Her vil vi beskrive for dig hvad PCO og PCOS er, samt hvilke symptomer og hvilke behandlingsmuligheder du har, hvis du er har fået konstateret polycystisk ovarie eller polycystisk ovarie syndrom.
Hvad er PCO polycystisk ovarie
PCO står for polycystisk ovarie. På dansk betyder det, at der er cyster på den ene eller på begge æggestokke. De fleste kvinder, der er ramt af polycystisk ovarie, får cyster på begge æggestokke.
Hvad er PCOS polycystisk ovarie syndrome
PCOS står for polycystisk ovarie syndrom. Hvis du har PCOS betyder det, at du har PCO, plus du har nogle af de symptomer, som har sammenhæng med PCOS.
Symptomer på PCOS
Manglende ægløsning kan være et af symptomerne
Det kan være vanskeligt at vide, om du har ægløsning eller ej, men en indikator kan være forstyrrelser i din menstruationscyklus. Hvis din cyklus derfor er længere end 35 dage, er det et symptom på PCOS.
Du kan altså beregne din ægløsning og teste med en ægløsningstest for at fastslå om, du virkelig har ægløsning eller ej.
Annonce ♥
Hvis du har forhøjede mandlige kønshormoner, som kommer til udtryk ved øget hårvækst og uren hud, kan det også være PCOS. Forhøjede mandlige kønshormoner kan let ses via en blodprøve.
Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan PCOS giver sig til udtryk. Nogle kvinder vil være meget generede af symptomerne, mens andre kvinder næsten ikke mærker noget til det.
Nogle kvinder opdager aldrig, at de har PCOS og får deres børn på normal vis. Det skyldes, at de ind imellem har en normal ægløsning, hvor de har held til at blive gravide.
Annonce ♥
Symptomer på polycystisk ovariesyndrom
En del kvinder med PCOS beskriver, at de ofte oplever:
– træthed
– hovedpine
– søvnproblemer
– hedeture
– stort behov for sukkerindtagelse
– manglende mæthedsfornemmelse
Der er dog ikke videnskabeligt belæg for, at disse symptomer hænger direkte sammen med PCOS.
Annonce ♥
Sådan får du konstateret PCO
Hvis du har mistanke om, at du har PCOS, fordi du udviser et eller flere symptomer, så kontakt egen læge. Via en ultralydsscanning kan I se, om du har polycystiske æggestokke.
Scanningen skal foretages umiddelbart efter en menstruationsblødning.
Behandling
Det kan blive behandlet for PCOS, men kvinder med PCOS vil også selv kunne gøre en aktiv forskel i behandlingen. Vægttab og motion er direkte påviselige faktorer, der afhjælper eller helt kurerer PCOS.
Behandling med Metformin
Metformin blev oprindeligt brugt til type II diabetes, og Metformin øger insulinfølsomheden. Derfor kan en behandling med Metformin i forbindelse med PCOS have en gavnlig virkning.
Så Metformin vil som oftest komme på tale i forbindelse med PCOS og barnløshed. Metforminen bevirker, at ægløsningerne bliver regelmæssige, og risikoen for spontan abort falder.
Der er desuden nedsat risiko for at udvikle diabetes under graviditeten, og mange behandlere vælger at fortsætte behandlingen med Metformin under hele graviditeten.
De mest udbredte bivirkninger ved Metformin er kvalme, manglende appetit, metalsmag i munden, opkastning og diarré. Som regel forsvinder bivirkningerne dog i løbet af 2-3 uger.
Behandling med Klomifen/Pergotime
Behandling med Pergotime er en hormonbehandling, der skal skabe balance mellem hormonerne.
Ved PCOS er ægløsningshormonet LH (Luteinizing Hormone) for højt i forhold til follikel stimulerende hormon (FSH), hvorved æg udviklingen går i stå, og ægløsningen udebliver.
Pergotime bruges til at få hypofysen i hjernen til at producere mere FSH, og ca. 70-75% opnår ægløsning, mens 30-40% bliver gravide indenfor 6 behandlingsforsøg.
FSH kan i anden omgang gives i form af injektioner. Dette er ofte en effektiv løsning, men da PCO æggestokke reagerer meget følsomt, kan man risikere, at der modnes for mange æg, eller at æggestokkene overstimuleres, så du bliver syg.
FSH som injektion vil altid blive nøje overvåget ved, at æggestokkene jævnligt bliver ultralydsscannet.
Hormonbehandlingen kan kombineres med insemination IUI eller med reagensglasbefrugtning IVF.
Polycystisk ovariesyndrom og overvægt
Næsten 80% af alle kvinder med PCOS lider af overvægt
Et problem, der desværre ofte følger med PCOS, er overvægt. Ca. 80% af alle kvinder med PCOS lider af overvægt. Det skyldes, at man som PCO patient har nedsat følsomhed overfor insulin.
Og da nedsat følsomhed eller insulinresistans ikke gælder fedtvævet, vil optagelsen af sukker blive stimuleret i fedtvævet, og sukkeret omdannes til nye fedtdepoter.
Sult & fedtophobningen på maven
Det forhøjede antal mandlige kønshormoner stimulerer fedtvævet i bughulen, hvilket bevirker, at fedtophobningen ofte vil sidde på maven.
Nogle kvinder med PCOS oplever også insulinresistens i hjernen, hvorved en mæthedsfornemmelse vil være sværere at opnå. I stedet føler de sig sultne, selvom kroppen egentlig ikke har behov for mere, og derved opstår overvægten.
Det er desværre en ond cirkel
Overvægten forstærker insulinresistensen, da fedtvævet hæmmer insulinfølsomheden i musklerne – jo mere fedt, jo større hæmning af insulinfølsomheden. Så det er en ond cirkel, der let kan forværres.