SweetAim82

Hej alle, Ved ikke om der er nogen der har erfaring, men nu prøver jeg :) Jeg er lige knap 10 fulde uger henne og har mega ondt i mit højre lår. Det er sådan på forsiden af låret. Det var der da jeg vågnede til morgen. Det stråler en lille smule ned i benet og ud i foden, men det er smerten i låret der er den værste. Det er værst når jeg sidder (og måske når jeg ligger er ikke afprøvet :) ) Har en skøn datter i forvejen og syntes måske også jeg kan huske, at der var noget der med ondt, men syntes bare først det var længere henne i graviditeten. Har ikke umiddelbart ondt andre steder. Kan have lidt ømhed/ træthed i lænd om aftenen, men ellers ikke... Nogle gode bud og råd? :)

Hej alle, Det er ved at være noget tid siden jeg har besøgt dette forum, brugte det meget under sidste graviditet, for der var jeg også angst og bange for noget skulle gå galt :( Advarer på forhånd og langt indslag Min mand og jeg fik den 4. Juli 2015 en velskabt lille pige. Hun blev lavet med lidt hjælp fra det offentlige, men det lykkes i første forsøg med insinimation ( det er stavet forkert og kan ikke huske alle forkortelserne :)). Før den graviditet lykkes det os faktisk at blive gravide på egen hånd. Opdagede først min graviditet omkring uge 6-7 da jeg egentlig troet jeg havde haft min mens,men så blev jeg ved med at pletblød, sådan okay meget og hver gang ved toiletbesøg. Tog en test som så var positiv. Vi blev scannet på klinikken i det vi var tilmeldt behandling og der var hjerteblink men også en for står blommesæk (madpakke) blev scannet hver uge og ved 3. Scanning var der ingen blink og den var ikke vokset og jeg fik en MA. Jeg var så pisse nervøs ved graviditeten med min datter og meget opmærksom på hver eneste lille ting min krop gjorde. Vi betalte os fra 3 ekstra scanninger indtil uge 20 og fik 2 ekstra i det offentlige inden uge 20 også. Den ene på klinikken i uge 7 og den anden i uge 9 fordi jeg havde blødt en smule ved et toilet besøg. Men vi er nok blev scannet i uge 7,9,10,12,13,17 og 20. Fik også ekstra scanninger efter uge 20 men det var fordi jeg har sclerose og så skulle de holde øje med at hun voksede som hun skulle. Nå men fordi vi fik hjælp først gang og fordi vi ikke er helt unge (jeg er 34 og min mand 38, vi har kendt hinanden i 4 år), så besluttede vi os for ikke ar beskytte os og blev vi så hurtig gravide så var det sådan det var. Ved ikke om det er hurtigt men nu er jeg altså gravid :) jeg er omkring 6 fulde uge henne. Angsten denne gang kommer fordi jeg omkring det tidspunkt jeg skulle have haft min mens denne gang havde noget pletblødning og også lidt mere end pletblødning, men ikke en reel blødning. Jeg har siden da haft minimalen, som næsten ikke eksisterende pletblødninger når jeg har tørret mig. Og det er ikke hver dag men næsten. Jeg har ikk ondt som i smerter, kun lidt murren rundt omkring. Sygeplejersken ved lægen som tjekkede graviditeten sagde at hun ikke mente jeg skulle være bekymret, men jeg er fucking bekymret (undskyld mit sprog) jeg kan slet ikke være i det. Havde rigtig meget kvalme i sidste graviditet fra uge 6-7 stykker og frem til uge 14, og selv om det ikke var rart, så ville jeg næsten ønske at jeg havde bare en lille skulle kvalme, for jeg syntes jo så heller ikke jeg har nogle symptomer. Vi har bestilt en tid til tidlig næste tirsdag hvor jeg vil være ca 7+1. Vi kunne godt have fået en scanning i næste uge, men det er mest sikkert at vente. Har aftalt med min mand at vi også tager kontakt til egen læge i morgen, for jeg er virkelig psykisk påvirket af alt det her. Og ved godt at selv om scanningen måske er fin der om halvanden uge, så er man aldrig sådan rigtig næsten sikker før efter uge 12. Jeg ved ikke, hvor jeg gerne vil hen med min skrivelse og ved den blev lang, men havde bare brug for at læsse af. Føler jo det går ud over både min datter og min mand at jeg er så påvirket. Min mand er selvfølgelig også påvirket, men han forsøger virkelig st være positiv og tro på det og jeg er bare pisse bange og har dumme fornemmelser. Sweetaim

