Maustique

Jeg tror også, at det var en måde at forsøge at muntre dig lidt op på - selvom måden måske var lidt kejtet. Tror ikke du skal lægge mere i det ;-)

Vi har hund og der er derfor hår og fnuller på strømperne. Hvis jeg blander det med den farvede vask, så kommer der fnuller på alt det mørke tøj. På denne måde har jeg faktisk aldrig hår på tøjet. Strømperne er også det eneste foruden dyner det bliver tørretumblet. Det får nemlig hårene væk. Min mand og jeg bruger de samme strømper og vi køber et kæmpelæs af gange så de alle er ens og nemme at lægge sammen bagefter

Jeg har ikke decideret system i ret meget af det. Det bliver gjort når det trænger. Undtagelserne er ting, jeg ellers vil glemme: - Sengetøj vaskes hver 14 dage - og ligeledes vores badehåndklæder. Vi har et stort håndklæde hver, og jeg synes det er rigeligt til 14 dage. Så det kører på skrift. Den ene weekend al sengetøjet - den anden alle håndklæderne. Dem man tørrer hænder i skiftes oftere. - Vinduerne vaskes to gange årligt på yder og inderside om foråret og om efteråret. Det plejer at blive timet med en af de sidste lune dage om efteråret efter høsten (det støver herude på landet ;-) ) og det tidlige forår, hvor solen afslører vinterens spor på ruderne. Ellers vaskes de af for fedtfingre på indersiden jævnligt. Vores dyner og puder vaskes stort set aldrig. Måske en gang om året eller en gang hver andet år. Ofte skifter vi dem faktisk ud i stedet. Det er besværligt at vaske dem og de har ikke ret godt af det (vi har dyre dundyner). Alexanders vaskes ofte fordi div. "ting" kommer på. Klude og viskestykker i køkkenet skiftes næsten hver gang jeg laver mad - de bliver hurtigt bakteriebomber ellers. Alt andet gøres efter behov. Støv, støvsugning, blomstervanding og lige tørre toiletter og vaske over sker flere gange om ugen. Vi skraber vores brusekabiner og tørrer glas og armatur af efter hvert bad, så det er altid rent. Synes det er lettere end at skulle afkalke hele tiden. Skabslåger, ovn, emhætte og køleskab rengøres ca. en gang om måneden, når de trænger - eller efter særligt fedtet madlavning. Jeg vil vove at påstå, at jeg kan få en hvilken som helst ovn HELT ren. Jeg vasker tøj hele tiden. Men det tager jo et splitsekund. Jeg har sådan et sirligt vaskesystem (hvis jeg selv skal sige det), med fire gennemsigtige kasser fra Ikea der stables og indeholder lige akkurat nok tøj til en vask. Der står "hvidt", "farvet", "strømper" og "Køkkenklude/Håndklæder" på dem. Det passer med, hvordan jeg vasker tøj. Så sorterer man selv vasketøjet, når det lægges til vask og lige så snart en kasse er fuld, "dumpes" den bare i vaskemaskinen. På den måde er der aldrig bunker af vasketøj hos os - og som en familie på snart 6, med både hund, baby og en masse sportsaktiviteter genereres der SERIØST meget vasketøj hos os.

Altså hvad jeg kan huske.. så havde vi aldrig en rytme før han var en 3-4 måneder gammel. Og han har ellers altid været et "nemt" barn, der aldrig var sygt. Det var mad, sove, vågentid - på hans præmisser og dagene var sjældent ens. Dog var han meget god til at begrænse vågentid om natten, så der var det mest spise-sove.

Jeg oplevede det i forbindelse med min første graviditet. Men det var bestemt ikke brunligt udflåd - det var helt frisk, rødt slim, og kun meget lidt.

