Jensen86

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    132
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Jensen86


  1. Undskyld på forhånd hvis det bliver lidt langt, men har virkelig brug for at komme ud med det her.

    Min bedste veninde (eller det troede jeg da hun var) gennem næsten 10 år, har "forladt mig".

    Eller, ved ikke helt hvordan det skal beskrives.

    Hun har 3 børn. Den yngste er lige knap et år nu.

    De sidste 6 år har hendes forhold været meget turbulent (børnenes far).

    Han har været hende utro (og fået 2 børn med elskerinden), stjålet fra hende (og brugt pengene på stoffer), kørt hende fuldkommen psygisk ned of taget kvælertag på hende (men aldrig slået hende).

    Jeg har ikke tal på hvor mange gange vi har måtte hente hende og børnene, eller hvor de har søgt i sikkerhed hos os (også med overnatning)...

    De har været fra hinanden de sidste par år, og hun har også valgt at afskære ham helt, så han ingen kontakt havde til hverken hende eller børnene. men bedst som der kommer ro på og børnene igen begynder at have en normal hverdag, lukker hun ham ind igen (ikke et forhold, men lader ham være en del af deres hverdag igen).

    Jeg har stort set tilbragt hver dag sammen med hende og var også med til den yngstes fødsel.

    Han har lige været varetægtsfængslet i 4 mdr. Og nu hvor han er prøveløsladt, er han igen en del af deres liv.

    Jeg ville for alt i verden gerne have jublet over den positive test sammen med hende, men den sidste måned har hun ignoreret mig fuldstændig (har måske, hvis jeg er heldig, fået et enkelt halvt svar på sms, en gang hver 14. Dag.)

    Så lige nu har jeg slet ikke lyst til at fortælle hende den gode nyhed... det piner mig barr rigtig meget, at måden hun højst sandsynligt får det at vide på, er når vi på et tidspunkt offentliggøre det på facebook.

    Det gør så ondt ikke at kunne dele det her med hende!

    Og ikke mindst at jeg ikke kan gøre fra eller til hvad hun vælger.

    Jeg savner hende virkelig meget!

    Skal lige siges at vi (mig og min mand) også var gode venner med (x)kæresten førhen. Men han har simpelthen lavet så meget kort at vi er stået af.

    Har før oplevet at hun ikke svare (det er når han er der), men aldrig nogensinde på den her måde... Denne gang føler jeg virkelig jeg har mistet hende (og ikke mindst hendes børn, som jeg også er tæt knyttet til).

    I dag har bare været en møgdag! Og det er hormoner blandet med følelser eller om det hele bare tog overhånd ved jeg ikke. Det har hvertfald bare været tudetur på tudetur.

    Hej

    Jeg kan godt forstå at det er hårdt.

    Jeg har ikke været i en lignende situation og har ikke så meget at byde ind med.  

    Men kan det være at hun trækker sig væk fra dig(og måske mange andre) fordi at hun selv er i en lidt ekstrem situation, hvor hun måske ikke kan rumme ret mange andre relationer end hendes børn og ekskæresten.

    Ud fra det du skriver tænker jeg ikke, at du skal tage det personligt. Det er selvfølgelig super hårdt, at du ikke umiddelbart har hende at støtte dig til i denne del af din graviditet. Jeg håber at du har nogle andre gode relationer som du kan støtte dig til. Ellers er der jo heldigvis altid babyklar. Det kan også være at situationen i hendes liv vender, så hun snart får overskud til at være en del af dit liv igen.

    Jeg kan også forestille mig at det må være hårdt at se hende træffe nogle valg i sit liv som i dine øjne(og formegentligt mange andres) ikke er gode for hende. Denne del af problemet ved jeg desværre ikke hvordan man kan løse.


  2. Hej

    Jeg ved godt at jeg overhovedet ikke er ret langt henne, kun 7+. Men jeg syntes at det efterhånden mærkes mere og mere på min krop at jeg er gravid. I går var jeg nødt til at møde senere på arbejdet(½ til 1 time), fordi jeg havde det meget dårligt fra morgenstunden.

