Haarup

Jeg vil gerne være gravid igen. Bare ikke lige nu, da jeg lige er startet på nyt studie. Derfor er jeg begyndt på minipiller for første gang. (Blev rigtig syg af p-piller for ca 10 år siden) men siden jeg er begyndt på minipiller har jeg ikke haft mens. Og det er jo på en måde rart, men det får mig også til at tænke på om, når jeg ikke bløder, om jeg så ikke har ÆL? Og derved "gemmer" æg til når vi skal til at prøve på en efternøgler. Mine tanker om at "gemme" æg har også noget at gøre med min alder, da jeg vil være 35 når mit studie slutter. Og ved jo der kun er x antal æg i kurven, så at sige.

Så dokumentaren. Den var meget bevægende, men også negativt dreget. Ved godt at der ikke er nogen historie i de gode eksempler hvor det går godt, men alle børnene havde handikaps, ville ønske der havde været bare et eksempel der var gået godt. Syntes professoren har en go pointe i at valget skal træffes fra baby til baby. Men også at formanden for præmatur har en go pointe. Livet på præmatur afdelingen er virkelig hårdt, når alt går op i at kunne side længst muligt i den stol ved siden af kuvøsen for at ha bare lidt sammenvær med sin baby som man må forlade gang på gang på gang når man skal sove, spise, på wc. Ting der foregår langt fra præmatur afdelingen, og som blir ned prioteret. Det slider virkeligt meget på forholdet, og kender flere der er gået fra hinanden pga det håre forløb med den lange indlæggelse. Og hvis man så får et multi handikappet barn, det ligger bare endnu mere præs på forældrene og forholdet.

Har haft samme problem. Majse ville være suber vågen til kl 4 om natten. Og tilgændgæld sov hun til efter frokost. Det er der vendte det hele var at vi begyndte til babysvømning. Hun blev kørt så træt, at hun kunne sove fra kl 19/21 om aftenen. Og det hjælper at det er en gang om ugen, for så retter hun ind efter det hver gang.

Man skal være hurtig hvis man vil ha en kravlegår i Lalandia Billund. De har 5/6 stykker, og de er hurtigt optaget. (Inden for de første 10 min åbningstid) ofte af folk med støre børn så de kan slæbe alt deres habengut med. Der findes badebukser der har indbygget badeble med bariere. De er rigtig gode hvis man ofte er i svømmehal. Så behøver de ikke både engangs badeble og badebukser. Men for en enkelt tur i badeland kan man godt nøjes med engangs badebler. Ellers kan de købes i Lalandia inde ved vandet.

Kan det være fordi han prøver at fortælle dig at han er klar til grød og noget mere fastføde.

Øv øv øv for en møg dag. Har sovet suber dårligt i nat, fordi vores store dreng flere gange havde lagt sig ved siden af far i vores seng, og Majse har været vågen flere gange (plejer max at være en gang pr nat) og sovet let og vågnet tidligere end normalt. Og da vi kun har en lille dubbelt seng, så var der ikke plads til mig... Så jeg var oppe mellem kl 2-3 så jeg kunne ligge ungerne i seng uden de vågnede. Og så en hel dag, hvor hun ikke vil sove. Lige meget hvad jeg gjorde faldt hun ikke i søvn eller kun så let at jeg ikke kunne ligge hende fra mig uden at hun vågnede. Hentede den store tidligt i børnehave fordi de har skovtursuge og han er helt ødelagt bagefter. Så står med to umulige børn der bare græder hele tiden hvis tingene ikke går precis efter deres trætte hoveder. Min mand kommer hjem men har så travlt med sin tlf at jeg kun kan få ham til at tage Majse med ud og trille i barnevognen i 10 min inden han kommer og siger at han heller ikke kunne få hende til at sove (10 min??? Hvad fanden er det for et forsøg???) Den lille vil bare ikke sove. Jeg forsøger alt hvad jeg kan, uden held. Og nu skriger hun af fuld hals. Jeg kan ikke mere. Jeg ender med at ringe til min mand (som surmulede er gået i seng fordi jeg ikke kunne overskuge at redigere optagetider, og han derfor ikke kunne se lige det program i tv som han ville) men han surmuler stadig og vil ikke hjælpe hvis ikke han må se sit program. Så filmen knækker og jeg græder lige så højt som babyen. :boo En virkelig :numse dag! Han endte med at komme ind og hjælpe med at få hende til at sove. Men ikke uden stadig at blive tøsefornærmet hele tiden.

:kram Håber alt går som det skal.

