SaSS

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    227
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af SaSS


  1. Har lidt taget tyren ved hornene, og spurgt manden om vi ikke kan finde en dato for hvornår vi begynder PB3, så jeg har noget at forholde mig til. Helt ærligt, så synes jeg faktisk ikke at jeg har været fair overfor ham, fordi folk begynder at stikke til os, og jeg bare alt for hurtigt får sagt "Sig det til U" eller "Jeg er klar, han er ikke" osv. Og det synes jeg faktisk ikke er ok... 

     

    Jeg tænker at hvis jeg havde en dato at gå ud fra, så kan jeg bedre forholde mig til ventetiden og tror også det vil være lettere at være loyal.

     

    Skrev det til ham via messanger (fordi han laver radioshow lige nu og jeg er SÅ konfliktsky det halve kunne være nok), så nu venter jeg i spænding...

    Min kæreste har ikke officielt sagt ja til projekt baby, men alligevel håber han at der er gevinst. Hvis det ikke lykkedes i denne cyklus, som han betegner som en up'ser (det er det også lidt, selvom vi begge håber), tror jeg ikke han har lyst til at prøve i næste cyklus, men først når der er kommet mere styr på materielle ting (mænd, hehe!)

    Men det er nok ikke helt det samme som i dit tilfælde nu jeg læser dit opslag igennem igen, for min kæreste er med på ideen at det skal ske indenfor de kommende år..

    Jeg håber i finder en løsning - god vind din vej :)


  2. HippieSoul:

    Prøvede at google valmed og det ligner deres strimmelteste så mon ikke at det er det mærke. De er købt på billig-teste.dk.

    Angående ægløsning havde jeg ægløsningsudflåd d. 29, dog sexede vi kun den 27. Juli så chancen for graviditet er nok også lille, selvom man håber...

    Jeg tager hatten af for din måde at tackle dig selv eller hvad man nu siger. Jeg kæmper med at berolige mig selv men snyder alligevel, for hvad nu hvis symptomerne er rigtige.

    Min kæreste har kigget på mine teste - han kunne intet se på 3+3, egentlig heller ikke på 3+5 før jeg drejede strimlen, så kunne han godt se den 2. Meget svage streg. JUBII jeg er ikke helt skør. Han vil dog ikke sætte forventningerne for højt, og det samme prøver jeg.

    TiaK:

    Tak - jeg håber virkelig også, og tænker også hvorfor skal der komme en meget svag positiv hvis der ikke er noget - håber ikke det er en BIO eller falsk positiv.

    Jeg håber ikke mens kommer i morgen. Mine bryster er blevet mega ømme i dag, så enten er mens på vej eller måske er man heldig med en spire. Tester nok i morgen tidlig hvor jeg har forventet mens, hvis det ikke når at dukke op inden da :)


  3. Nu bliver jeg nødt til at komme lidt af med mine tanker...

    Jeg har snydetestet 3+3 og 3+5 (i dag) begge gange dumt nok på eftermiddagsurin - intet at se inden 3 minutter, men testen 3+3 er blevet ultra svagt positivt efter tid (kan ikke fanges på billede - heller ikke ved negativ effekt) og det samme med 3+5. Øv håber det udvikler sig, men hvor er jeg dog utålmodig...

    Jeg har i lidt over en uge haft konstant murren ved skambenet og har haft stik/jag i siderne i dag. I de sidste dage har mine bryster føltes tunge i BH'en og i dag er mine brystvorter blevet ømme, men mine tanker går på at det nok bare er mens der er på vej, der jeg ikke rigtig har følelsen af at være gravid.

    Hver gang til min menstruation får jeg en kæmpe bums under munden som ikke kan klemmes, men forsvinder igen efter mens. Denne bums var lille i går og kunne trykkes og har ellers ikke udviklet sig (så går mine tanker på, kunne jeg mon være gravid) Jeg lider i øvrigt af voldsomme menstruationssmerter, men dem kan jeg ikke mærke (endnu) mon det er fordi jeg har fået pillet hormonspiralen ud på trods af at jeg også havde smerter inden jeg fik den.

