Aganini

Det var heldigt for dig! Mine jordemødre var ved at tage en blodprøve da Ea kom (meget pludseligt, på én ve!) så de nåede ikke at holde igen nogen steder og vævet havde ikke en fair chance for at give sig!

Du har ret. Og ressourcerne er jo det som virkelig tæller. Når de første søskende er større kan de også komme i pasning - og der bliver bedre mulighed for at fordele tid og kræfter.

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Jeg tænker også, at man alligevel ikke kan vide hvornår den første ægløsning melder sig - for nogle går der jo faktisk et helt år! Og dertil kommer at graviditet stadig handler om biologisk timing :) En ting man aldrig kan være herre over. Men kan forestille mig - no offense - at det er lettere at føde så lille en bebs. Min datter vejede 3,6 kg og jeg bristede i en grad 2 der var rimelig voldsom. Så vi må nok i det hele taget vente på at min krop bliver i stand til at genoptage samlivet, uanset som jeg mentalt er klar! :rolleyes

Men Camilla, det er jo netop ikke pointen med tråden. Jeg leder ikke efter den universelle sandhed, men søger at høre forskellige mødres beretninger om hvad de har oplevet på barsel, for at blive klogere hvad der kan ske. Børn er ligeså forskellige som voksne - det tror jeg alle der er mor ved.

Sikke nogle skidegode svar I har skrevet! Det er meget spændende læsning :) Jeg håber rigtig meget på at Ea kan blive ved med at være relativt nem, men jeg frygter at få mindre tid til mig selv og pligterne i løbet af dagen. Havde igår besøg af en på 10,5 måned og hun var jo en tornado gennem stuen! 60 kva.meter smurt ind i leverpostej, æg, appelsin og tomat da hun var gået. :wacko Så synes jeg pludselig at den lille bebs var meget lettere, for hende skal man ikke styrte rundt efter! Det hjalp self. heller ikke at vores stue endnu ikke er indrettet til en tumling - for børn der kravler skal man jo lige indrette lidt efter. Jeg tror egentlig hellere jeg vil være oppe med Ea 2 timer om natten og så have 2 timer for mig selv om dagen, hvis jeg skulle vælge. Det er gode timer! :)

Hej! Jeg er nysgerrig og vil rigtig gerne høre mødreberetninger fra Jer, om hvornår I har oplevet at jeres pode var sværest? Fx. angivet ved en alder i måneder. Var det eksempelvis hårdest de første par uger - da barnet var 3-4 måneder og hvorfor? Håber på gode svar :bunny

Tak for dit supergode svar, Snublefod! Var det den første tid der var hårdest for jer? Og hvad gjorde det lettere omkring 3 månedersalderen? Jeg har det nu på samme måde som dig, med at det skrukke kommer og går. Men mest fordi jeg synes det er synd for Ea, hvis hun ikke får det bedste vi kan tilbyde hende. Som jeg igen logisk set synes er at have sine forældre for sig selv en tid. På den anden side vil eventuelle børn nr. 2 og 3 aldrig opleve at have deres forældre alene...

Det lyder som god timing! Jeg har læst mig frem til at børn faktisk ikke rigtig er klar til at dele deres primære omsorgspersoner før de er omkring 2 - hvilket jeg synes er ret fornuftigt når jeg tænker over det. Ps: Var min datter blevet en dreng havde hun heddet Alexander - smukt navn!

Hej alle dejige mødre og mødre-in-spe! Jeg har fået en vidunderlig datter d. 25/1 og er nu på barsel. Bristede en del, så manden og jeg er ikke kommet igang igen med den del af samlivet, men jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om barn nr. 2 nu! Aner ikke om det bare er fordi den første er så guddommeligt bedårende? Og jeg er sikker på at når hun er 3-4 mdr, bliver det virkelig virkelig hårdt arbejde at være på barsel... Så til jer der har prøvet noget lignende, er den her baby-craving bare en fase der dør ud lige om lidt? Eller har I oplevet at blive klar så hurtigt ? De bedste hilsner Katrine og lille Prik :7himmel

Andre der er interesserede må stadig gerne skrive til mig! :loveshower

Tusind tak! Så håber jeg at jeg kan skaffe noget. Kan bare mærke på det hele at jeg får kuller hvis det kun skal være mig og bebs!

Kære dejlige damer! Jeg søger en mødregruppe til mig og min datter i det nye år! Jeg bor i Farum. hvor der kun tilbydes "Furesø Familieliv", og har ikke haft mulighed for at være der endnu, hvorfor jeg selv må skaffe MG. Har hårdt brug for nogle der også har lyst til at ses uden mænderne :) Så lidt om mig: - Førstegangsfødende - 24 år gammel - Læser til læge (har færdiggjort min bachelor i medicin i sommers) - Bor i Farum - Har bil og kan derfor sagtens køre til Nordsjælland eller København. - Venter mit første barn, en datter! - Termin 19. januar 2015 - For nyligt gift med faderen, en gæv konditor. Jeg håber meget at kunne møde andre kvinder der kunne have lyst til at mødes en gang om ugen til snak og hygge og alt hvad vi ellers kan finde på. Min tanke er umiddelbart folk op til alderen 35 - men hvis du er ældre og indlægget fænger - så skriv alligevel! Håber meget på at høre fra jer, hvis jeg ikke er for sent ude! I kan sagtens maile til mig privat også (kfolmann@hotmail.com). De bedste hilsner, Katrine :)

Det håber jeg. Jeg ved slet ikke hvilken type mennesker der benytter sig af FOF i min kommune.

Fru_Simonsen, genialt indput! Det lyder som en god og afbalanceret mængde baby/barselsaktiviteter. Kan godt lide ideen med madklub eller kreaklub også! Jeg har spurgt en veninde om hun kunne tænke sig at starte til noget - synes klart udfordringen er at finde nogen at gå sammen med, nemlig. Mine veninder dyrker primært hardcore fitness og det har jeg ikke rigtig lyst til at joine. FOF i Furesø har også nogle ting jeg synes ser godt ud! :bunny

Godt bud - Det har aldrig sagt mig noget, så jeg ved faktisk ikke ret meget om det :)