Tager I hensyn til familien ved planlægning af baby?

[Guest]

Jeg ville heller ikke tag hensyn til det...

Vi er inviteret til bryllup 2/6 og jeg har termin 21/6 - det må man jo bare tag med.

[Camillat]

Aah, soede, det er et dilemma, som jeg stod med - bare med min egen soesters bryllup som situationen. Vi bor begge ude i Europa, dvs. ikke bryllupper i samme land. Min lillesoester ventede med at blive gravid med deres nr. 2, som netop er foedt. Vi ville egentlig vente for at kunne deltage i hendes, men det blev saa en svupser - af den gode slags... :rolleyes

I hvert fald er jeg sat til omkring den 25. juni, hvor de skal giftes 14. juli. Det siger sig selv, at hvis vores barn foedes den eller 25. eller efter, saa kan det vaere at vi ikke kan rejse fra Italien til UK med en nyfoedt og som mor, som lige har foedt. Det er virkelig aergerligt og jeg vil vaere baade flov og ked af det over at misse min soesters bryllup. Det var ogsaa en maerkelig samtale, da jeg fortalte hende, at jeg altsaa er gravid, for vi vidste jo begge to, hvad det kan betyde.

Omvendt, saa er jeg 35 og det er vores foerste barn, saa min situation er en anden end hendes var(yngre og allerede mor). Og naar nu bettenok har meldt sin tilstedevaerelse, saa maa det vaere fordi den vil vaere her :)

Det er ikke nemt at planlaegge sit liv efter resten af verdens goeren og laden... Maaske en anden komme lige efter og har samme problem med at I nu bliver gravide - eller nogen har rund foedselsdag - eller guldbryllup? Omvendt "gaar der jo ingen skaar af jer" for at vente - eller maaske goer der....?

[MforMor]

Aah, soede, det er et dilemma, som jeg stod med - bare med min egen soesters bryllup som situationen. Vi bor begge ude i Europa, dvs. ikke bryllupper i samme land. Min lillesoester ventede med at blive gravid med deres nr. 2, som netop er foedt. Jeg ville saa egentlig vente for at kunne deltage i hendes, men det blev saa en svupser - af den gode slags... :rolleyes

I hvert fald er jeg sat til omkring den 25. juni, hvor de skal giftes 14. juli. Det siger sig selv, at hvis vores barn foedes den eller 25. eller efter, saa kan det vaere at vi ikke kan rejse fra Italien til UK med en nyfoedt og som mor, som lige har foedt. Det er virkelig aergerligt og jeg vil vaere baade flov og ked af det over at misse min soesters bryllup. Det var ogsaa en maerkelig samtale, da jeg fortalte hende, at jeg altsaa er gravid, for vi vidste jo begge to, hvad det kan betyde.

Omvendt, saa er jeg 35 og det er vores foerste barn, saa min situation er en anden end hendes var(yngre og allerede mor). Og naar nu bettenok har meldt sin tilstedevaerelse, saa maa det vaere fordi den vil vaere her :)

Det er ikke nemt at planlaegge sit liv efter resten af verdens goeren og laden... Maaske en anden komme lige efter og har samme problem med at I nu bliver gravide - eller nogen har rund foedselsdag - eller guldbryllup?

Det ER simpelthen så svært. Og som du siger, er man jo altså virkelig ked af at skulle misse sin søsters (eller mands søsters) bryllup.

Og nu hvor du ER gravid, er det jo også helt umuligt at tage stilling til og bare forestille sig, at bettenok (i øvrigt SÅ sød en betegnelse) ikke skulle være der, og ja, så må I jo tage den derfra. Under alle omstændigheder vil det jo nok være nemmere for mig, idet brylluppet kun er 25 minutters rejse fra vores hjem (og fra fødeafdelingen :P ).

Og jeg kan altså også godt se, at det i udgangspunktet er noget andet for dig, fordi man jo ved, at der for de fleste ER forskel på at være 25 og 35, når PB igangsættes. Og det er jo så dejligt, at du er gravid. Men jeg er 26 og skulle jo på papiret have heeelt fine odds for at blive gravid. Men man ved jo aldrig.

Hmm.. det er altså VIRKELIG svært. Jeg vil jo bare så gerne have en baby. Men jeg vil helst ikke såre nogen.

