Haarup
Medlemmer-
Antal besvarelser
883 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Indlæg oprettet af Haarup
-
-
Badebleer. Eller nogle badebukser med indbygget badeble. (Dem fra kære børn, er de eneste jeg har fundet med indbygget badeble) Det er ikke rart når der kommer uheld svømmende.
Svømmevinger og bælte er han for lille til. Men en skum orm er rigtig god i den alder, men på ingen måder nødvendig. Man er jo i poolen hvergang purken skal ha en dukkert.
Ellers er en pensel rigtig sjov ved pool området, så kan man tegne med vand på fliserne.
En lille hilsen fra en anden rejse bekymret mor, der også skal til Mallorca om 2 uger.
-
Jeg har en dreng der blir 2 om et par uger, han får stadig ekstra fedstof. Efter anbefalinger fra sp og neo. Fordi han stadig er så lille.
-
Vi snakkede om at vi ville have børn sammen inden for den første uge vi kendte hinanden (men på den anden side vi flyttede også sammen den dag vi mødte hinanden) spørgsmålet var bare hvornår...
Jeg blev syg af p-pillerne, så stoppede med dem 1 1/2 år før vores bryllup. Vi havde en halv aftale om at starte på bryllupsrejsen. Men da så tiden nærmede sig bryllupet, blev manden nemmere og nemmere at overtale til at "glæmme" kondomet i kampens hede.
Og hen over et halvt år efter bryllupet sagde han så at han var helt klar, da vi snakkede om at kontakte lægen for at få tjekket om der var noget i vejen, siden det ikke lykkes med projekt baby.
-
Her er en glad Noah fra i sommers
-
Hej det går rigtig godt nu.
Han fik nogle små hjerneblødninger, men dem kan vi ikke se noget til, selv om en af den ene ikk sad så godt.
Og idag er han en suber glad dreng, med krudt i røven. Og en rigtig charmetrold :-)
Jeg har haft det svært.
I den første uge kunne jeg ikke forstå at det lille bitte barn der lå på neo var min dreng. Jeg ventede hele tiden på at han skulle sparke inde i maven...
Jeg kunne ikke forstå at det var vores dreng, selv om jeg kunne se at han lignede min mand, og hvor højt min mand elskede denne lille dreng.
Senere havde jeg det som om jeg bare skulle tage mig af og passe på dette lille barn, som jeg i starten bare besøgte ovre på neo.
Jeg kunne jo sove om natten, og komme på besøg når jeg ville (hvilket jeg er ked af at sige nu, ikke var ret meget de første dage "for det var jo ikke mit barn")
Hver gang jeg tænkte, talte eller så bileder fra fødslen, blev jeg meget ked af det, og begyndte at græde.
Vi havde billeder liggende fra fødslen, son jeg øvede mig i at se på, uden at bryde helt sammen.
Min mand ville ikke snakke med mig om graviditet eller fødsel, for han ville ikke ha at jeg blev så ked af det.
Min jordmor forslog at jeg tog kontakt til noget der hedder vuggestedet. Jeg troede jeg selv kunne tage denne kontakt, men efter 3 måneder hvor mig og min mand og andre som sundhedsplejesken, havde snakket om at jeg skulle tage kontakt til dem, måtte jeg erkende, at det kunne jeg ikke. Selv om jeg gerne ville, så kunne jeg ikke, og ende med at be om hjælp til at få lavet denne tlf samtale.
Det er det bedste jeg har gjordt!
Jeg snakkede med en psykolog fra vuggestedet, omkring graviditeten og fødslen og mine følelser overfor noah.
Det har gjordt at jeg nu elsker noah så højt og jeg ved at han er min. Jeg ved at der ikke kommer nogen og tar ham fra mig igen, som lægerne gjorde da han blev født. Jeg er ikke længre panisk angst for at blive gravid. Og jeg kan snakke om fødslen uden at tårene triller ned af kinderne på mig.
Jeg snakkede med psykologen hver uge i lidt over 1/2 år, og før jeg sluttede hos hende var min barsel forbi.
Men jeg lærte så meget.
Bla at jeg fik et chok 2 gange gennem forløbet. Først da jeg fik at vide at vi fik et fortidlig født barn, og anden gang under fødslen, da bedøvelsen ikke virkede.
