Bolsin

Melder mig ind i jeres klub... Mit er også gået helt og aldeles i stå igen. Har heldigvis en tid hos min jordemoder i morgen, så håber på at hun måske kan løsne hinder...

Mit er jo godt i gang... Havde regelmæssigt veer i 4-5 timer i går aftes, men ikke kraftige nok. Min livmoderhals var ikke helt udslettet, men ret blød og så var jeg en finger åben. Så blev sendt med en sove-cocktail, og i løbet af natten gik det desværre nærmest i stå :( I dag har vi gået nogle gode ture, som har givet nye veer, men ikke regelmæssigt som i går. Tilgengæld har jeg haft tegnblødning i dag. Så håber meget det snart bliver til mere.

Har stemt 4 gang. 2 gange hvor der var ild i nærheden (naboens hus og en skov) og en enkelt gang hvor der var gået ild i en elektrisk installation i mit hjem. Har en enkelt gang måtte ringe 112 da min mor til en byfest havde drukket sig hamrende fuld og var kortvarigt bevidstløs. Heldigvis begyndte hun at kaste op mens jeg snakkede med alarmcentralen, så vi kunne klare det selv. Har flere gange været involveret, hvor der har været bov for at ringe 112, men hvor det var andre der foretog opkaldet.

Fik i går den sødeste kommentar fra en vildt fremmedkvinde, da jeg kom vraltende... "Uhh.. jeg håber for dig at du snart skal af med den store mave" (Og det var bare sagt på sådan en rar måde). Blev i helt vildt godt humør af det. Glæder mig så vildt til at lillemanden kommer ud til os, og føler ikke at det kan gå hurtigt nok!

Vi har også en odder zip på x-dream stel, og den kan vi have bag i vores Hyundai Matrix uden problemer (det var faktisk den eneste barnevogn vi kunne få derind). Men hvad med at køre til en bilforhandler og prøvekøre bilen forbi en babysam, og se om det kan lade sig gøre?

Har det godt nok underligt i min krop... Har haft en del slemme plukveer i dag, men intet der er i nærheden af noget regelmæssigt. Lige nu føles det i den grad som om mit underliv arbejder, og får nogle niv og jag, men ikke dét der ligner en plukve :blink Er spændt på om der sker noget i løbet af natten eller i morgen.

Er på fra mobilen, så det bliver bare lige et kort svar. Jeg har selv lige præcis den der, med samme tilbehør, og jeg ELKER den! Kenwood har jo eksisteret i mange år, og man kan få en masse lækkert tilbehør til den - så det er ikke bare et eller andet modefænomen som pludseligt forsvinder igen :) Vil klart anbefale den!

Har i lang tid sagt at jeg regner med at det bliver den 6. september. Og da ejerforeningen har meddelt at der lukkes af for vores varme vand i perioden 5.-7. september, er jeg endnu mere sikker i min sag. Det skal da bare passe at det bliver lige mens jeg ikke kan lindrer smerterne fra veerne under den varme bruser <_< Men så længe det ikke bliver den 13. september er jeg faktisk tilfreds. Der har min svigerfar nemlig fødselsdag.

Kan se at Tazbaby fødte den 13/8, men det er også det eneste. Mon ikke hun selv kommer med flere detaljer, når hun ser fødselslisten ;)

Louisevibe og Tazbaby har vist også født... har ikke lige styr på hvornår osv.

Min krop er så småt ved at finde ud af, at der skal ske noget inden for en overskuelig fremtid. Var til tjek på fg i går, da jeg havde haft rigtig mange plukveer i løbet af dagen, samtidigt med lidt tegnblødning og frygt for sivende fostervand (som viste sig at være udflåd i større mængder end hidtil set fra min krop :huh ). Lillemanden har boret sig noget længere ned i mit bækken, og min livmoderhals var nu omkring to cm - fik den målt for 2 uger siden, hvor den var 3,5 cm. Så der er fremgang :wee Er bare SÅ klar til at han kommer ud til os, og er nu begyndt at "lede" efter ting jeg kan ordne inden han melder sin ankomst. Gik i lørdags i gang med at sy en pusletaske, som nu næsten er færdig, og jeg overvejer allerede at gå i gang med at sy et patchwork-tæppe hen over den kommende week-end.