I det øjeblik, man opfører sig på en måde, som man ikke ville gøre, hvis ens partner stod lige ved siden af - så er man over grænsen. Hvornår man så giver det prædikatet "utroskab" er sådan set i min verden irrelevant. Man kan jo mærke efter i maven - hvornår føler man, at man pludselig har lyst til at holde en sms korrespondance hemmelig, hvornår vil man ikke tagges på billeder fra en fest, hvilke samtaler har indhold som man ved at partneren ville synes var over stregen? Jeg synes faktisk, det er den eneste måde at afgøre det på. For folks forhold og aftaler er forskellige. Nogle synes det er fint man flirter, man danser med andre mænd osv. Andre har helt andre grænser - det er individuelt. Hos os går vi op i, at der er fuld indsigt og ingen hemmeligheder. Dvs. vores telefoner er altid fremme, vi har altid koderne til dem, til facebook, til e-mail konti osv. Det er faktisk helt naturligt for os at intet er låst - og det er helt ok, at vi kigger i hinandens, hvis vi føler behovet. Samtidigt har vi en aftale om, at vi snakker om tingene. Hvis jeg ved, at en gut på jobbet har et godt øje til mig, så får min mand det at vide. Hvis han opdager at en kollega mystisk begynder at dukke op i træningscentre han er i, så får jeg det at vide (eks. fra virkeligheden ;-)) Nogen vil måske mene, at det begrænser vores privatliv - men vi har indflettet vores liv totalt i hinanden, og er afhængige af hinanden på så mange punkter resten af vores liv. Vi ER faktisk hinandens privatliv ;-)

Jeg har næsten 3 måneders arbejde endnu - plus det løse.. Jeg gider slet ikke tælle dage efter at have set jeres tal :klap

Mest nyt her. Havde vi haft flere i vores omgangskreds, der havde haft børn at "arve" af - så var det blevet til en del mere brugt, men fordi vi var de første i vores generation med små børn, så var der ikke rigtig noget. Derfor har det vi har købt brugt været købt af fremmede, og det har sat lidt en begrænsning på købelysten. Tøj, dyner og andet tekstil, der skal i direkte berøring med ham, har jeg ikke rigtig haft lyst til at købe fra fremmede. Derudover har vi taget et bevidst valg om at købe barnevogn og autostole fra nye. Barnevognen fordi den gerne skulle kunne holde til et par børn - og autostolen fordi jeg ikke tør stole på, at den ikke har været involveret i et uheld fra fremmede.

Altså vi valgte at bruge en formue både på bryllup, kjole, og som du kan se, på ringe - jeg har ikke fortrudt en krone! Nu var vi heldige, at vi hen over det år vi var forlovede havde mulighed for at spare pengene op så vi havde dem - og så var det ud fra devisen at "skal der være bryllup, så skal der også være RIGTIG bryllup". HVIS vi nu ikke havde haft pengene, så havde vi skåret til. Så var festen blevet mindre, bryllupsrejsen forsvundet - måske var vi bare stukket af og var blevet viet i stilhed. De poster, der på det tidspunkt betød mest for mig, er stadig dem, der betyder mest for mig i dag. Jeg er glad for at vi fik en rigtig god serie udendørsbilleder (de var så gratis som en vennetjeneste), og så er jeg rigtig glad for at jeg bare en gang i mit liv fik lov til at bære et slør og en hvid brudekjole og så nyder jeg seriøst synet af vores ringe HVER ENESTE DAG. Og dem ville jeg simpelthen ikke bytte for noget andet. Jeg kommer til at gå med mine ringe resten af mit liv. Hvis vi ikke havde haft pengene til at gå stort med det samme, så havde det 100% været en ombytningsserie, man kunne have gjort større efterhånden (ligesom vi planlægger at sætte sten hele vejen rundt på vielsesringen til vores kobberbryllup). Men jeg er så også en af dem, der aldrig kunne drømme om at sælge min kjole f.eks. Min kjole er allerede lovet væk til mine bonustøser (og min egen pige i maven) efter først til mølleprincippet og sløret håber jeg kan gå i arv. Der er simpelthen følelser i tingene :loveshower Men som I siger - smag og behag. Alting er jo et spørgsmål om prioriteringer.

Jeg tror faktisk ikke at man får så meget valg.. Med mindre man bliver "bundet" til sengen af div. hjælpemidler, så tror jeg kroppen har en meget god ide om, hvilken stilling den synes er bedst. Og den stilling der er bedst til den ene fødsel er ikke nødvendigvis god for den samme kvinde ved en efterfølgende fødsel. Sidste gang var jeg igennem alle veerne på alle fire i et kar - hver gang jeg prøvede en ny stilling (på jordemoders opfordring), så enten dykkede hjertelyden eller også var det simpelthen bare for ubehageligt. For det meste begge dele. Pressefasen foregik halvt siddende i samme kar.