-
Hold da op - det lyder da til at blive spændende det her.... :kiss
Jeg håber du har ret fru H.
Håber så meget at der kommer II i næste uge.
-
En æl-test er jo positiv et par dage før æl, så det passer med din pletblødning startede på din æl dag
Men burde jeg så bløde i 4 dage? Og så meget?
-
For godt to år siden, troede jeg at vi skulle i behandling. Men før behandlingen kunne begynde skulle jeg tabe mig. Og jeg fik en kur af en diatist som jeg skulle følge for at tabe mig.
Jeg tabte mig også, og med et var min mens reglmæssig.
Og jeg blev gravid med min søn.
Her for nogle måneder siden begyndte vi så rigtig aktivt på projekt lille bror/søster, og jeg begyndte igen at spise efter den kur fra den gang. Og tabte mig også hurtigt til under den vægt, hvor jeg blev gravid med min søn.
Og ligesom sidst så blev mine cykluser kortere (gennemsnitlig 28 dage) men da det kun ville være 3 cyklus denne her, så var jeg stadig ikke sikker på at de gennemsnitlige 28 dage ville komme igen denne gang.
Jeg havde også en positiv æl test 2 dage før denne mens/pletblødning begyndte. (Hvilket villet have passet på en 28 dages cyklus)
-
Jeg kan slet ikke finde ud af min mens lige nu.
Plejer at have en cyklus på over over 30 dage (32-38 dage) men for 4 dage siden begyndte jeg at bløde. Ikke sådan mens agtigt, mere som kraftig pletblødning. Og det er kun dag 16...
Jeg plejer at bløde rigtig meget i, og dette kommer slet ikke i nærheden af, hvad jeg normalt bløder. Men det er alligevel så meget, at jeg nogen gange er nød til at bruge tampon, dog ikke hele tiden.
Jeg bruger også temp.metoden og der plejer temp at falde når meget mild pletblødning indfinder sig, eller mens mens mælder sin ankomst.
Men denne gang er min temp forblevet høj.
Jeg kan slet ikke finde ud af det, eller hvad det skal betyde.
Hvordan vil i tyde det jeg har fortalt?
-
Jeg er 28 og min mand er 34.
Vi har en søn på 1,5 år og er igang med projekt baby 2,0
-
Min mand reaktion var at spørge "kan du ikke lige tage en test mere, bare for at være helt sikker?"
Måtte forklare ham, at man jo tog en graviditets test, ved tisse på testen, og nu havde jeg jo lige tisset på den test han stod med, og kunne ikke tisse mere lige nu...
Han endte med at gå med til at vente med endnu en test et par timer til jeg kunne tisse igen. :D
Og han blev ved at sige, efter den nye test, at han ikke helt ville tro på det, før lægen havde bekræftet det.
-
Vi springer bevist over marts/april for at undgå december termin.
Og det er fordi 1/2 af familien har fødselsdag i december (inkl faren) og så jul oven i, der er ikke ret mange dage tilbage hvis baby skal have sin egen fødseldag. Det er heldigvis noget vi er enige om, netop fordi faren selv er decemberføselar, og ved hvor træls det er.
-
Kender det alt for godt.
Det gode er at det går over igen.
Før jeg blev gravid, syntes jeg det var træls at se de der gravide der bare så ud som om de havde slugt en badebold, men ellers ikke mærkede meget til at de var gravide. Ingen gener eller noget, bare den store mave.
Da jeg så blev gravid var det et mindre helvede, med kvalme og opkast 24 7 så jeg kamperede ude på wcet, lige til dagen før min søn blev født. Bækkenløsning, og ondt i ryggen. Indlagt på sygehuset i 2 måneder. Og et kejsersnit direkte fra helvede... 2 måneder fortidligt.
Da svigerinden og 2 af mine kusiner så blev gravide blev jeg da glad. Men jo mere vi så svigerinden, jo mere hadet jeg hendes perfekte graviditet. Hun havde aldrig kvalme, baby sparkede lidt, og alt var bare godt. Og jeg kunne ikke holde det ud. Prøvede at undgå at se hende.
Og da hun endelig fødte blev den en lige så perfekt vand fødsel, som jeg havde ønsket mig så meget.
