Aganini

Hvornår er babyen sværest?

27 posts in this topic

Hej!

 

Jeg er nysgerrig og vil rigtig gerne høre mødreberetninger fra Jer, om hvornår I har oplevet at jeres pode var sværest? Fx. angivet ved en alder i måneder. Var det eksempelvis hårdest de første par uger - da barnet var 3-4 måneder og hvorfor?

 

Håber på gode svar :bunny

Share this post


Link to post
Share on other sites

Altså, nu er min datter kun 3 mdr gammel, så mit svar er måske ikke så brugbart.

Men jeg synes bestemt at den første måned eller halvanden var sværest, og umiddelbart bliver det lettere og lettere med tiden.

Om det direkte har noget med babyen at gøre, eller om det er min egen psyke, det ved jeg nu egentlig ikke.

For baby sover jo generelt mest når de er helt nyfødte og havde ikke brug for så meget andet end mad, ren ble og søvn. Min datter havde så kolik, så det var lidt mere anstrengede med en skrigende baby, oven i søvnmanglen. Derudover så sidder følelserne jo også meget uden på tøjet og alting er bare pisse hårdt (i hvert fald i mit tilfælde). Men jo mere tid der går, jo mere lærer man jo hinanden at kende og babyen giver meget mere igen i form af glæde, så for mit vedkommende bliver det ikke bare lettere fordi jeg kender min datter, men også fordi udbyttet er større :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil sige at de første 3-4 måneder er hårdest. Man skal lærer det her lille nye menneske at kende, man skal forsøge at få amning til at fungere og samtidig er dagsrytme en by i Rusland. Efter de første par måneder begynder der at være mere rytme og man finder sig selv i forhold til den lille ny.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil sige at de første 3-4 måneder er hårdest. Man skal lærer det her lille nye menneske at kende, man skal forsøge at få amning til at fungere og samtidig er dagsrytme en by i Rusland. Efter de første par måneder begynder der at være mere rytme og man finder sig selv i forhold til den lille ny.

Enig her :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min søn er lige fyldt 3 mdr...og jeg synes mit overskud er begyndt at komme igen fra han blev 2 mdr....men hvad der venter os af udfordringer ved jeg ikke endnu :-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Enig med de andre, men jeg synes dog den første uge-14 dage er anderledes. Jeg synes det gik overraskende nemt lige de første uger, og jeg havde egentlig ok med overskud - indtil den manglende søvn, døgnrytme, tilsidesættelse af egne behov ect. Havde stået på længe nok til at opbruge "reserverne". Man kan godt komme fint igennem en kort periode, hvor man har en helt anderledes hverdag, men når man (eller kroppen) indser, at det ikke ændrer sig det næste lange stykke tid, der synes jeg det blev hårdt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mine babyer har været utrolig nemme. Mindes separationsangsten omkring 8 mdr var hårdt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes den sværeste periode med vores første, var da han ramte separationsfasen. Fra han var 9 måneder til han var 10 1/2 måned sov han frygtelig dårligt, og det tog timevis at putte ham, og intet virkede. Vi gik ofte rundt med ham i barnevognen efter midnat, i hele byen midt om vinteren, for bare at få ham til at falde i søvn..... Det var klart det værste :)

Med nummer 2 var det hårdest fra han var 3 til han var 9 måneder, og igen var det fordi han sov virkelig dårligt i den periode. Ikke så meget at han var svær at putte, men han havde bare mange og lange opvågninger i løbet af natten.

Så lidt kortere fortalt, så har det været hårdest når de ikke ville sove om natten..... Aldersmæssigt har det så været lidt forskelligt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh det kommer skisme an på, hvordan man definerer sværest :chin:

Jeg synes, vi havde en lille krise omkring de 6 måneder. Der fik han sine første tænder, der var tigerspring, der var julestress, der var jeg ved at have fået nok af at mangle søvn, der begyndte han at kravle (= mere urolig søvn + han havde fat i alt muligt, som han jo ikke fattede, han ikke skulle tage), og der begyndte han på skemad (= mega spændende, men også mega svineri og frustrationer over, når det ikke virkede). Det var dér, jeg syntes der var flest bolde i luften, tror jeg.