Jubii har fundet ud af at et laaangt bad hjælper på meget urolig Majse. Så næste gang hun har en meget dårlig dag og ikke vil sove om aftenen, så afsted med os i svømmehallen.

Nu kan jeg ikke se hvor du kommer fra, men i Århus har de noget der hedder Vuggestedet. Det er et tilbud til kommende og nye mødre/familier. De har både social arbejder, psykologer, familievejledere og andre relevante fag personer. Og det gode er at man både kan snakke med dem før og efter fødslen. De hjalp mig rigtig meget, da jeg endte med et voldsomt AKS. Og bagefter ikke kunne knydte mig til vores søn. Nu har jeg fået AKS 2 gange. Og anden gang der hjalp det også at jeg lige da hun kom ud, fik hende op og ligge hos mig, så hun ikke bare blev "taget" som min søn gjorde.

Det hjalp. Hun sov fra kl 20 til 10. :yay Men måtte bradt erkende at bare en lille ting i løbet af dagen, fuldkommen kan ødelægge eftermiddag, aften og nat. Dagen efter var barnevognen blevet gennemblødt af skybruddet, og derfor kunne hun ikke sove i den da jeg gik op og hentede storebror i børnehaven. Og derfor sov hun kun 10-30 min med 3-4 timers mellem rum fra kl 13 til 4. Og efter midnat var hun total overtræt, og kunne ikke noget. Og græd bare. :boo :boo :boo Idag er alt kørt godt og hun sov igen fra kl 20.

Kryds fingre for mig i nat. Efter de sidste mange uger at have skreget fra kl 20-3 (igår kl 4 :boo ) sover Majse nu. Lignede en klovn da jeg puttede hende, hvor hun var svøbt i min brugte T-shirt og jeg så bare rendt rundt i bh. Men det virker til at det at hun har min lugt med i seng gør at hun sover. :blink Håber det virker, og at hun sover igennem. (Og ikke vågner om et par timer for at skrige)

Ja. Men når jeg har luftet tanken over for læge/Sp så virker de afvisende. Lægen sagde at vi bare skulle dele aftenerne så jeg også fik noget ro. (Ja juiii for elendigt råd, min mand skal op før kl 5:30, og når hun skriger til kl 3, det holder ikke) Og Sp mener det bare er at hun skal ha en bedre sove rytme. Men hun har lovet mig at hvis det stadig går af h til på mandag vil hun anbefale en go kst

Ved jeg ikke.

Har prøvet alt. (Føles det) Svøbe hende. Give the. Give biogaia dråber. Massere maven. Massere ryggen. At gå med hende (virker kort og kun efter midnat, men kun uden for)

Ja det lyder jo nemt nok. Virkeligheden er bare en anden. Hun vil bare ikke sove om eftermiddagen og aftenen. Nu prøver jeg med vold og magt (mod mig selv) at lade hende ligge og brokke sig i 10 min uden og gå ind til hende.

4 uger korrigeret Hvordan får man lige startet rytmer op?

nogle dage kan jeg ligge hende tidligt på eftermiddagen og så sover hun et par timer. Men oftest nej. Så sover hun kun i forbindelse med et måltid altså ved brystet. Men fra kl 4 til midnat kan jeg slet ikke få hende til at sove.

Hvad fanden sker der lige? Nu sover hun igen. Hun har sovet ca 12 timer i nat og først vågnet op til dagen kl 12. Her var hun så vågen til kl 13, hvor hun så helt uventet faldt i søvn igen. Og sov en time til kl 14. Vågen fik mad og sover nu igen. Hun blir helt umulig i aften. Hvad sker der for at hun sover så meget i dag. Hun plejer at være vågen fra kl 12 til 23/3 om natten og kun sove ved brystet.

Uha jeg er harm lige nu. At køre hen få meter fra en barnevogn, og så dytte for at gøre opmærksom på at man holder uden for døren. Hvorfor kunne han ikke stige ud og ringe på? Der var 2 m til døren...! Eller i denne mobil alder, hvorfor ikke ringe? Men nej nej. Dytte! Og for ikke at larme for meget så er det kun et kort dyt.

Jeg har en pige på 2 mdr. Jeg tror hun har kolik. Hver aften græder hun og er helt utrøstelig. Det eneste der kan hjælp er at hun ligger ved brystet eller at gå en lang tur med hende i bæreselen uden for. Jeg er ved at blive sindsyg. Ved ikke hvad jeg skal gøre for at få hende til at stoppe med at græde. Idag har hun grædt siden kl 21 og været urolig og pylret siden kl 15. Har i nogle råd? Noget der hjælper på kolik?