     

    Vi har meget travlt på mit arbejde de næste uger og under normale omstændigheder ville jeg arbejde over når der var travlt, således at opgaverne blev løst til tiden. Men jeg er usikker på om jeg kan holde til mere end en almindelig arbejdsuge. Jeg overvejer derfor om jeg skal fortælle min nærmeste leder om graviditeten allerede nu, således at han er klar over at jeg ikke kan arbejde 110% og at andre eventuelt skal hjælpe med mine opgaver.

     

    Men hvad er det nu ulempen ved at fortælle det tidligt er? Hvornår vil i fortælle om nyheden til jeres arbejdsgiver?

     

    Lidt om min situation: Min leder er meget forstående og han er allerede klar over at vi har været i fertilitetsbehandling. Jeg arbejder ved computeren det meste af dagen, og der er således ikke noget fysisk krævende ved mit arbejde. Jeg er fastansat. Jeg forestiller mig ikke at graviditeten vil få negative konsekvenser for hvilke opgaver jeg skal arbejde med indtil barsel.

     

    Ps. jeg håber at I alle har det godt og at det fortsat går godt med jeres graviditet :-)


  3. Stort tillykke med at du er blevet gravid.

    Jeg er 7+1 og jeg skal til sygeplejersken i næste uge. En uge derefter skal jeg til lægen.

    Jeg tror at man skal vente til 8.-10. Uge fordi lægen alligevel ikke kan gøre noget eller undersøge noget før man er et godt stykke inde i 1. Trimester.

    Jeg ved ikke om der er forskel fra læge til læge, hvor tidligt de vil se den gravide.

    Jeg vil godt give dig ret i at dagene snegler sig afsted og at man efter positiv test er utrolig utålmodig efter at få mere at vide.


  4. Der er 4 æg der har delt sig og det ser rigtig fint ud. Så jeg skal måske have lagt æg op i morgen.

    Giver det mening at mit underliv gør VÆSENTLIGT mere ondt idag to dage efter? Det gør nas generelt, men særligt ved bevægelse og så har det et par gange gjort crazy ondt når jeg har pudset næse (har bihulebetændelse) men der er også kommet nogen grimme jag ud fra nowhere.

    Og så ned til Århus til børnefødselsdag sammen med min svigerindes familie - søde mennesker, men fremmede hvilket ikke er helt vildt fedt når man har ondt. Og så min forfærdelige svigerfar og hans hæslige kone der ikke vil høre et ord om behandling da de mener at det svarer til at man fortæller hvad man laver i soveværelset. Så hvad skal jeg lige svare hvis de spørger om hvordan det går? Behandlingen fylder jo ligesom pænt meget det hele i vores liv og vi er ellers meget åbne omkring den.

    Jeg fik også ekstra ondt ved nys, host og når jeg kom til at le eller andet der gjorde at jeg spændte mavemusklerne.

    Du skal være opmærksom på om din vægt stiger og dit taljemål stiger. Du må heller ikke få forstoppelse. Spis nogle svesker hvis du er på vej til at få forstoppelse. Og husk at drik rigeligt med væske.

    Jeg fik et direkte telefonnummer til en af lægerne som jeg kunne ringe til hvis jeg fik meget ondt. Men hvis du ikke har sådan et tror jeg det er bedre at ringe til sygehuset end en vagtlæge.

    Jeg håber at du får det bedre de næste dage og held og lykke med ægoplægning:-)


  5. Jeg ved det, fordi jeg vidste hvilken dag jeg havde ægløsning. Den dag er man 2+0.

    Men jeg har hørt at det godt kan ændre sig lidt, hvis baby udvikler sig lidt langsom eller lidt hurtigt.

    Ved scanninger kan de måle barnets størrelse og finde den præcise terminsdato.

