SweetAim82

Mange tak for beroligelse, det hjælper altid bare lige at høre andre siger at det er normalt :) Så tak fordi i tog jer tiden..... :)

Hej alle :) Er nu 21 + 4 og har efterhånden fået en god størrelse mave men den sidder så fint. Mit spørgsmål er omkring hårdhed af maven. Altså tænker jo ikke at maven skal føles som en blød "delle", men syntes min er forholdsvis hård at mærke på, nogle gange er den ekstrem hård, altså fuldstændig spændt op. Er det normalt? Er det sådan plukveer føles? Altså hvordan skal en gravid mave føles? Ved godt det måske ikke er så nemt at forklare ;) Om morgenen er den ikke så hård det kommer mest op ad dagen og har ikke nogen ide om det kun lige várer 30 sekunder ad gangen eller om den bare er hård hele tiden :)

Hehe lige præcis i forhold til slugt en badebold ;) Tak for svar - og min er også spændt i perioder og når jeg tænker mig om så er mit også foregået i spring, så det var lige det svar jeg skulle bruge :)

Hej alle :) Hvor kan man efterhånden få de der gratis Babypakker henne? Hvilke kan anbefales og ikke mindst, hvornår er i så begyndt et samle dem ind :)

Ved ikke om det stadig er relevant med et svar, men babysam butikkerne er begyndt at forhandle mamalicius ventetøj (muligvis stavet forkert). Så der købte jeg de første par ting så jeg kendte min størrelse og så har jeg bestilt resten via zalando som også forhandler det :)

Hej alle. Ja så er jeg tilbage. Ved ikke om jeg bare ikke er god til at være gravid er 19+4 i dag og jeg er stadig total bange for at det ikke går som det skal. Vi var til en selvbestaltede scanning her i starten af februar og den havde det så fint og fulgte alle de kurver den skal og alligevel så slapper jeg overhovedet ikke af i det :( Hende der scannere os kunne så også se at min moderate ligger forrest hvilket gør at det måske vil vare lidt længere før jeg kan mærke liv og jeg har bare brug for snart selv at kunne mærke det liv. Hvornår er det normalt at mærke liv egentlig? Det er første barn for os og vi oplevede en MA før denne graviditet men det var omring uge 7 hvilket vi jo for længst er ovre. Skal til misdannelsesscanning den 2. Marts men lige nu er der bare virkelig lang tid til når man har det som mig. Jeg har ikke nogen fysiske tegn på at noget skulle være galt. Har lidt stikken og niv hist og pist men tænker de er meget normale og så har jeg lige være ramt af en ordentlig blærebetændelse, men ellers ikke noget. Jeg bliver større og større og kan næste ikke være i mit normale tøj (kan ikke være i min bukser i hvert fald). Jeg er bare så bange for det går galt og tør nærmest ikke tro på det. Nogle dáge er bedre end andre og er da nået dertil at vi har lavet liste over, hvad der skal købes, men angsten vil bare ikke slippe. Jeg har været ramt af rigtig meget kvalme i starten af graviditeten, det værste aftog omkring uge 14 men jeg døjer stadig med manglende appetit især om aftenen så får ikke rigtig noget næring om aftenen, det går fint i løbet sf dagen. Men det gør så også at jeg bliver bange for om jeg får næring nok. Tager vitaminet og jern ved siden af. Har heller ikke taget noget på, trods voksende mave, hvor man ikke er i tvivl om at jeg er gravid. Det blev en rigtig lang smøre og der er enmilliard andre tanker, havde bare brug for at komme af med nogen af dem. Og næste spørgsmål er så om jeg skal kontakte læge eller jordemoder i forhold til at jeg måske stadig ikke spiser nok? Jeg vil bare gerne have en graviditet uden spekulationer og uden bekymringer :( SweetAim

Hej Laura, Jeg er virkelig glad for din besked og det giver lidt ro. Men der er mange tanker der hele tiden kører rundt, men vil tage dine og de andres råd til mig og i aften forsøge at ligge mig og slappe helt af og mærke efter eller i hvert fald bare slappe fuldstændig af. Det går mig på at jeg skal have det sådan her, for har en mand som bare gør alt for at få mig på andre tanker og hele tiden prøver på at forsikre mig at alt er okay, hvilket han gør i bedste mening og han rummer mig også på de rigtig dårlig dage, som i dag f.eks. I forhold til hormoner så giver det meget god mening i mit hoved. Har faktisk tænkt at mine hormoner ikke var så udtalt, men det er måske lige netop det de er. Endnu engang tusind mange gange tak for dit svar :) Kh Mia

