Haarup

Håber der snart kommer en negativ graviditets test! :blink Så der kan komme ÆL slim, og forhåbenligt en ny positiv graviditets test. Og så stopper det her plet blødnings pis forhåbenlig også. Er ved at blive permanent sindsyg af at bløde i over 3 uger.

I onsdags blev det opdagede ved en skanning at min baby var død. Igår startede jeg så på en medicinsk abort. Håber aldrig jeg skal opleve det igen!!! Men tænker nu på. Hvis der er nogen af jer der har prøvet at abortere hvornår kunne i så prøve igen på PB? Og hvor hurtigt efter lykkes det jer at blive gravid igen? Og hvornår kommer man oven på igen efter? Hvor længe var i sygemeldt pga aborten? Og hvordan havde i det på den dag i skulle have haft termin? Både hvis i var gravid igen og hvis i ikke var? Håber i kan finde rundt i det jeg har skrevet. Føler stadig jeg er et stort kaos inden i.

Har snakket med manden min. Jeg ved at han ikke vil kunne sætte sig ud over sine følelser når jeg er så påvirket og ked af det. Han vil komme til at sige noget dumt, som så såre mig. Så endte med at finde en middel løsning. Der består i at vi ikke snakker så meget om MA, men tilgængeld får jeg meget mere opmærksomhed, nus, kys og kærtegn (ligesom da vi var nyforelsket for 9 år siden.) Det hjælper rigtig meget. Kan tænke over det skete, uden at blive ked af det. Kan snakke længere tid med nogen om det, uden at bryde fuldstændig sammen i gråd. Tænker lige nu mest på det, hvis der er mange høj gravide på arbejde, eller når jeg bløder (det er det værste) eller når jeg tænker på hvorfor vi nu igen er nød til at sexse på bestemte tidspunkter. Og når graviditets testen stadig er positiv. (Det er rigtig træls. For II har altid været noget godt, nu er det bare noget skidt) Men tilgængeld er stregen nu næsten væk på 4 dage. Det er rart. Der er kun en skygge streg tilbage. Som i uge 3/4.

Der er ingen der har nævnt noget om blodprøve efter, for at se om HCG faldt. Noget af det der er sværest lige nu, er følelserne. Og min mands reaktion på dem. For jeg føler at jeg ikke må være ked af tabet af baby. Må ikke blive ked af det mere. Ved at han hele tiden har tænkt på det som fostret/embryoet, mens jeg konsekvent har sagt baby. Og at han ikke rigtig har villet glæde sig "for det ku jo gå galt" hvad det jo gjorde. Og nu kan han ikke rumme at jeg siger babyen er død, eller at jeg blir ked af det, fordi babyen er død. Det hænger nok meget sammen med at han er adoptiv barn. Han forældre kunne ikke blive gravide. Og derfor går de rigtig meget op i at det kan gå galt. (Fx da jeg var gravid med min søn, deres første barnebarn. Der blev jeg indlagt, pga svangersskabs forgiftning, da svigerfar hørte det, ringede han til min mor, og sagde "nu er barnet dødt" hvilket han i høj grad ikke er. Han er nu to år og har krudt i røven) og deres holdning har smittet rigtig meget af på min mand. Men lige nu hvis jeg giver udtryk for at tænke på fx at skulle have været til NF eller at jeg har været ked af det i løbet af dagen. Så begynder han at snakke om at jeg har brug for professionel hjælp til at komme over det. Og jeg blir så pisse sur på ham hver gang. For jeg føler jeg bare har brug for at sørge. Og det ikke er overvældende meget jeg forlanger af ham. Men kender ingen der har været igennem en abort, og som jeg derfor kan snakke med i stedet for ham.