[Tumlepigen]

Man vil jo altid kunne finde argumenter for at udskyde det... Og man kunne også sige at hvis I blev gravide i første hug, så ville du måske have født inden. Mens at hvis I venter en måned, så sad du måske højgravid til brylluppet (= risiko for at vandet gik lige midt i kirken ;)). Og hvis I venter endnu længere (eller ikke er heldige i første forsøg) så sidder du måske og er to måneder henne til brylluppet og får virkelig svært ved at forklare, hvorfor du ikke drikker. :rolleyes

Haha, hvor lyder det pessimistisk at finde negative ting ved det hele. Lad os istedet vende det sådan, at en baby er så glædelig en nyhed, at jeg er sikker på, at den vil være kærkommen uanset hvornår :)

Enig! Du kan aldrig planlægge dig til, at baby kommer når det passer DIG! :) Så var der nok nogle, der ville have undgået julebabyer, babyer i samme måned som resten af familien mv.

Så bare i gang :P

[MforMor]

Enig! Du kan aldrig planlægge dig til, at baby kommer når det passer DIG! :) Så var der nok nogle, der ville have undgået julebabyer, babyer i samme måned som resten af familien mv.

Så bare i gang :P

Ja, det tænker jeg faktisk også. Og som jeg også selv har nævnt allerede, så er det at gå igang jo ikke ensbetydende med, at man bliver gravid med det samme.

Jeg vil også lige understrege, at jeg ikke kunne finde på bare at tænke tanken om at rykke det pga et andet bryllup - altså en venindes, kusines etc etc. Men jeg synes samtidig også, at det er noget andet, når det er ens søskende. Ikke dermed være sagt at jeg ikke forstår fx Camillat's indlæg mht hendes søsters bryllup etc. Men jeg synes, der er stor forskel på at gå glip af et "almindeligt" bryllup og så én, der er så tæt på.

Nå, jeg tror ikke, jeg synes, at der er nogen RIGTIG beslutning. Men ææææij, synes jo bare ikke, at jeg laver andet end at tage "forkerte" eller "rigtige" beslutninger for tiden... tsk!

[Barbamama]

:kram

Det er ikke nemt søde pige. :) Måske giver tiden dig et svar. :kram2

[Guest]

Jeg synes, nu da jeg har tygget lidt på det, at I skal gå i gang med PB. Ingen aner om du bliver gravid i 1., 2. Eller 17 forsøg. Baby kommer når baby vil, om det passer eller ej. I gang med minimøf! ;)

[MforMor]

Jeg synes, nu da jeg har tygget lidt på det, at I skal gå i gang med PB. Ingen aner om du bliver gravid i 1., 2. Eller 17 forsøg. Baby kommer når baby vil, om det passer eller ej. I gang med minimøf! ;)

:loveshower tak for dit redigerede svar :) Du og alle de andre damer har jo alle ret. Hmm... tror jeg må tage en snak med min mand. Vi er fælles om det, men det er alligevel hans søsters bryllup.

Hvis vi nu bare får en lillebitte baby, er der da ingen, der lægger mærke til dét til det bryllup..... :badgirl

[Barbamama]

:loveshower tak for dit redigerede svar :) Du og alle de andre damer har jo alle ret. Hmm... tror jeg må tage en snak med min mand. Vi er fælles om det, men det er alligevel hans søsters bryllup.

Hvis vi nu bare får en lillebitte baby, er der da ingen, der lægger mærke til dét til det bryllup..... :badgirl

Nu ved jeg ikke hvordan din svigerinde er som brud, men jeg vil btw. lige sige at min elskede lille nevø på 4 mdr ved brylluppet MEGET gerne måtte overshine mig ;) Det var sgu okay, når det var sådan en bette purk ;) Og helt overshine, gør de jo alligevel ikke, for lige meget hvor nuttede de er, så er det også bare noget magisk over et brudepar. Så jeg ville bestemt ikke betænke mig ved evt. at have baby med (hvis det er okay med dem forresten... Men det er det da til de FLESTE bryllupper). Det er kun den der med, om I kan være med, meeeeeen mon ikke I kan det, ellers skal I som sagt være RET uheldige. :)

[MforMor]

Nu ved jeg ikke hvordan din svigerinde er som brud, men jeg vil btw. lige sige at min elskede lille nevø på 4 mdr ved brylluppet MEGET gerne måtte overshine mig ;) Det var sgu okay, når det var sådan en bette purk ;) Og helt overshine, gør de jo alligevel ikke, for lige meget hvor nuttede de er, så er det også bare noget magisk over et brudepar. Så jeg ville bestemt ikke betænke mig ved evt. at have baby med (hvis det er okay med dem forresten... Men det er det da til de FLESTE bryllupper). Det er kun den der med, om I kan være med, meeeeeen mon ikke I kan det, ellers skal I som sagt være RET uheldige. :)

Præcis. (Synes i øvrigt ikke at I overshinede hinanden. I var begge smukke og dejlige i hver jeres kategori). Nej, det er nu også helt og holdendt overvejelser om, hvorvidt vi kommer til at gå glip af festen/brylluppet eller ej. Hvis bare baby vil komme inden d. 25., skal jeg eller i hvert fald min mand nok komme med det til bryllup.