Bare lige for at præcisere - folsyre øger heller ikke chancen for graviditet, men det forebygger udviklingen af rygmarvsbrok, som dannes så tidligt i graviditeten, at man anbefaler at starte med at tage det allerede inden man bliver gravid.

Søskende er den største gave man kan give sine børn. Det er både legekammerater mens de er små, forbundsfæller i alt det som livet kommer til at byde jeres familie, og al den tætte familie man får som voksen, når I bliver gamle, udspringer fra søskende. Samtidigt mener jeg, at det er sundt for et barn af en vis alder at lære, at verden ikke kun drejer sig om dem - og derfor lære at dele og tage ansvar. Jeg synes bare I skal gå igang :)

For fem år siden havde jeg boet sammen med D i lige knap et år. Vi var dybt insolvente fordi han havde et usælgeligt hus med sin eks, som han stadig betalte ½ af alle udgifter til. Det var ca. belånt for en mio. mere end det var værd. Så vi (ham, jeg og hans to børn) levede af min indtægt og boede i et lille, lejet rækkehus. Det var meget, meget stramt - og den netop overståede jul, havde bestået af meget alternative gaver til børnene. Samtidigt var vi ansat i samme virksomhed og vores chefer var mildest talt ikke glade for vores forhold, og dét kombineret med nogle store fyringsrunder gjorde, at vi hele tiden frygtede en fyreseddel. En fyreseddel på det tidspunkt havde sandsynligvis betydet en tvangsauktion. Jeg husker det som en tid med søvnløse nætter, og det kaos, ovenpå en skilsmisse, to følsomme børn, et skrøbeligt nyt parforhold, en omvæltning fra singlepige til bonusmor og en mand, der nok af flere omgange var på randen af en depression, gør, at jeg husker det som en dybt kaotisk tid. Jeg var igang med sidste år af min HD ved siden af mit job - så det åd aftener og weekender. I dag, 5 år senere er huset overdraget til eksen sammen med en ordentlig pose penge. Gælden er betalt, vi har købt vores eget hus og fået betalt hele banklånet i det af også. De to store tøser er nu teenagere og er i mellemtiden blevet storesøstre til Alexander og har en lillesøster på vej også. Vi har beholdt vores gode job (det blev cheferne, der blev skiftet ud i stedet :bunny ), og jeg er endda blevet forfremmet med en ok lønstigning også. Min mand har startet en virksomhed, som supplerer vores indkomst rigtig fint. Og så er vi jo blevet gift og jeg er færdig med overbygningen til min uddannelse :loveshower Vi er i det hele taget gået fra totalt kaos til totalt ro og sikkerhed! Om 5 år - tjaa.. Så håber jeg at vi er færdige den store ombygning vi går igang med til næste forår og er færdige med de store investeringer, vi regner med at lave i vores bolig hen over de næste par år med et godt resultat. Jeg håber, at jeg stadig er lige så lykkeligt gift og vores parforhold er kommet helskindet gennem byggerod og stress. Jeg håber Alexander kommer i en god skole og så har vi på det tidspunkt besluttet os for, om vi skal have en 3er også. I det hele taget bare mere af alt det gode, jeg føler vi har lige nu :-)

Her er et forfra. Se lige bort fra hævede, trætte hænder... De er gravide og har været i haven hele dagen

Ved ikke helt om det kan lade sig gøre fra telefonen, med det eneste billede jeg lige har på facebook... Vinklen er lidt dum - men kan du se den?

De to ting jeg er mest glad for ved vores bryllup idag er at vi fik taget nogle ordentlige billeder - og så vores ringe. Der hænger en serie billeder og vores soveværelse og dem og ringene glæder vi os over hver dag. Budgettet er faktisk næsten udelukkende min forlovelsesring. Den er sådan i amerikaner-stil med en hel karat diamanter fordelt på 3 stk. Min vielsesring er kun et par mm tyk og sidder udenpå... Manden har også en helt simpel - dog en del tykkere end min :-)

Jeg mener han gav omkring 5.500 kr for jakkesæt, vest og den der klud-ting

Vi brugte omkring 130.000 kr på vores bryllup selvom vi ikke syntes vi fråsede. De store poster var ringe (inkl min forlovelsesring) 50.000 kr, hotel 45.000 kr (reception 80 stk, middag 55 stk, brunch 40 stk, drikkevarer og brudesuiten) og så vores tøj og udstyr ca 20.000 kr. Den professionelle fotograf gjorde det gratis som vennetjeneste - det samme gjalt DJen. Bryllupskagen var lavet meget billigt (og smukt!) af en dygtig kollega og bryllupsrejsen ønskede vi os penge til (og fik dækket) af gaverne...