Nå en lille Update til jer der skulle følge denne tråd. Vi blev scannet tirsdag og det hele så rigtig fint ud, der var hjerteblink og den lille havde en god størrelse dog 3 dage mindre end hvad vi selv troede men det lagde hende der scannede ikke så meget i. Hun sagde at med det hun havde set var der over 95% chance for at den nok skulle være der. 4 ud 5 som han kaldte det, hvor den 5. Var størrelsen og den var hun ikke så bekymret for. Vi blev også scannet på sygehuset torsdag og det hele så stadig fint ud og den var vokset det den skulle på de par dage og de blodprøver de havde taget på mig viste fint niveau og fin stigning i Hcg tallet. Så vi har egentlig følt os okay sikre og turde tro på det velvidende at man jo aldrig skal sige aldrig. Har også i den forgangne uge været ramt af kvalme og sådan så det hele var egentlig bare gode tegn. Så vi har troet meget mere på det siden ugens scanninger. Hende den private sagde at de blødninger jeg har ikke kommer fra livmoderen det kunne hun i hvert fald ikke se. Havde så heller ikke blødt siden torsdag i sidste uge. Men men men. Til morgen har jeg så blødt igen og mere end ellers. Det er stadig primært når jeg tørrer mig altså det "løber" ikke eller hvad man skal sige (undskyld beskrivelsen). Men det bliver ved med at bløde hver gang jeg er ude og tisse og det er sjovt nok mange og det plejer det ikke. Og lige pludselig syntes jeg også jeg har meget murren og alle mine symptomer er væk m.m. Så bedst som jeg begyndte at tro på det bliver jeg igen angst og bange og kan ikke finde ud af at være i det Vil allerhelst bare putte mig under en dyne og ligge der men har lige som en datter der også gerne vil have sin mors opmærksomhed. Syntes det er vildt hvad det kan gøre ved end psyke det her

Hej alle, Der følger dette indslag. Tænkte det var tid til en opdatering. Vi blev henvist til tidlig scanning af egen læge og det har vi været i dsg og jeg er på ingen måde mere rolig eller mindre bange eller noget som helst. Der er en graviditet og den sidder hvor den skal, men det er så også det. Hun kunne ikke se så meget og de mål hun tog var mindre end femhundrede havde regnet med i forhold til, hvor langt jeg burde være henne. Ved godt at terminsdato kan svinge lidt altså et par dage. Og lad os da håbe at det bare er det. Hun kunne ikke komme ret tæt på i scanningen og hun var bare pisse dårlig til at scanne og til at formidle . Så vi er stadig i vente position. De tog blodprøver i dag dem skal jeg så have gentaget på tirsdag, overlægen der kom ind sagde at det var fint så skulle den jo bare være steget endnu mere og så skal vi scannes igen næste torsdag. Jeg var så nervøs og bange i dag så jeg sad og tudede i venteværelset og på vej ind på stuen. Sygeplejskern var rigtig sød og prøvede at trøste og sige nogle gode ord, hvilket hende der scannede ikke var super god til. Lige pludselig syntes hun også hun skulle fokusere på en vandcyste på min ene æggestok/leder, der sagde overlægen også lige at det behøves vi ikke bruge tid på lige nu for det er ikke vigtigt. Vi bliver scannet på gyn.amb i Svendborg og tænker måske heller ikke at deres spidskompetence er i forholdtil graviditeter og så alligevel må de have mange tidlige scanninger. Vi holder fast i den private scanning vi har bestilt til på tirsdag. Hende er vi blevet scannet ved da vi ventede voresdatter og hun er meget behagelig og som jeg sagde til min mand så vil jeg hellere at det er hende der giver os en dårlig nyhed fremfor dem i Svendborg. Jeg har tudet meget mere efter vi kom hjem jo og trukket stikket helt. Men har jo en lille skøn datter som vi skal have overskud til og oveni det hele får jeg dårlig samvittighed over ikke at have det. Min man var nødt til at arbejde og tage til møde i dag, så vi fik arrangeret at lille pigen bliver passet ved hendes tante og onkel, for at jeg bare kunne slappe af og Liva lider ingen skade men mor har dårlig samvittighed. Ved godt det blev et forvirrende indlæg, skulle bare lige af med det. Hilsen en meget ramt, ked og frustreret Sweetaim