Er altså vikelig træt af at være gravid... Er nu også begyndt at have ondt i ryggen, og der kan bare ikke gøres det store ved det før jeg har født, da det er et låst led, som jeg skal til kiropraktor med. I tirsdags var jeg til jordemoder, og for første gang lykkedes det at komme til "min egen" jordemoder - de andre gange har det været vikar. Og hvor var hun altså bare sød. Det var simpelthen så god en oplevelse, og jeg følte virkelig at hun tog mig seriøst med mine bekymringer i forhold til medicin og graviditet + min frygt for epiduralen. Oven i det hele luftede hun muligheden for en lidt tidlig igangsættelse, netop pga min medicin, så det håber jeg virkelig på. I dag fik jeg snakket med en rigtig sød fotograf, som jeg har fået anbefalet af en af mine venner (som også selv er fotograf). Vi har besluttet at få taget billeder af lillemanden en gang om måneden plus umiddelbart efter fødslen - og det skal vi kun give 3500 kr for :glad . Og det er altså nogle virkelig fede billeder hun tager, prøv lige at se her: http://www.mgfoto.dk/#!newborn/c19f5 Er desuden ved at være fuldstændigt klar med alt praktisk til lillemandens ankomst, så nu må han gerne snart komme - altså tidligst om 15 dage, hvor jeg så vil være 37+0.

Puha... synes det hele er lidt noget rod for tiden :( Beklager på forhånd mit brokke-indlæg... Fik for noget tid siden taget nogle rutine blodprøver, som har vist at jeg åbenbart har nogle antistoffer, som tyder på at jeg muligvis har en sygdom der hedder Lupus. Pga. det har jeg i dag været en tur på rigshospitalet til samtale, og nye blodprøver. Hvis de nye blodprøver viser det samme, skal jeg formodentligt på noget medicin resten af graviditeten og efter fødslen, og må muligvis ikke amme. Det er selvfølgelig godt at de opdager det, men åh... hvor er jeg altså træt af, at få konstateret alle mulige åndssvage sygdomme. :gal Oven i dét går jeg til kontrol hver 2. uge hos en fødselslæge, og får tilvækstscanninger, da jeg i forvejen får noget medicin, som ikke er godkendt under graviditeten. I går var jeg til scanning, og lillemanden er nu gået fra at være 14 % under gennemsnittet, til at være 17 % under gennemsnittet. Så frygter lidt hvad fødselslægen siger på fredag, og må indrømme at det fylder lidt mere i mine tanker end jeg umiddelbart vil stå ved. Som om det ikke skulle være nok, er min bækkenløsning blevet rigtig slem, og blev forleden betegnet som "bækkenløsning af sværeste grad" af min fys. :boo Jeg har fået nogle øvelser, som skulle gøre det bedre, men det gør VANVITTIGT ondt at lave dem, så tvivler stærkt på at det er en god idé at fortsætte. Tja.. jeg synes i det hele taget ikke, at det er særlig sjovt at være gravid længere, og ser virkelig frem til at det er overstået.