    Jeg kan godt se at det er sandsynligt at du får et januarbarn. Men efter min mening er du velkommen i denne gruppe så længe det passer dig, uanset om din terminsdato ændre sig til januar.


  6. Jeg syntes at det er en god ide at undersøge muligheden, hvis man har pengene.

    Min kæreste og jeg har selv været i dialog med en privat klinik grundet lang ventetid i det offentlige.

    Jeg tror at man med stor fordel kan være i behandling begge steder samtidigt/skiftevis.

    Vores aftale blev, at vi hver gang det var muligt med ny behandling meldte os til ved det offentlige. Hvis der ikke var plads kunne vi melde os til i det private i samme cyklus. Hvis vi eksempelvis havde fået 1 af 3 behandlinger i det private og det herefter lykkedes et blive gravide i det offentlige, kunne vi gemme de sidste private forsøg til barn nr. 2. Det syntes jeg var smart.

    Vi benyttede os dog aldrig af aftalen, fordi jeg i mellemtiden var blevet gravid naturligt.


  7. Jeg skal til læge i morgen! Glæder mig.. Håber at hun kan mærke den sidder som det skal :) Jeg har ikke mærket noget til stik og jag hele dagen i dag, så håber det er slut med det nu. Fik du det bekræftet af lægen eller ved en scanning?

    Jeg var til en scanning for nogle dage siden.

    Jeg håber at lægen kan give dig et godt svar.

    Men jeg tror dog stadig at vores bebyer er meget meget små. Jeg tvivler på at en læge vil kunne mærke noget. Det er også tidligt med scanninger. Jeg har fået indtrykket af at når man er 7+, så er det lettere at vurdere på en scanning og måske også ved at mærke på maven.


  8. Jeg har også oplevet nogle jag i sidste uge og ugen før det. Nogle af dem syntes jeg var ret slemme og jeg blev også bekymret. Jeg er nu 6+5 og har fået bekræftet at graviditeten sidder som den skal.

    Jeg tror ikke du skal være bange for det. Men hvis det bliver ved længe, kan du prøve at kontakte lægen.


  9. Jo det var dejligt. Især det med at den sad det rigtige sted og havde den rigtige størrelse i forhold til at jeg er 6+3. Dog var den utroligt lille, det var næsten ikke til at se hjerteblink, så jeg tænker at der fortsat er stor usikkerhed om den bliver ved med at vokse.

    Det er skide svært med den usikkerhed og jeg kan godt forstå at du er bange for at miste. men jeg tror det bedste vi kan gøre er at tænke, at sålænge der ikke har været dårlige tegn, så må det gå godt.


  10. Ja rigtig dejligt! Men er godt nok spændt og synes der er længe til endnu.

    Hvornår skal du?

    Jeg har været til skanning i dag.

    Man kunne tydeligt se blommesækken. Man kunne fornemme en klump i den ene ende, som er fosteret. Og så kunne man lige ane et lille bitte hjerte der blinkede. Det var dejligt at se. Og fosteret er det rigtige sted og dets størrelse passer med at jeg ca. er 6+3. Så alt ser indtil videre godt ud.

    Men vi skal derhen i gen i næste uge, hvor er lidt større.

    Jeg kan godt forstå at du også glæder dig til du skal scannes:-)


  11. Hvad er en tryghedsscanning? Og hvorfor får I dem foretaget? :)

    Betaler man for dem selv?

    En tryghedsscanning er en tidlig scanning, som man kan vælge at få, hvis man ikke vil vente helt til nakkefoldsscanningen med at se babyen.

    Jeg tror at mange gør det af nysgerrighed eller hvis de er bekymret for om det går som det skal. Man vil også kunne se om det er en graviditet uden for livmoderen.

    Jeg selv har været i fertilitetsbehandling og der er det en form for afslutende undersøgelse i behandlingsforløbet.

    De fleste skal selv betale. Det er kun hvis en læge har mistanke om at der er noget galt, eller hvis man er i fertilitetsbehandling at det er gratis.