Det der fik mig igennem, var at hver gang den lille indre djævel der tænkte alle de trælse tanker, omkring graviditeten og fødslen, så sluttede de tanker altid med et ønske om at de ville få et barn der ikke var nem og perfekt.
De har en dejlig lille pige nu, men sove? Det vil hun ikke.
Min kusine havde svær bækkenløsning, og var igennem et smerte helvede fra tidligt i graviditeten. Så der havde jeg kun glade følelser for handes graviditet.
Og dengang havde jeg svært ved at der var den forskel på hvordan mine følelser var i forhold til de gravide.
-
- når man gør en ekstra stor indsats for at tabe sig, så en graviditet kan komme hurtigere.
- når man køber præmatur babytøj, bare fordi det var billigt, og det kunne jo være at lille bror/søster blir lige så lille som storebror.
- når man tester selv om man pletbløder en uge tidligere end test dag.
- når man overvejer hvordan man skal undvære den store i et par måneder for at være sammen med en lille ny på neo, og aligevel tænker det skal nok gå alt sammen.
- når ens mand syntes man snakker ALT for meget om æl.
-
Nu har jeg lidt tid til at skrive min fødselsbretning.
Advarsel: det er lidt en skræk beretning om når noget går galt
Min fødsels beretning begynder en måned før han bliver født.
18/6
Jeg havde slemme plukveer, så vi ringede til fødegangen fordi jeg kun var iuge 28+0.
Da jeg kom der ind fandt de ud af at jeg havde svær svangerskabsforgiftning. Desuden bliver jeg skannet, og de skønner han er 23 % mindre endgennemsnittet. Jeg får lungemodner.
Jeg blev indlagt kl 3 om natten.
20/6
Det er mandag så bliver skannet igen fordi babyen ikke lå optimalt da jegblev skannet lørdag nat. Nu skønner de at han kun er 13 % mindre endgennemsnittet. Men han er stadig lille kun 1100 g.
21/6
Lægerne bliver ved at snakke om at jeg ikke når ind i uge 29. Derfor skalvi over og se intensiv børne afdelingen. og snakke med en børnelæge om hvad mankan forvente af et barn født i uge 28. Jeg forsvinder psykisk ned i et stortsort dybt hul. Jeg ringer til min mand, på hans arbejde, og siger han skalkomme ud til mig så hurtigt som muligt, ude på hospitalet.
Jeg blev kørt over på børneafdelingen i kørestol (kan ikke huske hvorfor)Jeg græder hele tiden. Jeg kan huske nogle få glimt af hvad der skete. Men deter foruroligende lidt. Og alt hvad personalet sagde kan jeg slet ikke huske.
Bagefter snakker vi med en børnelæge ovre på min stue. Også dette møde erfuldstendig forsvundet i min hukommelse. Igen græder jeg hele tiden. Det enestejeg kan huske er at børnelægen sagde at han er lille. Så lille at han villekunne ligge i en mælkekarton hvor fødderne lige vil stikke ud overkanten.
Jeg kan slet ikke overskue at babyen skal komme nu. Der er jo stadig 3 måneder til termin.
4/7
er nu i uge 30+2
Der er travlt på afdelingen hvor jeg ligger. Og en ung læge vil gerne sendemig hjem. Men da jeg skal til skanning senere på dagen vil han lige vente medat sende mig hjem til efter skanningen.
Babyen bliver nu skønnet til at være 22 % mindre.
Ham den unge læge vil stadig sende mig hjem men vil ha at jeg kommer indhver dag til tjek og nu skal jeg skannes 3 gange om ugen og ikke kun en gang omugen. Det virker meget utrykt at de forøger undersøgelserne men vil sende mighjem. Især fordi ham den unge læge ikke kan fortælle ordenligt hvorfor devælger at gøre sådan. og svare uden om mine spørgsmål.
5/7
Har et møde med sårbar team. Derfor blev jeg ikke udskrevet igår. Desnakker om at jeg skulle snakke med en psykolog eller have antidepresiv medicin pga. at jeg var blevet så ked af det, den dag vi så børneafdelingen.
