Finemor

Vi var igår 35+5 til den mest vellykkede vækstscanning. Ved første vækstscanning var lillemand godt nok perfekt på alle måder, men 13% for lille. Hvor han igår blev rost til skyerne OG var 0,9% for stor med en vægt på 2758g. Hvis han tager 200g på i ugen vil han ende på 35-3700g ved termin, men hvis han fortsætte på den her måde med at bryde sin egen kurve kan han ende med at blive en kæmpebaby, så er godt nok spændt på hvor det ender. På trods af at det var en gratis scanning fik vi det skønneste 4Dbillede med hjem som i desværre må tænke jer til. Men hvor er det vildt at det er vores lille dreng

Hvordan er det gået med dine veer, Skruk?

Hvor er det spændende Saga! Glæder mig til at høre mere!

Havde egentlig skrevet et langt indlæg om det i smalltalk, men noget må være gået galt for efterfølgende var det der ikke. Men ved sidste jmbesøg var jeg jo blevet sygemeldt med plukveer der ikke ville lægge sig igen, hvor lillemand jo allerede var lidt lille i det. Da jeg så var til læge d.25 november kunne jeg fortælle at jeg ikke havde taget på i en 6 ugers tid, at maven ikke var vokset i uendelige tider og at plukveerne havde været voldsomme igen de sidste 3 dages tid. Derudover var symfysemålet så kun steget med 1 cm siden sidst, så hvor jeg plejer at ligge pænt midt på kurven lå jeg pludselig nederst. Så sygeplejersken valgte at ringe til sygehuset og rådføre sig, som heldigvis gerne ville se mig til vækstscanning mandag morgen. I mellemtiden blev jeg beordret hvile på sofaen weekenden over så jeg bl.a. måtte blive hjemme fra svigerfars fødselsdag. Og tankerne kørte på højtryk om hvad det hele skulle ende med. Ved scanningen blev lillemand vurderet til 1840g (32+5) 13% for lille men med fint flow i navlestrengen, og han lå og øvede sig på at trække vejret, hvilket ville være det første han ville stoppe med hvis han manglede energi. Så jeg måtte tage hjem og gøre hvad jeg kunne/ville uden begrænsninger derfra, andet end de tegn min krop selv giver mig. Men der ligger min grænse desværre lavt. Men FEDT selv at få lov til at styre det og økonomisere mine kræfter, eller hvad man kalder det når det er plukveer der er på spil. Og mest af alt er jeg selvfølgelig VILDT lettet over at lillemand har det godt og ganske vist er lille, men indenfor normalen. Vi skal til ny vækstscanning d. 19 december, så de sikrer sig at han også bliver ved med at vokse. Maven har endelig lige taget et ryk og vægten er måske også steget en anelse. Og så skal det siges at jeg spiser væsentligt mindre nu når jeg går hjemme, og at lillemand har været dejlig aktiv hele vejen igennem.

Stort tillykke! Hvor meget endte du med at gå over tid? Dejligt med en opdate. Man spekulerer ofte over hvad der bliver af alle de højgravide kvinder herinde der venter på at gå i fødsel.

Ved mig er det omvendt. Jeg SKAL ligge indtil efter scanningen i morgen og jeg er rædbrækket! Trænger virkelig til at komme op at sidde eller op at bevæge mig. Skulle også have været i bad fra morgenen af men gemmer badet til rygsmerterne bliver for voldsomme så ryggen kan få en tiltrængt pause.

