Ægløsning

Du har ægløsning i hele din fødedygtige alder, som er den periode, hvor du har din menstruation.

Læs alt om hvad der egentlig sker under ægløsningen, både hvis ægget bliver befrugtet men også, når dette ikke sker.

Når du har læst denne artikel, så forstår du meget bedre, hvordan det hele hænger sammen med din krop og dine hormoner.

Sådan foregår en ægløsning

I hver menstruationscyklus frigøres der et modent æg fra æggestokkene, det kaldes ægløsning. I sjældne tilfælde kan der frigøres mere end et æg.

En normal ægløsnings cyklus varer i gennemsnit 28 dage, og ægløsningen finder som regel sted midt i denne cyklus altså 14 dage efter 1. menstruationsdag.

Læs også: Sådan beregner du din mest frugtbare periode

Annonce ♥

Sådan klækkes ægget

Hvert æg ligger i en follikel (væskefyldt blære), en lille opbevaringsboks for ægget. Via hypofysen udsender hjernen signal om, at kroppen skal øge produktionen af ægløsningshormonet LH (luteiniserende hormon).

Når der er nok med LH i blodet, begynder ægløsningen. Først revner folliken, hvorved ægget klækkes og opsnappes af æggelederen. Æggelederen vil nu lede ægget ned mod livmoderen.

I æggelederen kan ægget blive befrugtet af en sædcelle. For at opnå graviditet skal ægget befrugtes 12-24 timer efter, at det har forladt æggestokkene. Du kan via en ægløsningstest se, om du har ægløsning.

Annonce ♥

Fra ægløsning til befrugtning

Illustration af kvindens ægløsning og frem til befrugtningen

Video om ægløsningen

Derfor er graviditetshormonet progesteron vigtigt

Den revnede follikel, der før beskyttede ægget, har stadig en vigtig funktion. Fra at have ageret opbevaringsbox for ægget forvandles den nu til en kirtel, der producerer det nødvendige graviditetshormon, progesteron.

Annonce ♥

Hvis der ikke dannes progesteron, ved livmoderen ikke, at den skal forberede sig og opbygge en optimal slimhinde, som et befrugtet æg kan sætte sig fast.

Hvis ægget ikke er blevet befrugtet

Hvis ægget ikke blev befrugtet, vil æggestokkene standse produktionen af progesteron ca. 14 dage efter ægløsningen begyndte.

Livmoderen registrerer denne ændring i blodets indhold af progesteron, og eftersom der ikke længere er brug for den optimale slimhinde, så vil den blive nedbrudt.

Annonce ♥

Læs også: Alt om kvindens ægløsningscyklus

Årsagen til at du bløder ved menstruation

Årsagen til at det bløder ved menstruation er, at slimhinden består af mange små blodkar, som går i stykker, når slimhinden bliver nedbrudt.

Så dét der kommer ud af skeden under en menstruation består af almindeligt blod fra de bristede blodkar og væv fra den nedbrudte slimhinde.

Annonce ♥

Bliv ikke forskrækket hvis:

– du får smerter i underlivet i forbindelse med ægløsning. Mange kvinder oplever smerter i mindre eller større grad i forbindelse med ægløsning.

– der kommer tyktflydende hvidligt udflåd fra skeden under ægløsning. I folkemunde kaldes det ægløsningsslim (ÆL slim), og det er helt normalt og ikke et tegn på, at du er ulækker.

Annonce ♥