Vi snakker også med jordmoren om at jeg er bange for kejsersnittet. Jeg erbange for at jeg har brug for min mand, men at han jo skal følge med baby, ogderved bange for at blive ladt alene. Jeg fortæller også at jeg helst vil værei fuld narkose under kejsersnittet. (jeg ved jeg skal have kejsersnit) For jegvil ikke opleve det. Vil ikke opleve at de tager mit barn fra mig.
En ny læge svare på alle mine spørgsmål (dem jeg prøvede at stille ham denunge læge) Hun undersøger bla. babys vægt, og syntes ikke det lyder trygt atden er gået fra minus 13 % til minus 22 %. Og mener derfor at jeg skalindlægges ikke udskrives.
6/7
Ham den unge læge vil igen udskrive mig, men ombestemmer sig da vifortæller hvad den kvindelige læge sagde igår.
7/7
Har ikke mærket baby hele dagen. Da der bliver kørt en ctg om aftenendykker hjerterytmen en gang. da jeg har ligget i 1½ time mens strimlen er kørt,henter de ham den unge læge ind og han skanner baby. Han har rigtig svært vedat finde de steder han skal skanne og det tager derfor lang tid. Tilsidst sigerhan, at han tror jeg skal have kejsersnit dagen efter. Men at han lige vil fåen overlæge til at skanne mig for at være på den sikre side.
8/7
er i uge 30+6
Bliver skannet af overlægen. Han siger at det ser fint ud, og jeg ihvertfald ikke skal have kejsersnit nu.
14/7
uge 31+5
er kommet ind på sygehuset igen efter at have haft nogle dage hjemme. Erkommet ind fordi jeg har haft nogle smerter i brystet. De køre en ctg selv omden først skulle tages igen fredag. Der er flere dyk i hjertelyden. Prøver at fortælle dem at det er der når jeg ligger på ryggen. Til sidst finder vi dennår jeg ligger på siden. nu kommer den ingen dyk. Men lige inden jeg kommer omog ligge på siden kommer ham den unge læge igen og siger at jeg nok skal have kejsersnit i morgen. (ligesom sidste uge)
Det sjove er at han nu har fået at vide jeg ikke kan li ham, fordi han varså ivrig efter at sende mig hjem, for kort efter at sige at jeg skal havekejsersnit. Jeg hader virkelig denne læge. Stoler slet ikke på ham.
Så da han igen kommer og siger jeg skal have kejsersnsnit er han heltundskyldende over at det nu igen er ham der skal sige det. Han siger han harprøvet at få ham overlægen jeg så godt kan li til at gå med ind og sige det.Men at han ikke havde tid.
Mig og min mand joker med at det var det samme ugen før, og der blev det joikke til noget. Så denne gang er det sikkert også falsk alarm. Og hvis det ikkeer, så gør det ikke så meget, for vi kender ingen der har fødselsdag den 15.Mens min kusine har i dag.
15/7 uge 31+6
Kl. 8:15
Bliver kaldt op til ctg. Den skal køre mindst en halv time inden og underlægerne konference kl. 9, så de kan se den køre mens de snakker om hvordan denser ud, og om der skal være kejsersnit i dag.
Kl. 9:20
Ctg bliver stoppet og jeg skal ned og skannes af overlægen.
Han ser på hvordan flowet er i hjernen = er babyen stresset. Hvordan floweter i navlestrengen = får baby nok næring.
Han er hurtigt færdig. Han viser os at flowet i navlestrengen var blevetdårligere end sidste skanning. Tidligere var bølgerne altid over stregen, nuvar 1/3 del under.
Overlægen fortæller at nu ser det ikke godt ud mere. Hver gang der løber noget gennem navlestrengen, så løber lidt tilbage. Så nu skal jeg have kejsersnit i dag.
Han ringer op på operations gangen og snakker med dem. Han siger at han haren der skal have kejsersnit i dag. Det haster ikke. Men jeg skal være den næste.
Min mand spørger hvor lang tid der så ca går.
Overlægen siger det ca er 10 min, de var lige ved at gøre rent. Så viskulle bare gå op fødegangen, så ville de gøre mig klar.
Da vi kommer ud på gangen skynder min mand sig at løbe ned på stuen jeg bor på, og hente kameraet.
Da vi kommer op på fødegangen står narkoselægen allerede klar. Vi kommerind på en stue og jeg kommer op i en seng uden mine bukser og sko.