Indtil da var maden nem (det var jo bare brystet) og man vidste hvor han var, når man havde lagt ham :P Og da han blev ældre, blev maden og søvnen nemmere og han begyndte at forstå, hvad jeg ikke ville have, han pillede i (og jeg blev bedre til at fjerne ting ;))

Men samtidig var 6 måneders alderen jo en mega spændende tid, fordi han pludselig kunne alt muligt! Så det var ikke en "dårlig" tid. Men nok umiddelbart den med flest nye udfordringer, synes jeg :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er i øvrigt enig med Troldemor i at det korte svar er "Når søvnen er gal" ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har haft nemme babyer og for mig står den første tid som relativ nem.

Der hvor jeg synes det blev sværere var da de begyndte at blive mobile og kunne være i alt på ingen tid.

Derudover husker jeg det slemt da min søn var 10-12 mdr og pasning, job m.m skulle læres at jongleres.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er i øvrigt enig med Troldemor i at det korte svar er "Når søvnen er gal" ;)

:ditto

Og det har den været her da han var 1-3 måneder, da han var 5 måneder og nu hvor han er knap 8 måneder forsøger vi at overleve endnu en periode med møg-søvn.

Ellers et baby svær på forskellige måder. Som lillebitte er det svært at man skal lære at afkode den og dens behov, når den bli'r lidt større skal man tænke i aktivering og motorisk udvikling, overgang til mad (det har været svært for mig, for jeg har haft 1 million spørgsmål og ingen til at svare) og senere igen er det bare aktivering og underholdning der bliver mere krævende og så er de over det hele, så man er PÅ konstant!

Sikke noget rod, håber det giver mening.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Med vores første fra 2-8 uger, da han var ramt af noget kolikagtigt og bare SKREG. Til gengæld sov han ok om natten til omkring de 4 måneder, hvor han begyndte at kræve mere og oftere mad om natten, og der gik et par måneder, før det begyndte at gå den rigtige vej igen.

Denne gang har det bare været nemt indtil nu, hvor William er 4½ måned, og det samme mønster tegner sig. Jeg er oppe og give mad med interval fra 1-2 timer, og det er bare hårdt, når man bliver udfordret på søvnen.

 

Så jeg tror, mit svar vil være omkring 4 måneder.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg læste overskriften var min første tanke "når de ikke vil sove" ;)

Synes ikke jeg kan sætte en tid på.. Kun at hun har været svær når søvnen ikke har fungeret - og det er stadigvæk der er som snart 3 årig er sværest :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes generelt det er de første måneder der er sværest. Alt er nyt og man aner intet, selvom man har læst og læst.

Nu er det andre ting der er hårdt, men det er mere rent opdragelsesmæssigt, endeløs sygdom og konstant dårlig samvittighed overfor ham, mig, mand og job end søvnmæssigt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Synes det var møghårdt da Freja havde kolik fra 2-6 uger.

Derudover synes jeg tigerspringene har været de værste tidspunkter, men de ødelægger også totalt hendes søvn, så jeg vil til slutte mig koret, der siger: når baby ikke kan/vil sove

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Enig med de andre i at søvn-issues (mangel, afbrydelser) gør det HÅRDT!

For mig personligt er de første 2-3 måneder de sværeste grundet uforudsigeligheden hos baby. Det bliver bedre når der kommer lidt rytme og respons fra baby.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tilslutter mig koret - det kommer helt an på søvnen :-)

Derudover vil jeg sige, at børn på hver sin alder, er krævende på hver sin måde. For mig var det at blive forælder en kæmpe følelsesmæssig forandring og baby og den nye forældrerolle fylder utrolig meget i bevidstheden i starten, selvom min datter primært sov og spiste. Mens babyerne er helt små, bekymrer man sig en del om amning/flaske, vægtøgning osv og med tiden falder der ro på de ting, men så er det andre udviklingsmæssige ting, der tager over.

Personligt synes jeg, at alderen omkring 1-1,5 år er vildt hård, både fordi barnet begynder at gå, men ikke nødvendigvis helt har styr på det og deraf mange skrammer og fald, og også fordi barnet ikke forstår konsekvens/nej, og ikke lærer så hurtigt af aine erfaringer. barnet vil ofte gerne ha fingrene i alting, og defor skal de mandsopdækkes ret tæt for ikke at komme til skade el.l. Samtidigt starter moderen som regel på job, barnet kommer i pasning og der kommer måske en del sygedage, og det er hårdt at komme ind i en dagligdagsrutine og få tingene til at hænge sammen.