Havde overhovedet ikke opfattet dit første svar negativt :) Og tak for dine beskrivelser men tror altså ikke jeg har mærket noget endnu, tro mig når jeg mærker tarmluft så kommer det også ud ;) Hihi. Men nu ved jeg lidt hvad jeg skal gå efter. Tror måske jeg lige skal forsøge at slappe lidt af og give mig selv roen til at slappe af både for min og babys skyld. Og hvis tankerne ikke bliver bedre de næste par dage, så tror jeg også lige jeg taler med min leder om lige at gå et par timer før, så jeg ikke får kørt mig selv helt træt. Men mange tak det er fedt med dette forum :)

Satser på min krop også er det :) det er bare mit sind der ikke helt er skabt til det :(

Mange tak for svar :) Vil forsøge ikke at stresse og slappe af... Det er bar svært nogen gange :(

Jeg håber at jeg mærker noget lige om lidt, men eller så har jo jo en scanning næsten lige om hjørnet, men for mig e de der scanninger bare noget der skal overståes og er nervøs hver gang. Jeg taler selvfølgelig med min mand om det, men tager også lige fat i min jordemoder. Tak for svar :)

Håber også jeg er en af de heldige der snart mærker noget. Men altså ved jo ikke ad jeg skal mærke efter :)

Mange tak for dit svar og jeg taler med min mand når jeg kommer hjem og tager en snak med ham om lige at tage fat i jordemoder. Har også overvejet en scanning mere, men bliver måske også lige lidt stædig hvilket måske heller ikke er skide godt :) Og min mave ligner også mere et hus om aftenen men her i løbet af dagen er den bare sådan lidt slap, men man kan godt se jeg ikke bare er tyk. Og jeg er glad for at bekymring er normalt, for det har jeg hørt før, men syntes jo stadig min bekymring er ekstrem men det kan også bare være fordi jeg er i det. Men tak for dit svar i hvert fald og jeg satser på jeg snart mærker liv også selv om min moderate ligger som den gør. Knus fra Mia

Beklager emnet,men altså det er nødvendigt.... Det er længe siden jeg har været aktiv, men nu e jeg så tilbage. Jeg er 17+0 i dag og min mave lever sit eget liv i forhold til fordøjelsen. Normalt plejer jeg godt at kunne komme af med noget sådan hver anden dag, men nu skriver vi torsdag og sidst jeg kom af med noget var mandag og det er lidt bekymrende.... Er der nogle gode råd? Jeg er en af dem der har været ramt af voldsom kvalme, ikke opkast bare kvalme der stillede af her efter nytåret, siden da har jeg så bøvlet med noget svingende og manglende appetit, men nu får jeg mad og forholdsvis varieret, kan dog ikke få kød ned.... Jeg har endnu ikke prøvet så meget, for det plejer jo at lykkes efter et døgns tid men denne gang vil min mave bare ikke som jeg..... Håber andre kan komme med gode husmoderråd :)

Endnu engang tak for alle de gode råd :)

Tak søde mennesker :) Jeg indkøber svesker, dadler, pære og kiwi til en start og så tager jeg magnesium tingen hvis det ikke hære ordentligt :)

Hej alle og glædelig bag-jul :) Jeg er i dag 11+3 og armene begynder at komme længere og længere op over hovedet. Er dog stadig nervøs og kan gå sådan nærmest i panik til tider. Har som nogen ved og som desværre andre også har oplevet været igennem medicinsk abort i sommers, men denne,ser umiddelbart ud til at holde fast. Jeg er blev gravid via 1. Insenimationsforsøg og vi fik en tidlig scanning gennem klinikken da jeg var 7+4. Scanningen var fin. Pga en lille blødning nogle dage senere blev vi gennem egen læge henvis til ny scanning en uge senere og der var stadig liv. Vi har så også selv betalt os fra en scanning da vi var 10+0 og den havde det fint og voksede lige som den skulle og hjertet hamrede derudaf. Den virkelig søde sygeplejerske der havde den private klinik fortalte en masse. Hun sagde også at når hun havde set det hun havde der hvor vi var så er der 96%msandsynlighed for at det går som det skal, hvilket jo er en rimelig god procentsats :) Vi har derfor har ro på her over julen og slappet af i det, men bekymringen er der bare stadigvæk og til tider uudholdelig, syntes til tider det er meget svært så være i, jeg vil jo bare gerne være glad og nyde graviditeten.mdet skal lige siges at jeg ikke har haft noget som helst der skulle indikere at der er noget galt, tværtimod har jeg stadig kvalme, øm barm å, svimmelhed, træthed, ligementsmerter m.m. Håber snart vi bliver indkaldt til NF men vi har ikke hørt noget endnu, men håber det kan give endnu mere ro at se den igen. Og så bliver vi så nogle af dem der også når at købe os til en scanning i mellem NF og 20 ugers scanning :) Ved godt der ikke er så meget at svare på i dette indlæg, jeg havde bare brug for lige at komme af med nogle tanker.. Godt nytår til jer alle sammen :)