Jeg er i den situation at jeg har valgt ikke at have nogen kontakt med min far, og har ikke haft det i 2 år. Det samme valg har min søster og mor truffet. Jeg ved fra hans bror og hans forældre, at de heller ingen kontakt har med ham. Grunden til hans side af familien ikke har kontakt til ham, er tilsyneladende hans eget valg og ikke deres ud fra hvad jeg kan forstå. Men under alle omstændigheder har han ikke noget kontakt med nogen som helst han er i familie med. Min mor, søster og jeg selv har valgt ikke at have kontakt med ham, mod hans ønske. Han har aldrig været voldelig, men har til gengæld været en urimelig dårlig far, og har igennem hele min opvækst været hvad jeg vil kalde en diktator i hjemmet. Det er svært at forklare og retfærdiggøre over for udenforstående hvorfor det er rimeligt fravælge ham, men jeg kan mærke inde i mig selv at det er det rigtig valg jeg har truffet, så det er ikke til diskussion. Mit problem er først opstået efter jeg er blevet gravid. Jeg husker fra min barndom at jeg ”manglede” min mormor, som jeg spurgte en del til. Da jeg var ca. 7 år gammel fik jeg lov at møde hende. Det skal dog siges at hun var alkoholiker og havde været voldelig over for min mor som barn, hvorfor min mor var anbragt i plejefamilie. Af den grund synes jeg, i dag, at det er helt i orden at min mor ikke lod mig have så meget med min mormor at gøre. Men nu er mit dilemma om jeg skal stille mit barn i samme situation? Skal han først have lov at møde sin morfar når han selv er bevidst om at denne ”mangler”? Eller skal jeg bide i det sure æble og kontakte min far, for at fortælle at han skal være morfar, men samtidigt gøre det klart for ham at jeg stadig ikke vil have ham som en del af mit liv? I tilfælde af at min far får lov til at være en del af min søns liv, vil det dog være i et noget begrænset omfang. Han vil ikke blive inviteret til barnedåb/børnefødselsdage/konfirmation/jul og lignende, da jeg ikke vil byde min mor og søster det. Men det vil være muligt at kunne mødes op til disse mærkedage, så min søn alligevel vil opleve at hans morfar er der. At jeg overvejer alt dette er udelukkende for min søns skyld, ikke for min fars. Men hvad siger I andre? Nogle forslag til hvad jeg skal gøre og hvordan jeg skal tackle hele den her situation? Jeg kan mærke at jo længere jeg kommer i graviditeten, jo mere tænker jeg på det.

Da jeg venter vores første barn, har jeg naturligvis ikke børn med nogen diagnose. Men både min far, hans bror og min fætter har asperger, og jeg ved at jeg skal være super obs på det i forhold til min vores søn når han vokser op.

Lige for at samle op på denne her, efterhånden lidt gamle tråd: Jeg valgte for et par måneder siden at invitere min far til spisning, hvor jeg fortalte ham den store nyhed. Han blev selvfølgelig rigtig glad - både for at høre fra mig, men så sandelig også fordi han skal være morfar. Vi havde en rigtig hyggelig aften, som jeg egentlig også havde regnet med, MEN... Han har desværre ikke ændret sig til det bedre <_< Jeg brugte nogle dage efterfølgende på at finde ud af hvad jeg videre skulle gøre. Jeg græd en del og snakkede meget med min mand og resten af familien om, hvad der er det rigtige. Og konklusionen er blevet, at min far får lov til at være morfar for min søn, men på afstand. Jeg tror ikke at han nogensinde vil ændre sig, så jeg kan komme til at holde af ham eller tilgive ham for hans opførsel, men jeg vil lade ham få chancen for at være en god morfar. Han vil ikke blive inviteret med til nogen ting, hvor der er noget af familien med, og det har han accepteret fuldt ud, så det bliver forhåbentligt ikke noget problem. Og så et stort tak til jer alle for jeres svar og gode råd. Det er rart at vide, man ikke er den eneste i verden med en uduelig far.

Jeg oplevede helt ualmindelig GOD service hos babysam HIllerød i går! De ringede og sagde at den Römer autostol vi har bestilt (med levering den 1. september) var klar til afhentning. Jeg undrede mig lidt og spurgte om ikke det først var til september, hvortil hun svarede at det var selvfølgelig helt op til os selv, men hun ville lige informere mig om at hvis vi ville hente den inden på onsdag kunne vi spare 20%, da de havde den på tilbud! Det synes jeg altså er i orden! Så i dag har vi hentet vores autostol, og fik desuden også basen med 20% rabat :yay Har set at de har flere forskellige autostole på tilbud - alle med 20 % rabat.

