Her får du inspiration til babylege. Udover at leg skaber sjove grin og dejligt nærvær mellem jer, så styrker det samtidigt din babys motorik. Det er rigtig god træning for din baby.
I denne artikel får du inspiration til babylege, der er både sjove og nyttige når baby sidder, står eller ligger på mave og ryg.
Babylege med den helt lille baby
I den første periode af din babys liv sover det stadig en del, så du skal udnytte de perioder, hvor baby er mest vågent og gerne vil lege. Legene i denne periode er for at støtte de motoriske aktiviteter, der er ved at spire frem.
Så det skal gøres meget roligt, og du skal mærke efter, om din baby selv prøver at følge legen sammen med dig.
Denne periode er også det, der kaldes den liggende periode, da din baby endnu ikke har muskler til at holde sig oprejst ret længe af gangen, og de fleste lege er derfor også for din liggende baby.
Husk stadig at støtte hovedet i starten af denne periode.
Annonce ♥
Læs også: Alt du skal vide om babysvømning
Leg når det passer din baby
Det bedste tidspunkt til at lege er, når din baby er helt vågen og frisk, men før det spiser, da det er bedst at give det fred og ro efter maden. Som oftest har din baby brug for en lille lur, når det har spist.
Nogle dage kan din baby være ekstra træt eller uoplagt og brug så dagen på hygge og nusse i stedet for de lidt vildere lege.
Annonce ♥
Babylege og kropskontakt
Som hos vi voksne er løst tøj lettest at bevæge sig i, og er der varmt nok, vil din baby nyde at lege uden tøj på, da det lettere vil kunne bevæge sig og nyde berøringen fra dig direkte mod huden.
At sidde hos dig er også hyggeligt for jer begge og en øvelse, der styrker din babys hovedbalance og nakkemuskler, og så er kropskontakten stor mellem jer.
Samtidig kan din baby se en masse af rummet, men da det sidder hos dig, virker det ikke så farligt og uoverskueligt, som hvis det ligger alene.
Annonce ♥
Få inspiration til babylege
Babylege 2-5 måneder når baby sidder og står