Så fint! Er vild med jeres vægge Fru Kirslev! Her går det noget langsomt. Vi er netop gået igang med at sortere det hele og vaske tøj, dyner osv. Puslebordet kom op på badeværelset igår aftes og skal rengøres og hygges op om. Hold da op hvor det fylder! Vi får hentet en sovesofa fra babyværelset i næste weekend, så vi kan tømme det for min mands instrumenter og få det rengjort og indrettet. Desværre trænger det til en kærlig hånd med nyt tapet, maling osv hvilket vi vælger at springe over da vi har huset til salg, så det føles lidt halvt, men så gør jeg mig bare det mere umage med at vælge de rigtige lamper, ting og sager. Og hygger op med lidt billeder, wallstickers fra Ebay og ponponer ned fra loftet. Nu må vi se hvor meget jeg selv får lov til at gøre afhængig af hvordan scanningen imorgen går. Så henter vi barnevogn, vugge og en rumdeler d.10 december. Det bliver godt at få hjem.

Den er da så fint rund

Hm.. det drillerier stadig noget med at skrive herinde. Når jeg prøver at skrive kommer det op jeg skrev sidst, og det er sjældent at jeg kan slette det. Og får at vide at alle de mavebilleder jeg vil lægge op er for store, selvom de er taget med mobilen. Er der andre end mig der har problemer? Hvor er det skønt og spændende med alt det der sker hos dig Saga! Vildt at hun måske allerede er her om en måned! Men kan godt forstå at du helst vil vente til januar, specielt med 4 børn i forvejen. I forhold til at skønne vægt mener jeg at min mands niece blev skønnet til 3000g en uge inden fødslen, 4000g lige inden, og kom ud og vejede 5000g. Så tror ikke altid de aner hvad de laver, desværre. Selvom de to jordemødre der vurderede min lille mand med to dages mellemrum kun var uenige med 100 g. Her går det ellers godt. Jeg gik på barsel i går og fik efter min sygemelding fra plejen hurtigt meget bedre styr på mine plukveer. De er kraftige, og der skal oftest ikke særligt meget til. Men stopper hurtigere igen. Luge med undtagelse af igår hvor min mave var eksplosiv i timevis.