Takker mine kære medsøstre på BK. ENDELIG har jeg fundet en pusletaske jeg synes om, så nu er den bestilt :glad :lovebk

Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til så meget, men jeg vil da alligevel prøve. Jeg havde op til min graviditet haft kroniske, uforklarlige smerter i 3 år, hvor jeg blandt andet har været fulgt på Gentoftes reumatologiske afdeling i 2 år. Der har undervejs været tale om muligheden for at jeg har fibromyalgi, men der er endnu ikke stillet en diagnose på mig, og jeg endte faktisk med at blive afsluttet udendiagnose, af en læge som bare gav mig beskeden "Du skal bare tabe dig, så får du det meget bedre" (Hertil skal det lige siges, at jeg var helt normalvægtig da jeg startede hos dem, men tog 20 kg på af den medicin de prøvede at give mig) <_< Jeg var rigtig ked af beskeden, og begyndte at søge alternativ behandling. I slutningen af december synes jeg endelig at jeg havde haft så meget gavn af den alternative behandling, at jeg kunne komme i gang med at tabe mig. 9 dage efter jeg startede min træning, stod jeg med en positiv graviditetstest. Jeg var i lang tid helt sikker på, at det var den alternative behandling, der havde fjernet mine smerter, men er nu kommet i tvivl. Da jeg for en måneds tid siden fik taget nogle blodprøver viste de nogle forhøjede reumatologiske tal, og jeg er nu henvist til rigshospitalet for at finde ud af hvad det skyldes. For at sige det kort: Jeg har fortsat mistanke om, at jeg har fibromyalgi, er ikke færdig-udredt, men har under min graviditet fået det MEGET bedre. Så der er en mulighed for, at du ligefrem kan få 9 rigtig god måneder, hvor sygdommen generer dig mindre end normalt :)

Er ogå fra Nordsjælland - bor i Birkerød. Ville også gerne være med på at mødes en dag, gerne i Hillerød. Har termin til september, så det er jo relativt tæt på jer :)

Fordi jeg har en sygdom, som gør at der er alt for meget af den væske der ligger inde ved rygraden, og de derfor ikke vil stikke mig dér. Det betyder at både en epi og den normale bedøvelse ved kejsersnit umiddelbart er helt no-go. Skal til næste kontrol hos fødselslægen den 29/6, hvor jeg håber på at de har fået en smule mere viden på området, og måske vil give mig lov til at kunne få et normalt kejsersnit. Men indtil da holder de sig til at det bliver i fuld narkose <_<

... Når hormonerne driller så meget, at man kan tude over at man tuder hele tiden. :boo Ihh, hvor har jeg altså ondt af min mand nogle gange, når han ikke ved hvad han skal gøre for at få mig i bedre humør - der er jo bare ikke noget der virker.

:ditto Og hos lægen vejer jeg konsekvent 3-4 kg mere end jeg gør med min morgenvægt derhjemme, så min vægt svinger en del op og ned på min vandrejournal, da de alle andre steder bare spørger hvad jeg vejer. :13:

Har i dag været til et af mine utallige kontroller hos fødselslægen , som jeg går til pga. min medicin. Lillemanden var rigtig fin, og hans vægt var inden for gennemsnittet, dog i den lave ende. Så jeg skal allerede ind og scannes igen om tre uger (de ville gerne have at det blev om to uger, men der er jeg på Tenerife). Fik desuden SUPER nyhed, om at jeg kan få lov til at forsøge at føde selv, og må have kejsersnit i fuld narkose som plan B, i stedet for fødselslægens første idé: Planlagt kejsersnit i fuld narkose. :yiepie

Vi bestilte vores Odder Zip på X-dream stel i fredags. Havde fuldstændigt forelsket mig i Odder zip, og X-dream stellet er det eneste der er plads til i vores bil, så der var ikke så meget at rafle om. Desuden kommenterede manden, at den var MEGET nemmere at styre end de andre Odder stel, og det har jo også en del at sige. Fik at vide i butikken, at den vil blive leveret med en ny type hjul, i forhold til hvad de havde på udstillingsmodellen, og at de nye hjul er punkterfrie, så det var jo bare endnu et plus. Glæder mig så meget til at spadsere rundt med den med lillemanden i, til september :loveshower