Hun prøver at lægge et drop, men må opgive det. Hun kan ikke ramme blodårenog efter 3 stik opgiver hun.
Herefter bliver jeg kørt af sted. Potøren siger at mine sko og bukser skali en pose ellers må de ikke komme med på operationsgangen. Jordmoren finder enpose og ligger mine bukser og sko i, men så er der en der ringer på hende, oghun går med mine ting mens jeg bliver kørt væk.
Nede på operationsstuen, bliver droppet endelig lagt.
Kommer op og side på briksen, og de begynder at prøve at lægge rygmarvsbedøvelsen.
Får ilt i næsen. Jeg kan psykisk slet ikke føle med, og græder meget. Syntesdet er gået alt for hurtigt. Kan slet ikke forstå at jeg nu ikke længere skalvære gravid. Græder rigtig meget. Den ilt jeg får i næsen hjælper slet ikke,for min næse er blevet helt stoppet af snot, fordi jeg græder så meget.
Syntes det gør rigtig ondt hver gang de ligger lokalbedøvelsen, og når deså rammer knoglerne i ryggen med den lange nål, som rygmarvs bedøvelsen skalligges med.
De stikker rigtig mange gange både med lokalbedøvelsen og den lange nål tilrygmarvsbedøvelsen. Alligevel kan de ikke ramme rigtigt.
Til sidst lægger hun den meget højt oppe på ryggen.
Nu kommer jeg ned og ligge, men syntes ikke rigtig at jeg kan mærke det hunbeskriver med varme i benene og summen.
Narkoselægen prøver efter med en kold klud om jeg kan mærke det er koldt.Syntes hun gør det meget hurtigt så når ikke at sige til præcis når jeg kanmærke kulden.
Til sidst bliver de enige om at jeg vist alligevel kan mærke det for langtnede, så de vipper briksen jeg ligger på så jeg nu ligger med hovedet ned af.
Til sidst bliver de dog enige om, at nu må bedøvelsen virke, så de begynderat skære.
Det gør ondt og jeg siger av.
Narkoselægen siger det er naturligt at jeg kan mærke at de røre ved mig, ogsiger av, fordi man mangler ord fordi det føles ubehageligt.
Jeg spøger om det er meningen at jeg kan mærke de skær i mig.
Første gang føles det som om de stikker mig med nåle. Anden gang kan jegmærke at de skær i mig.
Så fik narkoselægen travlt med at give mig en masse sprøjter i droppet i hånden.
Hver gang jeg nu siger av, får jeg flere sprøjter idroppet i hånden. Min mand fortæller bagefter at jeg sagde av rigtig mange gange.
Kl. 10:05
De tager ham ud. Og han siger en lyd. De kommer hen forbi mit hoved med dennebylt, hvor der ligger noget blåt i, med en lille blå næse. Og så er de vækigen. Min mand følger med, og nu er han også væk.
Kan læse i min journal bagefter, at lægen ikke kunne fåham ud, og derfor måtte de få en anden læge til at tage ham ud.
Kan høre at han klynker en enkelt gang ude fra det andetrum.
Det gør stadig ondt, mens de forsætter med… ja ved detikke helt… syntes stadig at de roder meget rundt med mig. Får derfor stadigmange sprøjter med bedøvelse i hånden.
Efterhånden gør det ikke så ondt mere. Og jeg begynder atkunne tænke på andet end smerter. Fortæller narkoselægen at hvis jeg nogensindeskal have kejsersnit igen, så vil jeg slås helt ud. Jeg vil ikke opleve detigen. Næste gang vil jeg bare sove fra det hele.
Kan se at der er blod stænk på den grønne skærm der erforan mit hoved. Spørger narkose lægen hvorfor der er det. Hun fortæller det erfordi at de har ramt en blodåre, og at det er den der har sprøjtet op på dengrønne skærm.
Endelig er de færdige, og jeg skal over i en seng. Despørger om jeg kan løfte benene. Løfter benene. Får at vide at det burde jegikke kunne gøre, når jeg havde fået rygmarvsbedøvelsen. De ringer op på opvågningsafdelingen.Kan høre at de insisterer på at jeg kommer til at ligge på en ene stue.
Så er jeg endelig væk. Kan ikke huske mere.
