Mareridt

[Guest Vera01]

Vores datter på knap 4 år har mareridt stort set hver nat. Hun sover på eget værelse, men kommer ofte ind til os, hvis hendes mareridt er meget slemme. Hun blir puttet i sin egen seng ved 19-19.30 tiden om aftenen og så vågner hun som regel ved 22 tiden, ved 24 tiden og ved 3 tiden. Hun enten klynker, skriger, snakker i søvne eller kaster sig rundt i sengen. Det har stået på i over et halvt år nu - faktisk omkring tidspunket hvor hun startede i børnehave. Det er hårdt for os som forældre men selvfølgelig endnu mere synd for hende. Vil så gerne hjælpe hende. Vi plejer at gå derind og tale beroligende til hende og det hjælper som regel også. Men er der mon andet vi kan gøre?

[Solskin]

Det lyder voldsomt og har stået på rigtig længe synes jeg. Hver nat i ½ år lyder ret ekstremt. Det er jo lidt nærliggende at tænke, at hun måske ikke trives i sin børnehave eller måske ikke er parat. Hvad er grunden til at I har valgt at lade hende fortsætte i institutionen?

Mange hilsner

Solskin

[Guest Vera01]

Hun er faktisk rigtig glad for a, at gå i sin børnehave, så tror måske bare det er et tilfældigt sammenfald, at det netop startede, da hun begyndte i børnehave. Hun har en meget livlig fantasi. Jeg har læst lidt om det og det er vist slet ikke så unormalt for børn i den alder med mareridt, da de ofte har en livlig fantasi. Så vi krydser fingre for, at det bliver bedre med tiden - gerne snart :-)

[Banshee]

Tror det handler om alle de input man får, når man som lille barn kommer ud blandt en masse nye mennesker, og pludselig møder andre børns fantasi - som jo nogen gange indeholder vold, død og ødelæggelse..

Har i prøvet at fortælle godnathistorier, som udelukkende indeholder positive ting?

Da jeg var i den alder (4-5 år) havde jeg også mange mareridt.. Der syede min mormor en mareridtbamse.. Som jeg skulle sove med, og når jeg vågnede og var bange skulle jeg kramme den rigtig hårdt for så passede den på mig... Jeg sov faktisk med den til jeg var ret gammel - tog den endda med på lejrtur.. Det er lidt dumt, men det virkede.. Mareridtene forsvandt lige så stille, og jeg havde det bedre når jeg vågnede :)

[line-line]

Puha, det må være hårdt.

Da Lukas smed sin sut, begyndte han og drømme om sin sut og vågnede op, og var dybt ulykkelig over, han ikke kunne finde den. Så i en del nætter brugte jeg tid på, at snakke med ham og forklarede ham, det samme hver eneste nat. Jeg forklarede ham, hvad drømme var og, at drømme er noget man skal tage væk og gemme, så sover man meget bedre. ( han var 3½ år.)

Så fik jeg den fantastiske ide, tog Lukas med i Bog&Idé, og måtte vægle mellem 2 bøger, som handlede om drømme.

Vi købte " Peter pedal drømmer" og det gav pote. den blev læst morgen, middag og aften, men Lukas stoppede med, at drømme.

Det er meget naturligt, at børn har gode som dårlige drømme, men jeg tror det er vigtigt, at man taler om det, også selvom de måske ikke vil forstå det, så kan det jo komme :-) Jo flere gange man, siger det, jo flere gange hører de det og jo større chance er der for, de forstår det :-)

Håber det går bedre med jeres datter :-)

Knus