[MforMor]

... vi havde også 2 babyer med til vores bryllup, og jeg følte absolut, at alles øjne var rettet mod os alligevel :)

[MforMor]

Nå, jeg ville give jer en lille update.

Jeg snakkede med A om det, da jeg kom hjem. Og han var enig med mig i, at det var super svært. Anders var helt sikker på, at han allerhelst ville tale med sin søster om det. Ikke for at hun skulle bestemme det, men mere for at veje stemningen. Og hvis hun virkelig vil blive ked af det, overvejer vi jo nok at vente en måned :( Han forstod godt, at jeg ikke ville vente endnu længere.

Jeg er nu lidt ked af det. Men samtidig føler jeg også bare, at det i den her situation er Anders' mavefornemmelse, vi må gå efter. Og en måned er vel til at overse. Men derfor kan man jo godt græde lidt alligevel.

[Camillat]

Det ER simpelthen så svært. Og som du siger, er man jo altså virkelig ked af at skulle misse sin søsters (eller mands søsters) bryllup.

Og nu hvor du ER gravid, er det jo også helt umuligt at tage stilling til og bare forestille sig, at bettenok (i øvrigt SÅ sød en betegnelse) ikke skulle være der, og ja, så må I jo tage den derfra. Under alle omstændigheder vil det jo nok være nemmere for mig, idet brylluppet kun er 25 minutters rejse fra vores hjem (og fra fødeafdelingen :P ).

Og jeg kan altså også godt se, at det i udgangspunktet er noget andet for dig, fordi man jo ved, at der for de fleste ER forskel på at være 25 og 35, når PB igangsættes. Og det er jo så dejligt, at du er gravid. Men jeg er 26 og skulle jo på papiret have heeelt fine odds for at blive gravid. Men man ved jo aldrig.

Hmm.. det er altså VIRKELIG svært. Jeg vil jo bare så gerne have en baby. Men jeg vil helst ikke såre nogen.

Jeg ville slet ikke betaenke mig i dit tilfaelde... 25 min vs. 1700 km at rejse med mave eller nyfoedt er immervaek en forskel. Jeg havde faktisk ogsaa netop naaet at sige til min soester, at vi havde besluttet at udsaette i 2-3 maaneder for at kunne deltage i brylluppet - saa var jeg blevet gravid uden for min overordentligt meget formodede frugtbare periode - damn, han har nogle klasse :cell

At udsaette ville ogsaa passe med at vi kunne tage paa bryllupsrejse i Thailand i januar uden spire i maven. Nu bliver det med spire, hvis det bliver. Men min egen MOR og min allerbedste veninde var helt i den modsatte groeft og synes at vi bare skulle gaa igang. Ogsaa fordi vi havde udsat det pga. bryllup og det var laaaang tid at vente og ... :blabla

Skulle en lille med til brylluppet, saa vil den med stor sandsynlighed spise og sove - ikke meget andet. Den vil da ikke outshine brudeparret!! Godt nok fik min soester en dag sagt: hvad skal man ogsaa med saadan en nyfoedt til et bryllup? Jeg antager at hendes graviditetshormoner droenede rundt og i det oejeblik var det lidt saarende at hendes egen nevoe/niece ville vaere blot "en nyfoedt" til hendes bryllup.

Det jeg vil sige er, at jeg ikke er for udsaettelse af PB, hvis det bare skal vaere. Og det ved jeres spire bedst selv om det skal. Naa, men jeg tror altsaa, at svaret ligger lige for, soede pige. I feel it :loveshower

[Camillat]

Jeg tror at jeg ville gå i gang som planlagt. Ingen ved hvor lang tid det tager, og det kan jo være at I ikke kommer med til brylluppet fordi I begge ligger med influenza. Livet kan ikke planlægges, så man er nødt til at følge sit hjerte.

Og så lige som en indskudt sætning har jeg brugt ufatteligt mange hjerneceller på at finde ud af hvordan din svigerinde kunne blive gift uden at det var med din bror... LOL Og det er jo selvfølgelig fordi din mand har en søster!!!

Hi hi, jeg gik ogsaa blondine-mode :lolhit

[Munck Abildgaard]

Det er en meget svær beslutning!

