Et mylder af tanker

[Gantzel21]

Uhhh som tiden nærmer sig MD-scanning kan jeg mærke at jeg bliver nervøs for, om alt nu er i orden. Ved ikke med sikkerhed om jeg har mærket babyen sparke endnu, og fordi jeg ved hvad jeg har at miste, så har jeg svært ved at glæde mig fuldstændigt, som jeg gjorde med trunten.

Den første graviditet var god og nem og da jeg ikke vidste hvad jeg gik ind til og hvad der kunne ske, så var jeg bare mere sorgløs end nu - og det savner jeg lidt.

Alle tankerne omkring fødslen er også allerede begyndt at flokkes i mit stakkels hoved, pga. al den snak om EPI. Kan jeg nu selv som jeg gerne vil eller går der noget galt?

Føler lidt at denne graviditet med al den kvalme, opkast og ubehag og derfor mindre glæde, vil føre til en besværlig fødsel - ligesom den første graviditet var skøn og fødslen ligeså.

Samtidig har tankerne også svirret lystigt over hvordan det nu skal gå med trunten og baby. Glemmer vi den ene eller anden, vil der blive tid til dem begge, bliver baby lige så nem som trunten eller bliver det et helvede, bliver hun jaloux etc. etc.

Ved det er normale tanker, men oveni kvalme, opkastninger, dumt arbejde etc. så orker jeg ikke mere i mit hoved nu.

Vil bare gerne kunne nyde graviditeten og tiden som 3-kløver i fulde drag, men synes det er svært at få slappet af både mentalt og fysisk.

Nå det var lidt vand og pjevs ud af mine ører.