Steenholdt

:balloons 34+0 :balloons

Jeg ved det endnu er lidt tidligt, men det kunne være der var nogen af jer, der ligesom os, allerede har fundet navnene til henh. en dreng eller pige? Vi har fra starten været enige om at hvis det bliver en dreng skal han hedder Nor, og hvis det bliver en pige skal hun hedde Norah :wub Vi har valgt navnene fordi de er forholdsvist sjældne, særligt i Grønland, og selvfølgelig fordi vi synes det er smukke og yndige navne :wub

Synes det er vildt at jeg allerede er i uge 33!!! :loveshower :yay :glad :biglove :gravid

Puha, det var da også helt vildt :blink Sådan en fødsel kunne man nok godt undvære :D

32 uger

I går var jeg nede ved JM og få taget en tredje urinprøve for at se om der skulle være bakterier. Der var slet ikke noget som helst :) Har haft ret mange gener ved plukveer, som har været smertefulde, og her på det sidste er jeg også begyndte at få ondt indeni, omkring livmoderhalsen, og jeg tænkte det måtte være en urinvejsinfektion, for hvad kan ellers forklare det? Hun undersøgte mig også og min livmoderhals er ikke påvirket af de mange plukveer, og den er ca. 2 cm nu, hvilket hun sagde var fint. Men det er åbenbart bare sådan min graviditet er, så må fortsætte med at slappe af og ikke anstrenge mig overhovedet. Til at toppe dagen med fik jeg så også ondt i bækkenet da jeg gik hjem, så det er da dejligt hvis mine bækkengener fra starten af uge 20'erne nu er vendt tilbage :blink Er det kun mig der føler mig som en slapsvans? Jeg synes ellers jeg er en der kan klare ret meget og har en høj smertetærskel, men de her gener går ud over vejtrækning og min gang, så jeg ikke kan foretage mig noget som helst. Jeg føler mig meget svag og det er bestemt udenfor min komfortzone, da jeg normalt tager alt med ophøjet ro. I går nåede jeg endda lige at tænke at jeg ikke kontakter JM mere medmindre jeg går i fødsel, for synes det er pinligt at blive ved at nævne de samme ting. Og hver gang spørger hun: Nå ja, det var dit første barn, ikke? Så føler jeg først jeg bare er pylret :unsure Mig som troede jeg ville være en af de der overskudsagtige gravide der kan træne og være social og være lykkelig over det hele, men nu føler mig reduceret til en af dem der konstant tænker på fødslen, beklager sig og synes det er hårdt. Øv øv :blush Undskyld det lidt trælse opslag :blush

Ok, jamen her er et par fra i tirsdags, før og under træning

29+2 og vægten siger + 13 kg :oops Og det er ret vildt taget i betragtning af at jeg inden jeg blev gravid netop havde taget knap 10 kg på i muskler fra oktober. I oktober vejede jeg 52 kg. I februar 60 kg og nu 73 kg. Jeg har svært ved at bedømme det, for jeg synes jeg ligner en hval, men min mand han mener kun man kan se jeg er gravid på maven. Jeg kan ikke finde ud af hvor meget der er baby & co og hvor meget der er muskler og fedt. Jeg er "kun" gået 2 størrelser op pga maven og brysterne, og så er min numse bare blevet kolo-enorm i forhold til før :numse :whistling :D Men manden er helt vild med det og siger han håber jeg beholder den når baby er kommet :D Baby vejer 1500 gram, og med alt det andet derinde så er det måske en 6-7 kg i alt, og så må resten være vand og fedt der er omdannet fra muskler.

Det er også det jeg tænker. I Grønland er det sædvane at navngive et barn efter en, hvor man ønsker at de kvaliteter og egenskaber den afdøde havde skal videreføres i det nyfødte barn. Så det ville også være i tråd med skik herfra, som jeg også synes har en værdi. Jeg håber bare min mor forstår det :unsure