    Derudover skal jeg tisse i gennemsnit hveranden time - gad vide om det bare er en blærebetændelse.

    Hmm mon jeg bare psyker mig selv fordi jeg ønsker en graviditet så højt, jeg går nærmest rundt med graviditetstestene herhjemme og tjekker dem fra tid til anden for at se om jeg stadig kan ane en skyggestreg.

    Jeg ved ikke hvad jeg ville sige med opslaget, tror bare jeg lige må ud med nogle af mine tanker og dele min utålmodighed.

    Tak for et dejligt forum..


  4. Har officiel testdag d. 13.

    Vi sexede d. 27. Juli, ægløsningsslim d. 29. så ved ikke om jeg bare psyker mig selv. Min kæreste har været lidt tilbageholden overfor pb, men håber nu på at jeg er gravid.

    Jeg har på trods af vi kun sexede d. 27. Juli haft diverse symptomer få dage efter ægløsning. De seneste er daglig kvalme og de sidste to dage har jeg haft en underlig murren ved skamlæberne som om mens er på vej (den burde komme d. 12)

    Jeg vil helt ikke have for store forhåbninger, da jeg er bange for at det er min psyke.


  5. Jeg er muligvis med. Det kommer lidt an på om min kæreste bliver enig med sig selv om vi skal prøve nu eller vente, så hvis der bliver ubeskyttet sex under ægløsning er jeg med.

    Jeg har dog kun lige afsluttet min første "rigtige" cyklus efter at have fået fjernet hormonspiral.


  6. Uh jeg er spændt på fremtiden, da jeg får fjernet min hormonspiral efter lidt over 5 år med den.

    Min kæreste har været tilbageholden overfor projekt baby, men i går sagde han om jeg ikke skulle ringe til lægen og få en tid (jeg har snakket om det et stykke tid) han siger så at vi må se om sexlivet bliver med eller uden kondom. Jeg ved dog at han ikke er for at sex skal være planlagt i forhold til æggeløsning, så nu må vi se hvad der sker


  7. Velkommen til!! Lyder som om du er meget klar til PB. Er ked af at din kæreste har det så svært med smerter. Håber det hurtigt går fremad. Med hensyn til den økonomiske situation er det forståeligt at man passer lidt og skal være sikker på at det går godt. Personligt ærgrer jeg mig lidt over at vi skubbede det så længe pga økonomi og bryllup osv. Det viste sig nemlig at vi ikke hører til de 85% der bliver gravide inden for et år. Jeg tænker tit: hvis bare vi var startet tidligere! Manden altid at så var det måske lykkes i første omgang men da havde det været svært at skulle sidde på 18 km2 uden nogen som helst indkomst.

    Håber at kæresten snart bliver babyklar så i kan komme i gang.

    Og mine tanker er sådan - hvad nu hvis man er en af dem der har svært ved at blive gravide, og man ventede til alt var klart og så ens kroppe ikke er.

    Mine tanker går også på om hans medicinering muligvis påvirker vores muligheder for graviditet, men det må jeg spørge dem om på smerteklinikken.


  8. Godt I fik snakken. Det lyder som nogle meget almindelige bekymringer. I kan jo aftale, at du får fjernet spiralen og tager tingene lidt som de kommer i noget tid, og hvis der så ikke er gevinst efter x antal måneder, så kan I jo overveje at gøre en mere målrettet indsats :) Så får han tid til at vænne sig lidt mere til tanken og få det bedre mht. smerterne...

    Lige præcis! Hvor er det skønt at det lyder til at være almindelige bekymringer :D og ja, håber dog der er hurtig gevinst :)


  9. Velkommen til :balloons Sikke en masse ting, I gerne vil have styr på inden pb! :kram2

    Jeg kan et eller andet sted godt forstå det, og tænkte selv lidt på samme måde, inden jeg blev gravid med min søn. Men med tiden indså jeg, at jeg ville kunne blive ved med at finde ting, der "liiiige" skulle være iorden først, og det var NU vi gerne ville have et barn. Dengang var jeg studerende, så vi fik barn mens jeg var på su og udsatte min uddannelse med et år. Det har ikke været nogen guldgrube, men jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund ;) Vi var heldige, at jeg blev gravid i første forsøg, men som Poupsy er inde på, så ved man jo ikke på forhånd, om man er en af dem, der skal kæmpe i flere år...