Kl. 12
Vågner lidt op på opvågningsstuen. Og vi kan nu ringe til familien og fortælleat vi har fået en dreng.
Bliver totalt dopet af morfin fordi det stadig gør meget ondt
Aften.
Bliver kørt over på neonetal afdelingen i sengen. Skal se min søn for førstegang.
Jeg er bange for det. Jeg er så træt, og føler mig mærkelig pga. alt det morfin jeg har fået.
Jeg er bange for at tabe ham. Men sygeplejerskerne liggerham over til mig, og så ligger han bare helt stille hos mig. Jeg kan ikke seham. Han ligger helt oppe under hagen på mig. Så de giver mig et spejl så jegkan se ham. Nu er jeg så bange for at tabe spejlet ned på ham. Han er så lille.Vejer kun 1258 g.
Jeg er ikke sikker på at han er min. Jeg burde jo stadigvære gravid. Han burde jo stadig ligge i min mave. Venter hele tiden at mærkeet lille spark inde i maven.
:loveshower
Noah er nu 3 ½ månede gammel. Men denne oplevelse påvirker mig stadig.
Jeg elsker ham meget højt, kan ikke andet når han sender mig et kæmpe smil.
Men jeg ved kampen endnu ikke er ovre.
Det har også påvirket ham at blive født for tidligt, og han har fået nogle små hjerneblødninger. Hvad de kommer til at betyde ved jeg endnu ikke. Det kan kun tiden vise.
-
den 15 Juli kl 10:05 fødte jeg en lille dreng, Noah, på 1258 g og 39 cm i uge 31+6.
Var indlagt 1 månede inden med svær svangerskabs forgiftning, og 1 månede efter med denne lille bitte meget fortidlige fødte dreng på Neo.
Fik 10 min varsel om at nu skulle han ud (kun tid nok til at hente camaraet på værelset :blush )efterfuldt af et kejsersnit hvor bedøvelsen ikke virkede ordenligt.
(i må derfor undskylde at jeg ikke fik opdateret terminslisten efter dette)
-
Mine første symtomer var krampe i benene. :blink :D (inden jeg blev gravid har jeg kun haft krampe under 5 gange i hele mit liv...)
I de følgende uger, havde jeg en muren neders i maven. Det føltes anderledes end mens, men på dette tidspunkt havde jeg også testet positiv.
Og så kom den helt enorme træthed.
Har endnu ikke haft ømme bryster (hvilket jeg tit fik psyket mig op til, når jeg håbede jeg var blevet gravid, men ikke var det)
-
Hejsa Alle,
Jeg er også ny herinde på babyklar. Jeg har fået anbefalet siden af en nær veninde, som har fået flere rigtig gode veninder herinde, og de har fulgtes tæt og mødes nu ofte her i deres barsel. Det lyder så dejligt!
Selv er jeg gravid med barn nr 2 og har termin 19 september. Jeg ved ikke, hvad kønnet er- jordemoderen kunne ikke se det på scanningen, selvom jeg spurgte... øv! Jeg har ikke et kæmpe behov for at vide det, og kan godt vente med spænding til dagen kommer... Jeg skal føde på Roskilde Sygehus.
Jeg glæder mig til at lære jer at kende.
Mvh Dorte
Velkommen til. :balloons
-
I sidste ende har jeg også kun godt at sige om Skejby.
Rendte hovedet mod en mur den gang, og kunne ikke få hjælp fordi jeg ikke passede ind i kasserne hos hverken Skejby eller ejen læge.
Men efter totalt sammenbrud til et møde med en af lægerne på Skejby, fandt de aligevel ud af at hjælpe mig, selv om det var af en meget kringlede vej.
Det viste i hvertfald mig, at der også kan være mennesker bag den hvide kittel. ^_^
-
Her hjælper et glas kold kakao mælk.
Syntes at mælkens virkning tog af alt for hurtigt, men matilde kakao virker. (min ejen lomme filosofi er at det er fordi der er mere tynkte/mad i, end der er i rigtig mælk :blush )
Til gændgæld har jeg læst at æbler og krydret mad, skulle gøre det meget være....
Ved det passer med det krydrede mad.
-
Hej alle.