Hvad er kst'er?

Hej. Man kan godt sige det var en hår fødsel. Fik akudt kejsersnit men det var meget stille og roligt. Aften skrigerriet begyndte for en tre uger siden. Samtidig med at hun begyndte at sove igennem. Hvem sendte jer til kiopraktor eller kranio sekral? Prøvede at spørge mødregruppe idag, og de fortalte at Sp havde anbefalet dem biogaia.

Fødselsberetning Baggrund: For 4 år siden havde jeg en rigtig træls graviditet og fødsel der startede med bækkenløsning fra uge 8, kvalme og opkast til dagen før fødslen og svær svangerskabsforgiftning som jeg blir indlagt med i uge 28+0. Jeg er indlagt i 4 uger før jeg får akut kejsersnit med 10 min varsel og ude at bedøvelsen virker. (Dette kan læses om i min fødselsberetning der hedder "om 10 min skal du være mor") Jeg får en lille dreng der er født i uge 31+6. Han vejer kun 1258 g og er 26% under gennemsnit. Optakt: Jeg er rigtig bange for igen at få svangerskabsforgiftning. Og fra omkring midt af graviditeten begynder jeg at komme ind til tjek på Skejby sygehus hvis jeg følte jeg fik symtomer på svangerskabsforgiftning. Jeg har fødselsdag fredag den 24 april. Og holder min fødselsdag om lørdagen. Så selv om jeg fik det dårligt i ugen op til min fødselsdag, så havde jeg ikke tid til at lytte til min krop. Så søndag den 26 april kommer jeg igen ind på Skejby. Der blir taget en masse prøver, men jeg får dog lov at komme hjem igen kl 2 om natten. Skal dog sygemældes fra arbejdet, og holde øje med mit blodtryk. Uge 28+0 Har frygtet denne dag, pga hvad der skete i min sidste graviditet. Alligevel starter jeg min fødselsberetning på denne dag. Skal scannes i dag. Blir scannet hver 2-3 uge, fordi jeg har den forhistorie, med svangerskabsforgiftning, fødte for tidligt og et meget lille barn. Hun ser fin ud og er 1407g. Det er helt perfekt, 4,7% under gennemsnit (normal området er +/- 15%) får også taget prøver om jeg har svangerskabsforgiftning, inden vi skal snakke med en læge på Skejby. Jeg har desvære forhøjet blodtryk og +2 protein i urinen. Og når man har begge de indikatorer siger lægen man har svangerskabsforgiftning! Så jeg blir indlagt. Det er lidt pudsigt at det er på præcis samme dag som sidste gang. 28+0. Bryder mig slet ikke om den dag lige nu. Er indlagt i 4 dage, hvor de starter mig op på blodtryks medicin, for at få styr på det. Men mine symptomer svinger meget så det er ikke altid mit blodtryk er for højt, eller at jeg har + i proteinen. De (læger og jordmødrene) kan ikke helt finde ud af det. Så blir efter 4 dage sendt hjem på hjemmemonitoreting. Skal så hver dag 3 gange om dagen ta mit blodtryk og stikse mit urin for protein, og sende resultatet ind til jordmødrene på Skejby. Uge 32+6 Har været hjemme, men med hyppige besøg på Skejby, og tæt kontakt med to jordmødre fra skejby. Jeg er blevet scannet igen igår, men lille pigen har ikke taget på. Kun ca 100 g på 3 uger. Og vejer 1520g. Det er 28% under gennemsnittet. Alt for lidt. Jeg har haft 2+ i proteinen i en uge. Men idag kan jeg ikke få mit blodtryk ned. Så da jeg ringer til jordmor Katrine siger hun at jeg skal pakke noget tøj og stille og roligt komme ned på Skejby. Jeg blir indlagt igen. Uge 33+3 Har været indlagt i 4 dage. Har boet på en dobbelt stue, og i de første 3 dage boet sammen med en gravid, der er sat igang. Den sidste nat havde hun veer hele natten, og hendes kærest flyttede derfor også ind på stuen, efter midnat. Og mens han snorkende kunne sove fra hendes veer, så holdt hun mig vågen. Så er temmelig træt i dag. Har bedt om et møde med en læge, for at få klarhed over, hvad jeg kan forventet. Hvornår de regner med at jeg føder. Og om jeg stadig må føde virginalet. Har nemlig fået meget forskellige svar, de seneste dage. Lægen fortæller at pga ctg'en der blev kørt igår, så kommer der nok til kun at gå dage, og ikke uger, før jeg skal have kejsersnit. Jeg er ked af at jeg skal have kejsersnit, for jeg er utrolig bange for det, pga de oplevelser jeg har