Ægløsningstest

En ægløsningstest viser indholdet af ægløsningshormonet LH (Luteinizing Hormone) i din urin. Ægløsningen sker som følge af en stor forøgelse af din krops produktion af LH, derudskilles i urinen.

Det er LH’et i din urin, som du har mulighed for at teste. Er der LH i urinen, så har du ægløsning. Positive ægløsningsteste vil markere 2 streger, præcis som en graviditetstest gør det.

Hvilken ægløsningstest skal du vælge

Alle ægløsningsteste gør det samme, de måler koncentrationen af LH i din urin. Alle metoder er rimelig sikre, så der er altså ikke større chancer for at præcisere sin ægløsning med en digital ægløsningstest.

En digital test koster 3 gange så meget som de almindelige stav teste. Vi anbefaler derfor helt klart stav testene.

Læs også: Sådan beregner du din ægløsning

Hvornår kan du teste dig selv for ægløsning

Du skal begynde at teste for LH i din urin nogle dage inden den forventede ægløsning. Den forventede ægløsning kan beregnes ved at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige længde af din cyklus.

Annonce ♥

Hvis du ikke kender din menstruationscyklus, kan du begynde med at teste 11 dage efter begyndelsen af din seneste menstruation. Du kan også benytte vores ægløsningsberegner til at regne din cyklus ud.

Forskellige typer af ægløsningsteste

Strimmel test

For at teste skal du først opsamle din urin i et bæger, hvorefter strimlen dyppes ned i bægeret for at opsuge urinen. En strimmeltest er ikke omgivet af en beskyttende plastikforsegling, som stavtesten er det.

Det giver lidt flere mulige fejlkilder ved udførelse af testen, og risikoen for at få tis på fingrene er lidt større med en strimmel test, da du skal tisse i et bæger, hvilket godt kan være lidt svært.

Annonce ♥

Men dette er helt klart den billigste type af ægløsningsteste, så hvis du skal teste mange gange, kan du spare mange på at vælge strimmel teste.

ægløsningstest strimmel

Stav test

Staven er den nemmeste og mest præcise at anvende. Stav testen har en beskyttende plastikforsegling, der reducerer mulige fejlkilder og gør det muligt at tisse direkte på den absorberende del at testen.

Annonce ♥

Dvs at det ikke er nødvendigt at opsamle urinen i et bæger.

positiv Ægløsningstest

Digital ægløsningstest

Præcis det samme som stav testen dog med digital information i stedet for to streger. Bemærk at den digitale ægløsningstest er over 3 gange så dyr som almindelige stav teste, og den er hverken bedre eller mere præcis.

Annonce ♥

Vi vil klart anbefale brug af stav teste, da det er meget let og meget præcist og ikke nær så omkostningsfuldt som digitale teste.

Digital ægløsningstest

Sådan tester du dig selv for ægløsning

Du skal teste indtil en test første gang er positiv. En positiv test er tegn på, at ægløsningen er gået i gang, og at du de næste par dage er i din mest frugtbare periode.

Annonce ♥

Hvis der er flere teste tilbage, kan du gemme dem til næste måned, hvis du altså får brug for dem.

Her kan du købe ægløsningsteste

Du kan købe ægløsningsteste mange steder på nettet fx hos på Billige-teste.dk – Testsmart.dk og på Clearblueshop.dk.

Lad være med at betale overpris på apoteket eller i supermarkedet, der koster ægløsningsteste ofte det dobbelte.

Annonce ♥

Test dig selv mellem kl. 10.00 og 20.00

Det er bedst ikke at bruge morgenurin, da LH dannes tidligt om morgenen og derfor bedst kan måles i urinen senere på dagen.

Det bedste tidspunkt at teste på er mellem kl. 10.00 og 20.00.

Test på samme tidspunkt hver gang

Det er bedst at teste på samme tidspunkt hver dag. Hvis du ikke tester på omtrent samme tidspunkt, vil der være en risiko for, at du ikke når at måle den forhøjede koncentration af LH.

Annonce ♥

Derved får du ikke at vide, hvornår ægløsningen kommer. Det er bedst ikke at drikke for meget de sidste 2 timer inden testen, da dette vil mindske koncentrationen af LH.

Sådan aflæser du resultatet af ægløsningstestene

Du skal kunne se to streger på testen

Det hele handler om, hvorvidt du ser en eller to streger på testen. Der vil altid fremkomme én streg. Dette er en kontrolstreg. På de fleste ægløsningsteste fremkommer kontrolstregen tættest på håndtaget.

Hvis der kun kommer én streg, eller hvis teststregen er svagest, er du endnu ikke i den mest frugtbare periode.

Annonce ♥

Hvis både kontrolstreg og teststreg er lige kraftige, er du i din mest frugtbare periode, som varer ca. 24 timer. Det er nu at, I skal have sex!

Digital ægløsningstest

Variation i farve på kontrolstreg

Variationer i farven på kontrolstregen er helt normalt, og har ikke betydning for testresultatet. Det afgørende er alene, om teststregen er lige så kraftig som kontrolstregen på den konkrete test.

Vertikale streger eller lyserød baggrundsfarve

Hver urinprøve vil variere i sin kemiske sammensætning, og det samme vil luftfugtigheden i de omgivelser, hvor testen udføres. Sådanne variationer kan forårsage vertikale streger og/eller lyserød baggrundsfarve, men det vil ikke påvirke resultatet.

Manglende streger

Hvis der overhovedet ingen streger kommer, er testen ugyldig eller ikke udført korrekt. Læs brugsanvisningen grundigt og prøv med en ny test.

Så sikkert er det at benytte ægløsningsteste

De fleste ægløsningsteste har en sikkerhed på omkring 99%, så hvis du ellers opretholder god hygiejne under selve testen, er det meget præcist at benytte hjemmeteste.

Er det bedre at benytte temperaturmetoden

En stav test viser dig, hvornår ægløsningen er forestående, hvorimod temperaturmetoden viser dig, hvornår du har haft ægløsning. Kropstemperaturen stiger således først efter, du har haft ægløsning.

Du kan med fordel kombinere temperaturmetoden med almindelig ægløsningstest.

Læs også: Alt om din ægløsning

Kan lægemidler påvirke resultatet af  testen

De eneste lægemidler, som kan påvirke resultatet af en ægløsningstest, er dem, som indeholder LH. Flere af de lægemidler, som anvendes ved fertilitetsbehandling, indeholder LH.

Kontakt din læge for yderligere oplysninger, hvis du bruger lægemidler, du ved eller tror indeholder LH.