Det er dejligt at følge med jer alle sammen, og nu kunne se at der kommer nogle skønne drenge og piger i september. :loveshower
-
I min var der prøver fra Derma, en baby og en woman, vanish, et par bleer og en ske til baby. Den er absolut ikke så spændende som den fra føtex <_<
Der var det samme i min. Det der fyldte mest i pakken var reklamer for alt fra stamceller til ficherprice og alt andet mellem himmel og jord. Syntes der var lidt falsk reklame at de viser alle de her fine ting i reklamen, og skriver at der er ting i fra ficherprice på pakken, og der så kun er de ting i, som beskrevet oven for.
Men ble spanden er flot.
Pakken er 30 x 30 x 70. Tror godt man kan have den på en cyklel hvis man har noget at binde den fast med. Den er heller ikke tung.
-
Jeg starter officelt på barsel 4 uger før termin. overvejer at bruge de 2 ugers ferie jeg har ret til lige før barsel.
Men virkeligheden er nu sådan at jeg alderede går hjemme, fordi jeg er arbejdsløs, og skal søge job. Tror nu ikke på at jeg får et så tæt på barsel <_<
Men pyt så kan jeg gå her hjemme og glæde mig til at baby kommer, og gøre alt klart. :loveshower
-
Inspireret af en anden tråd..
Vasker din mand tøj?
Kun sit eget eller også dit / børnenes?
Hvis han ikke vasker dit / børnenes, hvorfor ikke? Fordi han ikke vil? Ikke kan? Ikke får lov af dig?
Hvis han vasker noget forkert, hvordan reagerer du?
Min mand var alene i 3 år med sine to børn før han mødte mig, så vaske tøj kan han godt. Det er dog mig der står for tøjvasken herhjemme da jeg godt kan lide det (så kan han støvsuge i stedet som jeg hader).
Forleden kom vi til at snakke om hans underbukser. Han mente underbukser og strømper skal have kogevask, og med kogevask mener han 90 grader! Jeg tror aldrig jeg har vasket en vask på 90 grader, max 60 og det er meget sjældent.
Han blev noget fortørnet over at hans underbukser kun får 40 grader og jeg måtte ud og hente nogle i skuffen for at vise ham at de faktisk ikke kan tåle mere ;)
I weekenden har jeg ligget på sofaen med dårlig ryg og han fik lyst til at vaske sengetøj. Sort og hvidt sengetøj og hvide lagener i maskinen samtidig på 60 grader = sengetøj og lagener i matchenede grålige farver!!
Det skulle kun have haft 40 grader for at det sorte og hvide på betrækket ikke flød sammen, og lagenerne skulle være vasket med noget andet lyst.
Når det alligevel kommer i tumbleren bagefter er der ingen grund til 60 grader da div. husstøvmider, bakterier osv. dør i tumbleren - og ved 40 grader flyder farverne ikke ud.
Kunne ikke lade være med at grine af ham og var bare glad for at det ikke var en vask med Fridas fine tøj eller mit tøj han havde vasket. Havde det været det var jeg nok blevet lidt knotten.
:respekt genialt!!!
Tror straks jeg vil lede efter et par af mandens underbukser for at sætte en stopper for den evigt gående diskusion.
Her er det mig der vasker, da jeg ellers skal guide mangden igennem tøjvasken, både med opdeling af tøjbunker, og dosering af vaskepulver (og det andet) og grader og tid og programmer.
Tilgengæld bære han tøjet ned i vaskekælderen og tøre det. hvorefter jeg lægger det sammen og han lægger det på plads.
Syntes det er en fin opdeling, fordi det våde vasketøj er sååååå tung, og det er lidt uhyggeligt at skulle udenfor og ned med det i vaskekælderen. og jeg aldrig får tøjet lagt på plads efter det er lagt sammen.
Og han hader at lægge tøj sammen.
in Vil gerne være gravid
Besvaret
jeg syntes godt du kan skrive et brev til ham når han er af sted. så har han tid til at tænke tingene igennem inden i ses igen. hvis du fortæller ham det før han tar af sted, så lægger du også op til at beslutningen skal tages før han tar af sted. og det risikere at blive noget jab jab hvor han tænker mere på arbejde, og stress, end at få tænkt det ordenligt igennem. så jeg holder på et brev.