning for børnene..

    Ligemeget hvad, så synes jeg ja - at det er et alvorligt tillidsbrud, når ens børn lyver og bryder aftaler gentagne gange, og jeg kan fuldt ud forstå at man føler sig magtesløs.

    På den "gode" side, kan man jo sige det "heldigvis" ikke er noget hverken krinimelt eller "ondt" de gør - det er simpelthen bare "dumhed", og slik-trang der gør det kan jeg forestille mig.

    Hvis du lige læser mit svar een gang til, vil du se at det er det samme jeg skriver - at det er noget andet, hvis det går ud over deres almindelig og fornuftige madindtag.

    Men stadigvæk.. alvorligt tillidsbrud? Så håber jeg da ikke du skal konfronteres med noget alvorligt en dag.

  4. Besvaret

    Hvis man gentagne gange har bedt sine børn lade være med at spise de ting, ja. Så er det et kæmpe tillidsbrud!!

    Og jeg synes det er det der er det værste i det.

    Noget andet er, at man kunne tale med dem om det - hvordan ville de have det, hvis de kom hjem og opdagede at du havde haft lyst til en gave, og pakket deres kalenderpakke op? Eller haft lyst til chokolade, og spist af deres julekalender?

    Hvis de går og er "små slikne" må I måske aftale noget de må i stedet for.. Kan bare ikke regne ud hvad det skal være..

    Tænk, det synes jeg er at skyde langt over målet... Der er da stor forskel på at have spist en andens chokoladekalender eller noget, som på anden vis er "øremærket" og så bare spise fra skabet! Nu spørger mine børn stadig om de må tage noget, men de er også kun 6 og knap 8 år, men jeg forventer sandelig ikke at de skal blive ved med at spørge om lov. Jeg forventer de siger det, hvis de tømmer et eller andet, men som udgangspunkt er skabenes indhold da familiens og ikke kun mit og min mands.

    Noget andet er, hvis de ikke kan styre deres sukker-indtag og derfor bliver overvægtige, eller ikke spiser rigtig mad, men hvis det ikke er tilfældet, så er langt hovedparten af køkkenskabenes indhold da til fri afbenyttelse - og så er det op til mig at fortælle, hvad de ikke må spise, hvis jeg skal bruge det til noget bestemt.

    Hvis der ikke skal mere til for at begå "et kæmpe tillidsbrud", ja så tak for kaffe! Hvad skal man så kalde det, hvis de en dag gør noget slemt? Nej, jeg må ikke gå i biffen, for jeg har spist min mors chokolade?

    Ja ja, hver sine måder at gøre tingene på, enige bliver vi ikke om dette ;)

  7. Besvaret

    Jeg ville nok køre stilen "I har brudt min tillid - så kan jeg ikke stole på jer".

    Fx:

    Fuld opsyn med at de laver madpakker: den laves på et bestemt tidspunkt - og den SKAL laves!

    Der må IKKE spises på værelserne.

    Der indkøbes en kiste(med lås) til alt slik, pålægschokolade, knækbrød osv.

    Alt "snold" står for deres regning - De har spist for mange penge, dvs. de har spist "frem i tiden" - Derfor går der fx 7-14 dage før de igen kan få lov at få noget fra kisten.

    Og jeg havde gjort det klart for dem at dette var et KÆMPE tillidsbrud. Det ville få konsekvenser for alt tillid - "må jeg tage i biografen?" - Desværre, kan vi jo ikke stole på dig, så nej!

    Jeg ville forklare dem, at i den næste tid skulle de opbygge den tillid igen, og at hvis de ikke havde brudt din tillid i fx 7 dage, så stolede du på dem. (Så kan kisten låses op, de kan selv sørge for madpakker osv). Ogsåå ville jeg hvis de igen "snød", gøre det hele igen - til de forstod det.

    Ville nok forsøge at finde ud af "hvem" det var af dem først ;)

    Jeg kan slet ikke have når børn/folk lyver og snyder :( Synes det er så dårlig et karaktertræk, og synes det er så forfærdeligt.. Nok også derfor jeg ville gå i baglås hvis det var mit barn :(

    Kæmpe tillidsbrud? For at spise noget af det der ligger i skabene? Hold da op! Really?