    Vi har lige besluttet os for at prøve igen nu :7himmel Det passer ikke sådan særligt godt ind i vores øvrige liv. Jeg er lige blevet færdig på en uddannelse, som jeg brænder for, og har ikke fået job, så jeg risikerer at gå glip af mange spændende udfordringer, et tomt år på cv og laaaaaang tid på dagpenge. Derudover har vi ikke plads til at baby nr 2 kan få sit eget værelse, så vi skal lige tænke kreativt med pladsen. Så der er afgjort nogle udfordringer. Men vi er ikke (længere) det mindste i tvivl om, at det er det rigtige alligevel. Vi synes, at vi har alderen og energien til at blive forældre igen, og at vores søn har alderen til at blive storebror. Vi har kærlighed og overskud, og så skal resten nok løse sig ;)

    Så mange af de ting, I gerne vil have på plads har jeg/vi for længst accepteret nok først kommer på plads efter barn nummer to. Anyway, det er jo fint at I tænker jer om, og det er ikke for at sige, at det er nogle "dumme" krav I har. Jeg siger bare, at man kan sagtens være lykkelig børnefamilie, selvom der ikke er styr på alting :goodluck :kram2

    Håber din kæreste snart får lyst til at gå i gang. Og er smertefri nok til det :unsure :kram

    Tak for at dele dine tanker og liv - det har faktisk hjulpet mig med at snakke med min kæreste omkring det, og det viser sig faktisk at vi har misforstået hinanden... Efter at have læst dit indlæg har jeg formuleret mig anderledes i vores samtale omkring projekt baby.

    Jeg har en hormonspiral, som faktisk har siddet "deroppe" i lidt over fem år nu, og skal udtages snarest muligt, men har været afventende fordi min kæreste har udtrykt at det ikke skulle være nu. Det viser sig at han ikke ville have noget imod en graviditet, men han ikke ønsker at vores sexliv skal gå ud på projekt baby og at det ville være rart at de andre ting vil være i orden først. Han er nærmere nervøs for at han ikke vil være en ordentlig far og ikke ville kunne være der for barnet, men jeg tror at mange mænd tænker sådan ?


  10. Hej alle sammen

    Jeg har fulgt med på sidelinien mere og mere - nu flere gange om dagen, så nu vil jeg være med på banen.

    Skruk skruk og atter skruk og har været det i mange år, men nu er mine tanker på projekt baby så stærke, at jeg må dele det med nogen :)

    Jeg bor sammen med min kæreste gennem 2-3 år - han er ikke klar til projekt baby, og det er faktisk ret frustrerende, men kan godt se de ting han argumenterer med!

    Jeg er så klar, men det er vores livssituation ikke...

    Jeg blev uddannet ergoterapeut i januar, og arbejder med børn i et vikariat, der udløber til december, så ved desværre ikke hvad der sker derefter. Arbejdet har lige haft to faste stillinger opslået, men jeg blev desværre ikke valgt, da der var to andre vikarer der havde været der i længere tid, og derfor havde mere erfaring.

    Desuden har min kæreste kroniske smerter efter et fald for 5-6 år siden, og er igang med et forløb med smerteklinikken ift. hans medicinering (er næsten trappet ud af morfinpræparater)

    Min kæreste vil gerne have vi har mere styr på nogle praktiske ting såsom økonomi, fast stilling til mig (han er selvstændig), og færdiggøre renoveringen af vores 1. Sal - 1. Sal skal dog nok blive færdig i år.

    Hvis jeg får en fast stilling, siger min samvittighed, at jeg minimum skal være der i et halvt år før projekt baby, men ih hvor er det frustrerende, når man er så skruk og føler der er lange udsigter til projekt baby