Har du været med til en andens fødsel

[louisevibe]

Jeg har været med til min mindste lillesøsters fødsels, som min mor fødte hjemme i soveværelset (planlagt). Men jeg var kun 10 år, og synes det var meget sjovere at være ude og lege (det var midt i sommerferien). Men fik set da hun kom ud, og så smuttede jeg ellers ud til de andre og sagde at jeg havde fået en lillesøster igen - hvilket jeg ikke var helt tilfreds med :rolleyes (vi er 4 søstre og én bror)

[Tauriel]

Jeg var med, da min yngste lillebror blev født (jeg var 11). Det var en god oplevelse, ganske stille og roligt, men gik ret hurtigt og var sådan set hyggeligt samtidigt med, at det var rigtig spændende. Min mormor var også med, for at hun kunne koncentrere sig om mig, mens min far støttede min mor. Min mor blev sat i gang, og efter ikke så lang tid igen, gik min mormor og jeg ned til cafeteriet for at få noget frokost, og da vi kom tilbage, var det faktisk ved at være tæt på. Så jeg så på, nussede min mor lidt på hånden og hjalp vist en lille smule til rent praktisk (jeg holdt i hvert fald hendes ben på et tidspunkt). Så stod jeg pænt og var den første (sammen med jordemoderen) til at få det første glimt af ham; jeg fik lov at klippe navlestrengen, og efter lidt tid fik jeg lov at sidde med ham lidt tid, mens han kiggede vældigt på mig.

[Guest Stagiss]

Jeg var med da min svigerinde skulle føde. Hendes mand er fisker, så det var ikke til at vide om han kunne nå ind, når tiden kom. Jeg har ingen børn selv endnu, så da hun spurgte om jeg ville tage med, hvis det blev nødvendigt, blev jeg super stolt, men vidste selvfølgelig ikke helt hvad jeg gik ind til, hvis det var. Den 14. april sidste år, blev jeg så ringet op kl. 4 om morgenen. T kunne ikke nå ind, så jeg måtte afsted. Og det var en supergod oplevelse. Vi var på hospitalet omkring 5.30, kom på fødestuen omkring kl. 9. Der var kun et andet hold så der var god tid med jordermoderen. Hun fik langt epidural, da hun ved den forrige fødsel ikke kunne presse, fordi hele hendes underkrop sov. Så det var bare stille og roligt, en håndfuld presseveer omkring 12.20 og så var lille Oliver født. Jeg klippede navlestrengen og under efterbyrden holdte jeg den lille fyr. Da han havde været hos sin mor lidt, var blevet vejet og målt osv. fik jeg ham i tøjet og bar ham mens L fik ringet til T og fortalt ham den gode nyhed. Det var en fantastisk oplevelse og Oliver vil altid være min dreng, ingen tvivl om det. Det var i sær en dejlig følelse, da jeg i dagene efter kom på besøg hos dem og jeg bare kunne se genkendelsen i Olivers øjne, når jeg så i den. Han vidste i hvert fald godt, hvem der tog imod ham :loveshower Vi hørte radio på fødestuen, det var samme dag som de kongelige tvillinger skulle døbes, så det fulgte vi lidt med i mens vi ventede, men på grund af radioen, vil Grenade med Bruno Mars altid minde mig om Olivers fødsel og mon ikke jeg husker den til når han engang skal konfirmeres. Han fylder et år på lørdag og er en vældig fremmelig dreng, ihvert fald motorisk, han har gået de sidste tre måneder, kaster og sparker bold med god præsicion, men tror ikke altid han har hovedet med i det han foretager sig. Han er "min" dreng og jeg er stolt af ham :kram