  8. Besvaret

    Hvad irriterer dig mest? At de tager det uden at sige, der ikke er mere, eller må de ikke spise udenfor måltiderne? Eller spiser de sig mætte og vil ikke spise aftensmad? Hvis de er nogle tynde stængler, så sker der vel ikke så meget ved at de snacker lidt om eftermiddagen?

    Ellers må I jo tale med dem om det og lave nogle "regler" i ENIGHED eller købe noget, de gider snacke på, som du også kan acceptere.

    Det er naturligt at børn - store som små - bliver lidt sultne i løbet af eftermiddagen og jo ikke kun efter rugbrød. Hernede er det normalt at børn for en eftermiddags-snack i den lidt søde ende og trods det, er der færre overvægtige børn her end i Danmark.

    Jeg ville synes det var uholdbart at skulle gemme tingene...

  9. Besvaret

    Jeg er ked af at sige det, men nu spørger du.. jeg synes 1 og 3 er for store til dig, de dækker for meget af kinderne, synes jeg. og nr. 2 og er for "hård". Jeg ville nok vælge nogle i størrelsen som nr. 2, men knap så kraftigt stel, det ville klæde dit ansigt langt mere. Jeg synes lidt at de 3 briller kommer med dig og ikke at du kommer med dem.

  10. Besvaret

    Hmm..ved ikke helt, hvad jeg skal synes. Jeg var ikke bange eller utryg eller noget under mine fødsler, men det gjorde da hammer nas alligevel, så jeg var glad for min epidural 3. gang, så jeg fik lov at føde helt uden smerte - og uden orgasme...

    Jeg synes ikke rigtig de to ting hører sammen...

  12. Besvaret

    Vi købte vores første hus, kort tid efter vores bryllup, da jeg var blevet gravid. Jeg var 32 og min mand 31. Indtil da boede vi i en rimelig stor og dejlig lejlighed i Brønshøj, men vi ville ikke have børn i en lejlighed, så vi flyttede til Hillerød, hvor manden arbejdede.

    Vi regnede bestemt med at vi skulle blive gamle i det hus, men så blev vi udstationeret herned og nu skal vi hjem før tid og vores hus er udlejet i et år endnu, så vi har lige købt nyt hus, som min mand er hjemme og overtage i morgen. Så nu har vi to huse indtil vi kan sælge det første. Så selvom man regner med at købe et hus for resten af livet, så kan der ske mange ting, så planerne ændres.

  15. Besvaret

    Jeg er meget åben - jeg tjener ingenting! :lolhit Min mands løn derimod er hemmelig, ikke så meget fordi vi vælger det, men fordi sådan er det på hans arbejde. Men faktisk er det alligevel sådan at man, hvis man kender trin og stilling vil kunne se i de interne lønrammer, hvor meget han tjener, så det er lidt tåbeligt, synes jeg.

    Jeg har det selv sådan, at hvis familie eller nære venner spørger, så svarer jeg, men kan godt mærke, at det nogle gange giver anledning til misundelse og derfor tænker jeg over, hvem jeg fortæller det og kun på opfordring. Han har en rigtig god løn, men det er jo også derfor vi har råd til at leve, som vi gør. Jeg går hjemme, vi ejer - fra i morgen - to huse, dog mere af nød end af lyst og vi mangler ingenting i hverdagen .

  16. Besvaret

    Jeg synes amning i det offentlige um er ok, men jeg synes faktisk også det er ok, at der er stader hvor man ikke vil have amning ved bordene - men der bør så være en bekvem stol i hjørnet eller en lille sofagruppe eller lign., hvor man kan sætte sig istedet.

    To ud af mine tre børn NÆGTEDE at tage flaske og så er det dælme længe at holde sig derhjemme. Jeg har faktisk ikke gået ret meget på cafe, men jeg vil da have muligheden og ville gerne gå efter et børne- og ammevenligt sted.

    Så jeg synes at henstillinger til ikke at amme ved bordene, hvor der spises, er ok, men så skal der være et alternativ. Jeg har oplevet at gå på restaurant, en lille intim een, hvor bordene stod tæt og ved siden af os, sad et nybagt forældrepar og baby skulle selvfølgelig også have man, jeg mener bare ikke vi behøvede at deltage i det!