Der skal være plads til at læsse af, så lad være med at tænke på det, kan jo forstå dig. Uden dog at have oplevet det samme som dig. Så tror jeg også jeg ville have rigtig svært ved at skulle tro på at det kunne lykkes. Håber dog at du/ i får lidt ro på. Om denne ro så giver jer mod på at prøve igen eller ej, så er der jo ingen af de beslutninger der er forkerte eller rigtige. Og i har en lille pige at nyde og hun skal da bare nydes max og måske så en dag for i lysten til at prøve igen :kram Og er blevet kontaktet i dag og har fået tid på fredag til NF så det glæder vi os til, men jeg er også lidt nervøs for at være ærlig, men det er jeg til hver scanning. Jeg er simpelthen så bange for at der ikke er liv, men selvfølgelig er der det, det blir jeg nødt til at fortælle mig selv. Håber på det bedste for dig

Jeg er lige blevet ringet op af svangreklinikken i dag og fået en tid på fredag :)

Tager det absolut kun som opmuntring og det er altid rart og vil virkelig så gerne slappe af i det og håber virkelig at NF kan give mig noget mere ro :) Og det med at slappe af er ikke noget problem, tror snart jeg har slidt min pyjamas op ;)

Ahr altså hvorfor kan jeg ikke bare have en graviditet uden bekymringer i tide og utide. Var lige begyndt sådan for alvor bare at tro på det. Men så i dag har jeg haft en pletblødning. Ikke noget voldsomt men skulle tisse her til formiddag og så så jeg der var kommet noget i trusserne. Der har ellers ikke været noget i halvanden uge og vi blev scannet tirsdag i sidste uge, hvor der var liv og deb havde det fint. Det var 2. Scanning. Vi skal til første lægeundersøgelse i morgen, hvor jeg går ud fra hun laver en gyn undersøgelse, men gør hun egentlig det? Og så har vi tid til en scanning vi selv betaler på fredag. Håber stadig alt er som det skal være. Har haft voldsom kvalme siden slut uge 5 og ømme bryster og tager også på eller bliver oppustet og sådan. Jeg går fuldstændig i panik når der er det mindste fordi vi har en medicinsk abort bag os, hvor jeg netop små blødte det meste af tiden. Den lille skal bare have det godt og så skal tiden bare gå.... Og ved godt at blødninger kan være helt normalt, men altså det er bare svært at tro på.... Kram fra en angst og frustreret førstegangsgravid

Nævner det for lægen i morgen, men der har ikke været noget siden i formiddags. Jeg er desværre bare en af de der som kan psyke mig selv helt vildt. Så da jeg i dag også er ramt af ømhed i lænden som trækker lidt om i siderne, så tænker jeg jo straks den er helt gal. Men ved godt at en abort ikke gør ondt på den måde. Men mange tak for dit svar og forsøger at blive i troen på at alt er okay og tip top. Har også troet så meget på det denne gang så jeg har købt små bodyer som manden skal have i julegave :)

Hej alle i skønne tøse :) Tænker at jeg i starten af det nye år i hvert fald er nødt til at investere i et par ventebukser, men hvor køber man dem? Kan fornemme at det primært er nettet man skal bruge, men det syntes jeg er svært med bukser. Jeg kommer fra Fyn men har familie i Århus området og vi kører gerne efter det, dog skaldet helst være Fyn, trekantsområdet eller Århus området. Nogle ideer/ kendskab til fysiske butikker? :)

Jeg prøver h&m og ser om jeg kan være heldig at passe deres bukser og ellers så må jeg jo også ty til leggins og så holde mig indendøre ;) er de der leggins bestilt på nettet? Syntes ikke jeg kan mindes at have sæt dem i butikkerne, men har heller ikke kigget så grundigt endnu

Blev insemineret den 25. Oktober og har testsag d. 11. November og hold nu op, hvor ventetiden er lang :( Mærker konstant efter hvad min krop har gang i og tolker og forestiller.... Og hvis bare den her uge har været lang så tør jeg ikke tænke på næste, hvor jeg, hvis den ikke er der jo kan forvente mens sidst på ugen. Det bliver en forfærdelig uge :( Havde lige brug for at skrive ordene i dette forum og tænker/ ved der er andre der har det lige sådan som mig :(