Lige nøjagtig - glæder mig også til forhåbentlig at kommer over de 12 uger, man bare er en lille smule sikker i sin sag på at den har store chancer for at blive der og endnu bedre til der, hvor man begynder at mærke bobler og liv

I dag syntes jeg så lige der er lidt mere blødning end der har været de andre morgener. Det er stadig primært i forbindelse med toiletbesøg og når jeg så tørrer mig, men derfor er det der alligevel og jeg kan mærke at der allerede nu er ved at opstå tankemylder og panik. Havde egentlig lagt bekymringen en smule, men kan godt mærke at den lige nu er der for fuld styrke igen. Tænker også lidt tanken at hvis det skal gå til, kan det så ikke bare gøre det i stedet for at trække ud... undskyld min negativitet og pessimisme, men lige nu er det svært at opretholde den positive tankegang (og sådan svinger det fra minut til minut) :(

Jeg tror mere og mere på det, men er virkelig stadig bange og jeg får tanke mylder (især om aftenen). Og så begynder jeg jo også sådan rigtig at mærke efter og så syntes jeg at jeg har ondt i den ene side og så kan jeg få bildt mig selv ind at det er en graviditet udenfor livmoderen. Bare det snart kunne blive tirsdag i næste uge, hvor vi i hvert fald har en tid til en scanning og så kan det så være vi bliver kaldt til en på sygehuset inden. Nu må vi se. Tak for svar :-)

Syntes også jeg hører om flere og flere, men det er først når man søger det at de gode historier i forhold til pletblødning under graviditeten kommer frem. Google er i hvert fald ikke en god ven når det kommer til at google blødning tidlig i graviditeten :wacko Men tak for dit svar :)

Hej alle, Tak for de gode besvarelser, det gør at jeg kan få armene bare en lille smule op over hovedet og begynde at tro og håbe lidt mere :) Kontaktede lægen til morgen og han ville ikke tage blodprøver, men han har henvist os til tidlig scanning på sygehus, så nu må vi se, hvornår vi får en tid der. Vi har jo selv bestilt en tid på et privat sted på næste tirsdag og den holder vi lige fast i indtil videre i hvert fald. Er stadigvæk mega bekymret og mærker efter hver en lille ting min krop den gør og syntes jo ikke jeg har ret mange symptomer. Har murren og jeg niven og jagen, men ikke smerter. Har en enkelt gang eller to haft noget der kunne minde lidt om kvalme/ utilpashed, men ikke noget, hvor jeg decideret tænkte graviditets symptom. Og nåhr ja så er jeg mega træt, men det kan lige så godt være sclerosen der gør det. Måske jeg bare psykisk/ mentalt ikke er den bedste til at være gravid. Havde total nedbrud i weekenden og tudede og tudede og tudede lidt mere fordi jeg simpelthen ikke lige kunne overskue situationen. Men tak igen, er glad for at jeg er vendt tilbage til dette forum :)

Nu har jeg snart armene oppe over hovedet, dog med forsigtighed jo. Er glad for at høre at alt er i den skønneste orden og at der ligger en lille pige og putter sig og gør sig klar til at sige hej til verden :)

Endnu engang et dejligt svar der kan give lidt positive forhåbninger tilbage :)

Mange tak for dit svar. mit svinger også meget, men pletbløder dog kun eller har brunligt udflåd. Syntes bare det er vildt at der kan være så stor forskel på graviditeter, men man bliver nok aldrig klog på det.