Jeg er ked af at du mistede din lille i efteråret. Det er så hårdt. Hårdere end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg har en lille dreng på 2 1/2 år. Han er den eneste det har kunnet få mig til at grine og smile efter. Ved ikke hvordan jeg skulle have gjordt hvis ikke jeg havde ham. Skulle have været til NF idag. Syntes ligenu det er så uretfærdigt at det har taget os over to år, at blive gravid og så dør baby bare. Det er så uretfærdigt. Mens jeg var gravid jokede mig og min mand med at min svigerinde opførte sig meget gravidt. Hun sov meget, gik med sit graviditetsbælte, drak ikke. Sidst fortalte de det først efter NF. bliver så ked af det, hvis de er gravide. Og sidst havde jeg det rigtig svært ved hendes graviditet. Håber aldrig jeg skal stå i den situation igen. Men vil bare videre. Vil bare så gerne være gravid igen. Og tog derfor en graviditets test og en ÆL test idag. Graviditets testen blev positiv som da jeg var i 6 uge, og ÆL Testen bragende positiv. Men hvis graviditets testen er positiv som i uge 6, betyder det så at det tager 6 uger endnu inden alt HCG er ude af mit system og før jeg kan prøve at blive gravid igen?

Har i nogle datoer i ser frem til af få overstået? Jeg glæder mig vildt til disse datoer er overstået. Den 16 maj. (Uge 25+0) derfra vil baby have en ok chance for at overleve hvis h*n blev født. Den 6 juni. (Uge 28+0) det var den dag jeg sidste gang blev indlagt. Den 20 juni. (Uge 30+0) derfra ville baby ikke længere være ekstremt fortidligt født, hvis fødslen skulle gå igang, og baby ville have så meget bedre chance for at overleve uden men. Den 3 juli. (Uge 31+6) den dag min søn blev født. Den 15 juli. (uge 33+4) min søns fødselsdag. Den 29 august. (Uge 40+0) TERMIN. håber jeg kommer til at være gravid til denne dag. Men skriv hvis i har nogle datoer som i ser fremtil, pg hvorfor. :)

Hvor længe har i prøvet? Det tog os først 1 1/2 år at blive gravide med vores søn. Og her anden gang 2 1/2 år og det holdt kun 10 uger og er lige endt i en MA. Håber det snart lykkes for jer.

Nogen der har været til nf ? Hvor længe før datoen fik i brev omkring nf?

Kom til skanning og baby var død. Så havde en MA, og fik en medicinsk abort for 9 dage siden.

Jeg er faldet på noget is, onsdag aften. Og her til morgen opdagede jeg så at der var en lille smugle blod på papiret da jeg tørede mig. Ikke meget, bare en dråbe og lyserøde på papiret. Jeg ved ikke om jeg flipper helt, fordi jeg havde mareridt om det i nat. Men mit spørgsmål lyder nok mest, hvornår man skal kontakte lægen? Hvor meget skal man bløde? (Jeg er i 9+0 idag)

Øv det er alt for hurtigt jeg kom tilbage til dette forum.

Jeg har det ligesådan. Det er dejligt de spørger men blir rigtig ked af det. Men fordi mange af dem jeg arbejder med er yngre end mig, så er de slet ikke... Ja jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det... Men de spørg ikke hvordan jeg har det, og det føles rigtig meget som om de undgår mig. Og der er bare ikke det sjov og spas som for 2 uger siden. Jeg ved godt at det er fordi jeg er trist når jeg kommer til at stå og tænke alt for meget. Men havde dog alligevel håbet at når de ikke vil spørge til om jeg er ok og spørge om aborten, at de så ville opføre sig som de plejer. Begyndte at bløde meget igår, og havde konstant ondt i maven (som smertestillende ikke kunne fjerne). Ved ikke om det er normalt. Men blev meget urolig. Blødningen har ellers været aftagende siden mandag, men blev ligeså kraftig som sidste lørdag. Prøvede at ringe til lægen men nåede det ikke i min pause så måtte opgive mens jeg stadig sad i Tlf kø. Snakkede med min chef om det, og at jeg prøvede at ringe. Hun sagde at jeg skulle vente en time og så se om jeg stadig blødte lige så meget, og hvis jeg gjorde så ringe til lægen selv om der ikke var pause. En time senere var smerterne endelig stoppet og blødningen aftaget igen efter 9 timer. Så fik aldrig ringede, og lægen havde lukket da jeg fik fri.

Tak for alle jeres svar, og fortællinger om jeres SA/MA. Det hjælper at læse om. Jeg har lige læst hele tråden igen, og igen. Det er rart at vide at man kommer ud på den anden side. Også at det psykisk kan tage noget tid. Kender kun en der har prøvet en abort. Min chef. Og indtil videre har hun fået mig til at tude 3 gange på 2 arbejdsdage. Og har ærligtalt ikke lyst til at snakke med hende om det. Det er 25-30 år siden hun prøvede det. Og et at hendes bedste råd var at få en hund. (For det havde virkelig hjulpet hende).