Så lykkedes det endelig at få lov til at skrive herinde med hjælp fra min mand efter utallige forsøg. Nøøøj! Hvor har det drillet. Men her er sket en del. Fra at være dejligt mobil gik i lang tid - et par måneder måske og syntes at det blev mere og mere tungt at gå på hug og bukke sig ned hele tiden og igen i løbet af en arbejdsdag, og jeg kan særligt huske en dag hvor jeg sad i omklædning og tog mine sko på og tænkte slut! Nu bukker jeg mig ikke mere idag. Jeg kan ikke mere. Så da jeg kom hjem og manden spurgte om jeg ville sætte en vask over sagde jeg nej! Naturligvis med en begrundelse Den anden ting der skete var at min mave var konstant øm og overspændt. Føltes mest som når man VIRKELIG har luft i maven og som om at den kunne eksplodere hvornår det skulle være. Og jeg gik og sagde at nu måtte den livmoder godt snart vokse, for der var godt nok ikke meget plads til ham derinde. Hvad jeg ikke var klar over, som I andre nok allerede har gættet var at jeg tonsede rundt og arbejdede mine 37 timer i ugen med en stor konstant plukve der aldrig lagde sig. Så da det lige så stille gik op for mig faldt der noget på plads, og jeg tænkte at det skulle jeg da godt nok have snakket med min jordemoder om, som der nok var en ti dages tid til at jeg skulle se igen på det tidspunkt, men på trods af at jmbesøget var i torsdags, blev bekymringen for min mands vedkommende for stor tirsdag aften så vi var en tur forbi fødegangen, hvor livmoderen naturligvis var blød da de mærkede og kørte strimmel, og stenhård før og bagefter WTF!? Men hun mærkede min livmoderhals som var lang og lukket, og foreslog sygedage og masser af hvile onsdag og torsdag, og at jeg så kunne lægge en videre plan med jordemoderen torsdag. Jordemoderen torsdag bekræftede at livmoderen var alt for hårdt, selv hvor den ikke var værst og sagde at det måtte den ikke være. Det ville i værste fald kunne resultere i at jeg gik i fødsel om 14 dage (var på det tidspunkt 29+1) , men også at lillemand vil få for lidt næring. Så hun mente at jeg skulle sygemeldes. Enten fuldt ud, eller starte med f.eks. 4 timer om dagen og se hvordan det går. I så fald måtte maven gerne være overspændt i de 4 timer, men skulle blive blød efter en halv til en hel times hvile efterfølgende. Men efter jordemor satte jeg mig direkte hjem og slappede af, men ikke desto mindre var livmoderen TOTALT overspændt resten af dagen, så det var ikke raketvidenskab at der ikke var nogen grund til at forsøge sig med de 4 timer. Kæft det var nedslående! Delvis var jeg super ærgerlig over at skulle kaste håndklædet i ringen 20 dage inden barsel - så tæt på målet, og delvis kunne jeg mærke bekymringen sprede sig. For nu havde jeg altså slapper af i 2 dage og min mave var stadig eksplosiv. Hvad pokker skulle jeg så gøre!? Og hvad vil det betyde for min lille dreng? At jeg føder lige rundt om hjørnet eller at han ikke får det næring han har brug for? I forvejen var han samme torsdag blevet dømt til lidt under normalen (1300g og om tirsdagen 1200g) og skyldtes det så at jeg ikke havde formået at tolke min krop i alt den tid, og ville det overhovedet blive bedre nu når min livmoder stadig var lige spændt? Og delvis syntes jeg at der var FRYGTELIGT lang tid til d 8 december hvor hans vægt bliver skønnet igen og hvor jeg kan tale med en jordemoder hvis plukveerne fortsætter og delvis måtte jeg bare stole på at hun ville bede mig om at komme ekstra hvis hun skønnede at der var et behov. Men jeg er nu sygemeldt, forstået på den måde at jeg kommer ind til møder, temadag og lidt kontorarbejde, men ellers går hjemme. Og det har jeg fundet mig fint til rette med. Jeg GLÆDER mig egentlig bare til barsel da jeg synes det har været en presset uge med omgangssyge (som er en virkelig ubehagelig kombination med plukveer og en baby der prøver at presse sig ud igennem den ene side), fødselsforberedelse, klar til barn, temadag og kontorarbejde og næste uge er ikke meget bedre. Så det bliver godt at have helt fri og ikke hele tiden føle at man burde tage ind på kontoret i et par timer oven i alt det andet. I forhold til plukveerne synes jeg det går lidt bedre. Maven er stadig ofte meget spændt, men i korte tid af gangen. Generelt stadig for spændt det meste af tiden, men så længe jeg mærker en fremgang så er jeg glad. Og jeg synes selv at jeg er blevet god til at lytte til min krop, og f.eks. lægge mig med det samme jeg kommer hjem fra en hård dag. Og håber også at det bliver endnu bedre med plukveerne når der kommer lidt mere ro på kalenderen. Det sværeste er nok hvor meget jeg skal eller ikke skal gøre herhjemme. Jeg ved godt at jeg ikke skal give mig til at gøre hovedrent, men hvad med vasketøj, tømme opvaskemaskine og tørre støv af? Det synes jeg er virkelig svært. For vil hverken være den dovne eller overpylrede kone eller skade mit barn. Ups.. det blev vist lidt langt

Waow hvor er du flot! Stor flot rundt mave og en strutmås. Ikke en stor flad og bred en som det jo lige så godt kunne være

Tusind tak søde! Hvor er det sødt sagt

Er på vej hjem i bus efter at have brugt min fridag på at have besøgt veninden der mistede i mandags. Det var SÅ ubeskriveligt dejligt at se hende, kramme hende og mærke live hvordan hun har det. Det har været en rigtig god dag hvor vi både har siddet med tårer i øjnene og snakket om tabet og hele forløbet, min lille dreng og alt muligt andet. Nu kan jeg bedre forholde mig til det hele og dermed også selv komme videre.

Hvor lyder det bare som en vidunderlig overraskelse tillykke med det.