Vil lige høre jeres mening. Herhjemme har vi allerede besluttet at vores pige skal hedde Norah, og det holder vi fast i. Her den anden dag var vi hjemme ved min svigerfar og så på gamle billeder. Min mands mor døde for 5 år siden og hun er en meget elsket og savnet kvinde både blandt familie og venner og i byen generelt. Hun hed Theodora og da vi sad og så de gamle billeder, slog det mig at det ville være en smuk gestus at navngive vores pige efter hende, men som mellemnavn. Så ville hun komme til at hedde Norah Theodora. Min mand er helt vild med ideen, han blev faktisk ret rørt da jeg foreslog det :wub Men når man siger de to efter hinanden så synes jeg det rimer lidt for meget. Er det bare mig? Og så har jeg lidt svært ved at tænke på at hun så skulle have 5 navne, da hun kommer til at hedde Lynge Steenholdt Frederiksen til efternavn, men det er måske også bare mig der er lidt skør? Jeg synes bare Norah Theodora Lynge Steenholdt Frederiksen er et laaaangt navn. Jeg ved at hun sikkert bare ville bruge Norah Lynge når hun bliver voksen og det er også fint nok. Så er jeg også bekymret for at min mor vil føle sig udenfor. Da vi annoncerede at det er en pige, sagde hun i sjov (men er i tvivl om hvor meget hun mente det) at pigen skulle navngives efter hende. Men vi har fra starten ønsket hun skulle hedde Norah så det var ligesom ude af diskussionen. Men nu hvor vi så snakker om at bruge min svigermors navn er jeg bange for at gøre min mor ked af det :unsure Hvad synes I? Tænker jeg for meget over det? (hvis min mand så mig skrive det, ville han sige: JA :D )

Så kom jeg igennem 60 % af graviditeten og er oppe på 24 uger nu :7himmel Om 9 dage skal vi til 3D/4D scanning :loveshower

Jeg har kun milde plukveer indtil videre, og som regel i forbindelse med fysisk aktivitet eller stress. Hvis de begynder at gøre ondt skal du kontakte JM.

Så er Norah 23 uger gammel inde i maven :loveshower

Hvor skønt, det er en dejlig følelse :7himmel

Ja har allerede været dernede, og han var bare så nuttet! ❤️

Så nåede vi op på 22 uger, og nu betragtes baby i juridisk og medicinsk forstand som et barn og ikke længere som et foster. Det er en dejlig milepæl :loveshower Min grandkusine har her til morgen født en lille dreng, hun har været i fødsel siden i går eftermiddags, så det har været en drøj omgang. Men skønt at det er ovre og at alt gik som det skulle :wub

Så nåede jeg allerede op på 21 uger :wub Tiden flyver afsted :blink I morgen er der en måned til vi skal lillepigen i 3D i Kolding :yay

Ej, hvor sjovt :D Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men min baby begynder at sparke så meget at det distraherer mig fra mit arbejde. Det er jo en fantastisk følelse, men fordi hun gør det i alle døgnets timer så skal man altså lige vænne sig til det :wacko :wub

Så er jeg 20 uger henne og halvvejs i graviditeten, pyha hvor jeg synes det går stærkt nu :kuller Hvordan har I andre det?

19 uger ❤ Nu er vi snart halvvejs

Nå, så varede fornøjelsen med at træne ikke så længe som jeg havde håbet. De sidste par gange til træning har jeg fået tiltagende smerter i lænd og haleben, noget som "aktiveres" når jeg bevæger mig mere end almindeligt. Det generer mig så meget at jeg gået helt fra vægttræning og har de sidste mange gange holdt mig til øvelser uden vægte. Men det hjælper ikke meget, jeg får stadig de her strålende smerter, som om mit haleben åbner sig. Jeg ringede til jordemoder i dag, og hun anbefaler jeg går helt væk fra den form for træning og holder mig til svømning eller cykling :huh :( Ellers vil hun karakterisere det som begyndende bækkenløsning. Jeg arbejder i politik og har overhovedet ikke ret meget tid til at træne i forvejen, og den stress der er med arbejdet får jeg afløb for igennem motionen. Og hvis jeg skal til at svømme så skal jeg helt hen i den anden ende af byen og det betyder at jeg ville komme afsted måske en gang om måneden, fordi jeg automatisk ville fraprioritere det. Cykling siger mig ingenting, og jeg har i øvrigt heller ikke en cykel, og jeg tager altså ikke ned og melder mig ind i et træningscenter for at sidde på en motionscykel -_- Jeg var grædefærdig da jeg lagde røret på, for jeg træner normalt 3-4 gange om ugen, og har gjort det længe inden graviditeten, så udsigten til at jeg ikke kan træne gør mig virkelig trist og ked af det. Jeg ved godt det er et håbløst luksusproblem, og jeg burde takke for at jeg ikke har større problemer, men det er en helt anden livsstil jeg skal vænne mig til udover selvfølgelig at jeg skal være mor. Min mand og jeg træner sammen og har altid gjort, så det er jo også en kvalitetstid som vi nu går glip af, og som er noget af det der har gjort os så gode som vi er sammen. Øv øv! :( Undskyld for mit brok, havde bare brug for at lufte det.

Så er vi oppe på 18 uger

Jeg havde det på samme måde, jeg fandt ud af at jeg faktisk ønskede en dreng. Men nu er jeg så glad for at det er en pige

Det synes jeg nemlig også ☺️

Ja nemlig. Jeg tror vi har sat os på navnet nu, så det bliver Norah Lynge Steenholdt Frederiksen ❤️ Så smukt❤️