    Så ja, det er iorden at amme offentligt, men lige så vel, som andre skal acceptere det, SKAL de ammende mødre sørme da også tage hensyn til andre.

    Jeg har også ammet alverdens steder, men jeg har da som minimum haft en stofble til at dække, hvis jeg kunne støde nogen, der hvor jeg sad. Det giver da også bare baby ro til at spise.

  17. Besvaret

    Benytter mig lige af at stille et spørgsmål :whistling

    Jeg syntes personligt at der er SÅ ulækkert når mor og far tager sutten i munden inden barnet skal have den. Kan self godt forstå at man gør det hvis sutten har været på gulvet og der ikke lige er mulighed for at skylle den, men det andet syntes jeg er SÅ klamt. Tænk hvis nu man er smittet med et eller andet og så giver det videre til bebsen.... Jeg ville få dårlig samvittighed.

    Min veninde er meget slem til det og har virkelig svært ved at holde det tilbage når hun gør det.

    Hvordan har i det med sut i mors og fars mund?

    Det har jeg det helt fint med! Jeg vil langt hellere give mit barn et sut, som jeg har suttet på, end een der er støvet, fnulret, beskidt eller andet. Så det kan på ingen måde "sætte mit p*s i kog" Men det betyder ikke, at jeg ikke foretrækker at skylle den under vandhanen eller med den flaske vand vi ofte har med.

  19. Besvaret

    Man har et standpunkt, til man tager et nyt... :rolleyes

    Vi skulle i hvert tilfælde ikke have sådan nogle... men nu har vi været to steder, hvor de havde dem og Josephine syntes de var fantastiske! Og nu fylder hun 2 om et par uger og hvad sidder jeg og surfer efter... nemlig! Ja ja, man skal aldrig sige aldrig!

  20. Besvaret

    Åhh, ja...

    Kasper startede med at tale, da han var 13-15 mdr., Andreas, da han var 9 (!) mdr.! Han råbte hurra til sin 1 års fødselsdag til stor moro for gæsterne og havde da allerede en temmeligt stort ordforråd. Josephine... tja... vi venter stadig. Hun bliver 2 år om 3 uger og har stortset intet ordforråd. Hun siger "a deet", noget der minder om Kasper og har sagt "oar" max ti gange. Og så har hun dyrelyde - thats it! Hun snakker konstant og varierer sine lyde meget, men ingen ord kommer der og det er jeg ved at være lidt træt af. Men de kloge siger, at hun måske er senere på den fordi hun hører både fransk og dansk hver dag og derfor bruger energi på at adskille sprogene istedet for at tale.

    Men jeg glæder mig til hun begynder at råbe af mig. :rolleyes

  21. Besvaret

    Begge vores drenge stoppede lige inden de blev 3 år. Vi kørte sutten ud af dagsrytmen i løbet af det 2. år, så de kun sov med den og da vi nærmede os de 3 år talte vi lidt om suttetræet i skoven og om at man måtte vælge et stykke legetøj i stedet for, hvis man hængte sine sutter på træet.

    Kasper sagde en dag vi gik forbi "så lad os gøre det!" og den fangede vi med det samme og det var nok lidt i samme stil med Andreas. Jeg husker ikke der var specielt meget bøvl efterfølgende, så det har ikke været svært. De har så også begge to en sutteklud, de kunne sove med istedet.

  23. Besvaret

    Jeg tænker lidt, at jeg sagtens kan forstå du gerne vil ind på arbejdsmarkedet inden, da det nok ikke bliver lettere senere. MEN... jeg tænker også at dels kan arbejdsmarkedet have ændret sig om to år, så det bliver nemmere at komme ind, dels aner I ikke hvor længe det vil tage jer at få et barn. Der er desværre rigtig mange der bliver slemt overrasket over at det ikke lige lykkes med det samme. Og hvad så? Dels er du så det ældre og det gør det ikke nemmere, dels kan det være at du, selvom I måske starter PB nu, faktisk fint når at få job osv.

    Det er en svær balance, men jeg tror du skal kigge dybt i hjertet og finde ud af hvad du ØNSKER og ikke hvad der er PRAKTISK.