med fra sidste gang, hvor bedøvelsen ikke virkede. Men tænker også at nu har jeg da tid til at forberede mig psykisk på, at fødslen ikke blir som jeg havde håbet. Lægen slutter af med at sige at jeg igen idag skal have kørt en ctg, for at se om kurven har rettet sig, og at de stadig venter svar på blodprøverne, men at de jo hidtil har set fine ud. Fødslen: Den 6/6-15, uge 33+3 Er for første gang faldet i søvn mens ctg'en køre. Skal nemlig en sjælden gang ikke selv holde måleren. Når at tænke lige inden søvnen rammer, at det ville ikke gøre noget hvis hun kom idag, for det er nemt at huske datoen 6/6. Vågner med et sæt, fordi lægen prikker til mig. Han siger at jeg skal have kejsersnit idag. Mine blodprøver er blevet dårlige. Så hun skal ud idag. Så spør han hvornår jeg sidst har spist, da der skal gå minst 6 timer fra man har spist, til man blir bedøvet, så derfor får jeg at vide at jeg vil blive hentet kl 15. Jeg får fortalt at jeg er meget bange, fordi bedøvelsen gik galt sidste gang. Og lægen fortæller at de har en af landes bedste narkoselæge, og hun er på arbejde idag. Han vil få hende ned og snakke med mig før. Jeg får ringet til min mand, og sagt "tillykke, du skal være far i dag. Gider du godt komme her ned,... nu?" Han får travlt med at videregive ansvaret for arbejdsdagen, i vores andelsboligforening, som han idag står som primus motor for, og hurtigt komme ned på sygehuset til mig. Jeg får også ringet til min veninde, og aflyst vores aftale om at hun skulle være kommet inden for en time. Jeg er rigtig glad for at min mand kommer der ned hurtigt. For jeg er meget bange for at skulle have kejsersnit igen. Han trøster mig når følelserne og angsten tar overhånd og jeg begynder at græde. Narkoselægen kommer kl 14 og fortæller hvad hun vil gøre, og mærker på min ryg for at finde det rigtige sted at stikke og mærker det af med kuglepen, så det er nemmere at finde på operationsstuen. Precis kl 15 kommer portører og henter mig. Og 2 min senere er vi på operations gangen. Blir præsenteret for læge, børnelæge, jordmoder, sygeplejeske, narkoselægen og flere, som jeg ikke kan huske. Narkoselægen begynder at ligge de to nåle jeg skal ha i venstre hånd. Hun joker med at nu er hun er rigtig træls bi. Hun er suber go og får lagt dem begge, i første forsøg, selv om jeg er svær at stikke. Jeg er vildt bange da hun skal ligge rygmarvs bedøvelsen. Hun mærker igen på min ryg, og syntes det gør vildt ondt når hun mærker. Tilsidst siger hun at nu leger hun træls bi igen, og lægger bedøvelsen. Da hun bagefter lægger selve rygmarvs bedøvelsen føles det bare mærkeligt. Hun fortæller hvordan bedøvelsen føles, som ringe i vandet, til jeg ikke kan bevæge fødderne mere. Da jeg kan mærke hvad hun beskriver, blir jeg så lettet. Det føles som om, den million sommerfugle jeg har haft i maven, flyver væk, og jeg begynder at kunne føle med i hvad der skal ske. Det hele føles bare så stille og roligt. Så får spurt lægen hvad det endelig er, om det er et alm kejsersnit eller akut kejsersnit. Han kigger lidt forvirret/undrende rundt på de andre inden han siger, at det er et akudt kejsersnit, for de plejer ikke at lave alm kejser på en lørdag... Lige så stille går de igang efter at have duppelt tjekket at bedøvelsen virker ordenligt. Og 2 min senere lyder der et højt skrig. Hun græder og græder og det er fantastisk, for det betyder hun må komme over til mig. De ligger hende om på den anden side af det grønne klæde, hun er hvid af fosterfedt og græder og helt vidunderligt. Jeg spør om det er en dreng eller en pige? Men der er ingen der vil fortælle mig det. De opfordre mig i stedet til selv at se efter. Det er en fantastisk følelse, selv at kunne se efter om vi havde fået en dreng eller pige. Men pga vinklen hun lå i, og at hun var præmatur, var det svært at se. Så jeg var nød til at spørge om hun var en pige. Jeg kan ikke huske hvem det var der smilende bekræftede det. Vi har ikke kendt kønnet på baby, så det var