Ændret adfærd

[ki schou]

Lille Leo er blevet en rigtig laban.

Han er stadig meget sød og nuttet og laver en masse fis og ballade.

MEN han får sommetider nogle idéer om, at SÅ vil han ikke have jakke på, så vil han ikke tisse, så vil han ikke i bad eller noget helt femte. Og det kan resultere i højlydt gråd og kasten sig ned på gulvet, som vi så ignorerer, der er jo intet andet fornuftigt at stille op. Han kan også blive rigtig gal og råbe "NEJ det må du ikke", hvis man gør et eller andet harmløst, som ikke lige passer ham.

I går da jeg hentede ham sad han indenfor. Han ville ikke ud ligesom de andre børn, og de havde ikke kunnet få lov at skifte ble på ham, og han havde ikke ville spise sin mad før lige det sekund de skulle til at rydde af bordet, så ville han gerne spise. Han havde ifølge pædagogerne været pænt belastende i går, og det er vi jo slet ikke vant til at få at vide :o

Nogen der kan nikke genkendende til det?

[Guest]

min tanke er TRODS, ikke fordi jeg har meget forstand på det :D

[Mor til de skønne]

Selvstændighedsfasen :) Og han er helt normal og har fundet ud af, at han også kan/vil bestemme :D Plejer at sige til forældre, at det er "vil selv, men kan ikke ikke rigtig selv" alderen :D

[ki schou]

Ja jeg har også læst om den selvstændighedsfase og tænte, at det måtte da være det, for jeg håber da ikke, at der er noget galt med ham. Men jeg bliver faktisk lidt bekymret fordi han i den grad sommetider viser en anden side end vi er vant til.

[Guest Sebastians-mor]

Han lyder helt normal. For mig lyder det også som trods/selvstændighed.

Det er en fase bare en meget lang en af slagsen :lolhit ;)

[MissingLink]

Uh, det kender vi altså godt herhjemme ;) I vuggestuen opfører hun sig rimelig eksemplarisk, men herhjemme regerer en lille diva :rolleyes

Så vil hun ikke have den røde jakke på, men den lyserøde. Så vil hun ikke have sko på, men støvler. Så ligger kartoflerne på det HELT falske sted på tallerkenen, og så er det HELE bare ødelagt, og man kan slet ikke spise ;)

Isabella har i øvrigt i lang tid, bare råbt NEIIIIIII, hvis vi gjorde/gør tingene på den falske måde.

Og så har hun fundet ud af, at lige inden hun trækker der for langt (jo, hun spotter det rent faktisk), lægger hun lige hovedet lidt på skrå, smiler og siger "kraaaaam". Eller at hun stopper op, klapper en på ryggen og siger "undergyld moar" (undskyld moar). Det er sg altså svært at blive rigtig sur så :blush

Jeg har fået at vide, at det er helt almindeligt- specielt for piger :D

[Mor til de skønne]

Uh, det kender vi altså godt herhjemme ;) I vuggestuen opfører hun sig rimelig eksemplarisk, men herhjemme regerer en lille diva :rolleyes

Så vil hun ikke have den røde jakke på, men den lyserøde. Så vil hun ikke have sko på, men støvler. Så ligger kartoflerne på det HELT falske sted på tallerkenen, og så er det HELE bare ødelagt, og man kan slet ikke spise ;)

Isabella har i øvrigt i lang tid, bare råbt NEIIIIIII, hvis vi gjorde/gør tingene på den falske måde.

Og så har hun fundet ud af, at lige inden hun trækker der for langt (jo, hun spotter det rent faktisk), lægger hun lige

hovedet lidt på skrå, smiler og siger "kraaaaam". Eller at hun stopper op, klapper en på ryggen og siger "undergyld moar" (undskyld moar). Det er sg altså svært at blive rigtig sur så :blush

Jeg har fået at vide, at det er helt almindeligt- specielt for piger :D

Tror at Isabella og Tilde taler sammen, uden at vi ved det :D

[ki schou]

Et eller andet sted er jeg glad for at læse at det også er sådan hos andre :) det har givet mig ro i sindet

[MissingLink]

Et eller andet sted er jeg glad for at læse at det også er sådan hos andre :) det har givet mig ro i sindet

Det er jeg glad for :kram2 Har hørt det er en periode, og fra flere af forældrene i vuggestuen, at det er nøjagtig det samme hjemme hos dem ;)

[Linda77]

Har tre børn - og alle har omkring 3 års alderen ændret sige fra små søde rolige børn til selvstændige, trodsige og til tider temmeligt trælse hysteriske børn.

Og desværre det forstætter - altid en prøvelse at være mor. Det værste er at man aldrig ved hvor og hvornår de "anfald" kommer og hvad som udløser dem <_<

Og her er det så at mit ynglings motto kommer ind i billedet - "man skal vælge sine kampe" - Godt at de positive rolige stunder heldigvis fylder mest :)

:goodluck

Linda

[Linda1985]

Jeg tror ikke du skal bekymre dig.

Det virker ganske normalt.

Vi har lige været igennem hele turen med Mathias på 2 år og 3 mdr. Jeg tror vi havde omkring en måned hvor han bare var det sureste væsen der fandtes, hvis ikke det gik præcis efter hans hoved, så så han bare rødt og hidsede sig op, kastede sig på jorden og skabte sig.

Det er heldigvis blevet bedre nu, men vi har da fået forståelse for hvorfor de kalder alderen "the terrible 2's"

[ki schou]

Jeg er blevet beroliget af jeres indlæg tak :rolleyes

[Trine H]

Det lyder MEGET bekendt :rolleyes

[ki schou]

Og så vil jeg lige opdatere, at Leo nu opfører sig meget pænt, det er længe siden vi har haft de kampe, så der er fred igen i det lille hjem - so far :rolleyes

[Laustsen]

Velkommen til trodsalderen Ki :kram

[ki schou]

Velkommen til trodsalderen Ki :kram

Ja tak :rolleyes