Det er "rart" at høre at nogen har oplevet at bløde og så det stadig er gået fint. Og ville ønske jeg bare kunne sige sådan til mig selv og den lille spire, men det er fandeme svært :( Må jeg spørge hvordan du blødte, altså omfang m.m?

Ja jeg vil også ønske det bare var 9 måneder i total happyness, men sådan er det i hvert fald ikke for mit vedkommende. Nogen vil jo nok også syntes vi er sindsyge med alle de scanninger, for går det galt kan man jo ikke gøre noget alligevel og så er ekstra scanninger jo lige gyldigt. Håber ikke du oplever nogen blødning eller andet der kan sætte dumme tanker i gang og at du får en god graviditet når du kommer på dem andre side af uge 12 :)

Hej alle, Jeg går ind i uge 36 imorgen. Jeg har i dag haft og har smerter lige som ved menstruationssmerter de sidder både foran og i lænden. Skal man være bekymret eller er det normalt? Vi var til ekstra/ vækstscanning i mandags og der havde den lille det fint. Vi var til JM i torsdags og hun konstaterede at den har sat sig fast i bækkenet. Som alle andre kommende mødre eller gravide så er jeg mega obs på min krop. Vi har haft en hård weekend, hvor jeg ikke fik Hvilt så meget som jeg burde og der var knald på bevægelserne i maven, eller nu skubber den jo bare med numsen og fødder og hænder. Syntes jo så også at bevægelserne har ændret sig. Jeg er ikke i tvivl om at der er liv, men det er ikke så markant eller hvad man skal sige, men pladsen er selvfølgelig trang. Er bare så bange for at pylre og gå i panik....

Jeg takker og bukker for jeres inputs. Det er heldigvis meget bedre i dag :) Jeg har dog tænkt en masse, hvilket resulterede i at jeg har været vågen siden 4.30 og jo så faldt i søvn sidst på formiddagen og min jJM har kun telefontid mellem 12 og 12.30, så det nåede jeg så ikke. Har dog lavet en aftale med min læge i morgen tidlig i forhold til en evt urinveje infektion, så tager den lige derfra. Men tak for jeres svar, det er dejligt at i bruger tid på det :)

Nå tøser, har brug for gode råd.... Er 30 + 5 og jeg døjer virkelig meget med både uro i primært mit venstre ben ( men også i højre). Det er forskelligt, hvornår uroen opstår men den er mest udtalt om aftenen og kan være så voldsom at jeg ikke kan finde ro til at sove. Når jeg først falder i søvn, efter 1-2 timer så vågner jeg ikke igen af uro, altså det forstyrrer ikke søvnen når jeg først er faldet i søvn.... Kan også have det i løbet ad dagen. I søndags var vi til konfirmation og til sidst kunne jeg ikke holde ud at sidde stille. Det er så voldsomt så jeg pisker rundt eller hvad man skal sige... JM foreslå cenepumpe øvelser og dem laver jeg, men selv om jeg gør det 3 gange om dagen så undgår jeg ikke uroen. Nogle virkelig gode råd? Nå men næste lille ting er så at jeg om aftenen når vi går i seng får sådan en oplevelse af at hele min krop klør og vi taler hele kroppen, altså fra under fødderne og til hovedbund. Og er ikke sikker på min krop egentlig klør, det er mere en fornemmelse af at den gør, så måske det også "bare" er en form for uro. Men denne kløende fornemmelse gør det så også svært at finde ro og jeg vender og drejer mig. Nogle gode råd her???? Syntes at 10 uger tilbage er længe med uro der bare tager mere og mere til og stakkels min mand og hans nattesøvn som i den grad bliver forstyrret pt.... Håber på virkelig gode råd :)