verdens dejligste overraskelse. Og sjovt at gætte. Kl 16:02 er hun født. I uge 33+3. Hun vejer 1660 g. og er 41,5 cm lang. Hun blir taget ud i et andet rum og gjordt klar til at komme på neonatal. Og jeg blir lappet sammen og kørt på opvågningen. Jeg syntes (af en eller anden grund) at det er vildt sjovt at jeg ikke kan bevæge mine ben og føder. Og hver gang min mand kommer fra neo, for at se til mig, skal jeg lige prøve om jeg kan bevæge mine tær. Pga at jeg har svangerskabsforgiftning, så holder de ekstra øje med mit blodtryk, og jeg får stadig taget blodprøver. Da mit blodtryk er vildt højt, skal jeg blive på opvågningen i meget lang tid. Først ved midnats tid får jeg lov at blive kørt op på neo i sengen. Syntes 8 timer er længe ikke at have set hende. Også selv om jeg ved at min mand har været der det meste af tiden hos hende. Efter at have siddet med hende noget tid blir jeg kørt over på mor/barn afsnittet, for jeg er meget træt. Vi skal have noget info og har et par spørgsmål. Men fordi der er kommet en anden nybagt familie kort efter os, så fare sygeplejersken rundt som en flue i en flaske. Og hun blir ved at sige "lige et øjeblik" og er ude af døren. Så istedet for at gøre os færdig, hvilket ville have taget max 15 min tar det nu 2 1/2 time inden jeg kan få lov at sove. Og det på trods af at min mand må vække mig hver gang hun komme farende ind i 2 min. Bagefter: Lillepigen er på neo i en uge. Efter en dag får hun cpap'en af. Da hun fint selv kan trække vejeret. Hun har lidt svært ved at holde insulin nevuet, så hun får sukkervand i et drop. Men på tredje dagen får hun droppet ud. På fjere dagen får hun alle elektroderne af, da hun ikke har haft nogle dyk. Dagen efter kommer hun ud af den åbne kuvøse og over i en vugge med varmemadres. Nu må hun få tøj på. Nu har hun kun sonde, fordi hun stadig er for lille til selv at spise alle sine måltider. Og så ligger hun på en varmemadres da hun endnu har svært ved at holde varmen. Men det er et stort skridt i forhold til at komme hjem. Mens lillepigen er på neo, bor jeg først på mor/barn afsnittet i 3 dage. Har glemt hvor helt afsindigt ondt det gør, efter et kejsersnit. Og hvor lidt man kan. Er nød til flere gange at be om morfin piller, da jeg ellers ikke kan komme rundt, på toilet, hente mad over på neo til lillepigen. Det er rigtig træls, for flere af sygeplejeskerne kommer med kommentarer om at jeg ikke burde ha brug for ekstra, for samtidig at sige at faren burde være den der render rundt (men han passer storebror der hjemme), og at jeg sikkert ikke er nok oppe og gå. Jeg kan slet ikke få dagen til at hænge sammen, med tidspunkter for piller, tidspunkter for udmalkninger, tidspunkter for mad, besøg på neo og søvn. Efter 3 dage blir jeg flyttet over på forældrevingen ved neo og børneafdelingen. Nu er der nye tider, nye ting. Og det hele blir noget rod igen. Efter en uge er der plads på mor/afsnittet og vi blir flyttet der over sammen. Det er dejligt at have hende hele tiden. Her lære hun at holde varmen og efter 2 dage blir varmemadrassen slukket. Vi har snakket med en læge på neo om at komme hjem på TUTH (Tidlig Udskrivelse Til Hjemmet) Det betyder at vi må komme hjem med hende, selv om hun stadig får sonde. Dette får vi lov til dagen efter, da hun er 10 dage gammel. 2 gange om ugen kommer der en TUTH sygeplejerske fra neo og vejer, måler hende. Vi må ikke gå ud, da hun stadig er meget sårbar. Og alle der kommer i vores hjem skal vaske og spritte hænder. Og vores store dreng skal skifte tøj når han har været i børnehave. For at mindske risikoen for smitte. Da hun er 1 mdr. blir vi endelig udskrevet den 7/7.

En hår weekend med trælse nattevandren, og skrig og skrål i lange perioder, har EN go fordel. Tøsen sover hele mandagen væk, når vi kommer hjem. ;)

Da vi var børn var det ikke unormalt at børn meget mindre kom i dp eller vuggestue. Og det tog vi jo ikke skade af. ;) Jeg ved at jeg selv kom i dp da jeg kun var 3 mdr gammel.