Sikke nogle dejlige nyheder. Jeg håber at du får lov til at bage hende færdig. Og håber virkelig også at Panodilerne kan give dig lidt ro.

Tak Saga Din besked varmede meget. Min veninde har sagt ja tak til besøg i morgen. Det bliver godt at se hende.

Glæden var kort over bedstevenindens graviditet. Hun fandt ud af at hun var gravid forrige søndag ca 7 uger henne. Fortalte mig det i torsdags, og fredag morgen begyndte hun at styrtbløde og derefter at få smerter. Tilbragte hele fredagen på akutmodtagelsen hvor de troede at hun enten var ved at abortere eller var gravid udenfor livmoderen. Hele weekenden gik på sofaen med smerter og blødning inden hun mandag kunne blive videre udredt. Graviditeten sad i venstre æggeleder pga. gammelt arvæv og blev fjernet mandag aften. Kæft det har været hårdt! Jeg har simpelthen været så bekymret og haft så ondt af dem og har grædt meget. Ikke mindst mandag hvor jeg bare havde en total offdag. Dagen jeg ellers havde talt ned til pga 100 dage til termin som jeg ville have markeret med en glad facebookstatus med et mavebillede, som jeg ellers ikke gør i. Men lysten var der ikke. Plus jeg ikke følte at jeg kunne gøre det over for hende. Jeg er generelt rigtig bange for at dele min graviditet med hende, som hun ellers har taget utrolig stor del i, men jeg vil ikke gøre ondt værre. Kæft hvor er det svært. Specielt fordi vi ses så sjældent, så jeg kan ikke mærke hvordan hun har det. Derudover blev min svigerinde opereret for kræft mandag. Hun skulle have gode chancer men man ved aldrig. Mor til tre små børn. Så da min storebror ringede idag og fortalte at hans gravide kone begyndte at bløde i morges var jeg bare færdig! Selv lang tid efter at han havde fortalt at de havde været til scanning og at baby har det godt kunne jeg slet ikke få hold i det igen. Men lillemand har det godt og er dejligt aktiv, hvilket jeg kun kan nyde på trods af det hele. Faktisk føler jeg indimellem at han prøver at trøste mig. Fjollet ikke? Men mit moderhjerte smelter.

Så ringede min bedste veninde dælme også i aften og fortalte at hun er gravid :loveshower Jeg er selvfølgelig VILDT glad på deres vegne, men også himmel henrykt over at vi kommer til at følges så meget ad med den førstefødte. Det bliver helt fantastisk at kunne dele det hele og at vores børn kan få så meget glæde af hinanden.

Så er der babyboom i familien. Min ældste storebror skal være far til februar 4 uger og seks dage efter min termin og de har været til MDscanning idag og skal have en sund og rask lille pige :loveshower Derudover meddelte min yngste storebror her den anden dag at jeg skal være faster igen til maj, så med de 6 niecer og nevøer jeg har i forvejen i alderen 3 til 11 år bliver det ikke børn vi går ned på i familien :)

Åh nej! Hvor gør det mig helt forfærdeligt ondt

Vi overvejer også en forlænget weekend i London sidst i november hvor jeg vil være 32+ og kan ikke finde ud af om jeg tør. For selvom jeg har været heldig i forhold til graviditetsgener hidtil kan de jo sagtens nå at komme.

Mine bliver bare ved med at vokse! De voksede den første størrelse et par dage efter ægoplægning, og er nu vokset 3-4 størrelser i alt så mine gamle J-skåle som jeg havde tænkt mig at hive frem helt til sidst når brysterne blev fulde af mælk nu har været for små i et stykke tid. Suk.. så stop dog! Og hvad dælen gør man. Kan jo heller ikke bare tage ud at købe en ny bhgarderobe til 400 kr pr stk som de jo koster i de store størrelser, for de har jo tydeligvis ikke tænkt dig at stoppe igen :(