Nej det gjorde jeg ikke for når det er en akut tid så vil hun kun tage sig af det akutte. Men vi har lægetid i forbindelse med graviditeten på tirsdag så der spørger jeg lige :)

Det gik sådan at det er gået i sig selv igen. Fik fat i lægen onsdag og hun ville gerne se mig og så blev det ellers en dag med venten. Hun tog blodprøver og før hun havde svaret på dem ville svangreklinikken ikke tage stilling til om de ville se mig. Heldigvis har jeg en meget serviceminded læge der tog arbejdet med hjem og ringede til mig onsdag først på aftenen. Det ene af mine lever tal var lidt for højt men sygehuset ville ikke gøre noget ved det, det skal bare følges lidt tæt. Og så fandt vi ud af t kløen måske har været en bivirkning til noget medicin/ penicillin jeg var på mod en kraftig blærebetændelse da lige netop kløe er den 2. Mest udbredte bivirkning til lige netop det præparat, så hun stoppede min behandling med det og siden har der ikke været noget. Det blev en lidt lang forklaring :) Til gengæld har jeg stadig enorm uro især i højre ben og i dag har det været så slemt så jeg nu har helt ondt, så det er lidt træls :(

Så kontakter jeg lægen i morgen tidlig og ser hvad hun siger :)

Tænker at kontakte min læge i morgen eller det gør jeg. Er så uheldig at have en JM med kun en halv times telefontid hver tirsdag og torsdag og kunne ikke komme igennem i dag. Eller er det fødestedet man kontakter? Har slet ikke styr på det der... Og i forhold til uroen så vil jeg prøve noget magnesium. Foreløbig tak for de gode svar :)

Hej alle, Jeg er begyndt at undersøge lidt om litteratur omkring barnets udvikling. Politikken har så både lavet den der hedder politikkens bog om barnets udvikling 0-3 år men de har også lavet een der hedder politikkens babybog som også omhandler de første 3 år. Er der nogen der har erfaringer med bøgerne og som kan fortælle om forskellen og evt komme med for og imod? :) Til orientering er jeg førstegangsgravid og i uge 26+

Jeg må virkelig bare i boghandlen og tjekke det hele ud :)

Den må jeg også lige tjekke ud :) ellers må jeg jo lige tage i en boghandel og bladre lidt. Tænker jeg er sådan en der skal kunne slå de. Der helt basale ting om, for nogle kan kommer de der mærkelige kan-jeg/vi-overhovedet-finde-ud-af-at-passe-vores-eget-lille-barn tanker ;)

Hej alle igen igen... Så breder min usikkerhed sig igen og garanteret uden grund. Har den sidste uge i hvert fald mærket liv dagligt og flere gange om dagen (er 22+4). Det føles som boler der brister nederst i maven/ underlivet og en dag i sidste uge syntes jeg også jeg kunne fornemme det uden på maven. Havde fået af vide at der godt kunne gå lidt før jeg mærkede liv fordi min moderkage ligger foran. Så skal jo være taknemmelig for at jeg mærker så meget tænker jeg. Nå men det der nu lige er, er at jeg syntes der er virkelig meget gang i boblerne og det er så langt nede i mit underliv så det nærmest mærkes som om at de kommer ud af mig- altså det gør de ikke, men det er bare fornemmelsen og så langt nede har de ikke været før. Kan det "bare" være fordi at den sparker/ puffer/ bokser langt nede og så rammer på den måde? Og ved godt det bare er usikkerhed og alt muligt og uvidenhed og et dumt spørgsmål, men det er mere for at få en forståelse af følelsen. Oveni så syntes jeg ikke min mave føles gravid i dag, men bare godt og grundig tyk, den er ikke så hård som de andre dage. Det skal lige nævnes at vi var ved lægen i fredags til 2. Undersøgelse og det hele ser fint ud og vi hørte hjertelyd, men ved ikke hvorfor bekymringerne igen vælter op i mig... :( Det eneste der var og fredags er at jeg igen igen har en urinvejsinfektion... Men det hører sig jo også til... Håber i bære over med min usikkerhed... Mia