Ja - han syede både min kjole og mandens tøj... Og efterfølgende en del skjorter... Han er fantastisk dygtig, pålidelig og en behagelig person. Min kjole endte med at koste 13.000 kr inkl skørt og fint lang slør. Alt sammen syet kun til mig i den blonde jeg havde valgt.

Ej - den tror jeg simpelthen ikke på. Jeg har aldrig hørt, at man kunne måle HCG i spyt - men kun i urin og blod... Men du har ret - den er rimelig gennemført ;-)

Vi blev gift kl. 14. Afhængigt af planer bagefter, skulle det ihvertfald ikke have været senere. Vi havde så hele det store forkromede kirkebryllup. Program ca.: Vielse 14-15 Lykønskninger, div indslag (f.eks. duer, der blev sluppet løs ved kirken) og billeder i kirken + stort gruppebillede af gæster 15-15,30 Reception med bryllupskage (hotellet lå heldigvis 200 meter fra kirken, så man kunne gå derover) 15.30-16.15. Gæsterne fortsatte hyggen mens vi kørte efterfølgende Bryllupsbilleder On location. 16.30-17.30 Middag og kaffe 18.00-23.00 (Ja - den slags tager LANG tid, for der er flere pauser og indslag undervejs end man forventer) Brudevals 23.00 Dans og fest 23.15-02.00 Natmad 02.00 Programmet gik SÅ stærkt - man var nærmest forpustet bagefter. Det bedste råd jeg næsten kan give er, at være ude i meget god tid. Vi bookede f.eks. feststed næsten to år i forvejen - og det var kun lige på et hængende hår, at de kunne passe os ind på den ønskede dato. Selvom man ikke vælger en "mode-dato" rammer man altid ind i en eller anden form for højsæson alligevel. Enten er der konfirmationer, eller også holder firmaer sommerfester, der er bryllupper, sølvbryllupper og guldbryllupper. Og kobberbrylluppet falder jo 6 måneder senere end bryllupssæsonen - så der ligger alle festerne jo nov-dec-jan-feb. Så er der julefrokoster... Det er især Kirke, feststed og fotograf, hvor man skal rubbe neglene ;-) Et andet godt råd kunne være at sørge for at der på selve dagen er udelegeret alt ansvar. Festen er så kort, man har så travlt og man skal også nå både at hilse på gæster (nogle ser man jo kun sjældent) og nyde det. Så har man simpelthen ikke tid til at bekymre sig om, hvorvidt maden er varm, ungerne er underholdt eller om man er ved at løbe tør for rødvin. Enten kan man betale sig fra bekymringerne ved at hyre professionelt folk - eller også kan man alliere sig med en mor eller søster, der kan tænke hurtigt og ikke forventer at feste igennem og drikke sig under bordet.

Nej - ikke ligamentssmerter... Dem har jeg først haft adskillige uger efter en positiv test

Kæmp... Det er det jeg synes. I har børn sammen og har været sammen længe - du har meget at vinde og lige nu næsten intet at tabe. Håber du får taget nogle lange snakke med ham og får forklaret ham at ligesom du skal kæmpe for at tilgive og finde tillid så skal han kæmpe for at bevise at han vil dig og jer. Prøv at finde ud af sammen, hvordan I gør det bedst. Måske skal han ud i et jobskifte? Måske skal I ud på en rejse sammen inden den lille kommer (uden unger)? Så kan det godt være, at I vil tænke det er dyrt - men om så I tager 14 dage til Maldiverne på dagpenge så garanterer jeg jer at det er væsentligt billigere end en skilsmisse. Jeg har set det SÅ mange gange på min arbejdsplads det der... Folk får glemt hinanden og så er det så nemt og simpelt at få opmærksomhed og bekræftelse fra en anden. Og før man ved at det så sidder man i saksen.

Jeg deler alt - også de klamme detaljer

Træthed og lidt ømme bryster (kun første gang).. Menssmerter - men det er en følgesvend gennem hele graviditeten synes jeg...