Jeg synes det er flot, at du har spurgt Anders og venter på hans svar. For selvom det er hårdt for dig, hvis du skal vente - så er det hans søster's bryllup!

Jeg var sat til d. 8 august og min bror skulle giftes den 25. Det var ikke heldigt.

Som de fleste førstegangsfødende gik jeg over tid og Victoria kom den 14 august. Vi var indlagt længe og var indlagt til deres bryllup.

Vi fik dog orlov, mens Victoria blev på sygehuset. Det mente sygeplejerskerne at vi SKULLE! Victoria var MEGET syg, så hun skulle overvåges hele tide... Vi overlod hende til sygeplejerskerne, i ca 12 timer. Jeg græd hele vejen derover og hele vejen hjem. Det var HÅRDT!

Men jeg ville heller ikke gå glip af min brors bryllup. Min svigerinde var så overrasket over at se os, at hun stoppede op og gav os knus, så vej op af gulvet :lolhit

Min mor og hendes mand valgt yderligere at holde 2*50 års fødselsdag, den 15 august!!

Jeg var meget ked af det - da JEG var først ude med min graviditet. Både min bror og min mor valgte så SAMME måned. Vi kom ikke med til min mors fødselsdag, men det var hun sgu selv ude om (ja, jeg er stadig skuffet over deres beslutning)

Min bror derimod, ringede og talte med mig inden de sendte indbydelserne ud! De ville gerne giftes dén sommer. Min svigerindes forældre bor i udlandet og var kun hjemme i 3 uger. Så de lagde det så langt væk fra min termin for at vi kunne komme med.

Meget langt indlæg, som måske ikke giver nogen mening!

MEN! Hvis det var mig, må jeg personligt vente den ene måned. Her er Victoria lavet i 1 hug og "den nye her" i 3 hug. Jeg ville ikke kune bære tanken om at gå glip af min brors bryllup.

Det er deres største dag i deres liv (de kan ikke få børn) og jeg ville på ingen måde gå glip af denne dag! Jeg skulle da være med til at fejre deres kærlighed...

Jeg ved dog også hvor svært det er at vente! For når man gerne vil være gravid, kan det kun gå for langsomt...

Jeg synes du skal overveje om du vil undvære denne dag, i jeres "minde-bog"

Når folk taler om den store dag og kjolen og maden osv osv... Så kan du ikke tale med? fordi du ikke ville udskyde PB én måned...

Det er meget individuelt. For på den anden side, er det jo JERES liv :)

Det gav vist ikke meget mere mening - men håber du kan bruge svaret alligevel :rolleyes

[mille1981]

Jeg ville ikke tage hensyn. Hvis I venter en måned kan I jo også riscikere at du føder før tid, og alligevel har en lille bebs med.

Det kan også være at de pludselig af en eller anden årsag bliver nødt til at ændre bryllupsdagen. Og så vil du vel ærgre dig over at I ventede?

[Barbamama]

Nå, jeg ville give jer en lille update.

Jeg snakkede med A om det, da jeg kom hjem. Og han var enig med mig i, at det var super svært. Anders var helt sikker på, at han allerhelst ville tale med sin søster om det. Ikke for at hun skulle bestemme det, men mere for at veje stemningen. Og hvis hun virkelig vil blive ked af det, overvejer vi jo nok at vente en måned :( Han forstod godt, at jeg ikke ville vente endnu længere.

Jeg er nu lidt ked af det. Men samtidig føler jeg også bare, at det i den her situation er Anders' mavefornemmelse, vi må gå efter. Og en måned er vel til at overse. Men derfor kan man jo godt græde lidt alligevel.

Åh, kan godt forstå at du er lidt ked af det :kram Hvor er det bare en træls situation! :( Håber virkelig at søsteren bare bliver ellevild og synes at I skal gå igang MED DET SAMME! :kram

[Camillat]

Det tydeligt, at det fylder voldsomt meget hos dig... Hvor er det synd :kiss Jeg taenker, om det maaske er et tegn i sig selv?

Det virker til at der er for meget larm omkring jer, saa I ikke kan maerke hvad er det rigtige for jer. Men jeg kan godt forstaa det. Det har larmet rigtig meget i min bevidsthed at jeg har gjort min soester ked af det, selvom hun selvfoelgelig ogsaa er glad - hun bliver jo moster! Det maa I endelig ogsaa huske paa - de faar jo ogsaa en lille gave med jeres barn. Det vil jo ikke vaere at I har sagt ja til en ferie paa tidspunktet for brylluppet, men at I skaber jeres barn :loveshower