  12. Måske jeg skal ringe til sygehuset og spørge på mandag. Vi kan få scanningen gennem det sygehus, hvor vi har været i fertilitetsbehandling.

    Det er træls at det ikke er praktisk muligt for dig at få sådan en tidlig scanning. Men mon ikke at de fleste gravide venter til nakkefold, så det skal nok gå for dig også:-)


  13. MIT RIGTIGE NAVN:

    ALDER: 30 år

    BOPÆL: Aarhus

    JOB:akademisk medarbejder i en kommune

    CIVILSTAND: samlevende

    TERMIN:17/12 efter egen udregning

    FØDESTED:skejby tror jeg

    SCANNINGER:tryghedsscanning 6+3 og 7+3

    JM KONSULTATIONER:ved ikke

    VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER:ved ikke

    MULIGE NAVNE:

    STØRRE SØSKENDE:nej

    TAGET PÅ I KILO:-0,5

    GENER: kvalme og ømme bryster

    SÅDAN VIL JEG FØDE: ved ikke

    HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN: min kæreste

    ANDET: jeg har været i fertilitetsbehandling fordi vi har prøvet i 1,5 år. Men det lykkedes os alligevel at blive gravid med naturmetoden:-)


  14. Hej til jer der venter en lille julebaby/decemberbaby

    Her er en tråd hvor I kan indskrive og opdatere lidt info om jer selv og graviditeten.

    MIT RIGTIGE NAVN:

    ALDER:

    BOPÆL:

    JOB:

    CIVILSTAND:

    TERMIN:

    FØDESTED:

    SCANNINGER:

    JM KONSULTATIONER:

    VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER:

    MULIGE NAVNE:

    STØRRE SØSKENDE:

    TAGET PÅ I KILO:

    GENER:(fx. kvalme, smerter, sover dårligt)

    SÅDAN VIL JEG FØDE:

    HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN:

    ANDET:


  15. Hej

    Ja jeg er her stadig:-) Jeg har lette symptomer/en fornemmelse af at min krop er anderledes end før jeg blev gravid:

    1)Jeg har mere tendens til at blive køresyg.

    2)Mine bryster er begyndt at være lidt ømme.

    3)Jeg har nogle gange en lidt træls smag i munden.

    4)Jeg har haft tendens til forstoppelse.

    Jeg er glad for at kunne mærke lidt, men jeg er stadig bange for at miste.


  16. Jeg har præcis de samme følelser..

    Jeg fandt ud af at jeg er gravid for en uge siden. Efter egen udregning med termin d. 17. December.

    Min kæreste og jeg har forsøgt, at blive gravid siden sommeren 2014. Og umiddelbart efter et mislykket IVF forsøg, lykkedes det os at blive gravid helt naturligt. Det er fantastisk og næsten mirakuløst at vi kunne selv.

    Men.. jeg har egentligt ret svært ved at forstå og tro på at den bliver hængende. Og frygten for at miste overskygger faktisk ret meget de positive følelser som jeg havde de første par dage.

    Jeg har ikke ret mange symptomer og er derfor bange for at udviklingen er gået i stå eller som du nævner at den er uden for livmoderen.

    Jeg syntes også at der er ulideligt lang tid til første scanning (og den næste og den næste). Der er desværre ikke så meget at gøre end bare at vente og se hvad der sker og håbe på det bedste. Hvilket jeg syntes er mega svært.

    Hvis bare at der var noget man kunne gøre for at sikre at alt går godt. Men det er vist ikke tilfældet.

    Jeg krydser fingre for, at alt vil gå godt for os begge og de næste der melder sig på banen herinde.


  17. Tirsdag fandt jeg ud af at jeg er gravid, og er i dag 4+6.

    På en og samme tid er jeg jublende lykkelig, hunderæd for at miste og total utålmodig.

    Jeg har bestilt tid til scanning i slutningen af april, som forhåbentlig kan give mig lidt ro i mit sind.

    Hvordan klarede i andre denne tid?