Fant du ud af hvad det var?

Min baby er død. Var til en skanning i dag pga pletblødning. Ingen hjerteslag. Skal ha en medicinsk abort i morgen. I må ha en go graviditet og nyde jeres små sommerbabyer.

Tak for alle jeres tanker. Nej faldet har nok bare sat gang i pletbødningen, så det blev opdaget at baby var død. Men faldet havde ikke noget med at babyen døde, da det skete for over en uge siden.

Min baby er død. Blev skannet i dag. Intet hjerteslag. Kan ikke stoppe med at græde.

Har alle været ved første lægebesøg? Og hvad skete der? Jeg skal til det på onsdag. Lige nu skifter jeg mellem at glæde mig helt vildt, og ikke kunne vente. Og være radselslagen for at der måske lige pludselig ikke er to streger mere på testen. Så vidt jeg husker, så var det først ved 2. Lægebesøg jeg sidste gang fik lavet vandrejournal. Men syntes at sekretæren sagde at det skulle laves på onsdag. Det der så forvirrede mig er at, jeg på onsdag skal ind til sygeplejersken. Og sidst var det en (meget fortravlede) læge, der skrev den. (Rigtig dårlig oplevelse)

Hej vil også lige komme med en anbefaling. Bogen hedder "far på færde" det er en sjov men meget informerende bog om hvad der sker når man blir far. Fik selv meget ud af at læse den sidst, sammen med et godt grin. En anden bog jeg også syntes man skal kaste et glimt i er "hvordan man overlever sin kones graviditet" den er ikke særlig informativ, men man kommer da igennem mange af de ord man møder som gravid og fødende. Den er skrevet af to komiker, og er vildt sjov. Den er rigtig god hvis man trænger til et godt grin, og syntes at de tratisionelle bøger bliver for sterile og firkantet.

Der blir stillet direkte spørgsmål til manden. Ang arbejde, om han har nogle sygdomme, og der er sygdomme i hans familie og lignende. Så hvis han gerne vil med så tá ham med. I er jo to om at skabe og få et barn. :D Min var med til alle lægebesøg første gang. 2. gang var han ikke med.

Og glæder mig nu helt vildt til den 12/2 (uge 11+5) hvor jeg skal til NF. Kan næsten ikke vente. Og så kan vi endelig fortælle nyheden til familien.

Er helt flad af grin. :D Så vil da lige dele en lille historie fra min efterskole tid. I et eksamens projekt laver både jeg og min veninde mad. Min veninde er så uheldig at brande sovsen på... Og brande den på igen.... Og igen.... Endelig lykkes det at få lavet en sovs der ikke brander på, og den står nu på komfuret sammen med de tre andre gryder hvor der brandt sovs, med opvaskemiddel i. (Da det skulle hjælpe med at få det brændte af bunden i gryden) Det hele blev lidt forvirende da det havde taget meget længer tid at lave sovsen, fordi hun måtte lave den 4 gange så da hun skal servere maden har hun glemt hvilken sovs der er den rigtige, og kommer til at servere en af dem hvor der var opvaskemiddel i...

Åhh kan slet ikke vente på selv at skulle til NF efter at have læst dit oplæg hønemor. Hvornår har du så termin? Vi fik heller ikke noget tal sidst. Der fik vi at vide at det er fordi nogle gravide blir meget konkurence mindet over tallet, og næsten får det til at lyde som en dødsdom hvis tallet ligger i den lavere ende af det rigtig gode. Fx 1 ud af 5 mil istedet for 1 ud af 32 mil. (Ok kan ikke huske de tal hun sagde dengang, det er trods alt 3 år siden ;) )

Du trykker bare på det øverste indlæg du har skrevet,og bruger "rediger" knappen i bunden af svar vinduet. Så kan du ændre overskriften.

Vi sled str 50 helt op. Og det selv om vi havde rimelig meget i str 50. Han brugte det i knap 4 mdr. Men vi fik også en lille bebs med hjem. ;)