Det er vildt svært at sige noget generelt om og meget individuelt, men sjovt at høre hvad andre siger.

Lige nu synes jeg det er ret hårdt at ha baby, der snart er 6 mdr og aldrig har sovet mere end 3-4 timer i streg ( ofte kun 2 timer!), men det er nok også sammenholdt med ar jeg også har en tumling samt at vi alle har været syge på skift de sidste par måneder...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes de første tre uger var MEGET hårde. Men det var nok ikke pga. Alexander, men simpelthen fordi jeg skulle finde mig til rette i en ny rolle, med amning og en masse tanker.

 

Ellers så synes jeg at lige omkring 5. måned var hård. På det tidspunkt var jeg ved at skulle på arbejde igen (delte den sidste del af barslen med min mand) - og Alexander kunne pludselig ikke blive ordentlig mæt hos mig og ville samtidigt ikke spise grød. Det betød af han i en periode på ca. 3 uger spiste ca. 1 gang i timen - og jeg derfor på intet tidspunkt fik mere end 40 min sammenhængende søvn. Det er simpelthen tortur..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er i øvrigt enig med Troldemor i at det korte svar er "Når søvnen er gal" ;)

:ditto

Hvilket for os startede ved 4,5-5 måneder (altså før der var det normalt slemt, og så blev det slemt slemt). Det er først ved at vende nu (forhåbentligt).

Men det er tiden ved 5 måneder jeg så som den hårdeste, fordi det var en kæmpe omvæltning.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Andrea har været rigtig nem som baby,synes jeg (selvfølgelig har vi haft vores udfordringer, men overordnet set), så på trods af at jeg stod nærmest alene med hende de første 3 mdr grundet min mands speciale, synes jeg den tid var ret nem. Jeg synes den sværeste tid, har været nu her, hvor hun er 1 år + , og vi skal jonglere en masse udvikling og dermed også et barn med holdninger + få hverdagen til at gå op med 2 job, samt alle de andre småting man har. (Well at vi så samtidig har købt et hus, hvor der skal laves en del ;) )

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min datter er kun 3 måneder, men indtil videre synes jeg ikke der har været svære perioder som sådan. Hun er meget nem. Både mig og min mand er faktisk enige om, at det at få børn ikke var så hårdt som forventet, men selvfølgelig er det stadig hårdt. Jeg synes kun det er hårdt når hun har tager et tigerspring og bliver mega pulret.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke nogle skidegode svar I har skrevet! Det er meget spændende læsning :) Jeg håber rigtig meget på at Ea kan blive ved med at være relativt nem, men jeg frygter at få mindre tid til mig selv og pligterne i løbet af dagen. Havde igår besøg af en på 10,5 måned og hun var jo en tornado gennem stuen! 60 kva.meter smurt ind i leverpostej, æg, appelsin og tomat da hun var gået. :wacko Så synes jeg pludselig at den lille bebs var meget lettere, for hende skal man ikke styrte rundt efter! Det hjalp self. heller ikke at vores stue endnu ikke er indrettet til en tumling - for børn der kravler skal man jo lige indrette lidt efter. Jeg tror egentlig hellere jeg vil være oppe med Ea 2 timer om natten og så have 2 timer for mig selv om dagen, hvis jeg skulle vælge. Det er gode timer! :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu er jeg kun gravid med arving nr 1, men jeg tænker at det kommer meget an på det enkelte barn, det er ihvertfald hvad jeg hører fra venner og familie, nogen babyer sover, sover og sover og andre har kolik og hyler 24/7....

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her var de første 3-4 mdr NEMME! Hun sov konstant, gerne til kl 9-10 stykker og jeg ammede ikke meget om natten. Men fra 4-6 mdr var det ikke sjovt, den sut røg ud af munden konstant om natten og hun skulle have hjælp til st finde den. Det var perioden hvor der lige pludselig skulle grød på bordet og det var helt nyt og ikke længere så nemt at tage ud som før. Desuden kunne hun jo heller ikke det vilde... Efter 6 mdr blev det igen godt, nætterne gik igen godt og hun sov igennem og hun blev mere og mere aktiv om dagen og kunne langt mere :)

Nu er hun 20 mdr og det blir nemmere og nemmere synes jeg :) men hun er også god til at lege selv og hun sover godt om natten

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now